Bekendtgørelse om edb-assistentuddannelsen (*

Statsunderstøttede handelsskoler kan med godkendelse af Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne, afholde normalkursus, der afsluttes med en statskontrolleret afgangsprøve, edb-assistenteksamen.

Normalkursus til edb-assistenteksamen tilrettelægges enten som en 2 1/2-årig dagundervisning eller som en 1 1/2-årig dagundervisning.

Direktoratet kan, hvor særlige forhold taler herfor, efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jfr. § 19, gøre undtagelse fra stk. 2.

Skolernes undervisningsplaner skal for hvert enkelt af de kurser, der er nævnt i § 1, stk. 2, affattes og indsendes til direktoratet efter nærmere af direktoratet fastsatte retningslinier.

Formålet med edb-assistentuddannelsen er at give en grundlæggende uddannelse, der kvalificerer til at arbejde på et håndværksmæssigt niveau med installation, vedligeholdelse og udvikling af edb-systemer.

Uddannelsen tager sigte på alle virksomhedstyper inden for edb-området, både private og offentlige, og på arbejde med såvel mindre som større datamater, enkeltvis og sammenkoblede.

Uddannelsen skal kvalificere eleven til at kunne medvirke ved anskaffelse og installation af mindre anlæg og standardprogrammel samt tilpasning af standardprogrammel til mindre virksomheder, og herunder at kunne kommunikere med alle grupper af medarbejdere/ brugere.

Uddannelsen tilrettelægges, således at videregående uddannelse muliggøres. Adgangsbetingelser

Adgang til det 2 1/2-årige normalkursus har den, der med tilfredsstillende resultat har gennemført den erhvervsfaglige grunduddannelses basisuddannelse inden for handels- og kontorområdet eller basisuddannelsen inden for et af de øvrige hovederhvervsområder og har opnået tilsvarende kundskaber i dansk og engelsk eller har bestået handelsmedhjælpereksamen.

Adgang til det 1 1/2-årige normalkursus har den, der har bestået højere handelseksamen, studentereksamen, højere teknisk eksamen eller højere forberedelseseksamen.

I særlige tilfælde kan der gives adgang til normalkurserne for elever, der ikke opfylder de foreskrevne adgangsbetingelser, men som skønnes på anden måde at have tilegnet sig de nødvendige forkundskaber. En sådan tilladelse kan gives af skolen.

Ingen kan optages, efter at kurserne er begyndt, medmindre det efter skolens skøn må anses for sandsynligt, at eleven vil kunne følge og gennemføre kurset på tilfredsstillende måde. En sådan tilladelse meddeles af skolen. Undervisningen

Normalkurserne er inddelt i hel- og halvårige delforløb. Undervisningen gennemføres som en kombination af klasseundervisning, forelæsninger, møder, seminarer, studiekredse, selvstudium og opgaveløsning.

Uddannelsens fag inddeles i datamatiske fag, projektarbejde og andre fag, jfr. §§ 6 og 7.

Undervisningen i de datamatiske fag i hvert af delforløbene tilrettelægges, så der i vidt omfang undervises parallelt i fagene. Der skabes sammenhæng mellem de datamatiske fag og de andre fag gennem en faglig koordinering og ved placering af undervisningen i de andre fag. De faglige bindinger fremgår af læreplanerne. Skolernes undervisningsplaner udarbejdes, så der skabes sammenhæng mellem undervisningen og emnerne for halvårsopgaverne, jfr. §§ 6, 7 og 8. Der henvises i øvrigt til § 2.

For elever med særlige forudsætninger kan undervisningen gennemføres med et mindre lektionsantal efter regler, der fastsættes af direktoratet.

På det 2 1/2-årige normalkursus er det samlede antal lektioner 2800 timer. Der læses normalt efter følgende plan: I. De mindre datamater og deres isolerede anvendelse --------------------------------------------------------------------- 1. og 2. halvår (1. år) Lektioner i alt --------------------------------------------------------------------- Datamatiske fag - Materiel og basisprogrammel, mindre datamater 140 - Beskrivelsesværktøjer 120 - Programmering af mindre systemer 260 - Standardsystemer, mindre datamater samt PCværktøjer 220 Andre fag - Dansk 120 - Engelsk 80 - Matematik 80 - Økonomi 140 - Elektronik 100 --------------------------------------------------------------------- I alt 1260 --------------------------------------------------------------------- II. Større systemer --------------------------------------------------------------------- 3. og 4. halvår (2. år) Lektioner i alt --------------------------------------------------------------------- Datamatiske fag - Materiel og basisprogrammel, større datamater 60 - Systemarbejde 200 - Programmering af større systemer, herunder håndtering af store datamængder 160 - Distribuerede systemer og datanet 100 - Eksterne interessenter 120 - Suppleringsfag 200 Andre fag - Engelsk 80 - Matematik 80 - Økonomi 60 - Organisation 80 --------------------------------------------------------------------- I alt 1140 --------------------------------------------------------------------- III. Projektarbejde -------------------------------------------------------------------- 5. halvår Lektioner i alt --------------------------------------------------------------------- Datamatiske fag Projektarbejde (som fag) 100 Projektarbejde Afsluttende projekt 300 --------------------------------------------------------------------- I alt 400 ---------------------------------------------------------------------

Sideløbende med undervisningen i henholdsvis andet, tredie og fjerde halvår løses en halvårsopgave med udgangspunkt i den forudgående undervisning.

På det 1 1/2-årige normalkursus er det samlede antal lektioner 1400 timer. Der læses normalt efter følgende plan: I. De mindre datamater og deres isolerede anvendelse --------------------------------------------------------------------- 1. halvår Lektioner i alt --------------------------------------------------------------------- Datamatiske fag - Materiel og basisprogrammel, mindre datamater 80 - Beskrivelsesværktøjer 60 - Programmering af mindre systemer 160 - Standardsystemer, mindre datamater samt PC-værktøjer 120 Andre fag - Økonomi 100 - Organisation 40 - Elektronik 60 --------------------------------------------------------------------- I alt 620 --------------------------------------------------------------------- II. Større systemer og projektarbejde -------------------------------------------------------------------- 2. og 3. halvår Lektioner i alt --------------------------------------------------------------------- Datamatiske fag - Materiel og basisprogrammel, større datamater 40 - Distribuerede systemer og datanet 80 - Programmering af større systemer, herunder håndtering af store datamængder 120 - Systemarbejde 100 - Eksterne interessenter 60 - Projektarbejde (som fag) 60 - Suppleringsfag 120 - Afsluttende projekt 200 --------------------------------------------------------------------- I alt 780 --------------------------------------------------------------------- Andre fag En mindre del af undervisningen i økonomi og organisation fra første halvår kan overføres til 2. halvår.

Sideløbende med undervisningen løses 3 halvårsopgaver med udgangspunkt i den forudgående undervisning. Første halvårsopgave udarbejdes i løbet af første halvår, anden og tredie halvårsopgave fra starten af andet halvår og inden start på det afsluttende projekt.

I de fag, der er nævnt i §§ 6 og 7, skal undervisningen meddeles og eksamen afholdes i overensstemmelse med formålet for hver enkelt fag. Formålet er angivet i det følgende. Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter de nærmere bestemmelser herom. Materiel og basisprogrammel Formålet med dette fagområde er at give eleven en dybere forståelse af datamatens opbygning og funktion samt kommunikation mellem datamatisk udstyr. Herunder skal eleven opnå forståelse af nødvendigt forekommende programmel, der understøtter materialet ved afviklingen af opgaver på datamaten. Materiel og basisprogrammel, mindre datamater Faget skal give et indgående praktisk orienteret kendskab til opbygning og funktionsmåde for de mindre datamater (enkeltbrugeranlæg). Der lægges vægt på 1-2 produkter, der er baseret på udbredte standarder. Hensigten med faget opnås gennem arbejde med opgaver, der kræver udnyttelse af de forskellige lag i de mindre datamater. Materiel og basisprogrammel, større datamater Faget skal give et indgående, praktisk orienteret kendskab til maskinarkitekturen i større datamater. Centrale emner i faget er operativsystemets funktioner, specielt håndtering af flerbrugerproblematikken, sikkerhedsforhold og drift af større datamater. Beskrivelsesværktøjer Undervisningen skal sætte eleven i stand til at udarbejde strukturerede programmer på små datamater ved anvendelse af en given designmetode. Eleven skal kunne anvende en struktureret metode til problemløsning, problembeskrivelse og programmering. Ved hjælp af en udvalgt designmetode skal eleven kunne gennemføre strukturering, programmering og afprøvning af mindre opgaver i det samme programmeringssprog, som anvendes i programmering af mindre systemer. Programmering af mindre systemer Faget skal sætte eleven i stand til at udarbejde programmer i et højniveausprog, der hensigtsmæssigt udnytter de mindre datamater. Det valgte sprog skal være almindeligt udbredt i erhvervslivet. Standardsystemer til mindre datamater og PC-Værktøjer Faget skal sætte eleven i stand til at medvirke aktivt ved en vurdering af et standardsystems anvendelighed til administrative opgaver på mindre datamater. Faget skal give eleven kendskab til det aktuelle marked for de mest udbredte PC-værktøjer samt disse værktøjers anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Eleven skal også have kendskab til andre former for edb-anvendelse end den administrative. Med PC-værktøjer menes standardprogrammer til isoleret anvendelse på forskellige organisatoriske niveauer i den mindre virksomhed (etb-programmer, kolonneregnere, grafikpakker m.v.). Systemarbejde Formålet er at give eleven sådanne forudsætninger, at eleven sættes i stand til at deltage i analyse, beskrivelse og design af systemer inden for det administrative databehandlingsområde samt til selvstændigt at kunne udføre disse opgaver for mindre, velafgrænsede systemer og delsystemer. Programmering af større systemer, herunder håndtering af store datamængder Faget skal sætte eleven i stand til at udarbejde programmer, der udnytter de faciliteter og teknikker, der er udviklet til behandling af store datamængder i et flerbrugermiljø. Centrale emner i faget er fundamentale data- og filstrukturer og databaseprogrammering. Eleven skal kunne programmere brugerdialoger ved anvendelse af den anvendte datamats hjælpeværktøjer. Distribuerede systemer og datanet Faget skal give eleven et indgående, praktisk orienteret kendskab til de tekniske problemer, der er knyttet til kommunikation mellem datamater. Endvidere skal de sikkerhedsmæssige, organisatoriske og arbejdsmæssige konsekvenser være belyst. Eksterne interessenter Faget skal give eleven viden om eksterne krav og forudsætninger ved udvikling og drift af edb-systemer. Projektarbejde Eleven skal opnå forståelse af og kendskab til de mange aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse med udvikling og indførelse af edb-baserede systemer samt vedligeholdelse af disse systemer. Specielt skal eleven gennem selvstændigt arbejde med/ i projektarbejdsform opnå forståelse for denne arbejdsforms fordele ved gennemførelse af ændringsprocesser. Afsluttende projekt Gennem gruppe- og individuelt arbejde skal eleven opnå færdigheder i og viden om system-, programmerings- og projektarbejde gennem aktiv deltagelse i alle faser i systemudviklingsforløbet. Suppleringsfag Den enkelte skole udarbejder læreplaner for de datamatiske suppleringsfag. Formålet med suppleringsfagene er at bidrage til den løbende fornyelse af uddannelsen ved at tage hensyn til skolens særlige ekspertise og erhvervsstrukturen i lokalområdet. Læreplaner for suppleringsfag skal forudgående godkendes af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne. Halvårsopgaver Halvårsopgaverne løses sideløbende med undervisningen og tager udgangspunkt i det forudgående undervisningsforløb. Opgaverne løses i erhvervsrelevant case-sammenhæng. Der udarbejdes 3 halvårsopgaver, benævnt halvårsopgave I-III. Opgavernes tidsmæssige placering er: 2 1/2-årigt 1 1/2-årigt normalkursus normalkursus Opgave I 2. halvår 1. halvår Opgave II 3. halvår 2. halvår Opgave III 4. halvår 2. og 3. halvår Emnet for halvårsopgave I er edb-anvendelse i en mindre virksomhed eller i forbindelse med en afgrænset funktion i en større virksomhed. Emnet for halvårsopgave II er programmering i relation til et større edb-system. Emnet for halvårsopgave III er udarbejdelse af systemforslag med vurdering af videre edb-teknisk udvikling på forskellige niveauer i virksomheden. Emnerne for halvårsopgave II og III kan byttes om afhængig af skolens undervisningsplan, jfr. den tidsmæssige placering af opgaverne. Dansk Formålet med undervisningen er at udvikle og forbedre elevens sprogforståelse og sprogbehandling, både mundtligt og skriftligt, således at eleven bliver i stand til at formulere sig præcist og nuanceret i forhold til omverdenen. Der lægges vægt på, at de sproglige kundskaber skal kunne anvendes i skriftlig og mundtlig sammenhæng i forbindelse med rapportering, beskrivelse, brugervejledning og anden formidling. Engelsk Formålet med undervisningen er at vedligeholde og videreudvikle elevens kundskaber i edb-faglig og almindelig sprogbrug. Der lægges vægt på, at eleven bliver i stand til at forstå engelsk-sproget edb-faglitteratur og -vejledninger. Matematik Formålet med undervisningen er at give eleven en indføring i matematisk tankegang og metode. Der lægges vægt på, at de matematiske kundskaber skal kunne anvendes i de edb-faglige discipliner. Økonomi Formålet med undervisningen er: - at give eleven en praktisk orienteret indføring i grundlaget for en virksomheds økonomiske styringssystem i et omfang, der giver eleven en analytisk evne til at påvise mulige beslutninger - at give eleven en grundlæggende forståelse af de økonomiske transaktioner i handels-, industri- og servicevirksomheder samt kendskab til lovgivningens krav - at give eleven kendskab til interne og eksterne interessentgruppers informationsbehov i forbindelse med opstillingen af regnskaber og budgetter. Det er herudover fagets formål at give eleven et grundlæggende, funktionelt kendskab til regnskabsvæsenets betydning for en virksomheds beslutningsprocesser. Organisation Formålet med undervisningen er at give eleven en grundlæggende indføring i aktuelle organisationsformer og motivationsprincipper. Faget består af en række fagelementer, der dels beskriver samspillet mellem virksomhedens målkompleks og den funktionelle og strukturelle opbygning samt nogle grundlæggende organisatoriske hjælpemidler dels beskriver igangværende administrative styringsmetoder og -teknikker. Eleven skal anvende stoffet i datamatiske sammenhænge. Elektronik Formålet med undervisningen i elektronik er dels at give eleven forståelse af datamatens virkemåde dels at give eleven indsigt i bearbejdelsen af tekniske data, der kan opstå i forbindelse med elevens fremtidige abejde. Endvidere tilsigtes det, at eleven opnår forståelse af de perifere enheder og datatransmission samt det fysiske miljø, hvori arbejdet foregår.

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne kan som led i forsøgsarbejde efter indstilling fra uddannelsesnævnet, jfr. § 19, godkende afvigelser fra bestemmelserne om undervisningens indhold og omfang under forudsætning af, at undervisningens mål ikke sænkes, og at elevens muligheder for videregående uddannelse eller rettigheder i andre henseender ikke forringes. Eksamen m.v.

Evaluering af eleverne på normalkursus sker efter følgende retningslinier: 1. I hvert af de datamatiske fag, bortset fra fagene projektarbejde og suppleringsfag, afleveres en obligatorisk skriftlig opgave, der evalueres internt med karakteren bestået eller ikke bestået. Samtlige obligatoriske opgaver skal være bedømt med karakteren bestået, før eksamen i afsluttende projekt aflægges. Genaflevering af obligatoriske opgaver kan finde sted efter regler fastsat af direktoratet. 2. Besvarelsen af halvårsopgaverne I, II og III sker skriftligt. De bedømmes med ekstern censor efter 13-skalaen. 3. Efter aflevering af henholdsvis halvårsopgave I, II og III afholdes en mundtlig eksamen, dækkende pensum i de datamatiske fag i det forudgående forløb. Den mundtlige eksamen bedømmes med ekstern censor efter 13-skalaen. 4. Efter afslutning af undervisning i faget økonomi afholdes en mundtlig eksamen under medvirken af ekstern censor. 5. Ved lodtrækning udvælges et af de øvrige andre fag, hvori der afholdes mundtlig eksamen under medvirken af ekstern censor. Bedømmelse efter 13-skalaen. 6. Det afsluttende projekt bedømmes med ekstern censor efter 13-skalaen. Der gives een karakter, der er fælles for den skriftlige bedømmelse af det udførte projekt og det mundtlige forsvar heraf. 7. For at bestå edb-assistenteksamen kræves et gennemsnit på mindst 5,50 efter 13-skalaen af de 5 mundtlige, de 3 skriftlige karakterer og karakteren for det afsluttende projekt. Ved gennemsnitsberegningen tæller karakteren for det afsluttende projekt dobbelt. Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 9. oktober 1970 om karaktergivning i handelsskolerne. 8. I de andre fag, hvor der ikke har været afholdt eksamen, gives årskarakterer, der overføres til eksamensbeviset.

Indstilling til eksamen foretages efter retningslinier, der fastsættes af direktoratet.

Censorer ved både mundtlig og skriftlig eksamen beskikkes af direktoratet for erhvervsuddannelserne eller tilkaldes af skolen efter meddelelse herom fra direktoratet. De af skolen tilkaldte censorer skal godkendes af direktoratet.

Eksamenskaraktererne fremkommer på følgende måde: Censor og lærer giver hver en karakter. Gennemsnitstallet af disse to karakterer angiver eksamenskarakteren. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i den fastsatte karakterskala, forhøjes til det nærmeste højere tal i rækken, hvis censor har givet den højeste karakter. Har censor givet den laveste karakter, bliver eksamenskarakteren det nærmeste lavere tal i rækken.

Direktoratet fastsætter de nærmere bestemmelser om eksamensordningen.

Direktoratet sender blanketter til eksamensbeviser til skolerne. Eksamensbeviset udstedes og underskrives af skolens leder. Særlige bestemmelser

Til edb-assistenteksamen kan privatister indstille sig efter regler, der fastsættes af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Direktoratet fastsætter de nærmere regler om fritagelse for undervisning og eksamen.

For elevernes deltagelse i undervisningen gælder reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse og om uddannelsesaftaler m.v. for elever i de erhvervsfaglige grunduddannelser, jfr. for tiden § 5 i bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978, som ændret ved bekendtgørelse nr. 539 af 8. oktober 1982.

Elever, som afbryder uddannelsen, kan af skolen få dokumentation for deltagelse i undervisningen og for eventuelt opnåede karakterer. Sygeeksamen

Elever, der er indstillet til de ordinære eksamensterminer, og som godtgør ved sygdom eller af anden gyldig grund at være blevet forhindret i at møde til eller fuldføre eksamen, kan af skolen få tilladelse til at underkaste sig en særlig eksamen. En sådan eksamen skal være afsluttet inden 6 måneder efter den ordinære eksamen.

Eksaminanden aflægger kun eksamen i de fag, som vedkommende ikke har deltaget i ved den ordinære eksamen. Uddannelsesnævn

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne nedsætter et uddannelsesnævn, der beskikkes for 3 år ad gangen.

Nævnet er fælles for edb-assistentuddannelsen og datanomkursus.

Uddannelsesnævnet afgiver indstilling til direktoratet om uddannelsens faglige mål og indhold, lærernes kvalifikationer samt rådgiver direktoratet om uddannelsens udbygning. Uddannelsesnævnet kan endvidere selv optage alle spørgsmål til behandling og afgive indstilling til direktoratet herom.

Uddannelsesnævnets medlemmer beskikkes efter indstilling fra organisationer og blandt disse organisationers medlemmer således: - 2 fra Dansk Arbejdsgiverforening - 1 fra Den danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Danske Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation samt Realkreditrådet i fællesskab - 2 fra Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund - 1 fra PROSA - 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - 1 fra Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Fællesrepræsentationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab - 1 fra Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening - 1 fra Handelsskolernes Lærerforening.

1 repræsentant for Dansk Databehandlingsforening samt 1 repræsentant for Landssammenslutningen af handelsskoleelever, udpeget blandt eleverne ved edb-assistentuddannelsen, deltager uden stemmeret i nævnets møder.

Direktoratet fastsætter efter indstilling fra uddannelsesnævnet, hvilke organisationer der skal tillægges indstillingsret, hvis en organisation med indstillingsret ophører, eller der dannes organisationer, som erstatter eller som må sidestilles med en organisation, der har indstillingsret.

Uddannelsesnævnet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.

Uddannelsesnævnets sekretariatsfunktioner varetages af direktoratet. Klageadgang

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne.

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser om lærernes tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1987.

Bekendtgørelse nr. 390 af 5. august 1983 om edb-assistentuddannelsen ophæves.

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter de nødvendige overgangsregler.

pre_paragraph I henhold til § 2 samt § 3 i lov nr. 196 af 26. maj 1965 om undervisningen på de godkendte handelsskoler, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 217 af 23. april 1986, og § 1 samt § 15 a i lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 217 af 23. april 1986, fastsættes: Almindelige bestemmelser

Undervisningsministeriet, den 5. januar 1987, den 5. januar 1987

/BERTEL HAARDER Ida Dybdal/