TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsgivernes bidrag til førtidspension

BEK nr 902 af 15/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Pligt til at betale bidrag til førtidspension har samtlige arbejdsgivere, der skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2

Hver arbejdsgiver er dog fritaget for at betale bidrag for een lønmodtager, for hvem der betales fuldt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. BIDRAGETS STØRRELSE

§ 2

Bidraget udgør 208 kr. årligt for hver lønmodtager, for hvem arbejdsgiveren skal indbetale fuldt ATP-bidrag. Udgør ATP-bidraget mindre end fuldt bidrag, nedsættes arbejdsgiverbidraget forholdsmæssigt. OPKRÆVNING OG BEREGNING

§ 3

Bidrag til førtidspension opkræves ved hvert kvartals udløb af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden og arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2

Bidraget for et kvartal udgør 1/4 af årsbidraget, jfr. § 2, 1. pkt., for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fuldt ATP-bidrag for en lønmodtager i den af nedennævnte perioder, der ligger umiddelbart før den i henhold til § 4, stk. 1, fastsatte forfaldsdag: PERIODE FORFALDSDAG 16. december - 15. marts 1. april 16. marts - 15. juni 1. juli 16. juni - 15. september 1. oktober 16. september - 15. december 1. januar

Stk. 3

Hvis ATP-bidrag for en lønmodtager er mindre end fuldt bidrag, nedsættes bidraget til førtidspension forholdsmæssigt.

Stk. 4

I det for hvert kvartal beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for een lønmodtager, jfr. § 1, stk. 2. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører.

Stk. 5

Kvartalsbidrag på mindre end 1 kr. opkræves ikke.

Stk. 6

Hvis en virksomhed ophører eller skifter ejer, skal den hidtidige arbejdsgiver betale forholdsmæssig bidrag for den del af kvartalet, der er forløbet.

Stk. 7

Beregningen efter stk. 2-6 foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension. INDBETALING

§ 4

Bidraget forfalder til betaling den 1. i måneden efter hvert kvartals udløb og indbetales sammen med og inden for samme frister, som gælder for indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. § 3.

Stk. 2

Har arbejdsgiveren efter ansøgning fået fastsat særlige indbetalingsterminer eller længere tidsfrister for indbetalingen af ATP-bidrag, gælder tilsvarende indbetalingstidspunkter for bidrag til førtidspension.

§ 5

Indbetalingen sker, medmindre andet aftales med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ved benyttelse af det særlige giroindbetalingskort, som Arbejdsmarkedets Tillægspension sender til arbejdsgiveren ved hvert kvartals udløb. Hvis en virksomhed ophører eller skifter ejer, skal girokortet dog sendes til arbejdsgiveren snarest muligt, efter at Arbejdsmarkedets Tillægspension har fået meddelelse om ændringen.

Stk. 2

Arbejdsgiveren har ansvaret for rettidig betaling. Hvis girokortet ikke er kommet frem, eller er det bortkommet, kan arbejdsgiveren få et nyt hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3

Postvæsenets kvittering for bidragets modtagelse er fyldestgørende. Arbejdsgiveren kan ikke kræve særskilt kvittering fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 6

Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jfr. lovens § 55, stk. 2.

§ 7

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan, når særlige omstændigheder taler derfor, give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

§ 8

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter, jfr. lovens § 55, stk. 3. KLAGEADGANG

§ 9

Afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. lovens § 55, stk. 5. AFREGNING M.V.

§ 10

Ved den samlede indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden, førtidspension og arbejdsløshedsforsikringen, jfr. § 3, stk. 1, foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension forlods en forholdsmæssig kontering af bidragene til de 5 sidstnævnte ordninger.

Stk. 2

Eventuelle konstaterede tab ved den samlede bidragsopkrævning, jfr. § 3, stk. 1, fordeles efterfølgende mellem de enkelte ordninger i forhold til de udækkede fordringers størrelse.

Stk. 3

Overførsel fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til de enkelte ordninger sker een gang i kvartalet på et beregnet renteneutralt tidspunkt med det forventede bidragsprovenu for hele kvartalet.

§ 11

Regnskabet for arbejdsgiverbidraget revideres sammen med regnskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension. STRAFFEBESTEMMELSER

§ 12

Den arbejdsgiver, der undlader rettidigt at indbetale bidrag straffes med bøde, jfr. lovens § 56, stk. 1.

Stk. 2

Er overtrædelsen i stk. 1 begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. lovens § 56, stk. 2. IKRAFTTRÆDEN

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2

Første indbetaling efter reglerne i denne bekendtgørelse sker med forfaldsdag den 1. april 1987 på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 16. december 1986 til 15. marts 1987.

Stk. 3

Samtidig med, at denne bekendtgørelse træder i kraft, ophæves bekendtgørelse nr. 445 af 29. august 1984 om arbejdsgivernes bidrag til førtidspension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 665 af 20. december 1984 om ændring af bekendtgørelse om arbejdsgivernes bidrag til førtidspension.

pre_paragraph Efter § 55, stk. 1, i lov om social pension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 901 af 15. december 1986 fastsættes: PERSONKREDS


SOCIALMINISTERIET, DEN 15. DECEMBER 1986

/MIMI STILLING JAKOBSEN Finn Mortensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986