Bekendtgørelse af lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler (*
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LBK nr 178 af 02/04/1987
Godkendelse m.v.
Godkendelse m.v.
(Stk. 2)
§ 1. Undervisningsministeren kan godkende handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler til at meddele undervisning, der henhører under de pågældende skoleområder. Stk. 2. Godkendelse i medfør af stk. 1 kan kun meddeles, såfremt der på den pågældende skole skønnes at være tilvejebragt grundlag for en forsvarlig undervisning, herunder kvalificerede lærerkræfter, samt fornødne lokaler og udstyr.
§ 2. Skolerne er pligtige at følge de bestemmelser om adgangsbetingelser, uddannelseskrav til lærere, undervisningsplaner, eksamensordninger og andre forhold vedrørende undervisningen, som måtte blive udfærdiget af undervisningsministeren.
§ 3. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en meddelt godkendelse, såfremt den i § 1, stk. 2, anførte betingelse eller andre vilkår for godkendelsen ikke længere er opfyldt, eller hvis skolen tilsidesætter de i § 2 omhandlede bestemmelser.
(Stk. 2)
§ 3 a. Undervisningsministeren kan for så vidt angår handelsskoler og tekniske skoler bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Driftsudgifter m.v.
Driftsudgifter m.v.
(Stk. 3)
§ 4. Skoler, godkendt i henhold til § 1, er berettiget til at oppebære driftstilskud af statskassen, såfremt a. der efter undervisningsministerens skøn er tilstrækkeligt behov for vedkommende undervisning, b. skolen er organiseret som en selvejende institution på et betryggende økonomisk grundlag, c. skolens vedtægter, der skal sikre de tilskudsgivende myndigheder repræsentation i skolens ledelse, er godkendt af undervisningsministeren. Stk. 2. Skolerne er pligtige at følge de af undervisningsministeren fastsatte bestemmelser om driften og de økonomiske og organisatoriske forhold, herunder bestemmelser om aflønning af ledere, lærere og andet personale. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på det personale ved skolerne, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af ministeren efter indhentet udtalelse fra bestyrelsen for vedkommende skole.
§ 5. Driftstilskud til lærlingeundervisning fastsættes således, at de med undervisningen forbundne udgifter, jfr. § 8, stk. 1, dækkes fuldt ud af staten.
(Stk. 3)
§ 6. Driftstilskud til anden undervisning, der afsluttes med en statskontrolleret prøve eller eksamen, fastsættes, såfremt skolen er en selvejende institution, således, at de med undervisningen forbundne udgifter, jfr. § 8, stk. 1, dækkes fuldt ud af staten. Dog kan undervisningsministeren efter indstilling fra erhvervsuddannelsesrådet godkende, at der til visse former for undervisning ydes tilskud med 84 pct. af de med undervisningen forbundne udgifter, jfr. § 8, stk. 1. Stk. 2. Såfremt skolen ikke er en selvejende institution, jfr. § 18, stk. 3, yder staten driftstilskud til den i stk. 1, 1. pkt., nævnte undervisning med 84 pct. af de med undervisningen forbundne udgifter, jfr. § 8, stk. 1. Sikres skolens formue det pågældende uddannelsesformål, og følger skolen de af undervisningsministeren i øvrigt fastsatte bestemmelser for ydelse af højere tilskud, kan driftstilskuddet dog ydes med indtil 100 pct. Stk. 3. Driftstilskud til anden undervisning, der ikke afsluttes med en statskontrolleret prøve eller eksamen, ydes med 84 pct. af de med undervisningen forbundne udgifter, jfr. § 8, stk. 1.
§ 7. Ydelse af driftstilskud i medfør af §§ 5 og 6 kan gøres betinget af, at skolen har et af undervisningsministeren fastsat antal elever pr. klasse. For år, i hvilke skolen har et mindre gennemsnitligt antal elever pr. klasse end fastsat af undervisningsministeren, kan driftstilskuddet til de tilskudsberettigende udgifter til lærerlønninger, der er forbundet med den pågældende undervisning, nedsættes efter forholdet mellem gennemsnitselevtallet og det af undervisningsministeren fastsatte elevtal.
(Stk. 3)
§ 8. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke udgifter og indtægter der kan medtages ved beregningen af driftstilskuddet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning, der ikke er tilskudsberettiget efter denne lov eller lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, og som gennemføres ved skoler, som er godkendt efter § 1. Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at de i henhold til § 1 godkendte skoler af deres egenkapital kan anvende midler til udvikling af undervisning, hvortil der ikke kan ydes driftstilskud efter reglerne i denne lov eller lov om erhvervsfaglige grunduddannelser. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 9. Undervisningsministeren kan tilbageholde driftstilskuddet eller eventuelt lade dette bortfalde, såfremt de i medfør af § 4, stk. 2, eller § 8 fastsatte bestemmelser ikke er overholdt.
§ 10. Statskassen kan yde tilskud til dækning af a. udgifter ved uddannelse af lærere på kursus efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler, b. udgifter til udarbejdelse af læremidler samt til pædagogisk forsøgsvirksomhed godkendt af undervisningsministeren med henblik på udvikling af undervisning.
§ 10 a. Staten kan inden for et årligt fastsat beløb yde tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter for lærlinge i forbindelse med lærlingeundervisning, når disse har særlig store befordringsudgifter. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at også andre elever end lærlinge kan få befordringstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne, og at afgørelserne ikke kan påklages.
(Stk. 2)
§ 11. Lærlinge og EFG-elever samt andre elever fra skoler godkendt efter § 1, der opholder sig på skolehjem, betaler bidrag til kost og logi efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler for statens afholdelse af øvrige driftsudgifter for skolehjem, såfremt skolehjemmet drives af en selvejende institution, der er godkendt af undervisningsministeren.
§ 12. Regler i medfør af § 8, § 10 og § 11 fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Lån og tilskud til anlæg
Lån og tilskud til anlæg
§ 13. Til tilskudsberettigede skoler og skolehjem kan der af statskassen ydes rente- og afdragsfrie lån til opførelse, til- og ombygninger eller køb af bygninger med indtil 5/6 af bygningernes opførelsesværdi eller købesum.
(Stk. 3)
§ 14. Til tilskudsberettigede skoler kan der af statskassen ydes rente- og afdragsfrie lån til hel eller delvis dækning af udgifterne i forbindelse med sådanne til- og ombygninger og forbedringer, som ikke væsentligt forøger den pågældende bygnings værdi, eller til indretning af lejede lokaler. Stk. 2. Såfremt skolen er en selvejende institution, kan udgifterne til disse foranstaltninger dækkes fuldt ud og ydes som tilskud. Er skolen ikke en selvejende institution, kan lånet andrage indtil 75 pct. af udgifterne og i særlige tilfælde indtil 100 pct. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2, 1. punktum, finder tilsvarende anvendelse på de i § 11 omhandlede skolehjem.
(Stk. 3)
§ 15. Til anskaffelse af udstyr og inventar kan der af statskassen ydes tilskudsberettigede skoler rente- og afdragsfrie lån på indtil 75 pct. af udgifterne og i særlige tilfælde indtil 100 pct. Lånene nedskrives over en årrække uden kontant modydelse. Stk. 2. Udstyr og inventar til brug ved undervisningen kan, såfremt skolen er en selvejende institution, stilles til rådighed af staten. Stk. 3. Staten stiller udstyr og inventar til rådighed for tilskudsberettigede skolehjem.
§ 16. Nærmere regler om ydelse af lån, tilskud m.v. i henhold til §§ 13-15 fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren og godkendelse af finansudvalget.
Straffebestemmelser og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffebestemmelser og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 2)
§ 17. Den, der uden at have opnået godkendelse efter nærværende lov eller ret til betegnelsen »statskontrolleret« i medfør af loven om ungdomsskoler og aftenskoler m.v. ( 1), i annoncer, reklamer eller på lignende måde averterer med uddannelser, der fører til godkendte prøver eller eksaminer inden for de af nærværende lov omfattede skoleområder, straffes med bøde. Stk. 2. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
(Stk. 4)
§ 18. Efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte bestemmelser kan statstilskud og -lån efter reglerne i kapitel II og III ydes med virkning fra den 1. april 1964 og tilskud fra kommunerne med virkning fra den 1. april 1965. Stk. 2. Skoler og institutioner, der i henhold til tidligere lovgivning er godkendt til at meddele den i § 1 nævnte undervisning, anses som godkendte også efter nærværende lov. Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede skoler, som har oppebåret driftstilskud i henhold til hidtil gældende lov, anses som tilskudsberettigede også efter nærværende lov. Stk. 4. Lov nr. 361 af 23. juni 1920 om handelsskoler §§ 6, 8, 9 og 10, lov nr. 197 af 7. juni 1958 om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter §§ 1, 11, 12, 13, 14 og 17 samt lov nr. 210 af 7. juni 1958 om eksaminer for maskinmestre m.m. § 15, stk. 1-3, samt §§ 16, 17 og 19 ophæves.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. ---------- Lov nr. 217 af 23. april 1986, der indføjede § 3 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Undervisningsministeriet, den 2. april 1987, den 2. april 1987 /BERTEL HAARDER Birgitte Ammitzbøll/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. marts 2007