TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lempelse af arbejdsgiveres pligt til at betale dagpenge til nyansatte lønmodtagere

BEK nr 984 af 29/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

En arbejdsgiver har ikke pligt til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden (5 uger) til nyansatte lønmodtagere i sygdomstilfælde, hvor 1. hele fraværsdag indtræffer inden for 3 uger (21 kalenderdage) efter ansættelsen regnet fra og med 1. arbejdsdag. Dette gælder, uanset om lønmodtageren ved sygemeldingen opfylder beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 3, stk. 1.

§ 2

Bestemmelsen i § 1 gælder ikke for lønmodtagere, der anses for løsarbejdere efter dagpengelovens § 13.

Stk. 2

En lønmodtager kan kun anses for nyansat, såfremt han ikke har været beskæftiget hos den samme arbejdsgiver inden for de sidste 3 måneder før genansættelsen.

§ 3

Ved anmodning om dagpenge til en nyansat skal arbejdsgiveren oplyse:

  1. hvornår lønmodtageren blev ansat i virksomheden,
  1. om lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet, jfr. lovens § 3, stk. 1,
  1. om lønmodtageren tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren og i så fald hvornår senest,
  1. hvilken aftale der er indgået om ansættelsens varighed, og
  1. om arbejdsgiveren er tilmeldt forsikringsordningen efter dagpengelovens § 11.

§ 4

Nyansatte lønmodtagere, der ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til at få udbetalt dagpenge af det sociale udvalg i bopælskommunen efter samme regler, som hvis dagpengene skulle udredes af arbejdsgiveren.

§ 5

Arbejdsgivere, der yder løn under fravær fra arbejdet til nyansatte, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionskrav fremsættes over for lønmodtagerens bopælskommune.

§ 6

For anmodning om dagpenge og refusion af dagpenge til nyansatte gælder de frister, der er fastsat efter dagpengelovens § 18 og § 27.

§ 7

Uenighed om arbejdsgiveres ret til fritagelse efter ovennævnte bestemmelser afgøres af dagpengeudvalget.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1987. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 466 af 16. oktober 1980, som ændret ved Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 15 af 3. januar 1983.

Stk. 2

Bekendtgørelsen får virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. april 1987 eller senere, uanset om nyansættelsen har fundet sted inden 1. april 1987.

pre_paragraph Efter § 3, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsættes:


SIKRINGSSTYRELSEN, DEN 29. DECEMBER 1986

/F. B. SVARRER Jørgen Møller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986