Bekendtgørelse om udførsel af visse varer (* 1) (Udførselsbekendtgørelsen)

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på de varer, der omfatter af varefortegnelserne A (bilag 1) og B (bilag 2).

Til udførsel af varer, der er omhandlet i stk. 1, kræves udførselstilledelse eller -certifikat fra den myndighed, der i varefortegnelserne er anført som udførselsbevilgende myndighed for vedkommende varegruppe. For varer, der omfattes af varefortegnelse B, kræves alene udførselstiladelse eller -certifikat ved udførsel til de med »X« angivne landegrupper, jfr. § 6, stk. 3.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter udførsel af såvel danske varer som genudførsel af udenlandske varer, herunder udførsel fra Københavns Frihavn og toldoplag som anført i §§ 108 og 108a i toldloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 19. maj 1987, eller levering til udenlandske skibe. Bestemmelserne omfatter såvel nye som brugte varer.

De varer eller varegrupper, der er opført på varefortegnelse A, omfatter alle arter af vedkommende vare eller varegruppe, medmindre der i fortegnelsen findes særlige specifikationer eller begrænsninger for den enkelte vare eller varegruppe. En vare eller et anlæg omfattes endvidere af varefortegnelse A, når der i varen eller anlægget indgår en eller flere bestanddele, som er nævnt i fortegnelsen, såfremt bestanddelen udgør en væsentlig del af vedkommende vare eller anlæg efter mængde, værdi eller den medgående teknologiske viden, og såfremt den kan fjernes eller anvendes til andre formål.

Industriministeriets Licenskontor fastsætter de bestemmelser, efter hvilke de af denne bekendtgørelse omfattede varer undtagelsesvis kan udføres uden fremlæggelse af udførselstilladelse eller -certifikat.

Udnyttede udførselstilladelser og -certifikater skal af eksportøren straks tilbagesendes til den myndighed, der har udstedt dem. Helt eller delvis ubenyttede udførselstilladelser og -certifikater skal af eksportøren tilbagesendes inden 8 dage efter udløbet af deres gyldighedstid.

Ved udførsel af varer, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal der for den myndighed, som kontrollerer udførslen, fremlægges udførselstilladelse eller -certifikat, hvor varepartiet er afskrevet. Afskrivningen skal kontrolleres og afstemples af en af de i § 7 nævnte myndigheder.

Industriministeriets Licenskontor fastsætter for så vidt angår varer, for hvilke licenskontoret er udførselsbevilgende myndighed, nærmere bestemmelser om benyttelse, form og indhold af udførselstilladelser og -certifikater.

Ved oprindelsesland forstås det land, hvori varerne er fremstillet, eller, hvis to eller flere lande har deltaget i fremstillingen, det land, hvor den sidste væsentlige forarbejdning har fundet sted, jfr. De europæiske Fællesskabers bestemmelser om definitionen af begrebet »varers oprindelse«. Ompakning, sortering eller blanding betragtes ikke som forarbejdning, medmindre varerne efter behandlingen ikke længere kan henføres til noget andet oprindelsesland end det, hvori denne behandling har fundet sted. Findes der særlige regler i fællesskabsforordninger eller -konventioner til fastlæggelse af varers oprindelse, angives oprindelseslandet i overensstemmelse med disse regler.

En vares salgsland er det land, i hvilket køberen har sin forretning. Er varen solgt gennem agent eller anden mellemmand, som ikke køber for egen regning, er salgslandet det land, hvori den, for hvis regning varen købes, har sin forretning.

En vares bestemmelsesland er det land, der på udførselstidspunktet er det sidst kendte land, til hvilket varen skal afsendes.

Toldvæsenet er udførselskontrollerende myndighed. For varer, der udføres under jernbanens eller postvæsenets værge, varetages udførselskontrollen dog af disse myndigheder på toldvæsenets vegne, medmindre toldvæsenet af kontrolmæssige grunde fordrer varerne frembudt forinden udførslen.

Industriministeriets Licenskontor kan kræve sådanne oplysninger, som findes fornødne i forbindelse med administrationen af denne bekendtgørelse.

Ansvaret for, at en vareudførsel finder sted i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og med de bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, påhviler såvel den person eller virksomhed, for hvis regning udførslen sker, som den, der forestår udførslen.

Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år. For overtrædelse, der er begået i uagtsomhed, kan dog alene fastsættes straf af bøde.

Overtrædelse af §§ 3 og 4 straffes med bøde.

Med bøde straffes den, som undlader at afgive oplysninger, der afkræves den pågældende i medfør af denne bekendtgørelse, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. november 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse af 12. august 1985.

pre_paragraph (Udførselsbekendtgørelsen) I medfør af § 6 og § 15 i lov nr. 372 af 23. december 1964 om valutaforhold m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 83 af 21. februar 1986 bestemmes herved følgende:

Industriministeriet, den 2. oktober 1987, den 2. oktober 1987

/NILS WILHJELM Kate Galle/