TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kvantitativ begrænsning af indførslen af visse jern- og stålplader med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik (DDR)

BEK nr 893 af 12/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Indførsel af jern- og stålplader, anført i bilag 1, med oprindelse i DDR kan alene finde sted mod fremlæggelse af et indførselscertifikat for toldvæsenet.

Stk. 2

Indførselscertifikater udstedes af Industriministeriets Licenskontor efter indsendt ansøgning inden for den mængde, der er anført i bilag 2.

§ 2

Industriministeriets Licenskontor kan kræve sådanne oplysninger, som findes fornødne i forbindelse med administrationen af denne bekendtgørelse.

§ 3

Ansvaret for, at en vareindførsel finder sted i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, påhviler såvel den person eller virksomhed, for hvis regning indførslen sker, som den, der forestår fortoldningen.

§ 4

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 615 af 18. december 1985 om kvantitativ begrænsning af indførslen af visse jern- og stålplader med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik (DDR).

pre_paragraph I medfør af §§ 3, 4 og 15 i lov nr. 372 af 23. december 1964 om valutaforhold m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 83 af 21. februar 1986, bestemmes herved følgende:


INDUSTRIMINISTERIET, DEN 12. DECEMBER 1986

/NILS WILHJELM Kate Galle/

Bilag 1

Brugstarifpositionsnr. 73.13.199: Jern- og stålplader, kun varmtvalsede, af tykkelse over 4,75 mm, ikke andetsteds nævnt under brugstarifpositionsnr. 73.13.

Bilag 2

Kvantitativ begrænsning for 1987: 4.000 tons.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986