Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitetscenter

Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3 1/2 år. Den består af en basisuddannelse på 1 år (1.-2. semester) og en overbygningsuddannelse på 2 1/2 år (3.-7. semester).

Om adgangen til uddannelsen henvises til bekendtgørelse om optagelse ved uddannelserne ved Roskilde og Aalborg universitetscentre. Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser ved Aalborg Universitetscenter. Om overbygningsuddannelsen henvises til bestemmelserne nedenfor, til de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder evalueringen m.m., i bekendtgørelse om uddannelser ved Aalborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) og til studieordningen for socialrådgiveropbygningen.

Overbygningsuddannelsen er een studieenhed. Den omfatter projektenheder og studieenhedskurser samt en sammenhængende praktikperiode på 5 måneder, jf. kapitel 4.

Overbygningsuddannelsen omfatter følgende fagområder: 1. Socialret. 2. Familieret, civilret og retspleje m.m. 3. Forvaltningskundskab. 4. Arbejdsmarkedskundskab. 5. Samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik. 6. Økonomisk planlægning. 7. Sociologi. 8. Psykologi. 9. Psykiatri og socialmedicin. 10. Teorier og metoder i socialt arbejde. Om fagområdernes mål og indhold og om evalueringskravene henvises til kapitel 6. Om fagområde 4. arbejdsmarkedskundskab, fagområde 5. samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og fagområde 7. sociologi henvises til § 5.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan godkende, at også andre fagområder indgår i uddannelsen.

For at kunne begynde på overbygningsuddannelsen skal den studerende have bestået den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Aalborg Universitetscenter.

Centret kan tillade studerende, der har bestået en anden basisuddannelse på Aalborg Universitetscenter - og studerende hvis uddannelse efter fællesbekendtgørelsens § 3, stk. 2, ligestilles med en af basisuddannelserne - at begynde overbygningsuddannelsen, hvis de gennem deres hidtidige uddannelse har tilegnet sig de forudsætninger, der er lagt til grund for kravene i overbygningen.

Følgende fagområder efter kapitel 6 indgår i de forudsætninger, der lægges til grund for kravene i overbygningen (er »forudsætningsstof«): Fagområde 4. arbejdsmarkedskundskab som beskrevet i § 34, fagområde 5. samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik som beskrevet i § 35 og fagområde 7. sociologi som beskrevet i § 37.

For studerende efter § 4, stk. 1, dokumenteres det forudsætningsstof, der er nævnt i stk. 1, ved bedømmelsen ved den samfundsvidenskabelige basisuddannelses afslutning. For studerende efter § 4, stk. 2, dokumenteres forudsætningsstoffet ved særskilt prøve eller prøver, eller ved overførsel på betingelser som i fællesbekendtgørelsens § 30.

Problemfelt 2: Socialt arbejde - institutioner. Målet for projektarbejdet i problemfelt 2 er, at de studerende ud fra en helhedsforståelse af de sociale problemers opståen og fremtræden får indsigt i og kendskab til privat og offentlig indsats til forebyggelse og behandling af sociale problemer og herunder får forståelse for socialrådgivernes arbejdsopgaver og institutionsmæssige placering i den sociale sektor samt færdighed i at omsætte denne viden i praktisk arbejde.

Følgende emneområder kan indgå i projektarbejdet:

Der afholdes studieenhedskurser i fagområderne 1, 2, 3, 6 og 10 med mindst følgende antal undervisningstimer: 1. Socialret ................................................. 120 2. Familieret, civilret og retspleje m.m....................... 60 3. Forvaltningskundskab........................................ 60 6. Økonomisk planlægning ...................................... 60 10. Teorier og metoder i socialt arbejde....................... 120

Der afholdes studieenhedskurser i fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin. Undervisningstimetallet fastsættes ved studieordning.

De studerende skal før eller under vedkommende projektenhed kunne følge kurser i fagområder eller dele heraf, der er væsentlige for et projektarbejde. De studerende skal, før praktikken begynder, kunne følge kurser, der er væsentlige for denne.

Der gives 1 karakter for hvert fagområde. Afholdes der mere end 1 prøve i et fagområde, fastsættes antallet af karakterer (delkarakterer) og reglerne om sammenregning af disse til 1 karakter, herunder om eventuel vægtning, i studieordningen. For projektarbejdet gives der 1 karakter inden for hvert problemfelt.

For fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin gives der bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Ved fagområdeprøver medvirker en eller flere censorer efter direktoratets bestemmelse. Ved projektbedømmelser medvirker 2 censorer, hvoraf mindst 1 er ansat i en kommunal eller amtskommunal forvaltning, og - så vidt muligt - mindst 1 censor er uddannet som socialrådgiver eller tilsvarende.

Direktoratet og Danmarks Forvaltningshøjskole beskikker et fælles censorkorps for socialrådgiveroverbygningen ved Aalborg Universitetscenter, for socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler og for socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole. Censorkorpset skal - så vidt muligt - for mindst halvdelens vedkommende bestå af ansatte fra de kommunale og amtskommunale forvaltninger.

Direktoratet og Danmarks Forvaltningshøjskole kan fastsætte nærmere regler om censorkorpsets dannelse og virke.

Studieenhedseksamen er bestået, når den studerende

Praktikken skal normalt foregå i en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning. Direktoratet kan godkende, at praktikken foregår i andre institutioner m.v., hvor målet for og de øvrige bestemmelser om praktikken efter direktoratets vurdering kan tilgodeses. Universitetscentret fordeler praktikanterne på praktikinstitutionerne.

Praktikken er ulønnet. Praktikanterne har pligt til at deltage i arbejdet i praktikinstitutionen og har tavshedspligt og andre pligter i overensstemmelse med praktikaftalen mellem praktikinstitutionen og centret, jf. § 20.

Universitetscentret udpeger en lærer til at følge den enkelte praktikant og til at forestå bedømmelsen af praktikken.

Der indgås en skriftlig aftale (praktikaftalen) mellem centret og hver af de social- og sundhedsforvaltninger eller andre praktikinstitutioner, centret sender praktikanter til. Aftalen skal så vidt muligt være varig.

Praktikaftalen skal indeholde en beskrivelse af praktikinstitutionen og derudover bestemmelser om:

Når fra en tredjedel til halvdelen af praktikken er gået, drøfter den lærer, universitetscentret har udpeget efter § 19, stk. 3, med praktikinstitutionen og praktikanten, hvordan praktikantens arbejde opfylder praktikkens mål, og hvilke justeringer der eventuelt bør foretages i arbejdet (midtvejsvurdering). Ved midtvejsvurderingen skal praktikanten gøres opmærksom på forhold, der gør det tvivlsomt, om praktikken vil kunne godkendes.

Ved afslutningen af praktikken tages der stilling til, om praktikanten opfylder bedømmelseskriterierne i en sådan grad, at praktikken kan godkendes. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af praktikantens fagligt arbejdsmæssige kvalifikationer ved praktiktidens afslutning.

Afgørelsen træffes i fællesskab af en af praktikinstitutionen udpeget vejleder for praktikanten - der eventuelt har rådført sig med andre vejledere - og den lærer, som universitetscentret har udpeget efter § 19, stk. 3. Er der enighed om afgørelsen, er praktikken uden videre godkendt eller ikke godkendt. Er der ikke enighed, foranstalter centret en samtale mellem praktikanten, den pågældende lærer og en efter § 16 beskikket censor i teori og metode, der er ansat i en praktikinstitution. Samtalen tager udgangspunkt i praktikantens arbejdsplan. Lærer og censor afgør på samme måde som ved en mundtlig prøve, om praktikken skal godkendes.

Godkendes praktikken ikke, skal praktikanten have en kort skriftlig begrundelse.

Har en praktikant ikke været på praktikinstitutionen i mindst fire femtedele af den samlede arbejdstid efter praktikaftalen, kan der ikke tages stilling til godkendelse af praktikken.

Hvis et fravær på mere end en femtedel af den samlede arbejdstid skyldes sygdom og/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom, kan universitetscentret tillade forlængelse af praktikken, hvis praktikinstitutionen er enig heri.

En studerende kan højest 2 gange begynde en praktiktid. Universitetscentret kan dog tillade en studerende at begynde praktiktid en 3. gang.

Skift til anden praktikinstitution inden for den første måned af praktiktiden regnes ikke for ny praktiktid.

Universitetscentret sender hvert år direktoratet en redegørelse for praktikken i de foregående semestre. Direktoratet fastsætter, hvad der skal oplyses i redegørelsen.

Fagområde 2, familieret, civilret og retspleje m.m.: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af de retsregler, der regulerer borgernes rettigheder og pligter.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 3, forvaltningskundskab: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af den offentlige forvaltnings organisation (herunder specielt den kommunale struktur og styrelse), kendskab til beslutningsprocesser inden for den offentlige forvaltning (herunder de almindelige sagsbehandlingsregler og regler om kontrol med forvaltningen) samt indblik i de administrative rutiner i en socialrådgivers arbejde.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 4, arbejdsmarkedskundskab: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af arbejdsmarkedet og de aftaler og love, der regulerer forholdene her.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 5, samfundsbeskrivelse, social- og arbejdsmarkedspolitik: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af det danske samfunds sociale og økonomiske udvikling og opbygning, de samfundsmæssige forhold, der har betinget udviklingen i den offentlige sektor (herunder specielt den sociale sektor), samt de offentlige indgreb og foranstaltninger, der virker i forhold til individers og gruppers livsvilkår og sociale problemer.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 6, økonomisk planlægning: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af forskellige former for planlægning og prioritering inden for den sociale sektor samt disses anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 7, sociologi: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af de sociale problemers karakter samt kendskab til videnskabelige analyser af de sociale problemers fremtrædelsesformer, deres årsager og konsekvenser.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 8, psykologi: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af individets og gruppers sociale situation og af menneskets oplevelser, adfærd og samspil i grupper, sociale miljøer og samfundet.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 9, psykiatri og socialmedicin: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af de specielle sociale og psykologiske faktorer, der har betydning for sygdommes opståen og konsekvenser for indvivid og samfund, samt en viden, der gør det muligt for dem at indgå i et tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper inden for social- og og sundhedssektoren.

Fagområdets indhold er:

Fagområde 10, teorier og metoder i socialt arbejde: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af metodisk socialt arbejde, således at de ud fra en helhedsforståelse kan analysere sociale problemer samt opnå færdighed i opsøgende, forebyggende og behandlende arbejde.

Fagområdets indhold er:

Uddannelsens formål og struktur. Adgang til overbygningsuddannelsen

Uddannelsens formål og struktur. Adgang til overbygningsuddannelsen

Uddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til at varetage en socialrådgivers funktioner inden for det sociale arbejdsområde i statslige, kommunale, amtskommunale og private forvaltninger, institutioner og virksomheder samt at give de studerende grundlag for at følge udviklingen inden for dette område.

Formålet opfyldes ved, at de studerende gennem uddannelsen får: 1. Viden inden for en række fagområder af central betydning for socialt arbejde. 2. En helhedsforståelse af konkrete sociale problemers årsager, fremtrædelsesformer og konsekvenser for det enkelte menneske og for grupper af mennesker. 3. Færdighed i at omsætte denne viden og forståelse til konkret arbejde med sociale problemer, herunder socialt rådgivningsarbejde, planlæggende og forebyggende virksomhed og administrative funktioner inden for det sociale arbejdsområde.

Socialrådgiveroverbygningens nærmere udformning

Socialrådgiveroverbygningens nærmere udformning

Projektenhederne ligger inden for rammerne af følgende problemfelter: Problemfelt 1: Socialt arbejde - individ, familie og samfund, jf. § 8. Problemfelt 2: Socialt arbejde - institutioner, jf. § 9.

Der er mindst 1 projektenhed i hvert problemfelt.

Projektarbejdets mål er, at de studerende - får en tværfaglig helhedsforståelse af samspillet mellem samfundets struktur og det enkelte menneskes levevilkår og adfærd og derigennem integrerer og omsætter den viden og forståelse, de har nået gennem kurserne, og - bliver i stand til konkret at bestemme de faktorer, der forårsager sociale problemer, og til at omsætte denne forståelse til praktisk arbejde med sådanne problemer.

De studerende skal arbejde systematisk med sociale problemer. Problemstillingerne skal være egnede til at opbygge en helhedsforståelse af sociale problemer og socialt arbejde set ud fra socialrådgivernes erhvervsfunktioner. Hvert projektarbejde afsluttes med en projektrapport, hvori der redegøres for projektarbejdets mål, tilrettelæggelse, udførelse og resultater.

Den enkelte studerende skal gennem projektarbejdet vise sig i stand til at omsætte viden fra kurser og seminarer, således at - denne viden indgår i forståelse af det praktiske sociale arbejdes muligheder, - der opnås færdighed i at anvende den sociale lovgivning i enkeltsager, - denne viden omsættes til socialt arbejde på forskellige niveauer med familier, individer, grupper og lokalsamfund, afhængig af problemets art.

Problemfelt 1: Socialt arbejde - individ, familie og samfund. Målet for projektarbejdet i problemfelt 1 er, at de studerende - får indsigt i samfundet og i de generelle og specielle årsager til sociale problemers opståen og fremtrædelsesformer på individ-, familie- og samfundsniveau, og - ved belysning af levevilkårene for individet i familien og i arbejdslivet får indsigt og færdighed i at arbejde med de forhold, som indvirker på mulighederne for at afhjælpe eller forebygge sociale problemer gennem generelle og individuelle foranstaltninger.

Følgende emneområder kan indgå i projektarbejdet: 1. Den samfundsmæssige baggrund for familien og andre samlivsformer, herunder de forhold, der virker stabiliserende eller opløsende på disse grupper. De sociale problemer og konflikter på det individuelle og familiemæssige plan, der er en konsekvens af de ændrede samlivsformer, samt betydningen af den retlige regulering af de forskellige samlivsformer. 2. Opdragelses- og indlæringsprocessens karakter i familien, uddannelsen og arbejdslivet og de betingelser, hvorunder den foregår i forskellige sociale lag. De sociale problemer, der er forbundet med opdragelses- og indlæringsprocessen, og de muligheder der er i det sociale arbejde for at forebygge og løse disse problemer. 3. Lokalsamfundets og arbejdslivets betydning for familien. Betydningen af de sociale netværk og muligheder for at udnytte dem i socialt arbejde med individer, familier og grupper. 4. De samfundsmæssige forhold, der påvirker løndannelsen/lønstrukturen. Lavindkomstproblematikken som et socialt problem og vurdering af de muligheder, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har for at forebygge og løse lavindkomstproblemet. 5. De erhvervsmæssige krav, der stilles til individers og gruppers sociale og faglige kvalifikationer. De sociale og økonomiske faktorer, der påvirker omfanget og karakteren af arbejdsløshed, nedslidning på og udstødning fra arbejdsmarkedet, den faglige og geografiske mobilitet m.v. De sociale og psykiske konsekvenser for individer og grupper af arbejdsløshed, udstødning fra arbejdsmarkedet m.v. og de finansielle og institutionelle muligheder, der i forbindelse med socialt arbejde er til rådighed for at forebygge og begrænse konsekvenserne. 6. Betydningen for individer og familier af adskillelsen mellem arbejdsliv og privatliv. Hvordan faktorer som arbejds- og boligforhold kan være årsag til sociale problemers opståen og vedligeholdelse, og hvordan sådanne problemer hænger sammen med modsætningen mellem arbejdsliv og privatliv. 1. Socialt arbejdes historie og udvikling set på baggrund af ændringerne i de sociale problemers karakter og socialpolitikkens udvikling. Udviklingen i den faktiske erhvervsfunktion set i forhold til udviklingen i de politiske, forvaltningsmæssige og institutionelle rammer, der findes for udøvelse af socialt arbejde. 2. De sociale problemers fremtræden og konsekvenser på individ-, familie- og samfundsplan og formerne for den retlige regulering af disse. Sociallovgivningens samfundsmæssige funktion og socialrettens placering i forhold til de øvrige retsregler. 3. De økonomiske og politiske rammers betydning for socialrådgivernes arbejde, herunder bl.a. det sociale områdes ændrede struktur og udvikling inden for forskellige institutions- og forvaltningsområder - centralt, regionalt og lokalt. 4. Arbejdsvilkår og rammer for socialrådgivere i forskellige institutioner og forvaltninger, herunder de institutions- og forvaltningsområder, hvor der udføres socialt arbejde, samt karakteren af det sociale arbejde, der udføres inden for disse. 5. Samspillet mellem ansat, klient, politiker og borger set i lyset af de forvaltningsmæssige rammer og forskelle i interesser, normer og holdninger over for sociale problemer og socialt arbejde, herunder kompetencefordelingen mellem det politiske og administrative niveau samt kompetence- og funktionsafgrænsningen mellem forskellige fag- og personalegrupper med henblik på tværfagligt samarbejde. 6. Samspillet mellem institutioner, individ, familie og lokalsamfund, herunder også totalinstitutioners betydning for den enkelte og dennes omgivelser. De muligheder og begrænsninger, der ligger i opsøgende og forebyggende arbejde, samfundsarbejde og det tværfaglige samarbejde mellem institutioner, forvaltninger, brugergrupper m.v. Studieenhedskurser

Studieenhedseksamen består af bedømmelser af studieenhedens projektarbejde (projektbedømmelser), jf. § 12, og af prøver i studieenhedens fagområder (fagområdeprøver), jf. §§ 13 og 14. Om godkendelse af praktikken henvises til kapitel 4.

Projektbedømmelser og fagområdeprøver kan foregå i løbet af studieenheden.

Der foretages to bedømmelser af projektarbejdet, een af et projektarbejde inden for hvert problemfelt.

Grundlaget for bedømmelsen af projektarbejdet er projektrapporten og en samtale om projektarbejdet.

Samtalen om projektarbejdet kan være en gruppeprøve, hvis der ikke deltager flere end 5 studerende i prøven. Den enkelte studerendes indsats i projektarbejdet skal i så fald - hvis den ikke fremgår af rapporten - konstateres ved samtalen.

Prøverne i fagområderne 1. socialret, 2. familieret, civilret og retspleje m.m., 3. forvaltningskundskab og 6. økonomisk planlægning er skriftlige.

Prøverne i fagområderne 8. psykologi, 9. psykiatri og socialmedicin og 10. teorier og metode i socialt arbejde er skriftlige og/eller mundtlige.

Der kan afholdes flere prøver inden for hvert af de i stk. 1 og 2 nævnte fagområder, og flere fagområder kan indgå i samme prøve.

Prøverne i fagområderne er individuelle. Mundtlige prøver i et eller begge fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin kan dog være gruppeprøver, hvis eksaminationerne tager udgangspunkt i et skriftligt gruppearbejde. Der kan højest deltage 5 studerende i prøven.

Fagområderne 8. psykologi og 9. psykiatri og socialmedicin kan efter bestemmelse i studieordningen prøves ved særskilt eksamination under samtalen om projektarbejdet i stedet for ved prøve(r) efter stk. 2.

En skriftlig fagområdeprøve kan være enten 1. en prøve på centret på mindst 4 timer med flere opgaver eller een større opgave, hvori emner fra flere dele af fagområdet (fagområderne) inddrages, eller 2. en 24-timers til 1 uges skriftlig opgave, der besvares individuelt. Opgaven skal dække et bredt område af 1, 2 eller højest 3 fagområde(r). Besvarelsen følges op af en samtale mellem den studerende, eksaminator(er) og censor(er) til konstatering af, at besvarelsen er den studerendes selvstændige arbejde. Bedømmelsen sker på grundlag af den skriftlige besvarelse. Opgaven stilles af eksaminator(erne) og skal godkendes af censor(erne).

En mundtlig fagområdeprøve er en samtale mellem den studerende, eksaminator(er) og censor(erne), hvorunder der eksamineres i fagområdets eller fagområdernes indhold.

En skriftlig og mundtlig prøve består af et individuelt skriftligt oplæg fra den studerende og en efterfølgende samtale mellem den studerende, eksaminator(er) og censor(er), hvor der med udgangspunkt i oplægget eksamineres i fagområdets eller fagområdernes indhold. Bedømmelsen sker på grundlag af det skriftlige oplæg og eksaminationen. 1. har bestået prøver, hvor der gives Bestået eller Ikke bestået, 2. har fået 6 eller derover for hvert projektarbejde, 3. har et karaktergennemsnit på mindst 6,0, 4. ikke har fået 0 i nogen enkeltkarakter eller delkarakter og 5. har fået godkendt praktikken, jf. § 22. Ved beregning af gennemsnittet tæller karaktererne for fagområderne enkelt og karaktererne for projektarbejdet dobbelt.

Genindstilling til en prøve eller projektbedømmelserne er betinget af, at den studerende ikke har fået bedømmelsen Bestået eller karakteren 6 eller derover ved prøven eller projektbedømmelsen, jf. i øvrigt § 25 i fællesbekendtgørelsen.

Praktik

Praktik

Målet for praktikken er, at de studerende 1. får konkret indsigt i og forståelse af forskelligartede funktioner, som socialrådgivere typisk varetager, og i forbindelse hermed får indsigt i og forståelse af praktikinstitutionernes organisation, arbejdsgang m.v., 2. får nogen færdighed i at omsætte deres teoretiske viden i praktisk arbejde med konkrete sociale sager, herunder ved klientkontakt, 3. får øvelse i at samarbejde med andre faggrupper om konkrete sociale problemer og 4. får grundlag for at vurdere deres forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver. Nr. 1-3 er praktikkens uddannelsesmål. Direktoratet fastsætter efter forslag fra de sociale højskoler og Aalborg Universitetscenter de kriterier, der skal vise, om uddannelsesmålene er nået (bedømmelseskriterierne). 1. Antallet af praktikpladser i den pågældende institution eller fremgangsmåden ved fastlæggelsen heraf. 2. De pligter, praktikinstitutionen påtager sig med hensyn til praktikanternes indføring i forskelligartede sagsforhold, vejledningen af de enkelte praktikanter i overensstemmelse med praktikkens mål og ansvaret for den samlede vejledning. 3. Praktikanternes arbejdssted i praktikinstitutionen og deres pligter som deltagere i arbejdet i denne. 4. Praktikanternes eventuelle deltagelse i undervisning, møder og lign., som universitetscentret tilrettelægger for praktikanter, og praktikanternes eventuelle deltagelse i arbejde i styrende organer på centret. En sådan deltagelse kan højest have et omfang af een arbejdsdag pr. uge. 5. Fastlæggelsen af en introduktions- og arbejdsplan for den enkelte praktikant. 6. Praktikinstitutionens medvirken ved vurdering af praktikanterne. 7. Universitetscentrets bistand til praktikinstitutionen, herunder orientering af og eventuelle tilbud om kurser for sådanne medarbejdere ved praktikinstitutionen, som fungerer som vejledere for praktikanter. 8. Samarbejdet mellem praktikinstitutionen og centret ved uoverensstemmelser mellem en praktikant og praktikinstitutionen eller lignende problemer ved praktikanternes virke i praktikinstitutionen. 9. Praktikaftalens gyldighedsperiode eller hvordan aftalen bringes til ophør.

Praktikaftalen kan indeholde andre bestemmelser, der har betydning for gennemførelsen af praktik i den pågældende institution.

Praktikaftalen skal godkendes af direktoratet. Direktoratet kan udforme normalpraktikaftaler eventuelt sammen med praktikinstitutioner eller sammenslutninger af mulige praktikinstitutioner. Bruger universitetscentret sådanne normalaftaler, skal kun afvigelser fra og tilføjelser til disse forelægges for direktoratet.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Bedømmelsen for fagområderne 1, 2, 3, 6 og 10 kan overføres fra socialrådgiveruddannelsen på de sociale højskoler og fra socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole til Aalborg Universitetscenter, jf. i øvrigt § 30 i fællesbekendtgørelsen.

En godkendt praktik kan overføres fra de sociale højskoler til Aalborg Universitetscenter.

En studerende fritages for praktik i socialrådgiveruddannelsen, hvis den studerende har arbejdet mindst 2 år i en kommunal eller amtskommunal social- og sundhedsforvaltning eller i en institution, der kan sidestilles hermed, og herunder i væsentligt omfang har haft funktioner, der kan danne grundlag for at opfylde praktikkens uddannelsesmål, jf. § 18.

Den, der har gennemført socialrådgiveruddannelsen, betegnes socialrådgiver.

Praktikinstitutionens art oplyses på eksamensbeviset.

Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Fagområde 1, socialret: Fagområdets mål er, at de studerende får viden om og forståelse af den sociale lovgivning og de socialpolitiske principper, der ligger til grund herfor, samt fortrolighed med almindelige fortolkningsprincipper m.v.

Fagområdets indhold er: 1. Retsreglernes tilblivelse, retskildelære, lovfortolkning og lovanalyse. 2. Strukturen i den sociale lovgivning, den sociale sektors styring og ankesystemet. 3. Bistandsloven, børnetilskuds- og familieydelsesloven, dagpengeloven, sygesikringsloven, arbejdsskadeforsikringsloven, pensionslovene, specielle erstatningslove og boligsikrings- og boligstøttelovgivningen.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. demonstrere overblik over strukturen i den sociale lovgivning, 2. anvende bistandslovens bestemmelser til løsning af mindre, konkrete problemer inden for områderne økonomisk bistand og hjælpeforanstaltninger for børn og unge, 3. anvende pensionslovens bestemmelser til løsning af mindre, konkrete problemer om tilkendelse og beregning af pensioner og 4. finde frem til bestemmelser i de ovenfor nævnte love og den øvrige lovgivning og de hertil knyttede administrative bestemmelser, der har betydning for løsningen af konkret formulerede problemer, der bygger på faktisk forekommende sociale tilfælde. 1. Familieret: Ægteskabs indgåelse og opløsning, ægteskabets retsvirkninger, børns retsstilling, papirløse forhold, myndighed, adoption, arv og skifte, abort og sterilisation. 2. Civilret: Kontrakters indgåelse og opfyldelse, erstatning og forsikring og leje og eje af boliger. 3. Skatteret: Forskudsregistrering, selvangivelsen, slutopgørelse, mindstekrav til regnskabsopgørelse i henseende til skattevæsenet og den skattemæssige behandling af sociale ydelser. 4. Retspleje: Sagsanlæg ved domstolene, tvangsfuldbyrdelse og retshjælp. 5. Strafferet og strafferetspleje: Strafbare forhold, politiets og anklagemyndighedens funktion, den sigtedes rettigheder i en straffesag, sanktionsformer, indsattes rettigheder og kriminalforsorgen.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. beskrive de vigtigste retsregler inden for fagområdet, 2. genkalde sig juridiske termer, der anvendes i retsafgørelser, og forklare disses betydning, 3. identificere retlige problemer, der indgår i konkrete sociale problemstillinger, og 4. vejlede klienter om deres retsstilling i konkrete konfliktsituationer, herunder om mulighederne for retshjælp. 1. En kort karakteristik af dansk statsstyre (den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt) samt frihedsrettighederne (den personlige frihed, ytringsfriheden m.v.). 2. Finanslovens tilblivelse og opbygning. 3. Oversigt over de almindelige forvaltningsmyndigheders organisation, herunder opgavefordelingen mellem kommuner og amtskommuner. 4. Informations- og beslutningsprocesser i offentlig forvaltning. 5. Den kommunale struktur og lovgivningen om kommunernes styrelse. 6. Almindelige sagsbehandlingsregler og forvaltningsretlige principper, herunder reglerne om offentlighed i forvaltningen og regler om tavshedspligt. 7. Kontrol med forvaltningen. 8. Journalopbygning og -vedligeholdelse. 9. Mulighederne for at anvende edb og de forvaltningsmæssige og retlige problemer herved. 10. Tilsyn med institutioner; byggesager. 11. Sekretariatsarbejde for udvalg m.v.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. demonstrere viden om fagområdets indhold, 2. beskrive de vigtigste retlige og organisatoriske principper, der gælder for den offentlige forvaltning, 3. genkalde sig juridisk/administrative termer, der anvendes i den offentlige forvaltning, og forklare disses betydning, 4. identificere forvaltningsretlige problemer, der kan opstå ved behandling af sociale sager, og 5. anvende væsentlige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne om offentlighed i forvaltningen og om tavshedspligt. 1. Arbejdsmarkedets organisering, de forskellige organisationsmæssige interesser, organisationernes strukturelle opbygning og formålet med aftaler og love for arbejdsmarkedet. 2. Arbejdsmarkedets hovedorganisationer og de aftaler og love, der udspringer af samarbejdet mellem disse parter - specielt hovedaftalen, Arbejdsretten, Forligsinstitutionen, arbejdsmiljølovgivningen m.v. 3. De love, hvorved staten påvirker forholdene på arbejdsmarkedet, dvs. lovgivningens bestemmelser om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsformidling, mobilitetsfremmende ydelser samt beskyttelseslovene (herunder funktionærloven, medhjælperloven, ferieloven og bestemmelser om arbejdssikkerhed). 4. Uddannelsesmuligheder og de erhvervsmæssige krav, der stilles til de uddannede. 5. De aktuelle aftaler og loves sammenhæng med tidligere aftaler og love på arbejdsmarkedet. 6. Sammenhængen mellem aftaler indgået af parterne på arbejdsmarkedet og den statslige lovgivning for arbejdsmarkedet.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. beskrive de gældende love for arbejdsmarkedet, 2. anvende de bestemmelser i arbejdsmarkedslovene, der vedrører enkeltpersoners rettigheder til og muligheder for økonomisk støtte, 3. beskrive de emner, der omfattes af gældende aftaler, og 4. redegøre for de konkrete aftalers og loves sammenhæng med de samfundsmæssige forhold, der viser sig i den førte økonomiske politik og i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

Hele fagområdet er forudsætningsstof, jf. § 5. 1. Samfundets sociale og økonomiske udvikling med henblik på udviklingen inden for produktions- og erhvervsstrukturen. 2. Udviklingen af forskellige befolkningsgruppers og sociale lags forskellige livsvilkår og disse gruppers og lags tilknytning til de væsentligste faglige og politiske organisationer samt de offentlige sociale foranstaltninger, der rettes mod de sociale problemer. 3. Det offentliges regulering af erhvervsstrukturen og det offentliges regulering af forholdet mellem de forskellige samfundsgrupper, herunder specielt livsvilkårene ved f.eks. den førte finans-, skatte-, bolig-, uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik. 4. De mekanismer og sociale kræfter, der regulerer løn- og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet, herunder specielt spørgsmålet om indkomstdannelse og indkomstfordeling. 5. Forholdet mellem produktions- og erhvervsstrukturens udvikling og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø; arbejdsmarkedsorganisationernes politik i forhold til arbejdsvilkår og arbejdsmiljø. 6. De samfundsmæssige forhold, der har betinget udviklingen af den sociale sektor og socialpolitikkens udvikling. 7. Socialpolitikkens mål og midler, herunder spørgsmålet om indkomstoverførsler. 8. Socialpolitikkens finansiering, herunder byrdefordelingen.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. redegøre for de vigtigste udviklingslinjer i forholdet mellem samfundsstrukturens udvikling og udviklingen i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken og 2. belyse de samfundsmæssige rammer og betingelser, der eksisterer for et socialt arbejde.

Hele fagområdet er forudsætningsstof, jf. § 5. 1. Planlægningsbegrebet og forskellige former for planlægning i historisk perspektiv. 2. Planlægningsprocessen og de forskellige planlægningsteknikker og prognoseteknikker. 3. De sociale udbygningsplaner og deres udarbejdelse. 4. De politiske og økonomiske rammer, der er lagt for planlægningen, herunder de interne koordineringsproblemer på og mellem de forskellige niveauer i den offentlige sektor. 5. Prioritering inden for den offentlige og private sektor. 6. Det kommunale budget- og regnskabssystem.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne beskrive principperne for planlægningen og kunne angive planlægningens politiske og institutionelle rammer. 1. Forskellige videnskabelige retningers tankesæt og forklaringsmodeller om sociale problemer. 2. Teorier om samfundets udvikling. 3. Den økonomiske og teknologiske udviklings indvirkning på individers og gruppers livsvilkår. 4. Uddannelsesforhold, herunder de erhvervsmæssige krav, der stilles til individers og gruppers sociale og faglige kvalifikationer. 5. Teorier om social lagdeling og klasser, disse gruppers tilknytning til faglige og politiske organisationer samt sammenhængen mellem sociale lag og livsvilkår. 6. Teorier om udviklingen af sociale organisationer og - med udgangspunkt i de sociale institutioner, socialrådgiveren indgår i - sammenhængen mellem en organisations målsætning, struktur og funktion. 7. Sociologiske metoder ved tilrettelæggelse af empiriske undersøgelser.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. belyse sammenhængen mellem den sociale og økonomiske udvikling, individers og gruppers livsvilkår og sociale problemer ud fra en sociologisk synsvinkel, 2. beskrive de samfundsmæssige rammer for socialrådgiverens arbejde samt de muligheder og begrænsninger, de giver med hensyn til at gribe ind over for de problemskabende processer, og 3. beskrive de sociologiske metoder med henblik på indsamling af erfaring fra den sociale virkelighed og vurdere eksisterende undersøgelser.

Hele fagområdet er forudsætningsstof, jf. § 5. 1. De forhold, der er væsentlige for individets tilegnelse af samfundets kultur gennem opvækst, opdragelse, udvikling og uddannelse, herunder de problemer, der kan opstå i denne periode. 2. Familien som en økonomisk og social enhed, således som den fremtræder i forskellige sociale lag, herunder betydningen af de køns- og aldersbestemte roller og funktioner i familien. 3. De forhold, der virker opløsende eller stabiliserende på familien, herunder familiemedlemmernes indbyrdes samspil og de sociale konsekvenser af opdelingen i produktionslivet og privatlivet. 4. De sociale og psykiske konsekvenser for individer og grupper af arbejdsløshed, nedslidning, social og faglig mobilitet m.m. 5. Forskellige former for afvigende social adfærd og de reaktioner, der i samfundet udvises over for sociale problemer, herunder kendskab til de forskellige behandlingsteorier.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. vise en helhedsforståelse af individets sociale institution og dets samspil med grupper og miljø, 2. belyse de konkrete sociale problemer, der opstår i socialiseringsprocessen ved konflikt mellem socialiseringskrav og ved udstødning fra uddannelsessystemet eller erhvervslivet, og 3. iagttage individers og gruppers sociale adfærd og kunne forholde sig systematisk til opståen af sociale problemer samt give eksempler på anvendelse af sådanne iagttagelser i socialt arbejde. 1. Socialmedicins og psykiatris anvendelse i samfundet. Udgangspunkter herfor er en social-historisk beskrivelse af socialmedicinens og psykiatriens skiftende funktioner og rammer. 2. Sygdomsbegrebet specielt - det psykiatriske sygdomsbegreb og debatten om dette, - sammenhæng mellem psykiske og sociale forhold, herunder boligforhold i bestemte risikogrupper, - relationen mellem socialmedicin, arbejdsmedicin og bolig- og arbejdsmiljø samt debatten om denne (f.eks. i forbindelse med førtidspensionering). 3. De organisatoriske rammer, inden for hvilke socialmedicin og psykiatri fungerer, herunder specielt socialrådgiverens placering inden for disse rammer. 4. Sundhedspolitikken og dennes berøringsflader til socialpolitikken.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. redegøre for sammenhængene mellem sociale lags og gruppers sygdomme og livsvilkår og 2. belyse betydningen af socialrådgiveres samarbejde med andre faggrupper inden for socialmedicin og psykiatri ud fra nogle konkrete sociale problemer i forbindelse med sygdomme. 1. Fælleselementer i socialt arbejde: a. Helhedsforståelse af sociale problemers karakter i den aktuelle samfundssammenhæng samt af baggrunden for problemernes opståen i samspillet mellem individ og samfund. b. Systematisk sagsarbejde ud fra givne arbejdsmodeller. Systematisk arbejde med sociale problemer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Indsamling af information, analyse, planlægning, handling, opfølgning og vurdering, herunder løbende prioritetsmæssige og økonomiske vurderinger. c. Teorier om kommunikation, herunder om at etablere og bruge kontaktforhold, at anvende samtaleteknik, at kende egne holdninger og at indgå i samarbejdssituationer. d. Faglig etik, herunder stadige overvejelser over, hvilke mål og grupper af mennesker socialt arbejde tjener. e. Socialrådgiverens rolle og placering i institutionen/forvaltningen under samarbejde med andre faggrupper, andre forvaltningsgrene og institutioner samt medlemmer af kommunale og andre styrelsesorganer. f. Omsætning af viden fra teori og metode i socialt arbejde og andre fagområder til praktisk behandling. 2. Metoder i socialt arbejde: a. Socialt arbejde med individer og familier. Systematisk sagsarbejde i individuelt socialt arbejde, familiearbejde, faser i sagsbehandlingen; praktisk koordineret familiebehandling, indsats i forhold til multiproblemfamilier, intensiv korttidshjælp til familier i krise, oversigtligt kendskab til mere terapeutisk inspirerede former for familiebehandling; afvigerbehandling, generelt og specielt af særlige afvigergrupper, socialt arbejde med institutionsanbragte klienter, konsekvenserne af institutionsanbringelse for klient/familie. b. Socialt gruppearbejde. Arbejde med klientgrupper på en sådan måde, at klienterne gennem gruppeerfaringer sættes i stand til at arbejde hensigtsmæssigt med personlige, familiemæssige og miljømæssige problemer, der allerede er opstået, eller at forebygge, at sociale problemer opstår. c. Samfundsarbejde. Arbejde med større grupper af mennesker i miljøer, der har fælles problemer, for at de skal afklare og udtrykke deres behov, samt støtte til de pågældende til i fællesskab at arbejde henimod en ændring af deres situation. d. Social planlægning og administration. Arbejde med at etablere, opretholde, ændre og udvikle samfundets institutioner for at mobilisere ressourcer og anvende dem på hensigtsmæssig måde til at tilgodese behov på det sociale område. e. Forskning i socialt arbejde. Forståelse og anvendelse af forskningsresultater.

Evalueringskrav: Den studerende skal kunne 1. fremlægge en helhedsvurdering af individets sociale situation og dets samspil med grupper og miljø, 2. fremlægge en helhedsvurdering af et givet socialproblem og udlede andre problemstillinger, som knytter sig til dette, 3. dokumentere færdighed i at arbejde efter planlagte arbejdsfaser, 4. fremlægge viden om kommunikation med en klar opfattelse af, hvilken målgruppe henvendelse sker til, samt tilrettelægge information eller samtale på en sådan måde, at den passer til målgruppen, 5. dokumentere forståelse af gruppeprocesser, af enkeltpersoners mulighed for at gribe ind og ændre processer samt være bevidst om såvel egen funktion som gruppefunktion, 6. redegøre for, hvilket værdigrundlag der arbejdes ud fra, og 7. dokumentere, hvordan viden fra teori og metode i socialt arbejde og andre fagområder omsættes til konkret handling.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1987 og har virkning for studerende, der har begyndt socialrådgiveroverbygningsuddan- nelsen pr. 1. september 1986 eller senere.

Bekendtgørelse nr. 439 af 27. august 1981 om socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitetscenter ophæves. Dens bestemmelser gælder dog fortsat for studerende, der har begyndt socialrådgiveroverbygningsuddannelsen før 1. september 1986. Centret kan fastsætte overgangsordninger, hvorefter sådanne studerende kan afslutte uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 31. marts 1987, den 31. marts 1987

/BERTEL HAARDER Mogens Berg/