Bekendtgørelse om forvaltningsuddannelser på Roskilde Universitetscenter

Forvaltningsuddannelserne på Roskilde Universitetscenter har til formål at give de studerende et teoretisk og praktisk grundlag for selvstændigt at varetage administrative opgaver inden for statens, kommunernes, institutionernes, organisationernes og erhvervsvirksomhedernes forvaltninger.

Forvaltningsuddannelserne er dels en mellemuddannelse på 3 1/2 år og dels en kandidatuddannelse på 5 år.

Mellemuddannelsen består af en basisuddannelse på 2 år og en overbygning på 1 1/2 år (Forvaltnings- eller driftsøkonomioverbygning).

Kandidatuddannelsen består af en basisuddannelse på 2 år og en overbygning på 3 år (Forvaltningsoverbygning).

Om basisuddannelserne henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter. Om overbygningerne henvises til bestemmelserne neden for og til de almindelige bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen).

Adgang til forvaltningsoverbygningerne

Adgang til forvaltningsoverbygningerne

For at kunne begynde på en forvaltningsoverbygning skal den studerende have bestået den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter.

Centret kan tillade studerende, der har bestået den humanistiske eller den naturvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter og studerende, der opfylder betingelserne i fællesbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at begynde forvaltningsoverbygningen, hvis de gennem deres hidtidige uddannelse eller på anden måde har tilegnet sig de faglige normalforudsætninger for forvaltningsoverbygningerne, jf. fællesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 2.

I studieordningen kan der angives visse faglige forudsætninger, der - hvis de ikke er tilegnet i basisuddannelsen - kan tilegnes sideløbende med arbejdet i overbygningen.

Det fastsættes i studieordningen, hvordan forudsætningerne efter stk. 2 og 3 skal dokumenteres.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Den overbygning, der fører til mellemuddannelsen, består af 3 moduler og tilbydes i 2 retninger: enten forvaltning, der omfatter modulerne 1-3, eller driftsøkonomi, der omfatter modulerne 1a-3a. Den overbygning, der fører til kandidatuddannelsen, består af 6 moduler (enten modulerne 1-6 eller modulerne 1a-3a og 4-6).

Modul 3, henholdsvis 3a, ligger sidst i mellemuddannelsen. Specialemodulet ligger sidst i kandidatuddannelsen. Centret kan dispensere fra denne bestemmelse, når særlige forhold foreligger.

Modulkravene opfyldes ved projektarbejder, ved deltagelse i kurser og seminarer og ved feltarbejde.

Modul 1. Formålet er at give den studerende indsigt i den offentlige sektors funktion og muligheder i relation til styring og planlægning af samfundsøkonomien i højtudviklede industrisamfund.

Modulet omfatter: a. Samfundsøkonomiske forudsætninger for styring og planlægning. b. Forholdet mellem økonomisk og andre former for styring og planlægning på lokalt, regionalt, nationalt samt internationalt plan. c. Styrings-, prioriterings- og fordelingsinstrumenter i administration.

Modul 1a. Formålet er at give den studerende indsigt i virksomhedsøkonomiens problemområde.

Modulet omfatter: a. Almen driftsøkonomi med regnskabsvæsen. b. Forskelle mellem de økonomiske problemer og beslutninger i offentlige og private virksomheder. c. Indføring i velfærdsøkonomiske problemstillinger med særligt henblik på forholdet mellem driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske hensyn.

Modul 2. Formålet er at give den studerende indsigt i forvaltningens opbygning og funktion samt de krav, der stilles til dens virksomhed.

Modulet omfatter: a. Beslutningsprocesser i og den organisatoriske opbygning af den offentlige forvaltning, herunder dens internationale relationer. b. Forvaltningssystemets interne styring og opgavefordelingen mellem statslige, amtskommunale og primærkommunale forvaltninger. c. Kravet om lovmæssig forvaltning og demokratisk kontrol af forvaltningens virksomhed.

Modul 2a. Formålet er at give den studerende indsigt i den finansielle styring af virksomhedens investeringsaktiviteter.

Modulet omfatter: a. Vurdering af investeringsbeslutninger og af deres virksomhedsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser. b. Indføring i finansieringsformer og finansieringsstyring. c. Analyser af forskellige principper for pris- og takstfastsættelse.

Modul 3. Formålet er at give den studerende teoretisk indsigt i samspillet mellem institutionelle forhold og økonomiske processer.

Modulet omfatter: a. Forholdet mellem den offentlige og private sektors rolle i samfundsøkonomien og dette forholds ændring og udvikling. b. Institutionsformer og organisationstyper i og mellem den offentlige og private sektor. c. Institutionelle og økonomiske udviklingsprocesser i forskellige højtudviklede industrisamfund.

Modul 3a. Formålet er at give den studerende indsigt i den teknologiske og organisatoriske udvikling og dens baggrund, og de problemer udviklingen rejser for virksomheden og samfundet.

Modulet omfatter: a. Teknologiudviklingens samfundsmæssige betingelser. b. Vurdering af teknologi, herunder teknologiens virkninger på såvel virksomhedsinterne som virksomhedseksterne forhold. c. Forståelse for de organisatoriske og politiske betingelser for teknologistyringen i en virksomhed.

Modul 4. Formålet er at give den studerende indsigt i det offentliges indgreb til sikring af de samfundsmæssige betingelser for såvel enkeltindivider, sociale grupper som virksomheder og hele sektorer i samfundet.

Modulet omfatter: a. Reguleringer inden for udvalgte dele af den offentlige sektor. b. Offentlige og private organers regulering af den økonomiske ressourcefordeling og indkomstfordeling. c. En konkret analyse af et af områderne for offentlig regulering med henblik på en vurdering af karakteren af det offentliges opgaver samt de ændringer, der er foregået heri.

Modul 5. Formålet er i relation til et afgrænset tema yderligere at styrke den studerendes selvstændige teoretiske og metodiske forudsætninger for behandling af planlægningsmæssige og administrative problemer.

Modulet omfatter: a. Selvstændig og konsistent problemformulering, hvor navnlig præcis afgrænsning af det valgte problem er central. b. Udvidede teoretiske og metodiske overvejelser om studiet af det valgte problem. c. Redegørelse for problemets samfundsmæssige implikationer.

Modul 6 (Specialemodul). I specialet skal den studerende vise en sammenhængende forståelse af centrale problemer inden for forvaltningen samt evne til at gennemføre et videnskabeligt kvalificeret arbejde.

Den studerende udarbejder en specialeafhandling. Udarbejdes en specialeafhandling af flere studerende i fællesskab (gruppespeciale) skal hver enkelt studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt.

Emnet for specialeafhandlingen formuleres af de(n) studerende og skal godkendes af studienævnet. Ved godkendelsen påses det, at emnet giver den studerende - ved gruppespeciale hver enkelt studerende - mulighed for at opfylde kravene i stk. 1, og der tages stilling til vejledningen.

Centret afholder i tilknytning til mellemuddannelserne kurser inden for følgende områder: I. Forvaltning. 1. Forvaltningsøkonomi, planlægnings- og prognoseteknik samt udrednings- og undersøgelsesteknik. 2. Statslig og kommunal forvaltning, dens retlige grundlag, opbygning, informations-, styrings- og planlægningsprocesser. 3. Teoridannelser om forholdet mellem staten, organisationerne, private virksomheder og andre samfundsmæssige aktører. II. Driftsøkonomi. 1. Driftsøkonomi. 2. Investerings- og finansieringsforhold. 3. Teknologi og organisation.

Til støtte for studieaktiviteterne på afsluttende niveau udbyder centret et videregående kursus eller seminar inden for centrale samfundsvidenskabelige teoretiske og metodiske problemstillinger.

Centret udbyder supplerende kursustilbud inden for: a. udvalgte teoretiske og metodiske områder og b. videregående databehandling og statistiske metoder.

Den studerende skal i forbindelse med mindst 1 projekt udføre feltarbejde. De nærmere regler om feltarbejdet, herunder arbejdets omfang og placering i uddannelsen, fastsættes i studieordningen.

Bedømmelse af uddannelserne

Bedømmelse af uddannelserne

Hver moduleksamen består af en prøve. Prøven kan være mundtlig eller skriftlig efter den studerendes valg, jfr. dog § 16.

Prøven skal vise, om den studerende opfylder modulets krav, herunder om den studerende har overblik over modulets teorier og metoder og kan udvælge og anvende dem systematisk og sammenhængende ved behandling af konkrete problemer.

Ved den mundtlige prøve fremlægger de(n) studerende en projektrapport. Eksaminationen tager udgangspunkt i projektet og skal inddrage andre dele af modulets indhold.

Prøven afholdes efter den enkelte studerendes valg som gruppeprøve eller som individuel prøve.

Den skriftlige prøve er en opgave af 6 timers varighed. Opgaven udformes af vejleder og censor i fællesskab eller af vejlederen med censors godkendelse.

Ved eksamen i modul 6 bedømmes på grundlag af den studerendes specialeafhandling eller bidrag til specialeafhandling og en kort samtale om afhandlingen mellem den studerende, læreren og censor.

Der gives een karakter ved hver moduleksamen.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Den, der har gennemført den almene administrative eksamen (mellemuddannelsen) har ret til at anvende bogstaverne AAE efter sit navn som betegnelse for sin uddannelse.

Den, der har gennemført den administrative kandidateksamen (kandidatuddannelsen) har ret til at betegne sig candidatus(a) scientiarum administrationis (cand. scient. adm.).

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Direktoratet kan tillade centret at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Klager over centrets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til centret. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender centret klagen - bilagt en udtalelse - til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der har påbegyndt uddannelserne 1. september 1986 eller senere.

Bekendtgørelse nr. 448 af 9. september 1975 om forvaltningsuddannelser på Roskilde Universitetscenter ophæves.

Studerende, der har påbegyndt forvaltningsuddannelserne inden 1. september 1986, kan færdiggøre deres uddannelse efter de hidtidige regler, hvis de skriftligt orienterer centret herom. Centret afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 17. december 1986, den 17. december 1986

/KNUD LARSEN Ella Højbjerg Madsen/