TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse af boligkonsulenter

BEK nr 198 af 10/04/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Ved Skolen for Boligindretning, Frederiksberg tekniske Skole, kan der gives undervisning til uddannelse af boligkonsulenter.

Stk. 2

Tilsvarende undervisning kan efter forud indhentet tilladelse fra Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne tillige etableres ved andre tekniske skoler.

§ 2

Uddannelsens formål er at kvalificere eleverne til at virke som selvstændige boligkonsulenter, som specialkyndige medarbejdere i boligmonteringsvirksomheder, møbelforretninger og dermed beslægtet virksomhed, på arkitekters, møbelarkitekters og selvstændige boligkonsulenters tegnestuer eller som faglærere i boligindretning. Adgangsbetingelser

§ 3

Adgang til uddannelsen har den, der ved det pågældende undervisningsårs begyndelse

a) er fyldt 18 år,

b) har bestået folkeskolens afgangsprøve efter 10. klasse med to fremmede sprog, folkeskolens udvidede afgangsprøve, tilsvarende eller højere eksamen og

c) har bestået en særlig adgangsprøve i projektionstegning og frihåndstegning, som afholdes efter en af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne godkendt plan.

Stk. 2

Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan der med tilslutning fra det i § 16 omhandlede undervisningsudvalg på kursus optages elever, der er fyldt 18 år, men som ikke opfylder de betingelser, der er anført i stk. 1 b) og c). Sådan tilladelse kan gøres betinget af aflæggelse af særprøve.

§ 4

Til forberedelse til prøven i projektionstegning og frihåndstegning, der skal dokumentere aspirantens kendskab til afbildning på vandret og lodret plan af vilkårligt placerede, elementære stereometriske former som tegning, prisme, pyramide, cylinder og kegle og snit i disse samt øvelse i på fri hånd at skildre lignende former, afholder skolen hvert år et forberedelseskursus omfattende ca. 120 undervisningstimer.

Stk. 2

Deltagelse i det i stk. 1 omhandlede kursus er ikke en betingelse for at indstille sig til adgangsprøven i projektionstegning og frihåndstegning.

Stk. 3

Besvarelsen af opgaverne ved adgangsprøven bedømmes af skolen sammen med en af skolen tilkaldt censor, der ikke må være ansat ved skolen.

Stk. 4

Ved adgangsprøven anvendes den i § 9 omhandlede karakterskala. Til at bestå adgangsprøven kræves en kvotient af mindst 3,00 i gennemsnit af de givne karakterer. Bedømmelserne indføres i en af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne autoriseret protokol, der underskrives af censor og skolen.

Stk. 5

Ingen kan indstille sig til adgangsprøven mere end 2 gange, medmindre tilladelse hertil gives af direktoratet. Undervisningen

§ 5

Uddannelsen omfatter undervisning i 3 et-årige klasser.

Stk. 2

Undervisningen omfatter følgende fag og timetal: 1. 2. 3. I klasse klasse klasse alt 1. Bogføring.......... 78 78 2. Bygningslære....... 181 181 3. Frihåndstegning.... 126 126 4. Handelslære........ 36 36 5. Kalkulation........ 62 62 6. Korrespondance..... 52 52 7. Kunstindustri...... 40 19 59 8. Materialelære...... 80 80 9. Møbellære.......... 212 400 250 862 10. Opmåling........... 123 124 247 11. Teoretisk perspektivtegning.. 136 136 12. Teoretisk projektionstegning. 167 167 13. Anvendt projektions- og perspektivtegning.. 123 123 246 14. Rumindretning...... 200 400 600 1200 15. Skrift............. 62 62 16. Stillære........... 60 20 80 17. Tegneteknik........ 243 126 126 495 18. Tekstillære........ 31 31 I alt.................. 1454 1372 1374 4200

§ 6

I de fag, der er nævnt i § 5, skal undervisningen meddeles i overensstemmelse med det nedenfor for hvert enkelt fag angivne formål efter nærmere af direktoratet i samråd med Erhvervsuddannelsesrådet fastsatte bestemmelser: 1. Bogføring Formålet med undervisningen i bogføring er gennem indøvelse af det dobbelte bogholderis grundprincipper efter gennemskrivningssystemet at give eleverne forståelse af regnskabets betydning. 2. Bygningslære Formålet med undervisningen i bygningslære er at bibringe eleverne et sådant kendskab til bygningskonstruktioner, som ved rumindretningsopgaver er nødvendigt for vurdering og gengivelse, det for projektering og vejledning fornødne kendskab til lovgivningen og kendskab til boligens historie og udvikling. 3. Frihåndstegning Formålet med undervisningen i frihåndstegning er at oplære eleverne i at tegne et tredimensionalt billede af et legeme på grundlag af en fremstilling i retvinklet projektion og på grundlag af genstande, således at eleverne kan skitsere på fri hånd og alene ved brug af blyant anskueliggøre deres ideer. 4. Handelslære Formålet med undervisningen i handelslære er at give eleverne kendskab til de vigtigste retsregler om køb og salg, afbetaling, veksler, checks og myndighed og at bibringe dem den nødvendige viden om forskellige finansieringsmuligheder og om sikkerhedsstillelse. 5. Kalkulation Formålet med undervisningen i kalkulation er at opøve eleverne i løsning af praktiske kalkulationsproblemer inden for deres fremtidige virke. 6. Korrespondance Formålet med undervisningen i korrespondance er at give eleverne kendskab til handelskorrespondance og udfyldning af handelspapirer samt at opøve eleverne i naturlig sprogbrug i korrespondance. 7. Kunstindustri Formålet med undervisningen i kunstindustri er at bibringe eleverne kendskab til kunsthåndværkets og kunstindustriens produkter og evne til at vurdere dem. 8. Materialelære Formålet med undervisningen i materialelære er at bibringe eleverne et sådant kendskab til bygningsmaterialer, at de kan identificere dem i opførte bygninger, og at de kan vælge og anvende de bygningsmaterialer, som anvendes indendørs, rigtigt efter de foreliggende krav. 9. Møbellære Formålet med undervisningen i møbellære er at bibringe eleverne en sådan indsigt i møblers proportionering, konstruktion, materialer og overfladebehandling, at de på grundlag heraf kan vurdere et møbels kvalitet, at opøve eleverne i løsning af inventaropgaver samt endvidere bibringe dem kendskab til møbelmarkedet. 10. Opmåling Formålet med undervisningen i opmåling er at give eleverne øvelse i at opmåle rum som grundlag for rumindretningsopgaver, i at vurdere rums proportionering og dimensioneringen af detaljer i forhold til helheden og i at vurdere omsætningen fra virkelighed til tegning og omvendt samt endvidere at bibringe dem kunstnerisk forståelse ved den direkte kontakt. 11. Teoretisk perspektivtegning Formålet med undervisningen i teoretisk perspektivtegning er at bibringe eleverne kendskab til perspektivlærens love og regler samt færdighed i at bestemme ethvert punkts placering på billedtavlen. 12. Teoretisk projektionstegning Formålet med undervisningen i teoretisk projektionstegning er at bibringe eleverne kendskab til projektionslærens love og regler samt færdighed i at bestemme ethvert punkts placering i lodret og vandret billede. 13. Anvendt projektions- og perspektivtegning Formålet med undervisningen i anvendt projektions- og perspektivtegning er at opøve eleverne i under praktisk projekteringsarbejde at fremstille målfaste projektioner og rumlige afbildinger til anskueliggørelse af rum eller genstande, som projekteres. 14. Rumindretning Formålet med undervisningen i rumindretning er at bibringe eleverne forståelse for bosætningsproblemerne ud fra behov og sociale, økonomiske og æstetiske forudsætninger, færdighed i at projektere rumindretning samt kendskab til markedet for artikler til anvendelse ved rumindretning. 15. Skrift Formålet med undervisningen i skrift er at opøve eleverne i at skrive standardskrift flydende i alle størrelser og disponere denne på en tegning. 16. Stillære Formålet med undervisningen i stillære er at bibringe eleverne et overblik over skiftende tiders forskellige udtryk inden for arkitekturen og brugskunsten. 17. Tegneteknik Formålet med undervisningen i tegneteknik er at bibringe eleverne færdighed i at fremstille klare instruktive stregtegninger med særligt henblik på almindelige reproduktionsmetoder og i at fremstille akvarelfarvede tegninger samt endvidere at bibringe dem kendskab til farveteori og til farvernes betydning for interiører. 18. Tekstillære Formålet med undervisningen i tekstillære er at opøve eleverne i at bedømme kvalitet, væveteknik og materiale med særligt henblik på boligtekstiler. Opflytningsprøver og eksamen

§ 7

Ved afslutningen af 1. og 2. klasse afholdes en opflytningsprøve og ved afslutningen af 3. klasse en eksamen.

Stk. 2

For afholdelsen af opflytningsprøverne og eksamen gælder de til enhver tid fastsatte bestemmelser om eksamensordningen ved de godkendte tekniske skoler, jf. for tiden bekendtgørelse nr. 397 af 21. december 1933 om eksamensordningen ved de statsunderstøttede tekniske skoler.

Stk. 3

De nærmere bestemmelser om tilrettelæggelsen af opflytningsprøverne og eksamen samt tidspunktet for disses afholdelse fastsættes af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Stk. 4

De skriftlige opgaver til opflytningsprøverne og eksamen udarbejdes af skolen. De skriftlige opgaver til eksamen skal godkendes af eksamenskommissionen for de godkendte tekniske skoler.

Stk. 5

Ingen kan indstille sig til opflytningsprøverne eller eksamen, medmindre de for vedkommende undervisning fastsatte kursusarbejder er gennemført og godkendt af skolen.

Stk. 6

Har en elev i årets løb udvist væsentlige forsømmelser i sit arbejde, kan skolen uanset årsagen til nævnte forsømmelighed - nægte at indstille eleven til opflytningsprøve eller eksamen, såfremt det skønnes, at eleven har væsentlige mangler i kundskaber inden for det fastsatte undervisningspensum, og forudsat at skolen i årets løb har meddelt eleven en skriftlig advarsel, der henviser til denne bestemmelse.

Stk. 7

Med godkendelse af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne i det enkelte tilfælde kan privatister indstille sig til opflytningsprøverne og den afsluttende eksamen.

§ 8

Ved opflytningsprøverne og den afsluttende eksamen gives der årskarakterer og karakterer for kursusarbejde, for skriftlige og mundtlige prøver og for projektarbejder efter nedennævnte ordning, idet der tillægges de enkelte karakterer vægt som anført: 1. opflytningsprøve: Karakterernes vægt bygningslære: kursusarbejde ................................................... 2 frihåndstegning: kursusarbejde ................................................... 2 handelslære: årskarakter ..................................................... 1 mundtlig eksamen................................................. 1 møbellære: kursusarbejde ................................................... 3 teoretisk perspektivtegning: kursusarbejde ................................................... 1 7 timers skriftlig prøve......................................... 1 teoretisk projektionstegning: kursusarbejde ................................................... 1 7 timers skriftlig prøve......................................... 2 rumindretning: kursusarbejde ................................................... 1 12 timers skriftlig prøve ....................................... 2 skrift: kursusarbejde ................................................... 2 tegneteknik: kursusarbejde ................................................... 3 tekstillære: årskarakter ..................................................... 1 mundtlig eksamen................................................. 1 2. opflytningsprøve: bogføring: årskarakter ..................................................... 1 4 timers skriftlig prøve......................................... 1 kalkulation: årskarakter ..................................................... 1 4 timers skriftlig prøve......................................... 1 møbellære: kursusarbejde ................................................... 3 opmåling: kursusarbejde ................................................... 1 anvendt projektions og perspektivtegning: kursusarbejde ................................................... 3 rumindretning: kursusarbejde ................................................... 1 12 timers skriftlig prøve ....................................... 2 stillære: mundtlig prøve................................................... 1 tegneteknik: kursusarbejde ................................................... 3 Den afsluttende eksamen: korrespondance: årskarakter ..................................................... 1 3 timers skriftlig prøve......................................... 1 kunstindustri: 4 timers skriftlig prøve......................................... 1 materialelære: mundtlig prøve................................................... 1 møbellære: kursusarbejde ................................................... 1 9 ugers projektarbejde........................................... 2 opmåling: kursusarbejde ................................................... 1 anvendt projektions- og perspektivtegning: kursusarbejde ................................................... 1 9 ugers projektarbejde........................................... 1 rumindretning: kursusarbejde ................................................... 1 2 gange 12 timers skriftlig prøve, gennemsnitsværdi ......................................... 2 9 ugers projektarbejde........................................... 2 tegneteknik: kursusarbejde ................................................... 1 9 ugers projektarbejde........................................... 1 § 9. Ved bedømmelsen af opflytningsprøverne og den afsluttende eksamen anvendes følgende karakterskala: Udmærket godt ............................................. 7 point Udmærket godt-............................................ 6 - Meget godt................................................. 5 - Meget godt- .............................................. 4 - Godt....................................................... 3 - Godt- .................................................... 2 - Temmelig godt ............................................. 1 - Temmelig godt-............................................ 0 - Mådelig ................................................. - 1 - Mådelig-................................................ - 3 - Slet..................................................... - 5 -

Stk. 2

Til at bestå opflytningsprøverne kræves en kvotient af mindst 3,00 i gennemsnit af samtlige karakterer ved den enkelte opflytningsprøve.

Stk. 3

Til at bestå den afsluttende eksamen kræves en kvotient af mindst 3,00 i gennemsnit af samtlige karakterer, som påføres eksamensbeviset, samt at der i faget rumindretning er opnået en kvotient af mindst 3,00 som gennemsnit af karaktererne i dette fag. Hvor der i et fag kun gives karakter ved opflytningsprøverne, overføres karakteren til eksamensbeviset; herfra er dog undtaget karakteren for teoretisk perspektivtegning.

Stk. 4

Ved beregningen af kvotienter efter stk. 2 og 3 indgår karaktererne med den i § 8 angivne vægt.

§ 10

Karakterer for kursusarbejde samt årskarakterer gives af vedkommende lærer alene.

Stk. 2

Skriftlige og mundtlige opflytningsprøver, hvorfra karaktererne overføres til eksamensbeviset, jf. § 9, stk. 3, bedømmes af vedkommende lærer og en af skolen tilkaldt censor, der ikke må være ansat ved skolen.

Stk. 3

Til den afsluttende eksamen beskikker Direktoratet for Erhvervsuddannelserne censorer i fagene rumindretning og møbellære, medens skolen tilkalder censorer i de øvrige fag efter reglen i stk. 2.

§ 11

Ingen kan indstille sig til en opflytningsprøve eller eksamen mere end 2 gange, medmindre tilladelse hertil gives af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

§ 12

Alle prøver ved henholdsvis opflytningsprøverne og eksamen skal aflægges i een eksamenstermin.

§ 13

Alle karakterer ved opflytningsprøverne og den afsluttende eksamen samt eksamensresultatet indføres i en af direktoratet autoriseret eksamensprotokol, der underskrives af censor og vedkommende lærer i det pågældende fag, så snart eksamenskarakteren for et fag er indført.

§ 14

Bevis for bestået eksamen, affattet i en af direktoratet fastsat form, udstedes af skolen. Special- og opskolingskursus

§ 15

Den uddannelse, der er nævnt i § 1, vil efter nærmere bestemmelse af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne kunne suppleres med specialkursus samt med opskolingskursus.

Stk. 2

De kursus, der er nævnt i stk. 1, kan afsluttes med prøver. De nærmere bestemmelser om disse prøver fastsættes af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Stk. 3

De ved de i stk. 2 omhandlede prøver givne karakterer indføres, hvis eksaminanden ønsker det, på eksaminandens bevis for eksamen som boligkonsulent. Undervisningsudvalg

§ 16

Ved hver af de skoler, der meddeler undervisning i henhold til bekendtgørelsen, nedsætter bestyrelsen i samråd med de interesserede faglige kredse et undervisningsudvalg, som er rådgivende for skolen i alle spørgsmål, der vedrører undervisningen, ligesom det formidler forbindelsen mellem elever og erhverv under uddannelsen og ved denns afslutning.

§ 17

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1987.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 453 af 20. december 1965 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 2, jf. § 3 a, i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 9. april 1981, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 217 af 23. april 1986, fastsættes: Almindelige bestemmelser


Undervisningsministeriet, den 10. april 1987, den 10. april 1987

/HELGE THOMSEN Ida Dybdal/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987
Bekendtgørelse om uddannelse af boligkonsulenter | TheLawyer.sh