TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om dagpengegivende indtægter

BEK nr 991 af 30/12/1986

DanmarkBekendtgørelse1986

§ 1

Til dagpengegivende lønindtægt regnes de indkomstarter, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst.

Stk. 2

Undtaget er:

  1. Social pension, delpension, anden pension, ventepenge o.lign.
  1. Erstatning m.v. efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden dertil svarende lov.
  1. Pensioner og pensionslignende ydelser, der er indkomstskattepligtige efter § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 2, og § 50, stk. 3 og 7, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. eller § 4, litra c, i statsskatteloven, samt efterløn efter §§ 75 a-g i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
  1. Trækfri rejse- og befordringsgodtgørelse.
  1. Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd o.lign.
  1. Anden A-indkomst, som ikke er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.
Stk. 3

Undtagelsen i stk. 2, nr. 6 gælder ikke dagpenge efter dagpengeloven og arbejdsløshedsforsikringsloven samt A-indkomst, som en aktionær eller anpartshaver har indtjent ved arbejde for selskabet.

Stk. 4

Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret er omfattet af de for dagpengegivende lønindtægter fastsatte bestemmelser.

§ 2

Til dagpengegivende lønindtægt regnes endvidere følgende indkomstarter, selv om de ikke anses for A-indkomst efter kildeskattelovgivningen:

  1. Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning.
  1. Værdi af fri kost og fri bolig, der ydes som vederlag i tjenesteforhold.
  1. Løn udbetalt af fremmede magter, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.
  1. Anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

§ 3

Ved beregning af dagpengegivende lønindtægt efter §§ 1 og 2 i arbejdsgiverperioden anvendes den normale lønindtægt hos arbejdsgiveren. Feriegodtgørelse medregnes dog ikke i dette indtægtsgrundlag.

§ 4

Dagpenge til arbejdsløse, der er dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, beregnes i de første 13 uger - fra 1. april 1987 de første 5 uger - af sygdomstilfældet med samme beløb, som den arbejdsledige kunne have oppebåret i arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke havde været syg, dog højst med det efter dagpengelovens § 24, stk. 3, fastsatte højeste beløb.

§ 5

Dagpenge, der erstatter bortfald af delpension, beregnes på grundlag af delpensionen ved bortfaldet. Hvis disse dagpenge sammen med dagpenge, der erstatter tab af dagpengegivende lønindtægt, overstiger dagpengenes højestebeløb, nedsættes delpensionsdagpengene med det overskydende beløb.

§ 6

Til dagpengegivende anden erhvervsindtægt regnes følgende indkomstarter:

  1. Overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed. Overskuddet opgøres efter reglerne i kildeskattelovens § 37 A, stk. 2. Hertil lægges henlæggelser efter lov om investeringsfonds og fradrag efter lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer.
  1. For en medarbejdende ægtefælle beregnes der dagpengegivende anden erhvervsindtægt, når en del af den anden ægtefælles skattepligtige indkomst ved beregning af indkomstskat anses for indtjent af den medarbejdende ægtefælle, jfr. kildeskattelovens § 37 A. Den medarbejdende ægtefælles dagpengegivende anden erhvervsindtægt fastsættes til den samme procentvise andel af den samlede dagpengegivende indtægt fra ægtefællernes erhvervsvirksomhed, som er overført af virksomhedens overskud til den medarbejdende ægtefælle som indkomst for denne, dog højst indtil 50 pct. af denne indtægt og højst det maksimale beløb, der ved skatteberegningen kan anses for indtjent af en medarbejdende ægtefælle. Den anden ægtefælles dagpengegivende anden erhvervsindtægt nedsættes med et tilsvarende beløb.
  1. Dagpenge, der ydes som erstatning for tab af anden erhvervsindtægt, og som ikke er omfattet af § 6, nr. 1 og 2.
  1. Andre erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den sikredes egen arbejdsindsats, og som ikke efter § 1 og § 2 henregnes til dagpengegivende lønindtægt.

ANVENDELSE AF INDTÆGTSOPLYSNINGER FRA

ANVENDELSE AF INDTÆGTSOPLYSNINGER FRA

§ 7

Den kommunale ligningsmyndighed i den kommune, hvor den sikrede har bopæl, stiller følgende indtægtsoplysninger til rådighed for de sociale udvalg (magistraten):

  1. De senest foreliggende oplysninger om de sikredes dagpengegivende lønindtægter for et indkomstår. Oplysningerne stilles samlet til rådighed for de sociale udvalg ved udgangen af den uge, hvori den 1. april forekommer, og anvendes ved beregning af dagpenge i nye tilfælde fra og med denne uge.
  1. Ændringer i oplysningerne om de dagpengegivende lønindtægter, som er nævnt under 1), og som foretages ved slutligningen for pågældende indkomstår.

§ 8

Den årlige anden erhvervsindtægt opgøres af den sikrede på et skema, der er godkendt af chefen for Sikringsstyrelsen.

Stk. 2

Skemaet afleveres i udfyldt stand til det sociale udvalg sammen med anmodningen om dagpenge. Skemaet forelægges den kommunale ligningsmyndighed til kontrol af opgørelsen.

Stk. 3

Ved opgørelsen af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed benyttes samme regnskabsår, som anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

REGULERING AF DAGPENGEGIVENDE INDTÆGTER

REGULERING AF DAGPENGEGIVENDE INDTÆGTER

§ 9

De årlige dagpengegivende indtægter forhøjes eller nedsættes med en procentsats, der fastsættes af socialministeren to gange årlig. Ved fastsættelsen af procentsatsen, der skal være ens for alle indtægter, tages der hensyn til den almindelige udvikling i lønindtægter og andre erhvervsindtægter siden indtægternes erhvervelse, herunder ændringer i lønindtægter som følge af pristalsreguleringen.

Stk. 2

Reguleringen bekendtgøres inden henholdsvis den 1. marts og den 1. september med virkning fra den 1. april eller 1. oktober, såfremt disse datoer falder på en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. april eller 1. oktober.

SKØNSMÆSSIG FASTSÆTTELSE AF DEN

SKØNSMÆSSIG FASTSÆTTELSE AF DEN

§ 10

Den dagpengegivende indtægt fastsættes efter et skøn, såfremt det godtgøres, at indtægtsforholdene mere end forbigående og ikke blot tilfældigt

  1. ved uarbejdsdygtighedens indtræden har ændret sig mindst 10 pct. i forhold til den årlige indtægt reguleret efter kapitel 3, eller
  1. ved uarbejdsdygtighedens indtræden eller senere ville have ændret sig med mindst 10 pct., såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.

ÆNDRING AF DAGPENGEGIVENDE INDTÆGT

ÆNDRING AF DAGPENGEGIVENDE INDTÆGT

§ 11

Ved senere dokumenteret ændring af indtægtsgrundlaget, som det forelå forud for sygdommens indtræden, kan efterregulering af dagpenge foretages med virkning fra dagpengeperiodens begyndelse.

IKRAFTTRÆDEN

IKRAFTTRÆDEN

§ 12

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1987.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter.


SOCIALMINISTERIET, DEN 30. DECEMBER 1986

/MIMI STILLING JAKOBSEN Finn Mortensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1986
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1986