Bekendtgørelse om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel

I denne bekendtgørelse forstås ved: Direktoratet: Direktoratet for Søfarende. Direktøren: Direktøren for Direktoratet for Søfarende. Indenrigsfart: Fart udelukkende mellem danske havne. Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland. Dagpengeloven: Lovbekendtgørelse nr. 949 af 23. december 1986 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. PERSONKREDSEN M.V.

Dagpenge efter denne bekendtgørelse ydes som erstatning for tab af indtægt ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller fødsel, til personer, der hører til en af nedennævnte persongrupper:

1. Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre skibet udelukkende sejler i indenrigsfart.

1. Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib.

1. Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

1. Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt skib (rederiansatte) under tjenstligt ophold i udlandet.

1. Søfarende af de grupper, der er nævnt under punkt 1 eller 4, under rejse til eller fra skibet.

1. Søfarende, som anses for at være beskæftiget i Danmark efter bestemmelserne i nordisk konvention om social tryghed, fordi de gør tjeneste om bord på et skib, som fører et andet nordisk lands flag og er udlejet hovedsagelig ubemandet til en reder i Danmark.

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægten som søfarende samt delpension efter lov om delpension.

Retten til dagpenge er betinget af, at indtægten er skattepligtig her i landet.

Direktøren kan beslutte,

a) at personer med lønindtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, samt

b) at personer kun har ret til dagpenge efter denne bekendtgørelse i det omfang, de ikke har ret til dagpenge i andre lande.

Søfarende, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt løn under sygdommen, har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 5 uger regnet fra 1. hele sygedag (arbejdsgiverperioden).

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12 kalenderdage efter den foregående sygeperiodes udløb, regnes arbejdsgiverperioden fra 1. hele sygedag i den første sygeperiode.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 3 uger efter ansættelsen. Direktøren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om tjenesteforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden, medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden. Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt den søfarende har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.

Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren). Undladelse heraf medfører bortfald af krav om dagpenge fra arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger. Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består dog, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende anmeldelsen gældende over for den søfarende.

Arbejdsgiveren kan forlange, at den søfarende inden for en rimelig frist dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Udgifterne til lægelig dokumentation afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den søfarende ikke kravet om dokumentation, uden at der foreligger særlige omstændigheder, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Under sygdom af mere end 2 ugers varighed kan arbejdsgiveren kræve, at den søfarende fremskaffer lægeerklæring om sygdommens varighed. Udgifterne afholdes af arbejdsgiveren. Opfylder den søfarende ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, bortfalder retten til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Kravet på dagpenge fra arbejdsgiveren består, hvis arbejdsgiveren ikke hurtigst muligt gør sin indsigelse vedrørende dokumentationens form eller forsinkelse gældende over for den søfarende.

Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den søfarende mod lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling.

Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig. DAGPENGENES STØRRELSE

Dagpenge udbetales af arbejdsgiveren med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven. KLAGEADGANG

Tvistigheder om ret til dagpenge efter foranstående bestemmelser kan indbringes for det dagpengeudvalg, der er nedsat efter dagpengelovens § 14, dog således at udvalget suppleres med et medlem fra redernes og et medlem fra de søfarendes organisationer.

Dagpengeudvalgets afgørelse træffes af de fem medlemmer, medmindre to af disse forlanger, at den opmand, der er udnævnt efter dagpengelovens § 14, stk. 2, tilkaldes. I så fald træffes Dagpengeudvalgets afgørelse af opmanden. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Undlader en arbejdsgiver helt eller delvis at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, og skønner direktøren, at undladelsen er uberettiget, eller skyldes undladelsen manglende betalingsevne, skal direktoratet udbetale forskud på dagpengene. Træffes der afgørelse om udbetaling af forskud, skal arbejdsgiveren underrettes herom. Spørgsmålet om arbejdsgiverens pligt til at yde dagpenge skal indbringes for Dagpengeudvalget af den søfarende eller af direktøren, medmindre arbejdsgiveren forinden har refunderet direktoratets forskud.

Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, skal arbejdsgiveren refundere det udbetalte forskud inden 4 uger efter, at han har modtaget underretning om afgørelsen. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Direktoratet udbetaler dagpenge til: 1) Søfarende ved sygdom ud over arbejdsgiverperioden.

1. Søfarende, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

1. Andre søfarende, der har ret til dagpenge, herunder dagpenge ved graviditet og barsel samt ved bortfald af delpension.

Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden, har den søfarende ret til dagpenge fra direktoratet fra 1. hele sygedag efter periodens udløb.

I andre tilfælde har den søfarende ret til dagpenge fra 1. hele sygedag.

Ret til dagpenge, der erstatter tab af delpension, indtræder 1. hele sygedag, efter at retten til delpension er bortfaldet efter § 10, stk. 1, i lov om delpension.

Retten til dagpenge fra direktoratet er betinget af, at der uden unødigt ophold afgives en erklæring til direktoratet om årsagen til uarbejdsdygtigheden, om indtægts- og arbejdsforhold, om bortfald af delpension og andre forhold af betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om den søfarendes ret til dagpenge. Erklæringen skal være ledsaget af en lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæring afholdes af direktoratet.

Det påhviler arbejdsgiveren (rederiet eller skibsføreren) at foretage indberetningen til direktoratet.

For de søfarende, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, påhviler indberetningspligten den søfarende. I disse tilfælde indsendes erklæringen til direktoratet gennem nærmeste danske udenrigsrepræsentation, eller godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor.

Direktøren kan fastsætte nærmere regler for anmodningsblankettens form og indhold. DAGPENGENES STØRRELSE

Dagpenge, der udbetales af direktoratet som erstatning for tab af indtægt, ydes med et beløb af samme størrelse som hyre under sygdom (sygehyre) efter sømandsloven.

Dagpengene, herunder forskud på og refusion af dagpenge pr. uge, kan dog ikke overstige det højeste dagpengebeløb pr. uge, der er fastsat efter dagpengeloven.

Direktøren kan, når omstændighederne taler derfor, bestemme, at dagpengene udbetales med et andet beløb end sygehyren, jf. dog stk. 2.

Dagpenge, der erstatter tab af delpension efter lov om delpension, beregnes på grundlag af den søfarendes delpension. OPHØR AF DIREKTORATETS FORPLIGTELSE

Retten til dagpenge fra direktoratet ophører den dag, den søfarende er arbejdsdygtig, selv om han undlader at raskmelde sig, dog senest 13 uger efter arbejdsgiverperiodens udløb.

For de søfarende, der ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, ophører retten til dagpenge senest 18 uger efter 1. hele sygedag. For de søfarende, der oppebærer dagpenge under graviditet og barsel, gælder dog de dagpengeperioder, der følger af reglerne i § 20.

Direktøren kan, når omstændighederne taler derfor, forlænge de perioder, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, 1. punktum.

De søfarende, der har opbrugt retten til at få udbetalt dagpenge efter § 17, overgår til at få udbetalt dagpenge efter dagpengelovens regler, såfremt de tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne for at få udbetalt dagpenge efter dagpengeloven. ARBEJDSGIVERENS RET TIL DEN SØFARENDES DAGPENGE

En arbejdsgiver, der yder løn under sygdom eller sygehyre, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den søfarende ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn eller sygehyre for samme tidsrum. Dagpenge, der erstatter tab af delpension, udbetales dog til den søfarende. Ved sygdom regnes tidsrummet fra 1. sygedag efter udløbet af arbejdsgiverperioden eller fra den fraværsdag, hvor arbejdsgiveren er fritaget for dagpengepligten efter bestemmelserne i bekendtgørelsens afsnit I. Ved graviditet og barsel regnes tidsrummet fra og med den fraværsdag, hvor den søfarende har ret til dagpenge efter § 20.

Den erstatning, der ydes efter sømandslovens § 45, jf. § 44, stk. 2 og § 47, stk. 3, til en skibsofficer og til en skibsfører, som afskediges på grund af sygdom, anses efter denne bekendtgørelse for løn.

Direktøren fastsætter regler om arbejdsgiverens pligt til at anmelde den søfarendes sygefravær samt om anmeldelse af krav om udbetaling af dagpenge (refusion) til arbejdsgiveren.

Direktøren kan fastsætte nærmere regler for refusionsanmodningens form og indhold. SÆRLIGE REGLER OM DAGPENGE VED GRAVIDITET OG BARSEL

En kvindelig søfarende er under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejdet til barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til een af forældrene ad gangen.

Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet.

En søfarende, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden 24 ugers eller 2 ugers periodens udløb, har ret til dagpenge for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det omfang pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen. Hvis barnet på grund af sygdom, for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har den kvindelige søfarende ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når hun undlader at genoptage arbejdet.

En kvinde er under fravær fra arbejdet inden 4 ugers periode før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Retten til dagpenge er betinget af, at den søfarende i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Endvidere er retten til dagpenge betinget af, at den søfarende inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af mindst den i stk. 1 nævnte størrelse eller har været tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyringseller udbetalingskontor siden arbejdsophøret.

Uden at skulle opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 kan den, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opnå ret til dagpenge 1 måned efter optagelse som medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, såfremt begæring herom fremsættes inden 2 uger efter den erhvervsmæssige uddannelses afslutning.

Dagpengenes størrelse beregnes på samme måde, som angivet i § 16.

Under ophold i udlandet udbetaler direktoratet de dagpenge, der tilkommer en søfarende efter § 20.

Ved ophold her i landet eller ved ankomst her til landet overtages udbetalingen af dagpenge efter denne bekendtgørelse af det sociale udvalg i den søfarendes bopælskommune.

Direktøren kan fastsætte nærmere regler for indgivelse af anmodning om dagpenge i anledning af fravær ved graviditet og barsel. SÆRLIGE TILFÆLDE OMFATTET AF LOVGIVNINGEN OM ARBEJDSSKADEFORSIKRING

Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele sygedag efter arbejdsskadens indtræden. ARBEJDSGIVERENS FRITAGELSE FOR DAGPENGEFORPLIGTELSEN

Mod betaling af et bidrag til staten efter de administrative bestemmelser, der er fastsat efter dagpengelovens § 11, jf. § 41, stk. 2, 1. punktum og § 53, kan visse arbejdsgivere frigøre sig for forpligtelsen til at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden. Forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden for de af denne bekendtgørelse omfattede søfarende overtages af direktoratet. FINANSIERING

Udgifter til dagpenge i arbejdsgiverperioden afholdes af arbejdsgiveren.

I de tilfælde, hvor udbetaling af dagpenge påhviler direktoratet, udredes dagpengene af staten.

Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved refusion af udgifter til dagpenge og om regnskabsaflæggelse og revision. ADMINISTRATION M.V.

Administrationen af denne bekendtgørelse varetages af Direktoratet for Søfarende.

Direktøren skal i den tid, hvor direktoratet yder dagpenge, påse, at betingelserne for at modtage dagpenge fortsat er opfyldt.

Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt den berettigede søfarende mod direktørens og lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve erhvervsevnen.

Søfarende, der modtager ydelser efter denne bekendtgørelse, skal underrette arbejdsgiveren og direktøren om forandringer i deres økonomiske forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Har en søfarende undladt at give oplysninger som krævet i stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.

Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Udbetaling af dagpenge fra direktoratet kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.

Den myndighed, der behandler en sag efter denne bekendtgørelse, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere, søfarende, kommunalbestyrelser, skattevæsenet, sygehuse, klinikker, behandlende læger m.v., herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Chefen for Sikringsstyrelsen kan pålægge direktøren at tilvejebringe statistiske oplysninger. KLAGEADGANG

Afgørelser vedrørende retten til dagpenge truffet af direktøren efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem afgørelsen vedrører.

Den Sociale Ankestyrelse kan se bort fra den i stk. 1 nævnte klagefrist, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af styrelseschefen.

Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af klagesager.

Afgørelser truffet af direktøren om andre forhold end nævnt i § 34, kan indbringes for industriministeren, der har den endelige administrative afgørelse. STRAFFEBESTEMMELSER M.V.

Med bøde eller hæfte straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne bekendtgørelse eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der undlader at Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

1. opfylde pligten til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden,

1. opfylde pligten til at anmelde den søfarendes fravær efter § 19, stk. 3, eller

1. efterkomme et krav om oplysninger efter § 33.

Med bøde straffes den søfarende, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger efter § 33, stk. 1.

Krav på ydelse efter denne bekendtgørelse kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER M.V.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1987.

Den i § 4, stk. 1, foretagne ændring af arbejdsgiverperioden samt ændringerne af § 4, stk. 3, § 9 og § 17, stk. 1, træder dog først i kraft den 1. april 1987. Disse bestemmelser finder anvendelse på sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 72 af 21. februar 1983 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel som ændret ved bekendtgørelse nr. 328 af 22. juni 1984 og bekendtgørelse nr. 319 af 28. juni 1985.

A1 Afsnit I DAGPENGE VED SYGDOM I ARBEJDSGIVERPERIODEN BETINGELSER FOR UDBETALING

A2 Afsnit II DAGPENGE I ØVRIGT DIREKTORATETS FORPLIGTELSE

pre_paragraph Efter § 45 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, fastsættes efter forhandling med Industriministeriet herved følgende: DEFINITIONER:

SOCIALMINISTERIET, DEN 30. DECEMBER 1986

/MIMI STILLING JAKOBSEN Finn Mortensen/