Bekendtgørelse om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk (udtømningsbekendtgørelsen)
BEK nr 166 af 01/04/1987
§ 2
Flydende stoffer klassificeres efter kriterierne i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Definitioner
Definitioner
§ 1
I denne bekendtgørelse forestås ved følgende begreber: 1. Flydende stof: Et stof, hvis damptryk ikke overstiger 2,8 kp/cm2 (0,28 MPa) ved en temperatur på 37,8 grader C. 2. Skadeligt flydende stof: Et flydende stof, som er opført i bilag 1 som hørende til kategori A-D, eller som midlertidigt er blevet henført hertil. 3. Nærmeste kyst: Den basislinje, hvorfra det pågældende territoriums ydre territorialfarvand i overensstemmelse med international ret er fastsat. »Nærmeste kyst« ved Australiens nordøstkyst afgrænses dog af en linje fra punktet: 11 grader S-142 grader 08 minutter E og videre gennem punkterne: 10 grader 35 minutter S-141 grader 55 minutter E 10 grader 00 minutter S-142 grader 00 minutter E 09 grader 10 minutter S-143 grader 52 minutter E 09 grader 00 minutter S-144 grader 30 minutter E 13 grader 00 minutter S-144 grader 00 minutter E 15 grader 00 minutter S-146 grader 00 minutter E 18 grader 00 minutter S-147 grader 00 minutter E 21 grader 00 minutter S-153 grader 00 minutter E til punktet 24 grader 42 minutter S-153 grader 15 minutter E på den australske kyst. 4. Kemikalietankskib: Ethvert skib, som er indrettet til, eller som transporterer skadelige flydende stoffer i bulk. 5. Særlige havområder: a) Østersøområdet, det vil sige Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet og bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57 grader 44 minutter 08 sekunder N gennem Skagen. b) Sortehavsområdet, de vil sige det egentlige Sortehav nord for breddeparallellen 41 grader N. 6. Nyt skib: Et skib, hvor kølen er lagt den 1. juli 1986 eller senere, eller som på denne dato befinder sig på et tilsvarende byggestadium. 7. Eksisterende skib: Et skib, som ikke er et nyt skib, jf. nr. 6. 8. Sloptank: En tank, som er særligt indrettet til opsamling af tanskyllevand, tankrester og andre rester af skadelige flydende stoffer. 9. Ren ballast: Ballastvand, der føres i en tank, som, siden sidste gang den blev anvendt til en ladning, indeholdende et stof under kategori A, B, C eller D, er blevet fuldstændig renset, og hvor resterne efter denne rensning er blevet bortskaffet og tanken tømt i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i denne bekendtgørelse. 10. Adskilt ballast: Ballastvand tilført en tank, som udelukkende anvendes til at føre ballast, eller til at føre ballast eller andre ladninger end olie og skadelige flydende stoffer, og som er fuldstændig adskilt fra lastrum og oliebrændstofsystem. 11. Stoffer med høj viskositet: 1. Kategori B-stoffer med en viskositet på 25 mPa.s eller derover, målt ved stoffets temperatur under losningen. 2. Kategori C-stoffer med en viskositet i særlige havområder på 25 mPa.s eller derover og uden for særlige havområder på 60 m mPa.s eller derover, målt ved stoffets temperatur under losningen. 12. Let-stivnende stoffer: 1. Stoffer med et smeltepunkt på mindre end 15 grader C, såfremt stoffets temperatur ved losningen er mindre end 5 grader C over smeltepunktet. 2. Stoffer med et smeltepunkt på 15 grader C eller derover, såfremt stoffets temperatur ved losningen er mindre end 10 grader C over smeltepunktet.
For transport på kemikalietankskibe af ladninger, der omfattes af kapitel 2 i lov om beskyttelse af havmiljøet, gælder tillige reglerne i dette kapitel.
Klassifikation af flydende stoffer
Klassifikation af flydende stoffer
§ 3
Et flydende stof, som ikke er opført i denne bekendtgørelses bilag 1 og 2, skal inden transport til eller fra dansk havn klassificeres af Miljøstyrelsen.
Genereller regler
Genereller regler
§ 4
Udtømning i havet af flydende stoffer, der ikke er klassificeret, jf. § 3, må ikke finde sted.
§ 5
På dansk søterritorium må udtømning af andre stoffer end vand ikke finde sted.
§ 6
Uden for dansk søterritorium må udtømning af stoffer, klassificeret i en af kategorierne A-D, kun ske efter reglerne i kapitel 4-8.
Reglerne i kapitel 4-8 finder ikke anvendelse på ren ballast eller på stoffer, der ved klassifikationen ikke er henført til kategorierne A-D.
Lænsning fra stoptanke skal gennemføres efter reglerne for det højst klassificerede stof i det udledte skyllevand.
§ 7
Efter losning af tanke, som indeholder let-stivende stoffer eller stoffer med høj viskositet, skal tanken renses i overensstemmelse med de for pågældende stof og tank opstilles regler. Det herefter fremkomne tankskyllevand skal afleveres til modtageordning i land. Yderligere udtømning i havet fra tanken må kun ske i overenstemmelse med de for pågældende stof og kategori opstillede regler, jf. kapitel 4-8.
Kategori A-stoffer
Kategori A-stoffer
§ 8
Udtømning i havet af stoffer, der i bilag 1 er henført til kategori A, eller af stoffer, som midlertidigt er henført til kategori A, samt udtømning fra andre tanke end sloptanke af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, må kun finde sted efter reglerne i stk. 2 og 3.
Ved rensning af en tank, som har indeholdt et kategori A-stof, skal tankskyllevandet afleveres til modtageanlæg i land, indtil koncentrationen af kategori A-stof er nedbragt til den koncentration, som er angivet i bilag 1, kolonne III (havne uden for særlige havområder) eller kolonne IV (havne i særlige havområder). Tanken skal herefter tømmes fuldstændigt til modtageanlægget.
Fra en tank, som er renset i overensstemmelse med fremgangsmåden i stk. 2, må udtømning af vand i havet kun finde sted, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Skibet skal gøre mindst 7 knobs fart gennem vandet, såfremt det fremdrives ved egen kraft. Hvis skibet ikke fremdrives ved egen kraft, skal farten være mindst 4 knob.
b) Udtømningen skal ske under vandlinjen under hensyntagen til placeringen af skibets søvandsindtag.
c) Udtømningen skal foretages i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på mindst 25 m vanddybde.
Lænsning fra sloptank, som indeholder kategori A-stoffer, må kun ske til modtageanlæg i land.
Kategori B-stoffer
Kategori B-stoffer
§ 9
I særlige havområder må udtømning i havet af stoffer, der i bilag 1 er henført til kategori B, eller af stoffer, som midlertidigt er henført til kategori B, samt udledning af ballastvand, tankskyllevand eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, kun finde sted såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Tanken skal skylles i overensstemmelse med den for det pågældende skib godkendte tankrensningsprocedure, og tankskyllevandet skal afleveres til modtageanlæg i land. Efterfølgende udtømning overbord skal ske gennem godkendte procedurer og udstyr.
b) Skibet skal gøre mindst 7 knobs fart gennem vandet, såfremt det fremdrives ved egen kraft. Hvis skibet ikke fremdrives ved egen kraft, skal farten være mindst 4 knob.
c) Koncentrationen af kategori B-stof i skibets kølvandsbølge må ikke overstige 1 ppm.
d) Udtømningen skal ske under vandlinjen under hensyntagen til placeringen af skibets søvandsindtag.
e) Udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på mindst 25 m vanddybde.
Lænsning fra sloptank i særlige havområder af rester, der indeholder kategori B-stoffer, må kun ske til modtageordning i land.
Rester og blandinger. som opbevares ombord, indtil skibet er uden for det særlige havområde, kan udtømmes efter reglerne i § 10.
§ 10
Uden for særlige havområder må udtømning af rester og blandinger af kategori B-stoffer kun finde sted, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Skylning og udtømning må kun ske under anvendelse af godkendte procedurer og udstyr. Stoffet, som udtømmes, skal være fortyndet, således at udtømningshastigheden sikrer en stofkoncentration i skibets kølvandsbølge på højst 1 ppm. Fra skibet må ikke udtømmes en større lastmængde, end at dette krav kan opfyldes. Rester og blandinger med indhold af stoffer med høj viskositet eller let-stivnende stoffer, jf. § 1, stk. 1, nr. 11 og 12, må kun udtømmes efter rensning af lasttanken i overensstemmelse med § 9, stk. 1, litra a).
b) Skibet skal gøre mindst 7 knobs fart gennem vandet, såfremt det fremdrives ved egen kraft. Hvis skibet ikke fremdrives ved egen kraft, skal farten være mindst 4 knob.
c) I intet tilfælde må den udtømte lastmængde være større end den største af værdierne 1 m3 eller 1/3000 af den pågældende tanks lasteevne i m3.
d) Udtømningen skal ske under vandlinjen og under hensyntagen til skibets søvandsindtag.
e) Udtømningen skal ske mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på mindst 25 m vanddybde.
Kategori C-stoffer
Kategori C-stoffer
§ 11
I særlige havområder må udtømning i havet af stoffer, der i bilag 1 er henført til kategori C, eller af stoffer, der midlertidigt er henført til kategori C, samt udtømning af ballastvand, tankskyllevand, eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, kun finde sted, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt, jf. dog § 13:
a) Skylning og udtømning må kun ske under anvendelse af godkendte procedurer og udstyr. Stoffet, som udtømmes, skal være fortyndet, således at udtømningshastigheden sikrer en stofkoncentration i skibets kølvandsbølge på højst 1 ppm. Fra skibet må ikke udtømmes en større lastmængde, end at dette krav kan opfyldes.
b) Skibet skal gøre mindst 7 knobs fart gennem vandet, såfremt det fremdrives ved egen kraft. Hvis skibet ikke fremdrives ved egen kraft, skal farten være mindst 4 knob.
c) I intet tilfælde må den udtømte være større end den største af værdierne 1 m3 eller 1/3000 af den pågældende tanks lasteevne i m3.
d) Udtømning skal ske under vandlinjen og under hensyntagen til skibets søvandsindtag.
e) Udtømning skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på mindst 25 m vanddybde.
Rester og blandinger, som opbevares ombord, indtil skibet er uden for det særlige havområde, kan udtømmes efter reglerne i § 12.
§ 12
Uden for særlige havområder må udtømning af stoffer, der i bilag 1 er henført til kategori C, eller af stoffer, der midlertidigt er henført til kategori C, samt udtømning af ballastvand, tankskyllevand, eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, kun finde sted, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt, jf. dog § 13:
a) Skylning og udtømning må kun ske under anvendelse af godkendte procedurer og udstyr. Stoffet, som udtømmes, skal være fortyndet, således at udtømningshastigheden sikrer en stofkoncentration i skibets kølvandsbølge på højst 10 ppm. Fra skibet må ikke udtømmes en større lastmængde, end at dette krav kan opfyldes.
b) Skibet skal gøre mindst 7 knobs gennem vandet, såfremt det fremdrives ved egen kraft. Hvis skibet ikke fremdrives ved egen kraft, skal farten være mindst 4 knob.
c) I intet tilfælde må den udtømte lastmængde være større end den største af værdierne 3 m3 eller 1/1000 af den pågældende tanks lasteevne i m3.
d) Udtømning skal ske under vandlinjen og under hensyntagen til skibets søvandsindtag.
e) Udtømning skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst og på mindst 25 m vanddybde.
§ 13
Rester og blandinger af højviskose eller letstivnende kategori C-stoffer, jf. § 1, stk. 1, nr. 11 og 12, må kun udtømmes efter rensning af lasttanken i overensstemmelse med § 9, stk. 1, litra a.
Kategori D-stoffer
Kategori D-stoffer
§ 14
Udtømning i havet af stoffer, der i bilag 1 er henført til kategori D, eller af stoffer, der midlertidigt er henført til kategori D, samt udtømning af ballastvand, tankskyllevand, eller andre rester eller blandinger, der indeholder sådanne stoffer, må kun finde sted, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:
a) Skibet, skal gøre mindst 7 knobs fart gennem vandet, såfremt det fremdrives ved egen kraft. Hvis skibet ikke fremdrives ved egen kraft, skal farten være mindst 4 knob.
b) Koncentrationen af stof i den udledte mængde må ikke overstige 1 del stof til 10 dele vand.
c) Udtømningen skal ske i en afstand af mindst 12 sømil fra nærmeste kyst.
Olielignende stoffer
Olielignende stoffer
§ 15
Stoffer, opført i bilag 3, kan udtømmes efter reglerne i havmiljølovens kapitel 2, såfremt udtømningen sker fra et skib, som er godkendt til at transportere det pågældende stof, og såfremt skibets udtømningsudstyr er godkendt hertil.
Havari m.v.
Havari m.v.
§ 16
Ved havari eller lignende på skibets losningsudstyr m.v., som bevirker, at losning ikke kan ske efter de for skibet foreskrevne regler, skal de tømte lasttanke renses og rensevandet afleveres til modtageanlæg inden udtømning efter reglerne i kapitlerne 4-7 må finde sted.
Ventilation
Ventilation
§ 17
Ventilation af en tank må kun ske med tilladelse fra havnemyndigehederne og kun under anvendelse af godkendte procedurer.
Vand, som ledes til en tank, renset efter stk. 1, behandles som ren ballast.
Straf
Straf
§ 18
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil et år den, der overtræder §§ 3-5, § 6, stk. 3, §§ 7-16, og § 17, stk. 1.
Skibets ejer eller bruger kan pålægges bødeansvar for overtrædelse som nævnt i stk. 1, selv om disse overtrædelser ikke kan tilregnes denne som forsætlige eller uagtsomme. For sådan bødestraf fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 19
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 20
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. april 1987.
§ 21
For eksisterende skibe gælder følgende bestemmelser først fra 1. januar 1988: Miljøministeriet, den 1. april 1987 CHRISTIAN CHRISTENSEN /Erik Lindegaard
- § 8, stk. 3, litra b.
- § 9, stk. 1, litra c og d
- § 10, litra a, 2. punktum og litra d.
- § 11, stk. 1, litra a, 2. punktum og litra d.
- § 12, litra b, 2. punktum og litra d.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987