Bekendtgørelse om regler for lærerråd ved maskinmesterskoler
BEK nr 195 af 09/04/1987
§ 1
Ved hver maskinmesterskole oprettes et lærerråd.
§ 2
Lærerrådet består af forstanderen, inspektører og lærere.
Timelærere kan deltage i rådets møder uden stemmeret.
Lærerrådet kan nedsætte udvalg, som afgiver indstilling til rådet.
Lærerrådet kan indbyde særlige sagkyndige til at deltage i rådets møder.
§ 3
Lærerrådet vælger af sin midte en formand, en næstformand, der i formandens forfald træder i dennes sted, og en sekretær. Forstanderen og inspektører kan ikke vælges til formand og næstformand.
Lærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Lærerrådet kan nedsætte et forretningsudvalg, der handler på rådets vegne efter regler fastsat i dettes forretningsorden.
Valgene i henhold til stk. 1. der foretages på et møde i marts/april måned, gælder for det følgende skoleår. For skoler, der ikke har semesterskifte i august måned, gælder valget imidlertid fra semesterskiftet i maj måned. En anden termin kan evt. fastsættes i forretningsordenen.
§ 4
Formanden sammenkalder lærerrådet, når han finder det nødvendigt, og skal sammenkalde det, når forstanderen eller mindst en fjerdedel af rådets medlemmer kræver det. Er der ikke bestemt andet i forretningsordenen, sker indkaldelse ved opslag på skolen som regel med mindst 5 arbejdsdages varsel.
Formanden fastsætter dagsordenen og meddeler denne ved opslag på skolen som regel 2 arbejdsdage før mødet. Rådets medlemmer kan stille forslag til dagsordenen senest 4 dage før mødet.
Medlemmerne har pligt til at deltage i lærerrådets møder. Eventuelt forfald skal forud meddeles til formanden. Møderne holdes som regel uden for normal undervisningstid.
§ 5
Lærerrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Lærerrådets vedtagelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. Afstemning skal foregå skriftligt, hvis et medlem forlanger dette.
Alle vedtagelser indføres i protokol, der føres af sekretæren. Er der holdt afstemning, angives afstemningens emne samt antal stemmer for og imod. Mindretallet kan forlange, at afvigende meninger efter kort diktat skrives i protokollen. Protokollen underskrives af formanden på rådets vegne. Formanden sørger for protokollens opbevaring på skolen. Den skal efter anmodning forevises medlemmer af lærerrådet.
§ 6
De med lærerrådets virksomhed forbundne udgifter, herunder til maskinskrivning, kopiering, papir og lignende afholdes af skolen. Kompetence
§ 7
Lærerrådet skal høres om:
a) skolens budgetforslag,
b) oprettelse og nedlæggelse af stillinger,
c) fag-, time- og lokalefordelingsplaner
d) iværksættelse af nye undervisningsaktiviteter,
e) udarbejdelse eller ændring af skolens ordensreglementer,
f) byggesager.
Lærerrådet afgiver indstilling om:
a) anskaffelse eller fornyelse af undervisningsmidler, udstyr eller større inventargenstande,
b) fordeling af pulje-reduktionstimer,
c) principper for fordeling af vikartimer og lignende,
d) tildeling af stipendier, legater og præmier, hvor indstillingsretten ikke er henlagt til andre,
e) undervisningskalender,
f) udnævnelse af ledende lærere.
Lærerrådet skal udtale sig om enhver sag vedrørende skolen, der forelægges det af formanden eller forstanderen. Lærerrådet kan udtale sig til forstanderen og skolens bestyrelse om alle spørgsmål, der vedrører skolen.
§ 8
Lærerrådets udtalelser meddeles forstanderen ved eller ledsaget af en udskrift af protokollen.
Lærerrådets udtalelse skal medfølge, hvis en sag forelægges for bestyrelsen eller for en højere myndighed.
§ 9
Lærerrådet kan ikke udtale sig om den enkelte lærers forhold.
§ 10
Efter forslag udarbejdet af lærerrådet og skolens ledelse, kan Direktoratet for Søfartsuddannelsen godkende forsøgsordninger med hensyn til lærerrådets sammensætning og funktion, der afviger fra bestemmelserne i bekendtgørelsen. Godkendelsen gives for en nærmere fastsat periode, der kan forlænges. Ikrafttræden m.m.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende med virkning fra den 1. april 1987.
pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2 i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, fastsættes følgende regler om sammensætning og virksomhed for lærerråd ved maskinmesterskoler: Oprettelse, sammensætning og funktion
Industriministeriet, den 9. april 1987, den 9. april 1987
/Nils Wilhjelm Torben Ginnerup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987