Bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 24 b i lov om individuel boligstøtte
BEK nr 840 af 11/12/1986
§ 1
Ved beregning af boligstøtte i medfør af § 24 b i lov om individuel boligstøtte opgøres den hidtidige og nuværende boligudgift for lejere og andelshavere efter lovens §§ 11 og 13.
§ 2
Ved opgørelse af boligudgiften for ejere af een- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der udelukkende anvendes til beboelse, medregnes følgende beløb:
- pålignede ejendomsskatter i det år, tilskuddet vedrører,
- udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse med et beløb, svarende til standardbeløbet for ejendommen, jfr. lov om individuel boligstøtte, § 14, stk. 1, nr. 2,
- beregnet skat af overskuddet på ejendommen for det indkomstår, hvor genhusningen finder sted, beregnet med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der gælder for den pågældende ejer,
- 50 pct. af udgifterne til renter og afdrag på lån i ejendommen, og
- vejog kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen.
I boligudgiften, beregnet efter stk. 1, fratrækkes følgende beløb:
- beregnet skat af underskuddet på ejendommen for det indkomstår, hvor genhusningen finder sted, beregnet med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale skatteprocenter, der gælder for den pågældende ejer, og
- indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.
Renter på boligydelseslån i henhold til lov om individuel boligstøtte samt renter på lån i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven medregnes ikke ved opgørelse af boligudgiften.
§ 3
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 25. oktober 1984 om boligtilskud til andelshavere m.fl. ophæves.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987. Boligstyrelsen den 11. december 1986 H. E. RASMUSSEN /Birgitte Raaschou-Nielsen
pre_paragraph Efter § 24 b og § 65, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23. september 1986, fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986