Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning)
BEK nr 975 af 19/12/1986
§ 1
I hovedstadsområdet varetages amtsrådets opgaver af Hovedstadsrådet. KAPITEL 2. ANSØGNING
§ 2
Klapning må ikke finde sted uden forud indhentet tilladelse.
Ansøgning om tilladelse til klapning indsendes til det amtsråd, på hvis område arbejdsområdet er beliggende.
Er arbejdsområdet beliggende i internationalt farvand, herunder internationale stræder, jfr. bilag 3, behandles sagen i Miljøstyrelsen i første instans.
§ 3
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om: a. Arten af det materiale som ønskes klappet (ler, mudder, sand m.v.), samt oplysning om, hvorvidt dette stammer fra oprensning eller uddybning. b. Mængde angivet i m3 og tons, fordelt på den enkelte opgave. c. Angivelse af arbejdsområdet indtegnet på et søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale med angivelse af position. d. Forslag til klapplads indtegnet på et søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale med angivelse af position. e. Angivelse af tykkelsen af det sedimentlag, som ønskes fjernet. Herunder angives dybden inden og efter arbejdets udførelse. f. Tidsplan for arbejdets udførelse. For de under pkt. e. angivne oplysninger kan amtsrådet forlange dokumentation i form af pejleplaner.
Ansøgning om klapning i forbindelse med uddybnings- eller anlægsarbejder skal være ledsaget af oplysning om, hvorvidt der af Ministeriet for offentlige arbejder er givet tilladelse til arbejdets udførelse eller om ansøgning herom er indsendt.
Amtsrådet kan forlange, at ansøgeren på et godkendt laboratorium lader foretage analyser for indhold af forurenende stoffer m.v. Amtsrådet kan anvise særlige prøveudtagnings- og analysemetoder. Prøveudtagningspositionerne skal angives på søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale.
Analysering skal udføres, hvis ansøgningen omfatter mere end 10.000 tons materiale, medmindre det anses for åbenbart, at det ikke er forurenet. Denne vurdering foretages af amtsrådet.
§ 4
Amtsrådet skal påse, at de i bilag 1 nævnte stoffer kun forefindes i ringe mængde og koncentrationer. Dette påses tillige for de i bilag 2 nævnte stoffer, hvis klappladsen findes i Østersøområdet.
§ 5
I Østersøområdet skal klappladsen findes inden for de i bilag 3 angivne områder. Dog kan Miljøstyrelsen i de i § 2, stk. 3, nævnte tilfælde anvise klapplads uden for dansk søterritorium. KAPITEL 3. HØRING
§ 6
Forinden afgørelse træffes, skal ansøgningen forelægges Fiskeriministeriet, Farvandsdirektoratet samt Skov- og Naturstyrelsen til udtalelse.
Amtsrådet kan med de i stk. 1 nævnte myndigheder aftale, at udtalelse for nærmere angivne mængder eller positioner ikke skal indhentes i hvert enkelt tilfælde.
§ 7
Klappladsen skal som hovedregel findes inden for amtskommunens egne grænser, jfr. bilag 3.
Hvis klappladsen undtagelsesvis ikke kan findes inden for amtskommunens eget område, oversendes sagen til afgørelse i det amtsråd, i hvis område klappladsen foreslås placeret.
Er der på grund af optagnings- eller klappladsens beliggenhed uenighed mellem to amtsråd om, til hvilken amtskommune en optagnings- eller klapplads hører, og fører forhandling mellem de to amtsråd ikke til enighed, kan spørgsmålet indbringes for Miljøstyrelsen, hvis afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. KAPITEL 4. AFGØRELSEN
§ 8
En tilladelse kan gives for en periode af højst fem år.
Tilladelsen skal indeholde vilkår om klappladsens benyttelse, klappladsens placering indtegnet på søkort eller tilsvarende målfast kortmateriale med oplysninger om position, oplysning om klapmængde i m3 og tons og tidsrummet for tilladelsens gyldighed. Hvis en tilladelse gives for mere end tolv måneder, skal der tillige træffes beslutning om regelmæssige sedimentundersøgelser.
Tilladelsen skal indeholde vilkår om underretning til amtsrådet om klapningens begyndelse og afslutning samt om mængden i m3 og tons af klappet materiale, jfr. § 17.
I tilladelsen kan optages bestemmelser om, at klappladsen ikke må benyttes i dele af tilladelsesperioden.
Amtsrådet kan fastsætte supplerende vilkår, vilkår om kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger samt om efterfølgende undersøgelser på klappladsen.
§ 9
En tilladelse kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, når hensynet til beskyttelsen af havmiljøet, sejladsens sikkerhed eller gener over for trediemand gør dette påkrævet.
§ 10
Afgørelser efter denne bekendtgørelse skal meddeles ansøgeren skriftligt.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed beslutningen kan påklages, samt fristen for klage.
Samtidig med underretningen til ansøgeren gives skriftlig underretning til de myndigheder, som har været inddraget i sagens behandling, samt til kommunalbestyrelsen, vedkommende embedslæge og de i § 13, nr. 5-10 nævnte organisationer. Endvidere underrettes enhver, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
Underretning til de i stk. 3, 2. punktum nævnte privatpersoner kan ske ved offentlig annoncering. KAPITEL 5. TILSYN
§ 11
Det amtsråd, som har meddelt tilladelse til klapningen, fører tilsyn med, at stillede vilkår overholdes og med, at klapningen i øvrigt udføres hensigtsmæssigt. Endvidere føres under og efter klapningen tilsyn med forholdene på klappladsen. KAPITEL 6. KLAGE
§ 12
Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Miljøstyrelsen, jfr. dog § 15. Klagen indgives til den amtskommune, som har meddelt tilladelsen, hvorfra den videresendes til Miljøstyrelsen, ledsaget af sagens akter og amtets eventuelle bemærkninger til sagen.
§ 13
Klage til Miljøstyrelsen kan indgives af: 1) den til hvem afgørelsen er rettet 2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald 3) Hovedstadsrådet, amtsråd eller kommunalbestyrelser 4) vedkommende embedslæge 5) Danmarks Naturfredningsforening 6) Forbrugerrådet 7) Danmarks Havfiskeriforening 8) Dansk Fiskeriforening 9) Danmarks Sportsfiskerforbund
- Greenpeace Danmark.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt den pågældende.
En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Er afgørelsen påklaget, må tilladelsen ikke udnyttes, førend Miljøstyrelsen har truffet afgørelse i sagen, medmindre styrelsen bestemmer andet.
§ 14
Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 15
Afgørelser, truffet af Miljøstyrelsen i første instans, jfr. § 2, stk. 3, kan påklages til Miljøankenævnet. Bestemmelserne i § 13 finder anvendelse for klage til Miljøankenævnet. KAPITEL 7. INDBERETNING
§ 16
Underretning om klapningens påbegyndelse skal, medmindre et tidligere tidspunkt fastsættes, være amtsrådet i hænde senest otte dage før det tidspunkt, hvor klapningen agtes påbegyndt. Underretning om klapningens afslutning samt om mængden af klappet materiale angivet i m3 og tons skal indsendes til amtsrådet umiddelbart efter afslutningen af klapningen.
Afbrydes klapningen i mere end tre måneder, skal der indgives ny underretning efter stk. 1, 1. pkt. Underretning om mængden af klappet materiale angivet i m3 og tons skal indgives mindst en gang om året, senest 1. februar. Underretningen skal omfatte det forudgående kalenderår. Underretningen efter 2. og 3. pkt. gives, selv om tilladelsen ikke har været udnyttet det foregående kalenderår.
§ 17
En gang om året indsender amtskommunen til Miljøstyrelsen oplysninger om klapninger i det foregående kalenderår.
Indberetningerne skal være Miljøstyrelsen i hænde senest 1. marts. Indberetning skal finde sted på de dertil af Miljøstyrelsen udarbejdede formularer, og indberetningerne skal ske, selv om der ikke har været givet tilladelse til klapning i det foregående kalenderår. KAPITEL 8. STRAF
§ 18
Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil et år straffes, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der: KAPITEL 9. IKRAFTTRÆDEN
- Foretager eller lader foretage klapning uden tilladelse, jfr. § 2.
- Tilsidesætter vilkår for en tilladelse.
- Overtræder § 16 i denne bekendtgørelse.
§ 19
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1987.
Ansøgninger om tilladelse til klapning, modtaget før bekendtgørelsens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
pre_paragraph I henhold til § 27, stk. 2, § 29, stk. 1, § 31, § 47, stk. 1, § 53, stk. 3, § 57 og § 59, nr. 1 og 3 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret ved lov nr. 181 af 8. maj 1985, fastsættes: KAPITEL 1. DEFINITIONER
MILJØMINISTERIET, DEN 19. DECEMBER 1986 CHRISTIAN CHRISTENSEN
/Erik Lindegaard/
Bilag 1
Stoffer og materialer, som kun må forefindes i klapmateriale i ringe mængder og koncentrationer
- Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i det marine miljø, med undtagelse af stoffer, som er ikke-toksiske eller hurtigt i havet omdannes til stoffer, der er biologisk uskadelige.
- Organiske siliconeforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i det marine miljø, med undtagelse af stoffer, som er ikke-toksiske eller hurtigt i havet omdannes til stoffer, der er biologisk uskadelige.
- De af Miljøministeren nærmere specificerede stoffer, som efter dumpning i havet antages at kunne være kræftfremkaldende.
- Kviksølv og kviksølvforbindelser.
- Cadmium og cadmiumforbindelser.
- Unedbrydelige plasticmaterialer og andre unedbrydelige syntetiske materialer, som kan flyde i havet, og som kan være til alvorlig ulempe for fiskeri, søfart eller anden retmæssig udnyttelse af havet eller mindske dettes rekreative værdi.
- Radioaktivt affald eller andre radioaktive stoffer.
- Materialer i enhver tilstandsform (fast, flydende, gasformig eller levende tilstand), fremstillet til biologisk og kemisk krigsførelse.
- Råolie og råolieaffald, raffinerede olieprodukter, rester, der fremkommer under raffinering af olie, og enhver blanding, der indeholder nogen af disse stoffer.
- Arsen, bly, kobber, zink og deres forbindelser, cyanider, og fluorider samt pesticider og deres biprodukter, som ikke omfattes af pkt. 1-9.
- Store mængder syre og base, hvori der forekommer de under 10 nævnte stoffer samt beryllium, chrom, nikkel, vanadium og deres forbindelser.
- Stoffer, der kan frembringe en sådan afsmag hos fisk, krebsdyr og bløddyr, at deres handelsværdi forringes.
- Beholdere, metalaffald, tjæreagtige stoffer, der kan synke til bunds, og andet omfangsrigt affald, som kan frembyde alvorlige ulemper for fiskeri eller søfart.
- Stoffer, som - uanset at de er af ikke-toksisk art - kan blive skadelige på grund af de mængder, i hvilke de dumpes, eller som i alvorlig grad vil kunne forringe rekrative værdier.
Bilag 2
Tilladelse til klapning for Østersøområdet kan kun gives, såfremt klapmateralet ikke indeholder væsentlige mængder og koncentrationer af nedennævnte stoffer og materialer
- DDT (1,1,1-Thrichlor-2,2-bis(4-chlor- phenyl) ethan) og dets derivater DDE og DDD.
- PCB (Polychlorerede biphenyler), PCT (Polychlorerede terphenyler).
- Kviksølv, cadmium og deres forbindelser.
- Antimon, arsen, beryllium, chrom, kobber, bly, molybdæn, nikkel, selen, tin, vanadium, zink, og deres forbindelser samt phosphor.
- Phenoler og deres derivater.
- Phtalsyre og derivater.
- Cyanider.
- Svært nedbrydelige halogenerede carbonhydrider.
- Polycycliske aromatiske carbonhydrider og deres derivater.
- Svært nedbrydelige giftige organiske silicium-forbindelser.
- Svært nedbrydelige pesticider, herunder phosphorholdige og tinholdige pesticider, herbicider, slimbekæmpelsesmidler (slimicider) og kemiske stoffer til konservering af træ, tømmer, træmasse, cellulose, papir, huder og tekstiler, som ikke er nævnt ovenfor.
- Radioaktive materialer.
- Syrer, baser og overfladeaktive stoffer i høje koncentrationer eller store mængder.
- Olie og affald fra petrokemisk og anden industri, som indeholder fedtopløselige stoffer.
- Stoffer med skadelig virkning for smag og/ eller lugt i produkter fra havet, der anvendes til menneskelig føde.
- Stoffer med virkning på smag, lugt, farve, gennemsigtighed eller andre egenskaber i havet, som alvorligt forringer dets rekreative værdi.
- Materialer og stoffer, som kan flyde, forblive svævende eller synke, og som kan være til alvorlig gene for enhver retmæssig anvendelse af havet.
- Ligninstoffer.
- De chelatdannende stoffer EDTA
(Ethylendinitrilotetraeddikesyre eller ethylendiamintetraeddikesyre) og DTPA (Diethylentriaminpentaeddikesyre).
Bilag 3
(Kort)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1986
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1986