Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler

Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3 år. Der indgår en sammenhængende praktikperiode på 5 måneder i uddannelsens 3.-4. semester, jf. kapitel 4.

Om adgangen til uddannelsen henvises til bekendtgørelse om optagelse på de sociale højskoler.

Praktikken skal normalt foregå i en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning. Direktoratet kan godkende, at praktikken foregår i andre institutioner m.v., hvor målet for og de øvrige bestemmelser om praktikken efter direktoratets vurdering kan tilgodeses. Højskolen fordeler praktikanterne på praktikinstitutionerne.

Praktikken er ulønnet. Praktikanterne har pligt til at deltage i arbejdet i praktikinstitutionen og har tavshedspligt og andre pligter i overensstemmelse med praktikaftalen mellem praktikinsitutionen og højskolen, jf. § 17.

Højskolen udpeger en lærer til at følge den enkelte praktikant og til at forestå bedømmelsen af praktikken.

Der indgås en skriftlig aftale (praktikaftalen) mellem højskolen og hver af de social- og sundhedsforvaltninger eller andre praktikinstitutioner, højskolen sender praktikanter til. Aftalen skal så vidt muligt være varig.

Praktikaftalen skal indeholde en beskrivelse af praktikinstitutionen og derudover bestemmelser om:

Når fra en tredjedel til halvdelen af praktiktiden er gået, drøfter den lærer, højskolen har udpeget efter § 16, stk. 3, med praktikinstitutionen og praktikanten, hvordan praktikantens arbejde opfylder praktikkens mål, og hvilke justeringer der eventuelt bør foretages i arbejdet (midtvejsvurdering). Ved midtvejsvurderingen skal praktikanten gøres opmærksom på forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken vil kunne godkendes.

Ved afslutningen af praktikken tages der stilling til, om praktikanten opfylder bedømmelseskriterierne i en sådan grad, at praktikken kan godkendes. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af praktikantens fagligt-arbejdsmæssige kvalifikationer ved praktiktidens afslutning.

Afgørelsen træffes af en af praktikinstitutionen udpeget vejleder for praktikanten - der eventuelt har rådført sig med andre vejledere - og den lærer, højskolen har udpeget efter § 16, stk. 3, i fællesskab. Er der enighed om afgørelsen, er praktikken uden videre godkendt eller ikke godkendt. Er der ikke enighed, foranstalter højskolen en samtale mellem praktikanten, den pågældende lærer og en efter § 13 beskikket censor i teori og metode, der er ansat i en praktikinstitution. Samtalen tager udgangspunkt i praktikantens arbejdsplan. Lærer og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes.

Godkendes praktikken ikke, skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse.

Har en praktikant ikke været på praktikinstitutionen i mindst fire femtedele af den samlede arbejdstid efter praktikaftalen, kan der ikke tages stilling til godkendelse af praktikken.

Hvis et fravær på mere end en femtedel af den samlede arbejdstid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan højskolen tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri.

En studerende kan højest 2 gange begynde en praktiktid. Højskolen kan dog tillade en studerende at begynde praktiktid en 3. gang.

Skift til anden praktikinstitution inden for den første måned af praktiktiden regnes ikke for ny praktiktid.

De sociale højskoler sender hvert år direktoratet en redegørelse for praktikken i de foregående semestre. Direktoratet fastsætter, hvad der skal oplyses i redegørelsen.

Den, der har gennemført socialrådgiveruddannelsen på en social højskole, betegnes socialrådgiver.

Den enkelte højskole - eller de sociale højskoler i fællesskab - udgiver en studievejledning med en redegørelse for uddannelsen og med andre oplysninger af betydning for de studerende ved tilrettelæggelsen af deres studium.

Højskolen gør de studerende bekendt med bekendtgørelsen og studieordningen.

Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. § 28a. Klager over en højskoles afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til den pågældende højskole. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Familieret, civilret og retspleje m.m.: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af de retsregler, der regulerer borgernes rettigheder og pligter.

Fagområdets indhold er:

Forvaltningskundskab: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af den offentlige forvaltnings organisation (herunder specielt den kommunale struktur og styrelse), kendskab til beslutningsprocesser inden for den offentlige forvaltning (herunder de almindelige sagsbehandlingsregler og regler om kontrol med forvaltningen) samt indblik i de administrative rutiner i en socialrådgivers arbejde.

Fagområdets indhold er:

Arbejdsmarkedskundskab: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af arbejdsmarkedet og de aftaler og love, der regulerer forholdene her.

Fagområdets indhold er:

Samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af det danske samfunds sociale og økonomiske udvikling og opbygning, de samfundsmæssige forhold, der har betinget udviklingen i den offentlige sektor (herunder specielt den sociale sektor), samt de offentlige indgreb og foranstaltninger, der virker i forhold til individers og gruppers livsvilkår og sociale problemer.

Fagområdets indhold er:

Økonomisk planlægning: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af forskellige former for planlægning og prioritering inden for den sociale sektor samt disses anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Fagområdets indhold er:

Sociologi: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af de sociale problemers karakter samt kendskab til videnskabelige analyser af de sociale problemers fremtrædelsesformer, deres årsager og konsekvenser.

Fagområdets indhold er:

Psykologi: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af individets og gruppers sociale situation og af menneskets oplevelser, adfærd og samspil i grupper, sociale miljøer og samfundet.

Fagområdets indhold er:

Psykiatri og socialmedicin: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af de specielle sociale og psykologiske faktorer, der har betydning for sygdommes opståen og konsekvenser for individ og samfund, samt en viden, der gør det muligt for dem at indgå i et tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper inden for social- og sundhedssektoren.

Fagområdets indhold er:

Teorier og metoder i socialt arbejde: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af metodisk socialt abejde, således at de ud fra en helhedsforståelse kan analysere sociale problemer samt opnå færdighed i opsøgende, forebyggende og behandlende arbejde.

Fagområdets indhold er:

Problemfelt 2 (socialt arbejde - institutioner). Målet for projektarbejdet er, at de studerende ud fra en helhedsforståelse af de sociale problemers opståen og fremtræden får indsigt i og kendskab til privat og offentlig indsats til forebyggelse og behandling af sociale problemer, og herunder får forståelse for socialrådgiverens arbejdsopgaver og institutionsmæssige placering i den sociale sektor, samt færdighed i at omsætte deres viden i praktisk arbejde.

Følgende emneområder kan indgå i projektarbejdet:

Uddannelsens formål og struktur

Uddannelsens formål og struktur

Uddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til at varetage en socialrådgivers funktioner inden for det sociale arbejdsområde i statslige, kommunale, amtskommunale og private forvaltninger, institutioner og virksomheder samt at give de studerende grundlag for at følge udviklingen inden for dette område.

Formålet opfyldes ved, at de studerende gennem uddannelsen får: 1. Viden inden for en række fagområder af central betydning for socialt arbejde. 2. En helhedsforståelse af konkrete sociale problemers årsager, fremtrædelsesformer og konsekvenser for det enkelte menneske og for grupper af mennesker. 3. Færdighed i at omsætte denne viden og forståelse til konkret arbejde med sociale problemer, herunder socialt rådgivningsarbejde, planlæggende og forebyggende virksomhed og administrative funktioner inden for det sociale arbejdsområde.

Uddannelsens nærmere udformning

Uddannelsens nærmere udformning

Socialrådgiveruddannelsen omfatter følgende fagområder: 1. Socialret. 2. Familieret, civilret og retspleje m.m. 3. Forvaltningskundskab. 4. Arbejdsmarkedskundskab. 5. Samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspoltik. 6. Økonomisk planlægning. 7. Sociologi. 8. Psykologi. 9. Psykiatri og socialmedicin. 10. Teorier og metoder i socialt arbejde. Om fagområdernes mål og indhold og om evalueringskravene henvises til kapitel 6.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan godkende yderligere fagområder.

Arbejdet med fagområderne tilrettelægges som en kombination af fagområdeorienterede kurser, § 4, og problemorienteret, tværfagligt projektarbejde. jf. §§ 5-8. Der kan indgå seminarer i kurset og projektarbejde og afholdes støttekurser i tilknytning til projektarbejdet. I projektarbejdet indgår der feltarbejde. Kurser

Der afholdes kurser i fagområderne 1-10 efter § 3, stk. 1, jf. § 9 om nærmere bestemmelser i studieordningen.

Kurserne har mindst følgende antal undervisningstimer: 1. Socialret ................................................. 120 2. Familieret, civilret og retspleje m.m....................... 60 3. Forvaltningskundskab........................................ 60 4. Arbejdsmarkedskundskab...................................... 60 5. Samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik ...................................... 80 6. Økonomisk planlægning ...................................... 60 7. Sociologi .................................................. 60 8. Psykologi .................................................. 60 9. Psykiatri og socialmedicin.................................. 50 10. Teorier og metoder i socialt arbejde....................... 230

Højskolen skal sikre, at de studerende før eller samtidig med projektarbejdet kan følge de kurser eller dele af kurser i fagområderne, der er væsentlige som grundlag for arbejdet inden for det problemfelt, projektarbejde vedrører. Projektarbejde

Projektarbejdets mål er, at de studerende - får en tværfaglig helhedsforståelse af samspillet mellem samfundets strukturer og det enkelte menneskes levevilkår og adfærd og derigennem integrerer og omsætter den viden og forståelse, de har opnået gennem kurserne, og - bliver i stand til konkret at bestemme de faktorer, der forårsager sociale problemer, og til at omsætte denne forståelse til konkret praktisk arbejde med sådanne problemer.

Projektarbejde foregår inden for 2 problemfelter: Problemfelt 1: Socialt arbejde - individ, familie og samfund. Problemfelt 2: Socialt arbejde - institutioner. Om problemfelternes mål og emneområder henvises til kapitel 7.

Mindst 1 projektarbejde skal have hovedvægten på de sociale problemers opståen og fremtrædelsesformer (problemfelt 1), og mindst 1 skal have hovedvægten på mulighederne for gennem den sociale lovgivning og de sociale institutioner at forebygge og afhjælpe sociale problemer (problemfelt 2).

I projektarbejdet skal de studerende arbejde systematisk med sociale problemer. Problemstillingerne skal være egnede til at opbygge en helhedsforståelse af sociale problemer og socialt arbejde set ud fra socialrådgiverens erhvervsfunktioner.

Den enkelte studerende skal gennem projektarbejdet vise sig i stand til at omsætte sin viden fra kurser og seminarer, således at - denne viden indgår i forståelse af det praktiske sociale arbejdes muligheder, - denne viden omsættes til socialt arbejde på forskellige niveauer med familier, individer, grupper og lokalsamfund, afhængigt af problemets art, - der opnås færdighed i at anvende den sociale lovgivning i enkeltsager.

Projektarbejdet foregår under vejledning, der varetages eller forestås af mindst 1 af højskolens lærere.

Emnerne for de enkelte projekter vælges af de studerende og skal godkendes af højskolen. Ved godkendelsen påser højskolen, at emnerne giver mulighed for et arbejde, der opfylder kravene efter §§ 6 og 7. Samtidig med godkendelsen anviser højskolen fagkyndig vejledning blandt højskolens lærere.

Hvert projektarbejde afsluttes med en projektrapport, hvori der redegøres for projektarbejdets mål, tilrettelæggelse, udførelse og resultater. Studieordning

Den enkelte sociale højskole fastsætter - inden for bekendtgørelsens rammer og på grundlag af uddannelsens formål - uddybende bestemmelser om uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen indeholder bl.a. bestemmelser om: 1. Undervisningstimetallet for kurserne i fagområderne, jf. dog § 4, stk. 2, om mindste timetal, og om kursernes omfang målt i arbejdsbelastning for en studerende. 2. Antallet af projektarbejder, om deres placering inden for problemfelterne og om projektarbejdernes omfang målt i arbejdsbelastning for en studerende. 3. Indholdet af de enkelte fagområdekurser og om de krav, de studerende skal opfylde ved kursets slutning. 4. De studerendes valg af emne for projektarbejderne, om vejledning og anden undervisning til støtte for projektarbejdet og feltarbejde. 5. Praktikkens placering i uddannelsesforløbet, samt andre bestemmelser om praktikken, herunder bestemmelser om faglig vejledning og kurser med sigte på praktikarbejdet (aftalerne med praktikinstitutionerne optages i studieordningen som bilag). 6. Formen for en løbende intern evaluering af den enkelte studerendes arbejde, som vejledning af de studerende og som en del af grundlaget for højskolens uddannelsesplanlægning. 7. Fagområdeprøvernes og projektbedømmelsernes placering i uddannelsesforløbet, om frister for de studerendes indstilling til prøver, projektbedømmelser og lignende, jf. § 12, stk. 1, om sygeeksamen og om eksamen, jf. bestemmelserne herom i kapitel 3.

En studieordning kan indeholde hjemmel til at dispensere fra studieordningens bestemmelser. I så fald angives dispensationsmyndigheden og så vidt muligt dispensationsgrundlaget.

Højskolen indsender 3 eksemplarer af studieordningen til direktoratet til orientering.

Evaluering m.m.

Evaluering m.m.

Der afholdes skriftlige prøver (fagområdeprøver) i fagområderne 1. socialret, 2. familieret, civilret og retspleje m.m., 3. forvaltningskundskab, 4. arbejdsmarkedskundskab og 6. økonomisk planlægning.

Der afholdes skriftlige og/eller mundtlige prøver (fagområdeprøver) i fagområderne 5. samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik, 7. sociologi, 8. psykologi, 9. psykiatri og socialmedicin og 10. teorier og metoder i socialt arbejde.

Der kan afholdes flere prøver inden for hvert af de fagområder, der er nævnt i stk. 1 og 2, eller flere fagområder kan indgå i een prøve.

Fagområderne 7. sociologi, 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin kan bedømmes ved særskilt eksamination under samtalen om projektarbejdet i stedet for ved prøve(r) efter stk. 2.

Der foretages to bedømmelser af projektarbejdet (projektbedømmelser), een af et projektarbejde inden for hvert problemfelt.

Grundlaget for bedømmelsen af projektarbejdet er projektrapporten og en samtale om projektarbejdet.

Samtalen om et projektarbejde kan være en gruppeprøve, og i så fald skal det - hvis det ikke fremgår af rapporten - konstateres ved samtalen, hvilken indsats den enkelte studerende har ydet i arbejdet med projektet. Fagområdeprøver er individuelle. Mundtlige prøver i et eller flere af fagområderne 7. sociologi, 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin kan dog være gruppeprøver, hvis eksaminationerne tager udgangspunkt i et skriftligt gruppearbejde. Der kan højest deltage 5 studerende i en gruppeprøve, og der skal altid indgå eksamination af hver enkelt studerende i prøven.

Antallet af fagområdeprøver, de fagområder, der bedømmes i forbindelse med bedømmelsen af projektarbejdet, samt formen for den enkelte prøve og projektbedømmelse fastsættes i studieordningen inden for de rammer, der er fastsat i § 10 og i stk. 1 og 2.

De studerende skal indstille sig til fagområdeprøver og projektbedømmelser, første gang de finder sted, efter at undervisningen, henholdsvis projektarbejdet, er afsluttet, medmindre højskolen tillader senere indstilling. En studerende, der har fået bedømmelsen 0 til en prøve eller i projektarbejdet, skal indstille sig igen, første gang prøven eller projektbedømmelsen afholdes, medmindre højskolen tillader andet. Indstiller den studerende sig ikke til tiden, eller deltager den studerende ikke i prøven eller projektbedømmelsen, anses den pågældende for ikke bestået.

En studerende kan højest 3 gange indstille sig til samme prøve eller projektbedømmelse. Højskolen kan tillade indstilling en 4. gang. Genindstilling er betinget af, at den studerende ikke har fået karakteren 6 eller derover ved prøven eller projektbedømmelsen.

Aflægges samme prøve eller foretages projektbedømmelse flere gange, gælder den højeste karakter.

Ved fagområdeprøver medvirker en eller flere censorer efter direktoratets bestemmelse. Ved projektbedømmelser medvirker 2 censorer, hvoraf mindst 1 er ansat i en kommunal eller amtskommunal forvaltning, og - så vidt muligt - mindst 1 er uddannet som socialrådgiver eller tilsvarende.

Direktoratet og Danmarks Forvaltningshøjskole beskikker et fælles censorkorps for socialrådgiveruddannelserne på de sociale højskoler og Aalborg Universitetscenter og for socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole. Censorkorpset skal - så vidt muligt - for mindst halvdelens vedkommende bestå af ansatte fra de kommunale og amtskommunale forvaltninger.

Direktoratet og Danmarks Forvaltningshøjskole kan fastsætte nærmere regler om censorkorpsets dannelse og dets virke.

Bedømmelsen er individuel både ved fagområdeprøver og ved projektbedømmelser. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner.

Der gives 1 karakter for hvert fagområde (fagområdekarakter). Afholdes der mere end een prøve i et fagområde, fastsættes antallet af karakterer (delkarakterer) og reglerne om sammenregning af disse til een karakter, herunder om eventuel vægtning, i studieordningen. For projektarbejdet gives der 1 karakter inden for hvert problemfelt (projektkarakter).

Til at bestå eksamen kræves, - at gennemsnittet af alle fagområde- og projektkarakterer er mindst 6,0, - at ingen karakter, herunder delkarakterer, er 0 og - at praktikken er godkendt. jf. § 19. Ved beregning af gennemsnittet af fagområde- og projektkarakterer tæller fagområdekarakterer enkelt og projektkarakterer dobbelt.

Praktik

Praktik

Målet for praktikken er, at de studerende 1. får konkret indsigt i og forståelse af forskelligartede funktioner, som socialrådgivere typisk varetager, og i forbindelse hermed får indsigt i og forståelse af praktikinstitutionernes organisation, arbejdsgang m.v., 2. får nogen færdighed i at omsætte deres teoretiske viden i praktisk arbejde med konkrete sociale sager, herunder ved klientkontakt, 3. får øvelse i at samarbejde med andre faggrupper om konkrete sociale problemer og 4. får grundlag for at vurdere deres forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver. Nr. 1-3 er praktikkens uddannelsesmål. Direktoratet fastsætter efter forslag fra de sociale højskoler og Aalborg Universitetscenter de kriterier, der skal vise, om uddannelsesmålene er nået (bedømmelseskriterierne). 1. Antallet af praktikpladser i den pågældende institution eller fremgangsmåden ved fastsættelsen heraf. 2. De pligter, praktikinstitutionen påtager sig med hensyn til praktikanternes indføring i forskelligartede sagsforhold, vejledningen af de enkelte praktikanter i overensstemmelse med praktikkens mål og ansvaret for den samlede vejledning. 3. Praktikanternes abejdstid i praktikinstitutionen og deres pligter som deltagere i arbejdet i denne. 4. Praktikanternes eventuelle deltagelse i undervisning, møder o.l., som højskolen tilrettelægger for praktikanter, og praktikanternes eventuelle deltagelse i arbejde i styrende organer på højskolen. En sådan deltagelse kan højest have et omfang af een arbejdsdag pr. uge. 5. Fastlæggelsen af en introduktions- og arbejdsplan for den enkelte praktikant. 6. Praktikinstitutionens medvirken ved vurdering af praktikanterne. 7. Højskolens bistand til praktikinstitutionen, herunder orientering af og eventuelle tilbud om kurser for sådanne medarbejdere ved praktikinstitutionen, som fungerer som vejledere for praktikanter. 8. Samarbejdet mellem praktikinstitutionen og højskolen ved uoverensstemmelser mellem en praktikant og praktikinstitutionen eller lignende problemer ved praktikanternes virke i praktikinstitutionen. 9. Praktikaftalens gyldighedsperiode eller hvordan aftalen bringes til ophør.

Praktikaftalen kan indeholde andre bestemmelser, der har betydning for gennemførelsen af praktik i den pågældende institution.

Praktikaftalen skal godkendes af direktoratet. Direktoratet kan udforme normalpraktikaftaler eventuelt sammen med praktikinstitutioner eller sammenslutninger af mulige praktikinstitutioner. Bruger højskolen sådanne normalaftaler, skal kun afvigelser fra og tilføjelser til disse forelægges for direktoratet.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Bedømmelsen for fagområder kan overføres fra en social højskole til en anden social højskole. Bedømmelsen for fagområderne 1-6 og 10 kan overføres fra socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitetscenter og fra socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole til en social højskole.

En social højskole kan herudover godkende, at et studieelement, der er gennemført og bedømt ved Danmarks Forvaltningshøjskole eller ved en anden videregående uddannelsesinstitution, træder i stedet for et tilsvarende studieelement (et fagområde eller en del deraf eller et projektabejde) i socialrådgiveruddannelsen, og at bedømmelsen overføres til højskolen.

En karakter i 13-skalaen overføres uændret. En karakter i en anden skala eller et Bestået overføres som Bestået. Træder et Bestået herved i stedet for en karakter, foretages gennemsnitsberegningen efter § 14, stk. 3, ud fra de andre karakterer.

En godkendt praktik kan overføres til en social højskole fra andre sociale højskoler og fra Aalborg Universitetscenter.

En studerende fritages for praktik i socialrådgiveruddannelsen, hvis den studerende har arbejdet i mindst 2 år i en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning eller i en institution, der kan sidestilles hermed, og herunder i væsentligt omfang har haft funktioner, der kan danne grundlag for at opfylde praktikkens uddannelsesmål, jf. § 15.

Højskolen udsteder bevis for den gennemførte socialrådgiveruddannelse på en blanket, som de sociale højskoler udarbejder i fællesskab. Blanketten skal godkendes af direktoratet.

På beviset oplyses følgende: 1. Bedømmelserne for de enkelte fagområder og for projektarbejderne. 2. Praktikinstitutionens art. 3. Eventuelle dispensationer fra bekendtgørelsens bestemmelser og studieordningen, der har betydning for vurderingen af uddannelsens indhold eller resultat. 4. Overførsel af eller fritagelse for studieelementer efter §§ 23 og 24. 5. Oplysning om socialrådgiveruddannelsens formål og udformning i hovedtræk, karakterskalaen og betingelserne for at bestå eksamen.

Oplysningerne efter stk. 2, nr. 5, kan i stedet gives på et bilag til beviset.

De enkelte fagområder

De enkelte fagområder

Socialret: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af den sociale lovgivning og de socialpolitiske principper, der ligger til grund herfor, samt fortrolighed med almindelige fortolkningsprincipper m.v.

Fagområdets indhold er: 1. Retsreglernes tilblivelse, retskildelære, lovfortolkning og lovanalyse. 2. Strukturen i den sociale lovgivning, den sociale sektores styring og ankesystemet. 3. Bistandsloven, familieydelsesloven, dagpengeloven, sygesikringsloven, arbejdsskadeforsikringsloven, pensionslovene, specielle erstatningslove og boligsikrings- og boligstøttelovgivningen.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. demonstrere overblik over strukturen i den sociale lovgivning, 2. anvende bistandslovens bestemmelser til løsning af mindre, konkrete problemer inden for områderne økonomisk bistand og hjælpeforanstaltninger for børn og unge, 3. anvende pensionslovens bestemmelser til løsning af mindre, konkrete problemer om tilkendelse og beregning af pensioner og 4. finde frem til bestemmelser i de ovenfor nævnte love og den øvrige lovgivning og de hertil knyttede administrative bestemmelser, der har betydning for løsningen af konkret formulerede problemer, der bygger på faktisk forekommende sociale tilfælde. 1. Familieret: Ægteskabs indgåelse og opløsning, ægteskabets retsvirkninger, børns retsstilling, papirløse forhold, myndighed, adoption, arv og skifte, abort og sterilisation. 2. Civilret: Kontrakters indgåelse og opfyldelse, erstatning og forsikring og leje og eje af boliger. 3. Skatteret: Forskudsregistrering, selvangivelsen, slutopgørelse, mindstekrav til regnskabsopgørelse i henseende til skattevæsenet og den skattemæssige behandling af sociale ydelser. 4. Retspleje: Sagsanlæg ved domstolene, tvangsfuldbyrdelse og retshjælp. 5. Strafferet og strafferetspleje: Strafbare forhold, politiets og anklagemyndighedens funktion, den sigtedes rettigheder i en straffesag, sanktionsformer, indsattes rettigheder og kriminalforsorgen.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. beskrive de vigtigste retsregler inden for fagområdet, 2. genkalde sig juridiske termer, der anvendes i retsafgørelser, og forklare disses betydning, 3. identificere retlige problemer, der indgår i konkrete sociale problemstillinger, og 4. vejlede klienter om deres retsstilling i konkrete konfliktsituationer, herunder om mulighederne for retshjælp. 1. En kort karakteristik af dansk statsstyre (den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt) samt frihedsrettighederne (den personlige frihed, ytringsfriheden m.v.). 2. Finanslovens tilblivelse og opbygning. 3. Oversigt over de almindelige forvaltningsmyndigheders oganisation, herunder opgavefordelingen mellem kommuner og amtskommuner. 4. Informations- og beslutningsprocesser i offentlig forvaltning. 5. Den kommunale struktur og lovgivningen om kommunernes styrelse. 6. Almindelige sagsbehandlingsregler og forvaltningsretlige principper, herunder reglerne om offentlighed i forvaltningen og regler om tavshedspligt. 7. Kontrol med forvaltningen. 8. Journalopbygning og -vedligeholdelse. 9. Mulighederne for at anvende edb og de forvaltningsmæssige og retlige problemer herved. 10. Tilsyn med institutioner, byggesager. 11. Sekretariatsarbejde for udvalg m.v.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. demonstrere viden om fagområdets indhold, 2. beskrive de vigtigste retlige og organisatoriske principper, der gælder for den offentlige forvaltning, 3. genkalde sig juridisk/administrative termer, der anvendes i den offentlige forvaltning, og forklare disses betydning, 4. identificere forvaltningsretlige problemer, der kan opstå ved behandling af sociale sager, og 5. anvende væsentlige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne om offentlighed i forvaltningen og om tavshedspligt. 1. Arbejdsmarkedets organisering, de forskellige organisationsmæssige interesser, organisationernes strukturelle opbygning og formålet med aftaler og love for arbejdsmarkedet. 2. Arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de aftaler og love, der udspringer af samarbejdet mellem disse parter - specielt hovedaftalen, arbejdsretten, forligsinstitutionen, abejdsmiljølovgivningen m.m. 3. De love, hvorved staten påvirker forholdene på arbejdsmarkedet, dvs. lovgivningens bestemmelser om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling, mobilitetsfremmende ydelser, samt beskyttelseslovene (herunder funktionærloven, medhjælperloven, ferieloven og bestemmelser om arbejdssikkerhed). 4. Uddannelsesmuligheder og de erhvervsmæssige krav, der stilles til de uddannede. 5. De aktuelle aftaler og loves sammenhæng med tidligere aftaler og love på arbejdsmarkedet. 6. Sammenhængen mellem aftaler indgået af parterne på arbejdsmarkedet og den statslige lovgivning for arbejdsmarkedet.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. beskrive de gældende love for arbejdsmarkedet, 2. anvende de bestemmelser i arbejdsmarkedslovene, der vedrører enkeltpersoners rettigheder til og muligheder for økonomisk støtte, 3. beskrive de emner, der omfattes af gældende aftaler, og 4. redegøre for de konkrete aftalers og loves sammenhæng med de samfundsmæssige forhold, der viser sig i den førte økonomiske politik og i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. 1. Samfundets sociale og økonomiske udvikling med henblik på udviklingen inden for produktions- og erhvervsstrukturen. 2. Udviklingen af forskellige befolkningsgruppers og sociale lags forskellige livsvilkår og disse gruppers og lags tilknytning til de væsentligste faglige og politiske organisationer samt de offentlige sociale foranstaltninger, der rettes mod de sociale problemer. 3. Det offentliges regulering af erhvervsstrukturen og det offentliges regulering af forholdet mellem de forskellige samfundsgrupper, herunder specielt livsvilkårene ved f.eks. den førte finans-, skatte-, bolig-, uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik. 4. De mekanismer og sociale kræfter, der regulerer løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet, herunder specielt spørgsmålet om indkomstdannelse og indkomstfordeling. 5. Forholdet mellem produktions- og erhvervsstrukturens udvikling og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø; arbejdsmarkedsorganisationernes politik i forhold til abejdsvilkår og arbejdsmiljø. 6. De samfundsmæssige forhold, der har betinget udviklingen af den sociale sektor og socialpolitikkens udvikling. 7. Socialpolitikkens mål og midler, herunder spørgsmålet om indkomstoverførsler. 8. Socialpolitikkens finansiering, herunder byrdefordelingen.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. redegøre for de vigtigste udviklingslinjer i forholdet mellem samfundsstrukturens udvikling og udviklingen i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken og 2. belyse de samfundsmæssige rammer og betingelser, der eksisterer for et socialt arbejde. 1. Planlægningsbegrebet og forskellige former for planlægning i historisk perspektiv. 2. Planlægningsprocessen og de forskellige planlægningsteknikker og prognoseteknikker. 3. De sociale udbygningsplaner og deres udarbejdelse. 4. De politiske og økonomiske rammer, der er lagt for planlægningen, herunder de interne koordineringsproblemer på og mellem de forskellige niveauer i den offentlige sektor. 5. Prioritering inden for den offentlige og private sektor. 6. Det kommunale budget- og regnskabssystem.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne beskrive principperne for planlægningen og kunne angive planlægningens politiske og institutionelle rammer. 1. Forskellige videnskabelige retningers tankesæt og forklaringsmodeller om sociale problemer. 2. Teorier om samfundets udvikling. 3. Den økonomiske og teknologiske udviklings indvirkning på individers og gruppers livsvilkår. 4. Uddannelsesforhold, herunder de erhvervsmæssige krav, der stilles til individers og gruppers sociale og faglige kvalifikationer. 5. Teorier om social lagdeling og klasser, disse gruppers tilknytning til faglige og politiske organisationer samt sammenhængen mellem sociale lag og livsvilkår. 6. Teorier om udviklingen af sociale organisationer og - med udgangspunkt i de sociale institutioner, socialrådgiveren indgår i - sammenhængen mellem en organisations målsætning, struktur og funktion. 7. Sociologiske metoder ved tilrettelæggelse af empiriske undersøgelser.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. belyse sammenhængen mellem den sociale og økonomiske udvikling, individers og gruppers livsvilkår og sociale problemer ud fra en sociologisk synsvinkel, 2. beskrive de samfundsmæssige rammer for socialrådgiverens arbejde samt de muligheder og begrænsninger, de giver med hensyn til at gribe ind over for de problemskabende processer, og 3. beskrive de sociologiske metoder med henblik på indsamling af erfaring fra den sociale virkelighed og vurdere eksisterende undersøgelser. 1. De forhold, der er væsentlige for individets tilegnelse af samfundets kultur gennem opvækst, opdragelse, udvikling og uddannelse, herunder de problemer, der kan opstå i denne periode. 2. Familien som en økonomisk og social enhed, således som den fremtræder i forskellige sociale lag, herunder betydningen af de køns- og aldersbestemte roller og funktioner i familien. 3. De forhold, der virker opløsende eller stabiliserende på familien, herunder familiemedlemmernes indbyrdes samspil og de sociale konsekvenser af opdelingen i produktionslivet og privatlivet. 4. De sociale og psykiske konsekvenser for individer og grupper af arbejdsløshed, nedslidning, social og faglig mobilitet m.m. 5. Forskellige former for afvigende social adfærd og de reaktioner, der i samfundet udvises over for sociale problemer, herunder kendskab til de forskellige behandlingsteorier.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. vise en helhedsforståelse af individets sociale situation og dets samspil med grupper og miljø, 2. belyse de konkrete sociale problemer, der opstår i socialiseringsprocessen ved konflikt mellem socialiseringskrav og ved udstødning fra uddannelsessystemet eller erhvervslivet, og 3. iagttage individers og gruppers sociale adfærd og kunne forholde sig systematisk til opståen af sociale problemer samt give eksempler på anvendelse af sådanne iagttagelser i socialt arbejde. 1. Socialmedicins og psykiatris anvendelse i samfundet. Udgangspunkter herfor er en social-historisk beskrivelse af socialmedicinens og psykiatriens skiftende funktioner og rammer. 2. Sygdomsbegrebet specielt - det psykiatriske sygdomsbegreb og debatten omkring dette, - sammenhæng mellem psykiske og sociale forhold, herunder boligforhold i bestemte risikogrupper, - relationen mellem socialmedicin, arbejdsmedicin og bolig- og arbejdsmiljø samt debatten omkring denne (f.eks. i forbindelse med førtidspensionering). 3. De organisatoriske rammer, inden for hvilke socialmedicin og psykiatri fungerer, herunder specielt socialrådgiverens placering inden for disse rammer. 4. Sundhedspolitikken og dennes berøringsflader til socialpolitikken.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. redegøre for sammenhængene mellem sociale lags og gruppers sygdomme og livsvilkår og 2. belyse betydningen af socialrådgiveres samarbejde med andre faggrupper inden for socialmedicin og psykiatri ud fra nogle konkrete sociale problemer i forbindelse med sygdomme. 1. Fælleselementer i socialt abejde: a. Helhedsforståelse af sociale problemers karakter i den aktuelle samfundssammenhæng samt af baggrunden for problemernes opståen i samspillet mellem individ og samfund. b. Systematisk sagsarbejde ud fra givne arbejdsmodeller. Systematisk arbejde med sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Indsamling af information, analyse, planlægning, handling, opfølgning og vurdering, herunder løbende prioritetsmæssige og økonomiske vurderinger. c. Teorier om kommunikation, herunder om at etablere og bruge kontaktforhold, at anvende samtaleteknik, at kende egne holdninger og at indgå i samarbejdssituationer. d. Faglig etik, herunder stadige overvejelser over, hvilke mål og grupper af mennesker socialt arbejde tjener. e. Socialrådgiverens rolle og placering i institutionen/forvaltningen under samarbejde med andre faggrupper, andre forvaltningsgrene og institutioner samt medlemmer af kommunale og andre styrelsesorganer. f. Omsætning af viden fra teori og metode i socialt arbejde og andre fagområder til praktisk behandling. 2. Metoder i socialt arbejde: a. Socialt arbejde med individer og familier. Systematisk sagsarbejde i individuelt socialt arbejde, familiearbejde, faser i sagsbehandlingen; indsats i forhold til multiproblemfamilier, intensiv korttidshjælp til familier i krise, oversigtligt kendskab til mere terapeutisk inspirerede former for familiebehandling; afvigerbehandling, generelt og specielt af særlige afvigergrupper, socialt arbejde med institutionsanbragte klienter, konsekvenserne af institutionsanbringelse for klient/familie. b. Socialt gruppearbejde. Arbejde med klientgrupper på en sådan måde, at klienterne gennem gruppeerfaringer sættes i stand til at arbejde hensigtsmæssigt med personlige, familiemæssige og miljømæssige problemer, der allerede er opstået, eller at forebygge, at sociale problemer opstår. c. Samfundsarbejde. Arbejde med større grupper af mennesker i miljøer, der har fælles problemer, for at de skal afklare og udtrykke deres behov, samt støtte til de pågældende til i fællesskab at arbejde henimod en ændring af deres situation. d. Social planlægning og administration. Arbejde med at etablere, opretholde, ændre og udvikle samfundets institutioner for at mobilisere ressourcer og anvende dem på hensigtsmæssig måde til at tilgodese behov på det sociale område. e. Forskning i socialt arbejde. Forståelse og anvendelse af forskningsresultater.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. fremlægge en helhedsvurdering af individets sociale situation og dets samspil med grupper og miljø, 2. fremlægge en helhedsvurdering af et givet socialproblem og udlede andre problemstillinger, som knytter sig til dette, 3. dokumentere færdighed i at arbejde efter planlagte arbejdsfaser, 4. fremlægge viden om kommunikation med en klar opfattelse af, hvilken målgruppe henvendelse sker til, samt tilrettelægge information eller samtale på en sådan måde, at den passer til målgruppen, 5. dokumentere forståelse af gruppeprocesser, af enkeltpersoners mulighed for at gribe ind og ændre processer samt være bevidst om såvel egen funktion som gruppefunktion, 6. redegøre for, hvilket værdigrundlag der arbejdes ud fra, og 7. dokumentere, hvordan viden fra teori og metode i socialt abejde og andre fagområder omsættes til konkret handling.

Problemfelt 1 (socialt arbejde - individ, familie og samfund). Målet for projektarbejdet er, at de studerende - får indsigt i samfundet og i de generelle og specielle årsager til sociale problemers opståen og fremtrædelsesformer på individ-, familie- og samfundsniveau, og - ved belysning af levevilkårene for individet i familien og arbejdslivet får indsigt i og færdighed i at arbejde med de forhold, som indvirker på mulighederne for at afhjælpe eller forebygge sociale problemer gennem generelle og individuelle foranstaltninger.

Følgende emneområder kan indgå i projektarbejdet: 1. Den samfundsmæssige baggrund for familien og andre samlivsformer, herunder de forhold, der virker stabiliserende eller opløsende på disse grupper. De sociale problemer og konflikter på det individuelle og familiemæssige plan, der er en konsekvens af de ændrede samlivsformer, samt betydningen af den retlige regulering af de forskellige samlivsformer. 2. Opdragelses- og indlæringsprocessens karakter i familien, uddannelsen og arbejdslivet og de betingelser, hvorunder den foregår i forskellige sociale lag. De sociale problemer, der er forbundet med opdragelses- og indlæringsprocessen, og de muligheder, der er i det sociale arbejde for at forebygge og løse disse problemer. 3. Lokalsamfundets og arbejdslivets betydning for familien. Betydningen af de sociale netværk og mulighederne for at udnytte dem i socialt arbejde med individer, familier og grupper. 4. De samfundsmæssige forhold, der påvirker løndannelsen/lønstrukturen. Lavindkomstproblematikken som et socialt problem og vurdering af de muligheder, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har for at forebygge og løse lavindkomstproblemet. 5. De erhvervsmæssige krav, der stilles til individers og gruppers sociale og faglige kvalifikationer. De sociale og økonomiske faktorer, der påvirker omfanget og karakteren af arbejdsløshed, nedslidning på og udstødning fra arbejdsmarkedet, den faglige og geografiske mobilitet m.v. De sociale og psykiske konsekvenser for individer og grupper af arbejdsløshed, udstødning fra arbejdsmarkedet m.v. og de finansielle og institutionelle muligheder, der i forbindelse med socialt arbejde er til rådighed for at forebygge og begrænse konsekvenserne. 6. Betydningen for individer og familier af adskillelsen mellem arbejdsliv og privatliv. Hvordan faktorer som arbejds- og boligforhold kan være årsag til sociale problemers opståen og vedligeholdelse, og hvordan sådanne problemer hænger sammen med modsætningen mellem arbejdsliv og privatliv. 1. Socialt arbejdes historie og udvikling set på baggrund af ændringerne i de sociale problemers karakter og socialpolitikkens udvikling. Udviklingen i den faktiske erhvervsfunktion set i forhold til udviklingen i de politiske, forvaltningsmæssige og institutionelle rammer, der findes for udøvelse af socialt arbejde. 2. De sociale problemers fremtræden og konsekvenser på individ-, familie- og samfundsplan og formerne for den retlige regulering af disse. Sociallovgivningens samfundsmæssige funktion og socialrettens placering i forhold til de øvrige retsregler. 3. De økonomiske og politiske rammers betydning for socialrådgiverens arbejde, herunder bl.a. det sociale områdes ændrede struktur og udvikling inden for forskellige institutions- og forvaltningsområder - centralt, regionalt og lokalt. 4. Arbejdsvilkår og rammer for socialrådgivere i forskellige insitutioner og forvaltninger, herunder de institutions- og forvaltningsområder, hvor der udføres socialt arbejde, samt karakteren af det sociale arbejde, der udføres inden for disse. 5. Samspillet mellem ansat, klient, politiker og borger set i lyset af de forvaltningsmæssige rammer og forskelle i interesser, normer og holdninger over for sociale problemer og socialt arbejde, herunder kompetencefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau samt kompetence- og funktionsafgrænsning mellem forskellige fag- og personalegrupper med henblik på tværfagligt samarbejde. 6. Samspillet mellem institutioner, individer, familier og lokalsamfund, herunder også totalinstitutioners betydning for den enkelte og dennes omgivelser. De muligheder og begrænsninger, der ligger i opsøgende og forebyggende arbejde, samfundsarbejde og det tværfaglige samarbejde mellem institutioner, forvaltninger, brugergrupper m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1987.

Bekendtgørelse nr. 440 af 27. august 1981 om socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler ophæves.

Undervisningsministeriet, den 31. marts 1987, den 31. marts 1987

/BERTEL HAARDER Mogens Berg/