Bekendtgørelse om de statsanerkendte arbejdsløshedskassers udbetaling af kursusgodtgørelse m.v. samt om tilsyn
BEK nr 860 af 11/12/1986
§ 1
Til udbetaling af godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder samt befordringstilskud kan en arbejdsløshedskasses hovedledelse rekvirere et forskud svarende til kassens udbetalinger til kursusdeltagere (nettobeløb efter skat), til arbejdsgivere samt befordringstilskud, såfremt betingelserne i dette underafsnit om forskud, samt i underafsnittet om afregning af kildeskat er opfyldt.
§ 2
Arbejdsløshedskassen skal udbetale kursusgodtgørelse via postgiro til den enkelte kursusdeltagers eller arbejdsgivers postgirokonto eller konto i et pengeinstitut på grundlag af edb-behandlet materiale.
En kasses udbetalinger skal ske via et centralt udbetalingssystem.
§ 3
Arbejdsløshedskassen rekvirerer gennem postgirokontoret forskudsmidler fra arbejdsdirektoratets konto i Danmarks Nationalbank tidligst 2 bankdage før udbetaling. Forskud kan højst rekvireres to gange om ugen.
Arbejdsløshedskassen skal placere forskudsmidlerne på særskilte postgirokonti for henholdsvis:
§ 4
Beløb, der skal tilbageholdes for kursusdeltagerne med henblik på viderebetaling til kommuner m.v., skal fra arbejdsløshedskassens postgirokonti overføres direkte til kreditor. Refusion
§ 5
En arbejdsløshedskasse, der ikke opfylder betingelserne for at kunne rekvirere forskud, jfr. § 1 modtager i stedet hos arbejdsdirektoratet refusion af de udgifter, som er afholdt til udbetaling af kursusgodtgørelse til kursusdeltagere (nettobeløb efter skat), til arbejdsgivere, samt befordringstilskud.
Anmodning om refusion fremsendes een gang om måneden. Afregning af kildeskat
§ 6
I overensstemmelse med kildeskattelovens bestemmelser m.fl. skal arbejdsløshedskassen redegøre over for skattemyndighederne for udbetalt A-indkomst samt indeholdt A-skat.
Arbejdsløshedskassen foretager den endelige beregning af kildeskat og anmoder herefter Nationalbanken om på forfaldsdagen at overføre kildeskattebeløbet fra arbejdsdirektoratets konto i Nationalbanken til statsskattedirektoratets konto samme sted. Sikkerhed
§ 7
Arbejdsløshedskassen er ansvarlig for, at udbetalingen af kursusgodtgørelse m.v. administreres under fornøden hensyntagen til sikkerheden i forbindelse med afleveringen af data til postgirokontoret. Administration
§ 8
Arbejdsdirektøren fastlægger de nærmere retningslinjer for gennemførelsen af bestemmelserne i dette afsnit og godkender det fornødne blanketmateriale m.v.
§ 9
Arbejdsdirektørens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser udøves dels gennem løbende vejlednings- og oplysningsvirksomhed, dels gennem kontrol med, at arbejdsløshedskassernes administration sker i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser med tilhørende bestemmelser.
§ 10
Arbejdsdirektøren kan i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed pålægge de statsanerkendte arbejdsløshedskasser
- at følge bestemte administrative rutiner og procedurer, 2) at foretage indberetninger efter nærmere angivne retningslinjer,
- at anvende bestemte standardmaterialer m.v.
§ 11
Arbejdsløshedskasserne skal på begæring af arbejdsdirektøren uden unødigt ophold fremsende alle ønskede oplysninger vedrørende administrationen af kursusgodtgørelsesområdet.
Ved tilsynsbesøg i arbejdsløshedskassen skal det i stk. 1 nævnte materiale stå til rådighed for tilsynet.
§ 12
Arbejdsdirektøren fører tilsyn med, at de statsanerkendte arbejdsløshedskassers regnskabsvæsen og øvrige administrative forhold er tilrettelagt i overensstemmelse med lov om arbejdsmarkedsuddannelser med tilhørende bestemmelser.
Ved tilsynet afprøves, om arbejdsløshedskasserne har modtaget forskud eller refusion fra arbejdsdirektoratet efter gældende regler, og om reglerne for aflæggelse af årsregnskab, regnskabsvæsen og revision på kursusgodtgørelsesområdet overholdes i kasserne. Det påses tillige, om der er foretaget registrering og tilbagebetaling/modregning af ydelser, som er udbetalt med urette.
§ 13
Arbejdsdirektøren fastsætter regler for arbejdsløshedskassernes regnskabsvæsen og regnskabsaflæggelse på kursusgodtgørelsesområdet samt for revisionen i arbejdsløshedskasserne.
Til gennemførelse af tilsynet og til statistiske formål kan arbejdsdirektøren pålægge enkelte eller alle arbejdssløshedskasser at afgive de nødvendige oplysninger og bestemme, på hvilken måde og inden for hvilke frister disse oplysninger skal gives.
Arbejdsdirektøren foretager som led i tilsynet regnskabs- og kasseeftersyn i de enkelte arbejdsløshedskasser.
§ 14
Tilsynets grundlag er de af arbejdsløshedskasserne til arbejdsdirektoratet indsendte særskilte årsregnskaber vedrørende kursusgodtgørelsesområdet med tilhørende revisionsprotokollater samt øvrige indhentede oplysninger fra arbejdsløshedskasserne.
Efter gennemgangen af årsregnskaberne opgør arbejdsdirektøren de enkelte arbejdsløshedskassers mellemværende med staten for det pågældende år og meddeler arbejdsløshedskasserne resultatet af tilsynet samt giver de som følge heraf nødvendige pålæg.
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.
Bekendtgørelsen træder i stedet for arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 651 af 23. december 1985 om udbetaling af forskud m.v. til de statsanerkendte arbejdsløshedskasser af kursusgodtgørelse og befordringstilskud samt administrativt og regnskabsmæssigt tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser på kursusgodtgørelsesområdet.
A1 Afsnit 1 Forskud, refusion, afregning af kildeskat samt administration Forskud
A2 Afsnit 2 Tilsyn
A3 Afsnit 3 Regnskabstilsyn
punkt_1 1. Økonomisk støtte til specialarbejdere under faglig oplæring.
punkt_2 2. Godtgørelse til deltagere på specialarbejderkursus.
punkt_3 3. Befordringstilskud til deltagere på specialarbejderkursus.
punkt_4 4. Godtgørelse til deltagere på efteruddannelseskursus for faglærte.
punkt_5 5. Befordringstilskud til deltagere på efteruddannelseskursus for faglærte.
punkt_6 6. Godtgørelse til deltagere på kursus etableret i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser kap. V.
punkt_7 7. Befordringstilskud til deltagere på kursus etableret i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser kap. V. Disse konti må ikke anvendes til andre formål.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986