Bekendtgørelse om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene
BEK nr 174 af 03/04/1987
§ 1
Administrationen af loven og af denne bekendtgørelse varetages af Jordbrugsdirektoratet.
Jordbrugsdirektoratets afgørelser kan påklages til landbrugsministeren. Klagen skal være landbrugsministeren i hænde inden 4 uger fra den dag, Jordbrugsdirektoratets afgørelse er kommet frem til klageren.
§ 2
Jordbrugsdirektoratet bistås af et rådgivende udvalg sammensat af en af landbrugsministeren udpeget formand samt af 1 repræsentant for henholdsvis De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Skovforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) udpeget af disse. Landbrugsministeriet og Undervisningsministeriet udpeger hver en tilforordnet, der tiltræder udvalget.
Landbrugsministeren kan bestemme, at organisationer, der efter stk. 1 ikke er repræsenteret i udvalget, skal repræsenteres i udvalget ved et medlem eller en observatør.
Udvalget fastsætter en forretningsorden, der skal godkendes af landbrugsministeren. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Jordbrugsdirektoratet. II. Kursiststøtte Støtteberettiget personkreds
§ 3
Kursiststøtte kan ydes til ejere, forpagtere, bestyrere og brugere af jord- og skovbrugsbedrifter her i landet, til deres ægtefæller eller personer, der lever i ægteskabslignende samlivsforhold med dem, samt til andre, der har eller agter at søge beskæftigelse inden for den primære produktion på jord- og skovbrugsområdet her i landet.
Kursiststøtte kan kun ydes til personer, der ved kursets begyndelse er fyldt 18 år.
Jordbrugsdirektoratet kan afkræve ansøgere dokumentation for, at de er omfattet af den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede personkreds. Støtteberettiget kursusdeltagelse
§ 4
Kursiststøtte kan ydes til deltagere i efteruddannelseskurser, der er godkendt af Jordbrugsdirektoratet. Jordbrugsdirektoratets godkendelse kan efter indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg meddeles som godkendelse af nærmere angivne kursustyper.
Kursiststøtte kan ydes til deltagere i kurser, der har en varighed af mindst 5 sammenhængende undervisningsdage (mindst 30 undervisningstimer) eller omfatter sammenlagt mindst 5 undervisningsdage (mindst 6 undervisningstimer pr. dag) med samme deltagerkreds.
Kursiststøtte er betinget af, at kursusdeltageren har gennemført kurset. Kursiststøttens størrelse
§ 5
Kursiststøtten ydes til delvis dækning af den egenbetaling, som påhviler kursusdeltageren.
Jordbrugsdirektoratet fastsætter efter indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg maksimumsbeløb for den udgift, hvortil kursiststøtte kan ydes. Maksimumsbeløbet kan fastsættes for det enkelte kursus eller for nærmere angivne typer af kurser. Jordbrugsdirektoratet udsender meddelelse om de fastsatte maksimumsbeløb.
§ 6
Forud for hvert kalenderår fastsætter Jordbrugsdirektoratet på grundlag af de i § 7 omhandlede ansøgninger den procentsats, hvormed kursiststøtte kan ydes i det kommende år. Jordbrugsdirektoratet udsender senest 1. december meddelelse om den fastsatte procentsats. Tilsagn om kursiststøtte
§ 7
Kursusarrangører, der agter at afholde efteruddannelseskurser med mulighed for kursiststøtte, indsender inden 1. september ansøgning om tilsagn om kursiststøtte til Jordbrugsdirektoratet.
Ansøgningerne udfærdiges på et skema, der fås ved henvendelse til Jordbrugsdirektoratet.
Jordbrugsdirektoratet sender senest 1. december kursusarrangørerne meddelelse om direktoratets afgørelse om tilskudsansøgningerne.
Jordbrugsdirektoratet kan undtagelsesvis give tilsagn om kursiststøtte, uanset at den i stk. 1 fastsatte ansøgningsfrist ikke er overholdt. Udbetaling af kursiststøtte
§ 8
Ansøgning om udbetaling af kursiststøtte udfærdiges af kursusarrangøren særskilt for hvert enkelt kursus, når dette er afholdt.
Ansøgningen udfærdiges på et skema, der fås ved henvendelse til Jordbrugsdirektoratet.
§ 9
Kursiststøtte udbetales af Jordbrugsdirektoratet til kursusarrangøren, der over for direktoratet er ansvarlig for afregning af kursiststøtten til den enkelte kursusdeltager.
Kursusarrangøren kan afregne kursiststøtten til den enkelte kursusdeltager enten ved at fratrække kursusafgiften et beløb svarende til den forventede kursiststøtte eller ved at udbetale støttebeløbet til kursusdeltageren. Afregning skal være sket inden 1 måned efter modtagelse af den samlede kursiststøtte fra Jordbrugsdirektoratet. III. Tilskud til planlægnings-, koordinations- og oplysningsvirksomhed (projekttilskud) Tilskudsberettiget virksomhed
§ 10
Der kan efter lovens § 5 ydes tilskud til planlægnings-, koordinations- og oplysningsvirksomhed vedrørende kursusvirksomhed, der berettiger til kursiststøtte. Tilskud vil fortrinsvis blive ydet på projektbasis. Tilskudsmodtagere
§ 11
Projekttilskud kan ydes til sammenslutninger og institutioner, der medvirker i efteruddannelsen og er godkendt af Jordbrugsdirektoratet efter indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg. Projekttilskuddets størrelse
§ 12
Det er en forudsætning for ydelse af projekttilskud, at tilskudsmodtageren i væsentlig grad selv er med til at finansiere de pågældende foranstaltninger.
Jordbrugsdirektoratet fastsætter efter indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg, hvilke udgifter der kan godkendes som tilskudsberettigede.
Jordbrugsdirektoratet fastsætter efter indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg tilskudsprocenten, der normalt ikke kan overstige 50 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilsagn om projekttilskud
§ 13
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes til Jordbrugsdirektoratet og indeholde:
a) oplysning om den sammenslutning eller organisation, der søger om tilsagn.
b) projektbeskrivelse.
c) specifikation af projektets omkostninger på udgifter til løn, materialer, udstyr og andre omkostninger.
d) specificeret tidsplan med tilhørende udgiftsfordeling.
e) redegørelse for projektets finansiering.
Jordbrugsdirektoratet træffer efter indhentet udtalelse fra det rådgivende udvalg afgørelse om tilsagn om projekttilskud og fastsætter de nærmere betingelser for tilsagnet, herunder om dokumentation for tilskudsberettigede aktiviteter og for registrering og opgørelse af de tilskudsberettigede udgifter. Udbetaling af projekttilskud
§ 14
Ansøgning om udbetaling af projekttilskud indsendes til Jordbrugsdirektoratet i overensstemmelse med de forskrifter og på de tidspunkter, der er fastsat af direktoratet ved dettes afgivelse af tilsagn om tilskud.
Tilskud skal udbetales mindst en gang om året, og udbetaling kan ske indtil fire gange om året. IV: Almindelige bestemmelser
§ 15
Tilsagn om kursiststøtte og projekttilskud kan ikke overdrages, transporteres til sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retshandler.
§ 16
Tilsagn om kursiststøtte og projekttilskud bortfalder, hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen, eller hvis forudsætningerne for tilsagnet er bristet. Er kursiststøtte eller projekttilskud udbetalt, kan dette kræves tilbagebetalt.
§ 17
Kursusarrangører og projekttilskudsansøgere er forpligtede til at meddele Jordbrugsdirektoratet alle oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af ansøgningerne og for fastsættelsen af kursiststøttens og projekttilskuddets størrelse.
Kursusarrangører og projekttilskudsansøgere skal straks underrette Jordbrugsdirektoratet, såfremt de bliver bekendt med forhold, der, jf. § 16, kan bevirke, at tilsagn om kursiststøtte eller projekttilskud bortfalder, eller udbetalt kursiststøtte eller projekttilskud kan kræves tilbagebetalt.
§ 18
Jordbrugsdirektoratet udfærdiger en vejledning om tilskudsordningen. V. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 19
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar 1987.
§ 20
Det i § 5, stk. 2, omhandlede maksimumsbeløb for den udgift, hvortil kursiststøtte kan ydes, fastsættes til 1800 kr. i 1. halvår af 1987 for kursister, der deltager i kurser, til hvilke der af Jordbrugsdirektoratet i 1986 er meddelt tilsagn om kursiststøtte.
Den i § 6 omhandlede procentsats fastsættes for 1. halvår af 1987 til 75.
De i §§ 6 og 7 fastsatte tidsfrister finder først anvendelse på kursusvirksomhed, der afholdes i 1988.
pre_paragraph I medfør af §§ 6 og 7 i lov nr. 17 af 14. januar 1987 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene fastsættes: I. Administration af ordningen
Landbrugsministeriet, den 3. april 1987, den 3. april 1987
/BRITTA SCHALL HOLBERG L. Møller-Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987