TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at anmelde fravær for lønmodtagere med løn under sygdom samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgivere

BEK nr 953 af 29/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

En arbejdsgiver, der yder løn under en lønmodtagers fravær fra arbejdet på grund af sygdom, har pligt til at anmelde sygefraværet til det sociale udvalg i lønmodtagerens bopælskommune, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden. Anmeldelsen skal indgives inden 1 måned efter udløbet af arbejdsgiverperioden.

Stk. 2

Ethvert sygefravær skal anmeldes i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en arbejdsgiverperiode, fordi arbejdsgiveren er fritaget efter reglerne i dagpengelovens afsnit I. Anmeldelse skal indgives inden 1 måned efter 1. fraværsdag.

Stk. 3

Anmeldelse indgives på en blanket, som udleveres af det sociale udvalg, og underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager. ANMELDELSE AF REFUSIONSKRAV

§ 2

En arbejdsgiver, der efter dagpengelovens § 27, stk. 1 er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til (refusion), skal anmelde sit refusionskrav til det sociale udvalg i lønmodtagerens bopælskommune.

Stk. 2

Ved anmeldelse af refusionskrav for løn under fravær på grund af sygdom, der ikke er omfattet af lovens §§ 33 og 33 a, ydes der kun refusion for tidsrum, der ligger indtil 6 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Ved en lønmodtagers fortsatte fravær kan krav om refusion ikke anmeldes oftere end med 1 måneds mellemrum.

Stk. 3

Refusionskrav for løn under fravær, der er omfattet af lovens §§ 33 og 33 a, skal anmeldes senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Anmeldes kravet senere, bortfalder retten til refusion.

Stk. 4

I tilfælde af, at anmeldelse af refusionskrav sker efter udløbet af de i stk. 2-3 angivne frister, kan det sociale udvalg dog udbetale refusion, når:

  1. overskridelsen af fristen skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller
  1. fraværet er anmeldt efter lovgivningen om arbejdsskadeforsikring inden for fristen i § 1, eller
  1. særlige grunde i øvrigt taler derfor. Her må der især lægges vægt på, om arbejdsgiveren ikke tidligere har modtaget refusion, om fraværet i forvejen er anmeldt inden for fristen i § 1, samt om kravets berettigelse eller kravets størrelse er fastslået efter fristens udløb.
Stk. 5

Anmeldelsen indgives på blanket, der udleveres af det sociale udvalg. Oplysningerne skal bekræftes af lønmodtageren.

Stk. 6

Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på anden, fyldestgørende måde dokumenterer sit krav på refusion. OVERSKYDENDE BELØB

§ 3

Overstiger de dagpenge, som det sociale udvalg beregner på grundlag af den dagpengegivende lønindtægt, den udbetalte løn, udbetaler det sociale udvalg det overskydende beløb til lønmodtageren. IKRAFTTRÆDELSE

§ 4

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1987. For sygdomstilfælde, der indtræder før 1. april 1987, er anmeldelsesfristen efter § 1, stk. 1, dog 1 uge efter udløbet af arbejdsgiverperioden på 13 uger fra 1. fraværsdag.

Stk. 2

Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 488 af 17. oktober 1980 ændret ved bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 1983.

Stk. 3

Bekendtgørelsens § 2, stk. 3, har virkning for tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted den 1. april 1986 eller senere.

pre_paragraph Efter § 27, stk. 3 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsættes: ANMELDELSE AF SYGEFRAVÆR


Sikringsstyrelsen, den 29. december 1986, den 29. december 1986

/F. B. Svarrer Jørgen Møller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986