Bekendtgørelse om modtageordninger i danske havne for rester og blandinger af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk
BEK nr 167 af 01/04/1987
§ 1
I danske havne skal havnebestyrelsen drage omsorg for, at der i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse etableres ordninger til modtagelse af rester og blandinger, som indeholder skadelige flydende stoffer, der stammer fra skibe og platforme.
Havnebestyrelsen skal sørge for, at modtageordningen, under hensyntagen til det normale anløb af havnen, har en tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovet for aflevering, uden at skibene forsinkes unødigt.
Modtageordninger
Modtageordninger
§ 2
Ved »modtageordning« forstås enten et fast eller et mobilt anlæg til modtagelse af rester eller blandinger af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk.
» Ved skadelige flydende stoffer« forstås stoffer, som er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk.
§ 3
I følgende havne skal der etableres modtageordning til opsamling af rester og blandinger af skadelige flydende stoffer:
- havne, hvor der losses skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk,
- havne, hvor der lastes skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk, hvis der inden lastningen fra tanke, som skal lastes, afleveres ballastvand eller tankskyllevæske indeholdende rester af kemikalier.
- havne, hvor der foretages reparation af kemikalietankskibe, og hvor der inden reparationen afleveres ballastvand eller tankskyllevæske indeholdende rester af skadelige flydende stoffer, der transporteres i bulk.
Modtageanlægget, jf. § 2, stk. 1, skal være således indrettet, at tilbagebeløb til skibets tanke ikke kan finde sted.
§ 4
For etablering og drift af modtageordninger og for bortskaffelse af kemikalieaffald i forbindelse hermed gælder i øvrigt lovgivningen om miljøbeskyttelse, olie- og kemikalieaffald, kemiske stoffer og produkter samt regler udfærdiget i medfør af denne lovgivning.
§ 5
For modtagelsen af skadelige stoffer kan havnen kræve et varsel på indtil 24 timer.
§ 6
Flere havne og virksomheder kan i fællesskab oprette og drive modtageanlæg, jf. dog § 8.
Påbud
Påbud
§ 7
Miljøstyrelsen kan meddele nedennævnte virksomheder påbud om at etablere en ordning til modtagelse af ballast- og tankskyllevæske, som indeholder skadelige flydende stoffer:
- virksomheder, der afskiber eller modtager skadelige flydende stoffer i bulk,
- skibsreparationsvirksomheder, der reparerer kemikalietankskibe.
§ 8
Hvis modtageordningen ikke har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 1, stk. 2, kan Miljøstyrelsen efter forhandling med ministeriet for offentlige arbejder meddele havnebestyrelsen eller de i § 7 nævnte virksomheder påbud om, at der foretages den nødvendige udbygning af ordningen eller anlægget.
Klage
Klage
§ 9
Miljøstyrelsens afgørelse efter §§ 7 og 8 kan påklages til Miljøankenævnet.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt den pågældende.
Straf
Straf
§ 10
Den, som
- undlader at etablere modtageordning efter § 3,
- undlader at efterkomme påbud efter Kapitel 3 straffes med bøde eller hæfte.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 11
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 10. april 1987.
Miljøministeriet, den 1. april 1987, den 1. april 1987
/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987