Bekendtgørelse om fordeling mellem amtskommunerne og kommunerne af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge
BEK nr 887 af 11/12/1986
§ 1
Amtskommuner, som driver døgninstitutioner for børn og unge med sikrede afdelinger, fordeler udgifterne ved de sikrede afdelinger mellem alle amtskommuner og kommuner.
Amtskommunerne og kommunerne fordeler udgifterne indbyrdes efter antallet af 15-17 årige i de enkelte amtskommuner og kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret, således at amtskommunerne afholder 50 pct. af udgifterne, medens kommunerne afholder resten.
§ 2
I vedlagte bilag er angivet hvilke døgninstitutioner for børn og unge, der har sikret afdeling den 1. januar 1987.
§ 3
Bekendtgørelsen har virkning fra 1. januar 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 414 af 5. juli 1984 om fordeling mellem amtskommunerne og kommunerne af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge.
pre_paragraph I henhold til § 135, stk. 4, i lov om social bistand, som ændret ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, fastsættes:
SOCIALMINISTERIET, DEN 11. DECEMBER 1986
/MIMI STILLING JAKOBSEN I.Langkilde/
Bilag
Døgninstitutioner for børn og unge i henhold til
bistandslovens § 96 med sikret afdeling den 1. januar 1987
- Billeshave.
Afdeling »Egely« (8 pladser).
Billeshavevej 51
5467 Røjle.
Institutionen drives af Fyns amtskommune.
- Ungdomsbehandlingshjemmet Sølager.
Afdeling »Nøddebakken«, (10 pladser),
afdeling »Spidsen« (8 pladser).
Sølagervej 40
3390 Hundested.
Institutionen drives af Frederiksborg amtkommune.
- Observationshjemmet »Sønderbro« (11 pladser, heraf 4 pladser i
sikret plejefamilie).
Amager Fælledvej 59
2300 København S.
Institutionen drives af Københavns kommune.
Nedenstående institution tages i brug ca. 1. august 1987:
- Institutionen på
Timlundvej 44 (5 pladser)
7270 Stakroge.
Institutionen drives af Ringkjøbing amtskommune.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986