TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven

BEK nr 839 af 10/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Beregning af bruttoetagearealet. Boligers areal opgøres som bruttoetagearealet. Bruttoetagearealet er defineret som boligens samlede areal medregnet ydervægge og andel i adgangsarealer, som nærmere beskrevet nedenfor. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af de enkelte boliger, eller fællesboligarealer afgrænses mod omgivne boliger, fællesboligarealer eller erhvervslokaler ved halvdelen af skillevægge til disse. Skillevægge til adgangsarealer henregnes dog fuldt ud til boligen. Den nævnte definition på bruttoetagearealet gælder med følgende begrænsninger og tilføjelser:

a) Ved fællesboligarealer forstås arealer, der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger og hvor der samtidig er adgang for samtlige beboere. Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de boliger, der har ret til at benytte de nævnte arealer

b) Adgangsarealer, herunder trapper, korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store andele på de tilliggende boliger (dvs. uanset disses størrelse). Ved »tilliggende« forstås, at lokalet har dørforbindelse til adgangsarealet. For bygninger med altangang fordeles adgangsarealet på alle boliger, dvs. også på enheder i stueetagen. Er der indrettet boliger, erhvervslokaler eller fællesboligarealer i kælder og/eller tagetage, medregnes det dertil knyttede adgangsareal i det fælles adgangsareal, der skal fordeles. Er der fælles adgang til boliger/erhvervslokaler/fællesboligarealer og »udenomsrum« (jf. nedenstående litra d), medregnes kun halvdelen af dette areal til det samlede fælles adgangsareal, der skal fordeles. Bruttoetagearealet opgøres i dette tilfælde incl. den mod »udenomsrummene« vendende side af fælles mure eller skillevægge.

c) Arealet af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner, åbne indgangspartier og porte medregnes ikke.

d) Arealer af »udenomsrum«, beliggende adskilt fra boligen - såsom vaskerum, varmecentraler, pulterrum, cykel- og barnevognsrum o.lign. - medregnes ikke.

e) I tagetager opgøres boligareal som arealet målt i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen.

f) Indgår der i en bolig arealer i kælderetage, medregnes dette, hvis det er sammenhængende med det øvrige areal via en indvendig trappe.

g) Arealer af »supplementsrum«, der hører til en bolig, men er beliggende adskilt herfra, medregnes til boligen som boligareal. Dette gælder f.eks. arealet af rum til beboelsesformål, beliggende på andre etager og med særskilt indgangsdør (og adresse).

h) Anvendes en bolig til både bolig- og erhvervsformål, medregnes alene boligarealet.

i) Arealet af »enkeltværelser til beboelse« (dvs. boliger uden eget køkken) medregnes ikke.

§ 2

Ved beregning af boligstøtte lægges den leje til grund, som skal betales for boligens bruttoetageareal i henhold til § 1.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

pre_paragraph I medfør af § 64 a i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28. juni 1983, som ændret ved lov nr. 299 af 4. juni 1986, fastsættes følgende:


Boligstyrelsen, den 10. december 1986, den 10. december 1986

/H. E. RASMUSSEN Birgitte Raaschou-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986