TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om boligsparekontrakter

DanmarkdocType.LBKH1987

Social- og Boligministeriet

LBK nr 145 af 20/03/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Staten præmierer opsparing, der finder sted i henhold til særlige boligsparekontrakter, som oprettes med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af helårsbolig for den, der foretager opsparingen. Stk. 2. Opsparingen skal anvendes til et af følgende formål: 1. køb af grund til opførelse af bolig, 2. opførelse eller køb af bolig, 3. betaling af indskud eller forudbetaling af leje i forbindelse med indgåelse af lejemål, 4. køb af aktie eller andelsbevis, der er nødvendigt for overtagelse af lejemål, eller 5. forbedring eller udvidelse af bestående bolig. Stk. 3. Opsparing, der påbegyndes den 1. februar 1974 eller senere, skal for at kunne præmieres anvendes til boligformål her i landet.

leje
§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Boligsparekontrakter kan kun oprettes af personer, der på tidspunktet for første kontraktmæssige indbetaling er fyldt 15 år. Stk. 2. Hver person kan kun oprette een boligsparekontrakt. Stk. 3. Boligsparekontrakter kan oprettes ved indgåelse af aftale med banker, sparekasser og andelskasser eller med obligationsudstedende foreninger eller institutter, der er godkendt af staten. Stk. 4. Er kontrakten indgået med et pengeinstitut, indsættes opsparingen på en konto til forrentning efter den for det pågældende pengeinstitut til enhver tid gældende højeste indlånsrente. Stk. 5. Er kontrakten indgået med et låneinstitut, anbringes de opsparede beløb i de af instituttet udstedte obligationer. Stk. 6. Boligministeren kan bestemme, at boligsparekontrakter tillige kan oprettes ved indgåelse af aftale med investeringsforeninger, der er undergivet offentligt tilsyn. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om anbringelsen af de opsparede beløb.

§ 2

§ 2. i lov nr. 296 af 14. juni 1974 er sålydende: Denne lov træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. ----

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. i lov nr. 721 af 23. oktober 1986 er sålydende: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Personer, der indbetaler til en boligsparekontrakt efter de hidtidige regler, kan beslutte for fremtiden at øge indbetalingerne og forlænge opsparingsperioden efter reglerne i § 3.

§ 3

§ 3. Kontraktens bestemmelser skal udformes således, at opspareren i mindst 3 år og højst 10 år i gennemsnit pr. måned indbetaler mindst 100 kr. Indbetalingerne må ikke overstige 10.000 kr. årligt.

§ 4

§ 4. Til opsparing i henhold til en boligsparekontrakt kan ikke anvendes: 1. båndlagt arv, båndlagt gave og rentenydelseskapitaler, 2. midler, der indestår på pensions- eller enkeforsørgelseskonti, 3. midler, der indestår på konti, hvorpå indbetalinger har medført skattelettelse, 4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til myndighedsloven er undergivet den umyndiges egen rådighed.

skat
§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Det opsparede beløb kan udbetales 3 år efter den første indbetaling. Stk. 2. Når opsparingen udbetales til anvendelse til et af de i § 1 nævnte formål, tilskrives der en præmie, der beregnes som 4 pct. p.a. af den til enhver tid foretagne opsparing inkl. tilskrevne renter. Stk. 3. Såfremt en opsparer inden for det sidste år inden 3 års periodens udløb har haft udgifter til et af de i § 1 nævnte formål, vil det opsparede beløb, inklusive præmie, kunne frigives efter bestemmelserne i stk. 1. Stk. 4. Præmieberegningen ophører senest 10 år efter første indbetaling. Stk. 5. Præmiebeløbet afholdes af statskassen.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Såfremt der ikke indbetales beløb i henhold til en boligsparekontrakt, således at de samlede årlige opsparingsbeløb svarer til indbetalinger af det månedlige mindstebeløb på 100 kr., betragtes kontrakten som bortfaldet. Stk. 2. De indbetalte beløb kan dog først frigives 3 år efter den første indbetaling i henhold til kontrakten og uden udbetaling af præmie.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Opspareren kan ikke hæve, overdrage eller på anden måde råde over de indbetalte beløb før 3 år efter den første indbetaling i henhold til kontrakten. Stk. 2. I samme tidsrum kan der ikke foretages udlæg, udpantning eller arrest i de indbetalte beløb. Stk. 3. I tilfælde af konkurs frigives de indbetalte beløb. Stk. 4. Afgår opspareren ved døden, eller inddrages boligsparekontrakten under skifte af ægtefællers fællesbo, kan de indbetalte beløb kræves frigivet. Det samme gælder, hvis opspareren udvandrer.

§ 8

§ 8. Præmier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Renter beskattes efter gældende regler.

skat
§ 9

§ 9. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.

§ 10

§ 10. (Ophævet).

§ 11

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---- pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Boligministeriet, den 20. marts 1987, den 20. marts 1987 /Thor Pedersen Hanne Victor Hansen/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
3. august 2005
Bekendtgørelse af lov om boligsparekontrakter | TheLawyer.sh