TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser

BEK nr 909 af 16/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser udøves dels gennem løbende vejlednings- og oplysningsvirksomhed, dels gennem kontrol med, at arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsløshedsforsikringen sker i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bistås af arbejdsformidlingskontorerne i sin tilsynsvirksomhed.

Stk. 3

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at fastsætte de nærmere retningslinier for arbejdsformidlingskontorernes tilrettelæggelse af tilsynsvirksomheden.

§ 2

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed pålægge de statsanerkendte arbejdsløshedskasser

  1. at følge bestemte administrative rutiner og procedurer,
  1. at foretage indberetninger til arbejdsformidlingskontorerne eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter nærmere angivne retningslinier,
  1. at anvende bestemte standardmaterialer m.v.

§ 3

Arbejdsløshedskasserne skal på begæring af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen eller arbejdsformidlingskontorerne uden unødigt ophold fremsende alle ønskede oplysninger vedrørende administrationen af arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2

Ved tilsynsbesøg i arbejdsløshedskassen skal det materiale, der er nævnt i stk. 1, stå til rådighed for tilsynet.

§ 4

Hvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen finder, at en arbejdsløshedskasses administration ikke er tilfredsstillende, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen pålægge kassen at ændre sine administrative rutiner og sin struktur, herunder forbedre de personalemæssige ressourcer, således at administrationen bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 182 af 4. maj 1984 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser. De regler, der er udstedt i henhold til den tidligere bekendtgørelse opretholdes.

pre_paragraph I henhold til § 88, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved lov nr. 832 af 9. december 1986, fastsættes:


Arbejdsministeriet, den 16. december 1986, den 16. december 1986

/HENNING DYREMOSE Lisbeth Lollike/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986