Bekendtgørelse af lov om erhvervsfaglige grunduddannelser (* 4) (* 5) (*
Børne- og Undervisningsministeriet
LBK nr 150 af 18/03/1987
Uddannelsernes opbygning og indhold
Uddannelsernes opbygning og indhold
(Stk. 3)
§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger erhvervsfaglige grunduddannelser i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin. Stk. 2. Uddannelserne skal tilpasses til også at kunne optage uddannelsessøgende, der på et senere tidspunkt ønsker en erhvervsfaglig grunduddannelse. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesudvalgene nærmere regler om optagelse af elever og om undervisning og prøver. Ministeren kan fastsætte regler om antallet af elever.
(Stk. 3)
§ 2. I uddannelserne, der grupperes i hovederhvervsområder, skal foruden faglig undervisning indgå undervisning i almene fag, som bl.a. sigter mod at give eleverne forståelse af samfundet og arbejdslivet. Stk. 2. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Stk. 3. Der tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.
(Stk. 3)
§ 3. Den erhvervsfaglige grunduddannelse indledes normalt med en 1-årig basisuddannelse, som foregår på skole, eventuelt suppleret med virksomhedsophold. Denne første del af uddannelsen omfatter en grundlæggende orientering og indføring i erhvervsområdet. Stk. 2. Efter basisuddannelsen foregår uddannelsens 2. del vekselvis på skole og praktiksted med hovedvægt på den praktiske oplæring. Undtagelsesvis kan 2. del af uddannelsen overvejende eller helt gennemføres på skole. Stk. 3. Uddannelserne opbygges således, at de kan forlades på passende trin med erhvervskompetence, og således, at uddannelsesforløbet senere kan fortsættes.
Styringsorganernes sammensætning og beføjelser
Styringsorganernes sammensætning og beføjelser
(Stk. 3)
§ 4. Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd og udpeger dets formand. De øvrige medlemmer udpeges af de organisationer, der er nævnt nedenfor, således: Antal medlemmer Dansk Arbejdsgiverforening....................................... 6 Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger........... 1 Landsorganisationen i Danmark ................................... 6 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ................... 1 Lærerorganisationerne ........................................... 2 Stk. 2. Det skal ved udpegningen af repræsentanterne for Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark sikres, at henholdsvis arbejdsledere og elever bliver repræsenteret. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Forstandere og Inspektører ved Danmarks Handelsskoler og Sammenslutningen af Ledere af Tekniske Skoler deltager hver med 1 repræsentant uden stemmeret i rådets møder. Endvidere kan erhvervsuddannelsesudvalgenes formænd eller næstformænd deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Undervisningsministeren træffer nærmere bestemmelse om, hvorledes udpegningen af medlemmer til rådet skal finde sted.
(Stk. 2)
§ 5. Erhvervsuddannelsesrådet er rådgivende for undervisningsministeren. Rådet afgiver indstilling om nedsættelse af erhvervsuddannelsesudvalg, om godkendelse af nye uddannelser, om opdeling i hovederhvervsområder, om fastsættelse af regler for rådets og erhvervsuddannelsesudvalgenes virksomhed, om fastlæggelse af uddannelsernes bevillingsmæssige behov, om fastlæggelse af uddannelsessteder samt om fastsættelse af bestemmelser om elevernes retlige forhold. Stk. 2. Rådet kan endvidere på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for den erhvervsfaglige grunduddannelse.
§ 6. For hvert hovederhvervsområde nedsætter undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet et erhvervsuddannelsesudvalg. Dette skal i almindelighed bestå af 8-10 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af lærernes og skoleledernes organisationer, medens resten sammensættes ligeligt af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter og udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Ved områder uden for hovedorganisationerne udpeges medlemmerne af de tilsvarende organisationer. Det skal ved udpegelse af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne sikres, at arbejdsledere og elever bliver repræsenteret. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Udvalget vælger en formand og kan tillige vælge en næstformand. Formanden behøver ikke i forvejen at være medlem af udvalget.
§ 7. Erhvervsuddannelsesudvalgene afgiver efter indstilling fra de i § 8 nævnte faglige udvalg inden for hver deres område indstilling til undervisningsministeren om erhvervsuddannelsernes faglige mål og indhold samt om retningslinjer for praktikopholdene. Endvidere kan de udtale sig om lærernes faglige kvalifikationer samt om andre forhold af betydning for uddannelserne. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udvalgenes opgaver.
(Stk. 4)
§ 8. Inden for hvert hovederhvervsområde nedsætter vedkommende områdes faglige organisationer eet eller flere faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Stk. 2. De faglige udvalg giver inden for hver deres fagområde indstilling til Erhvervsuddannelsesudvalget om uddannelsernes faglige mål og indhold samt om retningslinjer for praktikopholdene. Stk. 3. De faglige udvalg godkender de enkelte praktiksteder. De faglige udvalgs afgørelser herom kan indbringes for Ankenævnet vedrørende Læreanstalter og Praktikvirksomheder, hvis afgørelse er endelig. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udvalgenes opgaver.
§ 9. Undervisningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesudvalgene.
Retsforholdet mellem eleven og praktikvirksomheden
Retsforholdet mellem eleven og praktikvirksomheden
(Stk. 3)
§ 10. Den aftale om 2. dels uddannelse, der efter basisuddannelsen indgås mellem eleven og praktikvirksomheden, skal være skriftlig og angive den løn, som praktikvirksomheden skal betale til eleven under praktikopholdene samt under de skoleophold i 2. del, der ligger inden for aftalens rammer. Stk. 2. Lønnens størrelse fastsættes gennem kollektiv overenskomst mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for det pågældende område. Hvis der ikke findes sådanne kollektive overenskomster, fastsætter undervisningsministeren de nærmere retningslinjer for, hvorledes beregningen af lønnen skal ske. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet de nærmere bestemmelser om formen for indgåelse af uddannelsesaftale samt om elevernes retlige forhold.
(Stk. 6)
§ 11. Tvistigheder mellem eleven og praktikvirksomheden kan indbringes for et nævn, der nedsættes af undervisningsministeren. Stk. 2. Nævnet består af en formand og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Herudover tiltrædes nævnet for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende erhvervsområde. Formanden for nævnet skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Medlemmerne beskikkes for 4 år. For de 4 faste medlemmer af nævnet beskikkes stedfortrædere. Stk. 3. Nævnet kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesaftale skal ophæves, ligesom det kan tilkende den skadelidte erstatning. Nævnet afgør i hver enkelt sag, om møderne skal være offentlige. Stk. 4. Nævnets afgørelser kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Stk. 5. Efter indstilling fra nævnet og Erhvervsuddannelsesrådet fastsætter undervisningsministeren de nærmere regler for nævnets virksomhed. Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for domstolene.
Forskellige bestemmelser
Forskellige bestemmelser
(Stk. 5)
§ 12. Undervisningsministeren bestemmer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, på hvilke uddannelsessteder den erhvervsfaglige skoleundervisning skal foregå. Stk. 2. Driftsudgifter ved undervisning på skole i forbindelse med de erhvervsfaglige grunduddannelser afholdes af staten, jf. dog stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Udstyr og inventar til brug for undervisningen kan stilles til rådighed af staten efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler. Stk. 4. Udgifter til opførelse, til- og ombygning og køb af ejendomme til brug ved gennemførelse af undervisningen afholdes efter de for vedkommende skoleform gældende regler. Tilsvarende gælder med hensyn til indretning af lejede lokaler. Stk. 5. Fastsætter undervisningsministeren i henhold til § 1, stk. 3, bestemmelser om afsluttende faglige prøver afholdt af de faglige udvalg, kan de faglige udvalgs udgifter herved kræves refunderet helt eller delvist af praktikvirksomheden. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
(Stk. 4)
§ 13. Amtskommunerne yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole samt mellem bopæl og virksomhed for elever i basis- uddannelse, jf. § 3, stk. 1. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn under uddannelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der af staten skal ydes tilskud til de i stk. 1 nævnte elevers befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag, og fastsætter regler om administrationen af ordningen. Stk. 3. Afgørelser truffet efter stk. 1 kan ikke indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan bestemme, at afgørelser truffet i henhold til regler, der er fastsat efter stk. 2, ikke kan indbringes for ministeren. Stk. 4. Staten kan indenfor et årligt fastsat beløb yde tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for elever på uddannelsens 2. del, jf. § 3, stk. 2, der har særlig store befordringsudgifter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom samt om ordningens administration. Undervisningsministeren kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan påklages.
§ 14. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet i særlige tilfælde gøre undtagelser fra lovens §§ 2 og 3, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.
§ 15. Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet bestemmelser om, i hvilket omfang en erhvervsfaglig grunduddannelse giver adgang til en videregående uddannelse.
(Stk. 2)
§ 15 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden m.v.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. august 1982. Lov nr. 265 af 6. juni 1985 ( 2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1985. Lov nr. 217 af 23. april 1986 ( 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16. Efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, vedkommende erhvervsuddannelsesudvalg og faglige udvalg og efter indhentet udtalelse fra Lærlingerådet kan undervisningsministeren ophæve adgangen til inden for et fag eller et afgrænset geografisk område at indgå lærekontrakter i henhold til lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1977. Det i § 4 omhandlede erhvervsuddannelsesråd og de i § 6 omhandlede erhvervsuddannelsesudvalg kan dog nedsættes, så snart loven er vedtaget.
§ 18. Lov nr. 291 af 7. juni 1972 om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser ophæves. De i henhold til forsøgsloven etablerede styringsorganer (forsøgsrådet og forsøgsudvalgene) fortsætter dog deres virke, indtil Erhvervsuddannelsesrådet og erhvervsuddannelsesudvalgene i henhold til §§ 4 og 6 i denne lov er nedsat. Endvidere fortsætter de i forsøgsperioden påbegyndte uddannelser, ligesom de godkendte uddannelsesplaner m.v. bevarer deres gyldighed, indtil de eventuelt senere ændres eller ophæves.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. ---------- Lov nr. 212 af 18. maj 1982 ( 1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Undervisningsministeriet, den 18. marts 1987, den 18. marts 1987 /BERTEL HAARDER Ida Dybdal/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. marts 2007