Bekendtgørelse af lov om teatervirksomhed
Kulturministeriet
LBK nr 900 af 15/12/1986
Tilladelser
Tilladelser
(Stk. 3)
§ 1. Offentlig opførelse af teaterforestillinger må kun ske efter tilladelse, der gives af politimesteren, i København politidirektøren, i overensstemmelse med §§ 2-4. Stk. 2. Tilladelse gives enten til enkeltforestillinger eller til fast teaterdrift for perioder af indtil 5 år. Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender afgør, hvorvidt en forestiling skal anses for en offentlig teaterforestilling efter denne lov.
(Stk. 5)
§ 2. Personer har ret til at få tilladelse, hvis de
- har bopæl her i landet,
- er myndige,
- ikke er under konkurs. Stk. 2. Kravet om bopæl her i landet bortfalder i det omfang, dette strider imod international aftale. Stk. 3. Ansvarlige interessentskaber og kommanditselskaber har ret til at få tilladelse, hvis hver enkelt personlig ansvarlig deltager opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 4. Aktieselskaber, der er registreret her i landet, har ret til at få tilladelse. Det samme gælder andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner, hvis direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 5. Kommuner har ret til at få tilladelse.
(Stk. 2)
§ 3. Tilladelse til andre end personer skal betinges af, at der antages en leder, som opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Stk. 2. Der skal gives politimesteren, i København politidirektøren, meddelelse om, hvem der antages som leder.
(Stk. 3)
§ 4. Indehaveren af tilladelsen skal drive virksomheden for egen regning. Stk. 2. Indehaveren af tilladelsen må ikke drive teaterforlagsvirksomhed i Danmark eller have økonomiske interesser i sådan virksomhed. Stk. 3. Indehaveren af tilladelsen eller den antagne leder, jfr. § 3, skal personligt lede virksomheden.
§ 5. Tilladelsen bortfalder, hvis betingelserne i §§ 2-4 ikke længere er opfyldt.
§ 6. Ministeren for kulturelle anliggender kan i særlige tilfælde fravige de i §§ 2-4 nævnte betingelser.
Statsstøtte til teaterdrift
Statsstøtte til teaterdrift
§ 7. Drives teatervirksomhed af en person, jfr. § 2, stk. 1, skal denne have de fornødne teatermæssige og administrative forudsætninger for at kunne lede sin virksomhed.
(Stk. 3)
§ 8. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som en kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter være godkendt af ministeren for kulturelle anliggender. Stk. 2. Selskabet, foreningen eller institutionen skal have det nødvendige økonomiske grundlag for sin teatervirksomhed. Stk. 3. Lederen og de med hensyn til hans ledelse af teatervirksomheden trufne aftaler skal være godkendt af ministeren for kulturelle anliggender. Lederen skal have de fornødne teatermæssige og administrative forudsætninger. Ledes virksomheden af flere personer, skal disse tilsammen have sådanne forudsætninger.
§ 9. Den kunstneriske ledelse af teatervirksomheden skal varetages af den, der er indehaver af en personlig tilladelse, jfr. § 2, stk. 1, eller er antaget som leder, jfr. § 3. Der må ikke uden ministerens godkendelse gøres indskrænkninger i hans ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagementer og øvrige kunstneriske spørgsmål.
§ 10. Den, der driver virksomheden, skal give ministeren for kulturelle anliggender enhver oplysning om teatervirksomhedens økonomi, som ministeren forlanger. Det samme gælder oplysninger, som er nødvendige for at bedømme, om betingelserne i §§ 7-9 er opfyldt. Landsdelsscener
(Stk. 3)
§ 11. Underskuddet ved driften af landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af vedkommende amtskommune. Underskuddet ved driften af Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene dækkes med 40 pct. af staten og 60 pct. af Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner. Stk. 2. Tilskuddet udbetales forskudsvis i henhold til de af amtsrådene, for den københavnske scenes vedkommende af Københavns amtsråd og Københavns og Frederiksberg kommuner, godkendte budgetter for landsdelsscenevirksomheden i løbet af det regnskabsår, for hvilket det er beregnet, og reguleres endeligt efter regnskabsårets udløb på grundlag af det af amtsrådet, for den københavnske scenes vedkommende af Københavns amtsråd og Københavns og Frederiksberg kommuner, godkendte regnskab. Stk. 3. Ud over det tilskud, der er nævnt i stk. 1, kan staten yde særlig støtte til en landsdelsscene til fremme af den eksperimenterende virksomhed eller særlige initiativer. Denne støtte kan normalt ikke ydes flere år i træk til samme landsdelsscene. Statsstøtten efter denne bestemmelse udgør 0,5 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det Kongelige Teater.
(Stk. 3)
§ 12. Landsdelscenerne i Århus, Odense og Ålborg skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelsen af et alsidigt repertoire, bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Når det er påkrævet af hensyn til dækning af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser , skal landsdelsscenerne give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller institutioner. Stk. 2. Landsdelsscenerne skal søge deres opgaver løst ved indbyrdes samarbejde. Stk. 3. Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene skal bidrage til at dække teaterbehovet i hovedstadsområdet ved opførelse af et alsidigt repertoire, afpasset efter de deltagende teatervirksomheders størrelse og beliggenhed, kunstnerisk holdning og det publikum, der særligt er knyttet til det enkelte teater. I repertoirevalget skal der tages hensyn til værker af danske dramatikere.
(Stk. 4)
§ 13. Landsdelsscenerne drives som selsskaber eller selvejende institutioner, hvis vedtægter foruden af ministeren for kulturelle anliggender, jfr. § 8, skal være godkendt af vedkommende amtsråd, for Den Storkøbenhavnske Landesdelsscenes vedkommende også af Københavns og Frederiksberg kommuner. Stk. 2. En landsdelsscenes styrelse skal omfatte repræsentanter for vedkommende amtskommune og personligt valgte medlemmer. For Den Storkøbenhavnske Landsdelsscenes vedkommende indvælges også repræsentanter for Københavns og Frederiksberg kommuer. Stk. 3. Stillingen som kunstnerisk leder af landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg besættes efter opslag. Styrelsen antager blandt ansøgerne lederen, som skal godkendes af ministeren for kulturelle anliggender, jfr. § 8, stk. 3. Stk. 4. Ved hver af landelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg nedsættes et virksomhedsnævn, bestående af ledelsen og repræsentanter for samtlige grupper af ansatte på teatret.
§ 13. a. Nærmere regler om Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandlinger med Københavns amtsråd, Københavns og Frederiksberg kommuner. Turneevirksomhed
(Stk. 7)
§ 14. Det rejsende Landsteater er en selvejende institution, bestående af et antal turnerende teatre, herunder Det danske Teater og Den jyske Opera. Det rejsende Landsteater skal bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved gennem de tilknyttede teatres forskellighed at repræsentere et alsidigt repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere og komponister. Styrelsen beslutter efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet, hvilke teatre der sammen med Det danske Teater og Den jyske Opera skal indgå i landsteatret. Disse teatre skal normalt være tilknyttet Det rejsende Landsteater for en 3-årig periode, men med adgang for styrelsen til at opsige et teater med 1 års varsel. Styrelsen kan dog godkende, at et teater kun deltager i landsteatret med een forestilling. Styrelsens beslutning om, hvilke teatre der skal indgå i landsteatret, skal godkendes af ministeren for kulturelle anliggender. Stk. 2. Det rejsende Landsteaters vedtægter godkendes foruden af ministeren for kulturelle anliggender af Amtsrådsforeningen i Danmark. Stk. 3. Institutionen ledes af en styrelse, der består af 24 medlemmer, hvoraf et flertal repræsenterer amtskommunerne. De nærmere regler om styrelsens sammensætning og forretningsorden fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender. Stk. 4. Det budgetterede underskud ved driften af Det rejsende Landsteater dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af de amtskommuner, der ikke yder tilskud til landsdelsscenedrift. Til Den jyske Opera ydes de amtskommunale tilskud dog af samtlige amtskommuner. Når der i en amtskommune, der driver landsdelsscene, gøres brug af Det rejsende Landsteaters skuespilforestillinger, forhandles der mellem denne amtskommune og de øvrige amtskommuner om et særligt tilskud. Stk. 5. Tilskuddet udbetales forskudsvis i henhold til det af styrelsen for Det rejsende Landsteater vedtagne og af ministeren for kulturelle anliggender godkendte budget i løbet af det regnskabsår, for hvilket det er beregnet. Tilskuddet beregnes endeligt efter regnskabsårets udløb på grundlag af det af styrelsen udarbejdede og af ministeren for kulturelle anliggender godkendte regnskab. Reguleringen finder kun sted inden for den tilskudsramme, der er fastsat i henhold til det vedtagne og godkendte budget. Stk. 6. Ud over det tilskud, der er nævnt i stk. 4, kan der ydes særlig statsstøtte til a. en teatervirksomhed under Det rejsende Landsteater til eksperimenterende virksomhed eller særlige initiativer. Denne støtte kan normalt ikke ydes flere år i træk til den samme teatervirksomhed. Statsstøtten efter denne bestemmelse udgør 0,5 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det kgl. Teater. b. dækning af rejseomkostninger for teatrene under Det rejsende Landsteater. Stk. 7. Nærmere regler om Det rejsende Landsteater fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.
(Stk. 2)
§ 15. Ud over støtte til det i § 14 nævnte Rejsende Landsteater kan der ydes statsstøtte til anden rejsende teatervirksomhed, herunder faste teatres turneer. Stk. 2. Støtten ydes i form af tilskud eller garanti. Børneteater og opsøgende teater
(Stk. 3)
§ 16. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre, der udøver virksomhed som børneteater og opsøgende teater. Stk. 2. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes dog kun inden for et maksimum, der angives i en tekstanmærkning til finansloven. Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner nærmere regler for refusionsordningen.
(Stk. 7)
§ 16 a. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som amtskommuner afholder gennem den i stk. 3 nævnte selvejende institution til støtte af rejsende teatre, der udøver virksomhed som børneteatre og opsøgende teatre. Stk. 2. Statsrefusion af udgifter til det enkelte rejsende teater ydes dog kun inden for et maksimum, der angives i en tekstanmærkning til finansloven. Stk. 3. Til administration af støtteordningen oprettes en selvejende institution, hvis vedtægter skal være godkendt af Amtsrådsforeningen i Danmark og ministeren for kulturelle anliggender. Stk. 4. Institutionens styrelse består af højst 24 medlemmer, hvoraf over halvdelen repræsenterer amtskommunerne. Stk. 5. Styrelsen træffer efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet beslutning om anvendelse af den til rådighed værende bevilling. Stk. 6. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark nærmere regler om støtte- og refusionsordningen og administration af denne. Stk. 7. Ud over de udgifter, som staten afholder i henhold til stk. 1, kan der ydes særlig statsstøtte til dækning af rejseudgifter for de teatre, der støttes af den selvejende institution.
(Stk. 3)
§ 16 b. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i henhold til § 16, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis i løbet af teatersæsonen. Stk. 2. Amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i henhold til § 16 a, beregnes på grundlag af et samlet budget for støtteordningen, som er godkendt af styrelsen. Refusionen udbetales forskudsvis i løbet af teatersæsonen. Stk. 3. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 16 og § 16 a finder sted på grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk. 1 og 2 nævnte budgetgodkendende myndigheder.
§ 16 c. Der kan ydes statsstøtte til produktion af børneteater og opsøgende teater samt til teaterpædagogisk virksomhed. Til dette formål afsættes en bevilling svarende til 4 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det kgl. Teater
§ 16 d. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.
(Stk. 3)
§ 16 e. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne. Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af ministeren for kulturelle anliggender. Stk. 3. Der ydes tilskud til udvalgets virksomhed. Opera- og balletvirksomhed
§ 17. Der kan ydes statsstøtte til opera- og balletvirksomhed uden for Den jyske Opera. Anden teatervirksomhed
(Stk. 2)
§ 18. Der kan ydes støtte til teatervirksomhed, der ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 11-17. Støtten ydes i form af tilskud eller garanti og kan omfatte en driftsperiode på indtil 1 år. Stk. 2. Ved udgangen af hver driftsperiode samt ved teaterledelsens fratræden skal et revideret driftsregnskab indsendes til Teaterrådets godkendelse.Såfremt det godkendte regnskab over indtægter og udgifter viser overskud, skal dette med fradrag af det beløb, som rådet finder nødvendigt for teatrets fortsatte drift, anvendes til tilbagebetaling til statskassen af de i den omhandlede driftsperiode udbetalte tilskud.
(Stk. 3)
§ 19. Der kan ydes støtte til enkeltstående projekter til udvikling af nye teaterformer eller anden eksperimenterende virksomhed. Stk. 2. Sådan støtte kan tillige ydes til teatervirksomheder, der modtager støtte i henhold til §§ 15-18. Stk. 3. Til det formål, der er nævnt i stk. 1, afsættes en bevilling på 2,5 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det kgl. Teater. Almindelig kulturformidlende virksomhed
§ 20. I den udstrækning, det er foreneligt med teaterdriften, kan teatrene i begrænset omfang påtage sig anden kulturformidlende virksomhed med støtte efter bestemmelserne i dette kapitel.
Statsstøtte til teaterbygninger og teknisk udstyr
Statsstøtte til teaterbygninger og teknisk udstyr
§ 21. Til opførelse eller erhvervelse af bygninger til teaterformål og til arealerhvervelse i forbindelse hermed kan der mod sikkerhed i fast ejendom eller mod anden passende sikkerhed ydes lån, når opførelsen eller erhvervelsen sker til fordel for et selskab, en kommunal institution eller en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af ministeren for kulturelle anliggender, og hvis formål er at drive bygningen bedst muligt som teater.
(Stk. 2)
§ 22. Der kan ydes lån til indretning og forbedring af bestående bygninger eller lokaler, der anvendes til teaterformål. Stk. 2. Lån ydes mod sikkerhed i vedkommende ejendom eller mod anden passende sikkerhed, og det kan stilles som betingelse for ydelse af lånene, at der på ejendommen lyses en servitut, hvorefter ejendommen helt eller i nærmere angivet omfang skal anvendes til teaterformål .
(Stk. 2)
§ 23. Der kan mod sikkerhed ydes lån til anskaffelse og modernisering af teknisk udstyr. Stk. 2. Der stilles midler til rådighed til anskaffelse af teknisk udstyr til udlån til rejsende teatre og mindre teatervirksomheder.
§ 24. Bestemmelserne i §§ 21-23 gælder ikke for landsdelsscenerne, men der kan til disse scener ydes rente- og afdragsfri lån til erhvervelse og opførelse af nybygninger, til bygningsudvidelser og til tekniske nyanlæg m.v.
§ 25. Nærmere regler om ydelse af lån efter reglerne i dette kapitel fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender.
Statsstøtte til amatørteatre
Statsstøtte til amatørteatre
§ 26. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer. Til dette formål afsættes en bevilling svarende til 0,85 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det kgl. Teater.
Støtte til publikumsarbejdet
Støtte til publikumsarbejdet
(Stk. 3)
§ 27. Staten og amtskommunerne yder tilskud til godkendte publikumsorganisationer til nedsættelse af billetpriserne i forbindelse med faste teaterabonnementer samt til organisationernes administration af sådanne ordninger. Teaterabonnement kan tegnes af enhver, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark. Stk. 2. Publikumsorganisationerne godkendes af amtsrådet. Nærmere regler om abonnementsordningerne efter stk. 1 og om publikumsorganisationernes godkendelse og virksomhed fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark. Stk. 3. Der kan ydes statstilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.
Statsstøtte til særlige foranstaltninger
Statsstøtte til særlige foranstaltninger
§ 28. Der kan ydes støtte til fremme af nutidig dansk dramatik.
§ 29. Der kan ydes støtte til fremme af teaterinteressen og til det internationale teatersamarbejde.
Teateruddannelse
Teateruddannelse
(Stk. 2)
§ 30. Der kan ydes tilskud til skoler og kurser, der tager sigte på teateruddannelse, herunder til landsdelsscenernes elevskoler for skuespillere, under forudsætning af, at de pågældende skolers og kursers lokaler, undervisningsplaner, lærerlønninger og budgetter er godkendt af ministeren for kulturelle anliggender. Stk. 2. Der kan endvidere ydes tilskud til eksperimenterende virksomhed inden for teateruddannelse og -forskning.
§ 31. Der kan ydes stipendier til kunstnerisk og anden videreuddannelse inden for teatrets område.
Teaterrådet
Teaterrådet
§ 32. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et teaterråd på 5 medlemmer. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år. Medlemmerne må i funktionsperioden ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter. Ministeren for kulturelle anliggender kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.
(Stk. 4)
§ 33. Teaterrådet har til opgave at rådgive ministeriet i spørgsmål vedrørende teaterforhold. Rådet kan tillige bistå ved administrationen af de i loven omhandlede støtteordninger. Rådet skal herved tilstræbe, at en passende del af teaterstøtten anvendes til børneteaterformål. Rådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordelingen af støtte til de formål, der er nævnt i § 15, § 16 c, § 17, § 18, § 19, § 22, § 23 og § 31. Stk. 2. Rådet skal følge teaterforholdene og have opmærksomheden rettet på, hvad der kan udvikle teatervirksomheden og fremme teaterinteressen. Om fornødent skal rådet fremsætte hertil sigtende forslag. Stk. 3. Ministeren udfærdiger forretningsordenen for Teaterrådet. Stk. 4. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.
Afgifter, straf og ikrafttræden m.v.
Afgifter, straf og ikrafttræden m.v.
(Stk. 2)
§ 2. For støtte efter § 18, § 19, § 22, § 23 og § 31 i lov om teatervirksomhed har loven virkning for bevillinger fra og med finansåret 1986. Stk. 2. For støtte efter § 15, § 16 c og § 17 i lov om teatervirksomhed har loven virkning for bevillinger fra og med teatersæsonen 1986-87. Ministeriet for kulturelle anliggender, den 15. december 1986 H. P. CLAUSEN /Birgit Skole
§ 34. § 7, stk. 3, litra d, i lov nr. 40 af 14. februar 1935 om Det kgl. Teater og om oprettelsen af en kulturel fond affattes således: »d. 10 pct. afgift af de mellem danske teaterledere og udenlandske repræsentanter for forfattere og komponister aftalte opførelseshonorarer dog således at afgiftssatsen fra finansåret 1987 aftrappes med 1 procentpoient pr. år. Afgiften tilbageholdes af den pågældende teaterleder og indbetales af denne til de af Ministeriet for kulturelle anliggender i henhold til § 8, stk. 1, autoriserede institutioner, hvorfra den overføres til Den Kulturelle Fond«.
§ 35. Ud over afgiften til Den Kulturelle Fond erlægges i det tilfælde, der er omtalt i § 34, 2 pct. af det aftalte opførelseshonorar i afgift til de institutioner, der er autoriseret af ministeren for kulturelle anliggender.
(Stk. 2)
§ 36. Den, der foranstalter offentlig opførelse af teaterforestillinger uden at være i besiddelse af den i henhold til denne lov fornødne tilladelse, straffes med bøde. Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber o.lign. kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
(Stk. 2)
§ 37. Loven træder i kraft den 15. juni 1970. (Overgangsbestemmelser udeladt). Stk. 2. Lov nr. 202 af 31. maj 1963 om teatre ophæves.
(Stk. 2)
§ 38. Denne lov omfatter ikke Det kgl. Teaters forhold. Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
§ 39. (Ophævet). ---------- Lov nr. 591 af 19 december 1985 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. oktober 1999