TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener

BEK nr 883 af 11/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Kommunalbestyrelsen kan med henblik på genanvendelse og begrænsning af affaldsmængder og miljøbelastningen herfra iværksætte indsamling af maddaffald fra storkøkkener.

Stk. 2

Fra 1. januar 1990 skal kommunalbestyrelsen med henblik på oparbejdning til dyrefoder eller lignende iværksætte indsamling fra storkøkkener, som har mindst 100 kg madaffald pr. uge, jf. dog § 2.

§ 2

Ordninger skal tilrettelægges med det sigte, at væsentlige dele af de genanvendelige mængder fra de tilsluttede køkkener indsamles.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et storkøkken konstant eller periodevis, uanset at det henhører under § 1, stk. 2, ikke skal være omfattet af en indsamlingsordning, hvis virksomhedens beliggenhed eller andre forhold gør indsamling uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan i regulativ fastsætte de nærmere regler om gennemførelse af indsamlinger, herunder f.eks. at madaffald skal holdes adskilt fra andet affald.

Stk. 4

Regulativet skal bekendtgøres i de lokale aviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller iøvrigt på den på stedet almindeligt anvendte måde.

§ 3

Når kommunalbestyrelsen i medfør af § 1 har iværksat en indsamling, har de omfattede storkøkkener pligt til at benytte ordningen.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan fritage et storkøkken for pligten til at benytte den kommunale ordning, såfremt køkkenet godtgør, at madaffaldet allerede i væsentligt omfang oparbejdes til dyrefoder eller lignende på virksomheder autoriseret af Veterinærdirektoratet.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen underretter Veterinærdirektoratet om dispensation i medfør af stk. 2.

Stk. 4

Det påhviler virksomheder, der har dispensation efter stk. 2, at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt de forhold, der begrunder dispensationen, er bortfaldet.

§ 4

Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis overlade den praktiske gennemførelse af en kommunal indsamlingsordning til dertil egnede virksomheder og organisationer autoriseret af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at virksomheder og organisationer ikke må foretage indsamling af madaffald fra storkøkkener, der er omfattet af den kommunale ordning.

§ 5

Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr fra de storkøkkener, der er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

§ 6

I forskrifter, der udstedes af kommunalbestyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse, kan der fastsættes straf af bøde.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

pre_paragraph I henhold til lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984 om genanvendelse og begrænsning af affald § 11, § 14, stk. 1, §§ 15 og 16, fastsættes:


MILJØMINISTERIET, DEN 11. DECEMBER 1986

/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986
Bekendtgørelse om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener | TheLawyer.sh