Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

I denne bekendtgørelse forstås ved ARBEJDSTAGERE: Personer, der udsættes for stråling som følge af deres arbejde, også selv om dette er af forskningsmæssig art, overordnet karakter eller selvstændigt. DEN SAMLEDE BEFOLKNING: Befolkningen som helhed, herunder arbejdstagere, unge under uddannelse og enkeltpersoner i befolkningen. DOSISGRÆNSER: De grænser, der er fastsat i denne bekendtgørelse for de doser, som arbejdstagere, unge under uddannelse og enkeltpersoner i befolkningen må modtage. Dosisgrænserne gælder for den samlede dosis, der modtages som følge af ekstern bestråling og indtag af radioaktive stoffer (50-års-dosis). Vedrørende doser, der er undtaget, se § 2, 3). DOSISÆKVIVALENT (H): Produktet af den absorberede dosis (D) og den effektive kvalitetsfaktor (Q-). Dosisækvivalent bestemmes som anført i bilag 1. Når ordet »dosis« står alene, skal det altid forstås som »dosisækvivalent«. EFFEKTIV DOSIS: Summen af de vægtede, gennemsnitlige dosisækvivalenter til forskellige organer eller væv. 50-ÅRS-DOSIS: Den dosis, som et organ eller et væv modtager over en 50-årig periode efter indtag af radioaktivt stof. IONISERENDE STRÅLING: Stråling bestående af fotoner eller partikler, der er i stand til at danne ioner direkte eller indirekte. RADIOAKTIV FORURENING: Utilsigtet tilstedeværelse af radioaktive stoffer i og på materialer, overflader, omgivelser eller mennesker i mængder, der i strålehygiejnisk henseende ikke kan lades ude af betragtning. Radioaktiv forurening af mennesker omfatter både ydre og indre forurening af det menneskelige legeme. UNGE UNDER UDDANNELSE: Lærlinge og unge under tilsvarende uddannelse samt studerende, der er under uddannelse til et erhverv, der vil medføre udsættelse for ioniserende stråling, eller som under deres uddannelse er nødt til at arbejde med ioniserende stråling.

PRINCIPPER FOR BEGRÆNSNING AF DOSER

PRINCIPPER FOR BEGRÆNSNING AF DOSER

BegrÆnsningen af doser fra kontrollerbar bestråling skal baseres på følgende principper:

1. Ved enhver anvendelse af ioniserende stråling skal fordelene opveje eventuelle risikomomenter.

1. Alle stråledoser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt.

1. Ingen personer må modtage doser, der overstiger de i denne bekendtgørelse fastsatte dosisgrænser (se også kapitel 4 om planlagt ekstraordinær bestråling). Der ses i denne forbindelse bort fra doser: a) som modtages af enkeltpersoner i befolkningen fra den naturlige stråling eller b) som modtages under arbejde og uddannelse fra den naturlige stråling i det omfang denne ikke er blevet væsentlig forøget ved industrimæssige og andre tekniske operationer eller c) som modtages af personer, der gennemgår medicinske undersøgelser eller behandlinger.

DOSISGRÆNSER VED ARBEJDE OG

DOSISGRÆNSER VED ARBEJDE OG

For arbejdstagere over 18 år er dosisgrænsen for homogen bestråling af hele kroppen 50 mSv pr. år.

Såfremt kun en del af kroppen bestråles, eller kroppen udsættes for inhomogen bestråling, eller kun enkeltorganer henholdsvis enkelte væv bestråles, er grænsen for den effektive dosis 50 mSv pr. år (om beregning af effektiv dosis se vejledningen i bilag 1). Den gennemsnitlige dosis til et enkelt organ eller væv samt dosis til hud, hænder, underarme, fødder og ankler må dog ikke overstige 500 mSv pr. år, og for øjelinsen må dosis ikke overstige 150 mSv pr. år. Ved radioaktiv forurening af huden gælder grænsen for gennemsnitsdosen for enhver overflade på 100 cm2.

Kvinder i den forplantningsdygtige alder må ikke modtage en underlivsdosis, der overstiger 13 mSv i løbet af et kvartal.

Efter at en graviditet er meddelt, skal dosis til fostret reduceres så meget, som det med rimelighed er muligt. Denne dosis må ikke overstige 10 mSv fra det tidspunkt graviditeten er meddelt til fødslen. Normalt kan dette opnås ved, at kvinden arbejder under forhold, hvor det ikke kan tænkes, at hun modtager over 3/10 af de i stk. 1 og 2 anførte dosisgrænser.

For unge under uddannelse over 18 år er dosisgrænserne de samme, som de i § 3 anførte dosisgrænser.

For arbejdstagere og unge under uddannelse under 18 år gælder de i stk. 2 og 3 anførte dosisgrænser, såfremt der ikke er fastsat lavere dosisgrænser i anden lovgivning.

For arbejdstagere under 18 år er dosisgrænserne 1/10 af de i § 3, stk. 1 og 2 anførte dosisgrænser.

For unge under uddannelse mellem 16 og 18 år er dosisgrænserne 3/10 af de i § 3, stk. 1 og 2 anførte dosisgrænser.

For unge under uddannelse og andre uddannelsessøgende, som ikke er omfattet af § 4 og 5, er dosisgrænserne de samme som de dosisgrænser, der er fastsat i § 10 for enkeltpersoner, dvs. 1/10 af de i § 3, stk. 1 og 2 anførte dosisgrænser. Imidlertid må den del af de årlige stråledoser, som de modtager i forbindelse med deres uddannelse, ikke overstige 1/100 af de i § 3, stk. 1 og 2 fastsatte dosisgrænser, og den dosis, som modtages ved en enkelt bestråling, må ikke overstige 1/1000 af disse dosisgrænser.

PLANLAGT EKSTRAORDINÆR BESTRÅLING

PLANLAGT EKSTRAORDINÆR BESTRÅLING

Kun arbejdstagere, som i henhold til Sundhedsstyrelsens bestemmelse skal bære persondosimetre, og som er underkastet lægelig kontrol i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 29. februar 1972, må udsættes for bestråling, der medfører overskridelse af en af de for arbejdstagere over 18 år fastsatte dosisgrænser, jf. § 3, stk. 1 og 2. Kun frivillige må udsættes for bestrålingen, der skal være forud planlagt og i hvert enkelt tilfælde skriftligt godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Den i stk. 1 nævnte godkendelse gives i særlige situationer under kontrollerbar drift eller brug af et anlæg, og kun såfremt den forhøjede stråleudsættelse ikke kan undgås ved anvendelse af andre metoder. Ved godkendelsen tages hensyn til de pågældende arbejdstageres alder og helbredstilstand.

Doserne, der modtages som følge af planlagt ekstraordinær bestråling, må på 1 år ikke overstige 2 gange de i § 3, stk. 1 og 2 fastsatte dosisgrænser, og må i løbet af hele livet ikke overstige 5 gange disse dosisgrænser.

Planlagt ekstraordinær bestråling kan ikke godkendes af Sundhedsstyrelsen:

a) såfremt arbejdstageren inden for de forudgående 12 måneder har modtaget doser, der overstiger de i § 3, stk 1 og 2 fastsatte dosisgrænser, eller

1. såfremt arbejdstageren tidligere ved uheld eller i en nødsituation (jf. kapitel 5) har modtaget doser, der totalt overstiger 5 gange de i § 3, stk. 1 og 2 fastsatte dosisgrænser, eller

1. såfremt arbejdstageren er en kvinde i den forplantningsdygtige alder.

Den for brug af strålingen ansvarlige leder skal inden planlagt ekstraordinær bestråling informere arbejdstagerne om den fare, der er forbundet med arbejdet, og om de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare.

Arbejdstagere, der har været udsat for planlagt ekstraordinær bestråling, kan fortsætte deres sædvanlige beskæftigelse. Betingelserne for yderligere bestråling skal dog godkendes af Sundhedsstyrelsen.

UTILSIGTET BESTRÅLING OG BESTRÅLING I EN

UTILSIGTET BESTRÅLING OG BESTRÅLING I EN

Ved utilsigtet bestråling, der medfører overskridelse af en af de for arbejdstagere fastsatte dosisgrænser, må arbejdet ikke genoptages, før Sundhedsstyrelsen har givet skriftlig tilladelse hertil.

Kun frivillige må udsættes for bestråling i en nødsituation, såfremt dette medfører overskridelse af en af de for arbejdstagere over 18 år fastsatte dosisgrænser, og der samtidig kan være fare for, at de for planlagt ekstraordinær bestråling fastsatte grænser ligeledes overskrides. Ved nødsituation forstås i denne forbindelse en situation, hvor der er tale om at hjælpe personer i fare, at forhindre bestråling af et større antal personer eller at redde et værdifuldt anlæg. Arbejdstagere, der har været udsat for bestråling i en nødsituation, kan fortsætte deres sædvanlige beskæftigelse. Betingelserne for yderligere bestråling skal dog godkendes af Sundhedsstyrelsen.

DOSISGRÆNSER FOR BEFOLKNINGEN

DOSISGRÆNSER FOR BEFOLKNINGEN

Doser fra enhver strålekilde til den samlede befolkning skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt, jf. principperne i § 2.

Dosisgrænserne for enkeltpersoner er 1/10 af de i § 3, stk. 1 og 2 anførte dosisgrænser, for så vidt den pågældende stråling ikke er modtaget af arbejdstagere og unge under uddannelse i forbindelse med arbejde eller uddannelse.

BEREGNING OG VURDERING AF DOSER

BEREGNING OG VURDERING AF DOSER

Ved udelukkende ekstern bestråling kan vejledningen i bilag 1 anvendes til at vurdere om de fastsatte dosisgrænser er overholdt.

Ved udelukkende intern bestråling betragtes de fastsatte dosisgrænser som overholdt, hvis de i vejledningen i bilag 2 nævnte grænser ikke overskrides. Såfremt der er tale om en blanding af radioaktive stoffer, kan samme vejledning anvendes til at vurdere, om de fastsatte dosisgrænser er overholdt.

Ved kombineret ekstern og intern bestråling kan vejledningen i bilag 3 anvendes til at vurdere om de fastsatte dosisgrænser er overholdt.

DOSISOVERVÅGNING

DOSISOVERVÅGNING

Bestemmelser vedrørende dosisovervågning af arbejdstagere, unge under uddannelse samt enkeltpersoner i befolkningen med henblik på at kontrollere, om dosisgrænserne overholdes, fastsættes af Sundhedsstyrelsen for den enkelte type strålekilde.

For arbejdstagere og unge under uddannelse, der vil kunne modtage årlige doser, som overstiger 1/10 af de i § 3, stk. 1 og 2 anførte dosisgrænser, skal dosisovervågningen muliggøre bestemmelse af dosis til den enkelte. De overvågede personer har adgang til at blive bekendt med resultatet af dosisovervågningen.

Modtager en arbejdstager eller en ung under uddannelse en dosis, der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er usædvanlig stor, skal den ansvarlige leder for brugen af strålingen indsende fyldestgørende oplysninger til Sundhedsstyrelsen om årsagen til denne dosis. Oplysningerne skal afgives senest 14 dage efter, at Sundhedsstyrelsen har udbedt sig disse.

IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1987.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 10. DECEMBER 1986

/SØREN K. SØRENSEN Øhlenschlæger/

Bilag 1

Vejledning vedrørende ekstern bestråling

BEREGNING AF DOSISÆKVIVALENT

Den biologiske virkning af ioniserende stråling er ikke kun afhængig af den absorberede dosis, men også af typen af stråling. Ved at anvende størrelsen dosisækvivalent tages hensyn til dette forhold, idet dosisækvivalentet H, angivet i sievert (Sv), er lig den absorberede dosis D, angivet i gray (Gy), gange en dimensionsløs effektiv kvalitetsfaktor Q-, der afhænger af typen af stråling.

H = D Q-

Nedenstående tabel giver den effektive kvalitetsfaktor Q- for forskellige typer stråling. For andre typer stråling, f.eks. neutroner med kendt energi og protoner, opgiver Statens Institut for Strålehygiejne værdier for Q.

Stråling Q

--------------------------------------------------------------------- Røntgen- og gammastråling, betastråling, elektroner og positroner......................................... 1 Neutroner med ukendt energi ..................................... 10 Alfastråling..................................................... 20 ---------------------------------------------------------------------

BEREGNING AF EFFEKTIV DOSIS

Hvis kun en del af kroppen bestråles, eller kroppen udsættes for inhomogen bestråling, eller kun enkeltorganer henholdsvis enkelte væv bestråles, kan størrelsen effektiv dosis anvendes til vurdering af den tilladelige bestråling. Derved sikres det, at risikoen ved delkropsbestråling ikke overstiger risikoen ved helkropsbestråling. Den effektive dosis beregnes ved, at dosis til de enkelte organer multipliceres med en vægtningsfaktor, hvorefter de derved fremkomne værdier summeres.

Den effektive dosis er lig med (S(Tw(T H(T, hvor H(T er den gennemsnitlige dosis i organet eller vævet T, og w(T er vægtningsfaktoren for organet eller vævet T.

Vægtningsfaktorerne er følgende:

--------------------------------------------------------------------- Organer w(t --------------------------------------------------------------------- Kønskirtler ................................................... 0,25 Bryst ......................................................... 0,15 Rød knoglemarv................................................. 0,12 Lunger......................................................... 0,12 Skjoldbruskkirtel ............................................. 0,03 Knogleoverflader............................................... 0,03 Resten af kroppen ............................................. 0,30 ---------------------------------------------------------------------

Ved beregning af den dosis, der modtages af resten af kroppen, vurderes gennemsnitsdosen for de fem mest udsatte organer eller væv i resten af kroppen (med undtagelse af øjelinse, hud, hænder, underarme, fødder og ankler) ved hjælp af en vægtningsfaktor på 0,06 for hver af disse. Dosis til alle andre organer og væv medtages således ikke.