Bekendtgørelse om uddannelse af gas-, vand- og sanitetsmestre

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, kan godkende, at tekniske skoler gennemfører uddannelse til gas-, vand- og sanitetsmester.

Uddannelsen gennemføres på skole med en varighed på 1/2 år som heltidsundervisning. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsundervisning og varer da normalt indtil 1 år.

Uddannelsens formål er at give de studerende en sådan viden, at de selvstændigt eller i samarbejde med andre er i stand til at udføre og forestå organiseringen af gas-, vand- og sanitetsarbejder, som er omfattet af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978. ADGANGSBETINGELSER OG OPTAGELSESREGLER

For at opnå adgang til uddannelsen skal den uddannelsessøgende havde de nødvendige almene kundskaber, jf. stk. 2, og den nødvendige faglige baggrund, jf. stk. 3.

Den uddannelsessøgende skal have erhvervet almene kundskaber svarende til, at vedkommende har fulgt den obligatoriske undervisning både i en efg-basisuddannelse og i en efg-2.dels-uddannelse.

Den uddannelsessøgende skal have erhvervet et fagligt grundlag ved en erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse som blikkenslager, VVS-montør, fabriksblikkenslager, VVS-rørsmed, kleinsmed, plade- og konstruktionssmed, bygnings- og landbrugssmed, rørsmed eller industriel rørsmed. Andre uddannelser, eventuelt suppleret med praktik, kan godkendes som fagligt grundlag af direktoratet efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jf. § 23.

Skolen afgør, om en ansøger opfylder adgangsbetingelserne i denne paragraf.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet dispensere fra de adgangsbetingelser, der er nævnt i § 3, stk. 3, hvis den uddannelsessøgende ved anden uddannelse og/eller beskæftigelse har opnået fagligt grundlag for adgang til uddannelsen.

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optages først uddannelsessøgende med erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse. De øvrige ansøgere optages efter regler fastsat af skolen på grundlag af en indstilling fra undervisningsudvalget, jf. § 24.

Skolen formidler kontakt mellem afviste, kvalificerede ansøgere og skoler med ledig kapacitet inden for uddannelsen. UNDERVISNINGEN

Uddannelsen omfatter 635 lektioner inkl. tid til afholdelse af prøver og eksamen.

Undervisningen omfatter følgende fagområder: Fagområde 1 Gasfaget.................................... 180 lektioner Fagområde 2 Gasfejlfinding og indregulering af anlæg under 120 kW........................ 85 lektioner Fagområde 3 Vandfaget.................................... 130 lektioner Fagområde 4 Sanitetsfaget................................ 130 lektioner Fagområde 5 Myndighedsbestemmelser m.v. ................. 30 lektioner Fagområde 6 Installationsteknik.......................... 40 lektioner Fagområde 7 Virksomhedsteknik............................ 40 lektioner

Skolen giver undervisning efter formålet for hvert fagområde, jf. § 10. Direktoratet fastsætter nærmere bestemmelser om de enkelte fagområders indhold efter forhandling med eksamenskommissionen for gas-, vand- og sanitetsmesteruddannelsen, jf. § 14 i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.

Formålet med undervisningen i fagområderne er: - at give de studerende en sådan viden om gældende love og bestemmelser på området, at de er i stand til at projektere, udføre og afprøve gas-, vand- og sanitetsinstallationer i overensstemmelse med disse bestemmelser og på en hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig måde. - at give de studerende en sådan viden om almindeligt forekommende komponenter og materialer inden for området, herunder en sådan materialeteknisk viden og viden om begrænsning i anvendelsesområdet, at de er i stand til at vurdere kvaliteten af de anvendte komponenter og materialer og deres anvendelighed i den enkelte installation. - at give de studerende et sådant kendskab til almindeligt forekommende eksisterende installationer, både nye og ældre, herunder disse installationers indretning og funktion, at de er i stand til at foretage fejlsøgning og reparation af installationerne. - at give de studerende en sådan viden, at de som autoriserede gas-, vand- og sanitetsmestre vil være i stand til at instruere deres eventuelle medarbejdere i udførelsen og afprøvningen af ovennævnte installationer, samt at vejlede forbrugerne med hensyn til valget af forskellige mulige projektløsninger og materialer, og at instruere forbrugeren om benyttelsen af de udførte installationer og de deri indgående komponenter m.v.

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Har en studerende tidligere bestået en prøve i en anden uddannelse af mindst tilsvarende omfang i et eller flere fag, kan skolen dog fritage vedkommende for at deltage i undervisningen og aflægge prøve i faget/fagene. Direktoratet kan fastsætte regler herom efter indstilling fra uddannelsesnævnet.

Gennem hele uddannelsen foretager skolen en løbende intern evaluering af de enkelte studerende og tilbyder studievejledning. EKSAMEN

En studerende kan normalt kun indstille sig til eksamen, hvis vedkommende har deltaget i undervisningen og har fået de skriftlige arbejder godkendt, alt i et omfang som skolen finder tilstrækkeligt.

Der afholdes prøve eller bedømmelse i de fagområder, der er nævnt i § 7.

Direktoratet kan efter indstilling fra uddannelsesnævnet og den eksamenskommission, der er nævnt i § 8, fastsætte, om prøven i de enkelte fag skal være skriftlig eller mundtlig, samt fastsætte, om en skriftlig prøve kan erstattes af et kursusarbejde, som kan være tværfagligt.

Den studerende får en karakter for hvert af de fagområder, der er nævnt i § 7.

Ved prøven eller ved bedømmelsen af et kursusarbejde deltager vedkommende lærer og en censor. Ved bedømmelsen af tværfaglige opgaver deltager dog to censorer.

Censorerne til den afsluttende eksamen til gas-, vand- og sanitetsmester beskikkes af direktoratet efter indstilling fra eksamenskommissionen. Ingen kan beskikkes efter det fyldte 70. år.

For afholdelse af eksamen gælder de til enhver tid fastsatte bestemmelser om eksamensordningen ved de godkendte tekniske skoler.

De nærmere bestemmelser om eksamens tilrettelæggelse og gennemførelse fastsættes af direktoratet efter høring af eksamenskommissionen.

Direktoratet beskikker opgavestillere efter indstilling fra eksamenskommissionen.

Ved bedømmelse af de studerendes præstationer anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1, 2 , 3 og 4 stk. 1 og 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved højere uddannelsesinstitutioner.

Karakteren, henholdsvis delkarakteren, for hver præstation fastsættes efter forhandling mellem censor(er) og lærer(e). Hvis censor(er) og lærer(e) ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver sin karakter. Den endelige karakter er middeltallet af disse karakterer. Svarer middeltallet ikke til et af tallene i karakterskalaen, forhøjes det til nærmeste højere tal i skalaen, hvis censor(erne) har givet den højeste karakter. Har censor(erne) givet den laveste karakter, bliver karakteren for prøven dog nærmeste lavere tal i skalaen, jf. dog stk. 2.

Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

For at bestå eksamen kræves et gennemsnit på mindst 6,0 af alle karakterer.

Direktoratet kan, efter indstilling fra eksamenskommissionen, ydeligere fastsætte, at en eller flere af karaktererne skal være minimum 6 for, at eksamen er bestået.

En studerende, der ikke har gennemført eller bestået eksamen, kan genindstille sig til eksamen 2 gange.

Direktoratet fastsætter regler for sygeeksamen.

Alle prøver ved eksamen skal normalt aflægges i een eksamenstermin.

Skolen opbevarer eksamenskaraktererne på betryggende vis.

Skolen udsteder eksamensbevis. Direktoratet fastsætter bevisets form og indhold. SPECIALKURSUS

Direktoratet kan, efter indstilling fra uddannelsesnævnet, bestemme, at skoler med uddannelse til gas-, vand- og sanitetsmester kan gennemføre specialkursus. ANDRE BESTEMMELSER

Hvis en studerende ikke følger undervisningen tilfredsstillende eller groft overtræder skolens ordensregler, kan skolen - når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt - udelukke vedkommende fra at deltage i undervisningen eller i eksamen. I særligt grove tilfælde kan skolen bortvise den studerende. Udelukkelse og bortvisning skal ske skriftligt og indeholde klagevejledning. En studerende kan kun i særlige tilfælde udelukkes fra undervisning og eksamen under behandling af en eventuel klagesag.

Sager om bortvisning behandles således: Skoleledelsen meddeler skriftligt den studerende og lærerrådet, at spørgsmålet om bortvisning vil blive rejst, og redegør for sagens grundlag. Samtidig underretter ledelsen den studerende om rettighederne efter stk. 3 og om, at de studerende har ret til inden 5 dage at give en skriftlig redegørelse. Denne udsendes til medlemmerne af lærerrådet senest 2 dage, før sagen behandles i rådet. Den studerende har ret til mundtligt at uddybe sin redegørelse og drøfte sagen med lærerrådet, inden rådet tager stilling til sin udtalelse. Lærerrådet afgiver sin udtalelse til ledelsen med genpart til den studerende. Ledelsen afgør herefter, om den studerende skal bortvises. Bortvisning indberettes straks til direktoratet ledsaget af lærerrådets udtalelse, protokollat af mødet og en eventuel skriftlig redegørelse fra den studerende med eventuelle supplerende bemærkninger.

Den studerende har ret til at få hjælp fra de studerendes råd til at udfærdige den skriftlige redegørelse og til, som bisidder, at møde med eller lade sig repræsentere af et medlem af de studerendes råd ved drøftelsen af sagen med lærerrådet. Har den studerende benyttet sig af denne ret, gives der de studerendes råd genpart af lærerrådets udtalelse og skoleledelsens indstilling.

Er de råd, der er nævnt i stk. 2 og 3 råd ikke nedsat, fastsætter skolen ved behandling af bortvisningssager en procedure, der i videst muligt omfang giver lærerne samme indstillingsret og sikrer den studerende samme mulighed for at udtale sig til sagen og til at søge bistand under sagens behandling. KLAGEADGANG

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for direktoratet.

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Vedrører klagen områder, der er reguleret ved autorisationsbestemmelser, afgøres klagen efter forhandling med den myndighed, der er ansvarlig for autorisationsbestemmelserne.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. UDDANNELSESNÆVN OG UNDERVISNINGSUDVALG

Uddannelsesnævnet for varme-, ventilations- og sanitetsteknikere m.v., jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 20. september 1971 om uddannelse af varme-, ventilations- og sanitetsteknikere, er rådgivende for direktoratet i alle spørgsmål, der vedrører uddannelsen efter denne bekendtgørelse, og kan selv optage spørgsmål om uddannelsen til behandling og afgive indstilling til direktoratet.

Hver skole nedsætter et undervisningsudvalg. Udvalget kan være fælles med undervisningsudvalget for andre VVS-tekniske uddannelser. Udvalget sammensættes af lokale fagkyndige. De organisationer, der er repræsenteret i uddannelsesnævnet, samt lærere og studerende skal være repræsenteret i udvalget.

Udvalget er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelse mellem studerende og erhverv under uddannelsen og ved dennes afslutning. UDDANNELSESFORSØG

Direktoratet kan, efter indstilling fra uddannelsesnævnet og efter forhandling med eksamenskommissionen, tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan. DISPENSATION

Direktoratet kan, efter forhandling med eksamenskommissionen, dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Dispensation gives på grundlag af en skriftlig indstilling fra vedkommende skole. Hvis ansøgningen angår uddannelsens mål, indhold eller eksamen, skal uddannelsesnævnet høres, inden direktoratet afgør sagen. IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

For studerende, der er begyndt på studiet før 1. januar 1987, gælder de hidtidige regler fortsat, dog med de ændringer heri, som direktoratet, efter forhandling med eksamenskommissionen, fastsætter som overgangsbestemmelser.

pre_paragraph I henhold til § 2 i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 217 af 23. april 1986, fastsættes: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Undervisningsministeriet, den 5. december 1986, den 5. december 1986

/BERTEL HAARDER Ida Dybdal/