Bekendtgørelse om uddannelse af husholdningslærere

Husholdningslæreruddannelsens formål er,

1. at de studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne varetage undervisnings-, vejlednings- og oplysningsopgaver i husholdnings- og forbrugerspørgsmål herunder ernæringsspørgsmål,

1. at de studerende under anvendelse af deres teoretiske og praktiske forudsætninger øves i at planlægge, udføre og vurdere undervisning, vejledning og oplysning og i at afpasse denne virksomhed efter skiftende forudsætninger i samfundet og hos dem, som virksomheden retter sig imod,

1. at de studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejde med stoffet, gennem samarbejde og gennem medansvar for deres uddannelse.

Husholdningslæreruddannelsen omfatter følgende fag, emner m.v.:

1. Fag: a. Pædagogik, psykologi, undervisningslære og pædagogisk praktik. b. Konsumentkundskab, økonomistyring, samfundsbeskrivelse med nationaløkonomi, sociologi med socialpsykologi og familiekundskab. c. Kemi, biologi, mikrobiologi med levnedsmiddelhygiejne, biokemi, ernæringslære, levnedsmiddellære, kostvurdering og kostplanlægning, diætetik og madlavningslære. d. Bolig- og materialekundskab, fysik med redskabs- og maskinlære, arbejdsøkonomi og ergonomi.

1. Supplerende emner: a. Statistik. b. Databehandling. c. Studieteknik. d. Audiovisuel undervisningsteknik. e. Erhvervs- og uddannelsesorientering. f. Dansk, skriftlig og mundtlig fremførelse. g. Kulturorientering.

1. Praktikantvirksomhed.

1. Et selvstændigt speciale.

En studerende kan fritages for fag, faggrupper eller emner, såfremt den studerende allerede har de fornødne kundskaber og færdigheder heri.

Afgørelsen af spørgsmål om fritagelse træffes af Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v., eller efter bemyndigelse af seminarierektoren.

Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jf. § 71.

Uddannelsens varighed er 31/2 år (7 semestre), jf. dog § 5.

Der aflægges eksamen i de i § 2, nr. 1, nævnte fag efter reglerne i §§ 34-55. Der foretages bedømmelse til godkendelse eller ikke godkendelse af det selvstændige speciale.

Studerende, der har gennemgået en praktisk eller praktisk/teoretisk foruddannelse, f.eks. et ophold af mindst 5 måneders varighed på en husholdningsskole, kan efter herom til direktoratet indgivet ansøgning få tilladelse til at begynde på uddannelsen ved begyndelsen af 2. semester eller fritages for fagene i 5. semester.

For studerende, der begynder på uddannelsen i 2. semester, kan der tilrettelægges særlig undervisning i kemi, biologi og biokemi. Timetallene for denne undervisning fastsættes af direktoratet. Disse studerende deltager i prøverne ved slutningen af 2. semester.

Studerende, som opnår fritagelse for 5. semester, herunder fritagelse for eksamen i slutningen af dette semester, kan følge den undervisning, som normalt er henlagt til 7. semester, i 5. semester og kan således fuldføre uddannelsen ved slutningen af 6. semester.

Den virksomhed, som har begrundet fritagelse for 1. eller 5. semester, oplyses i eksamensbeviset.

En studerende kan kun begynde på uddannelsens 3. semester, hvis vedkommende ved prøverne i 2. semester, jf. §§ 41-50, har fået en karaktersum på 24 eller derover.

Studerende, der ikke har fået karaktersummen 24, kan vælge mellem at gå til omprøve, at gå 2. semester om eller at gå 1. uddannelsesår om, jf. dog § 7, stk. 1.

Seminarierne holder omprøve ved 3. semesters begyndelse (august eller januar/februar). En studerende kan kun gå til omprøve i fag, hvor karakteren er under 6. Er karakteren under 6 i flere fag, vælger den studerende, i hvilke(t) af fagene den pågældende vil aflægge omprøve. Den studerende skal normalt indstille sig til omprøve i august inden den 5. juli og til omprøve i januar/februar inden den 25. januar.

Studerende, som ikke efter omprøven har fået karaktersummen 24, kan vælge mellem at gå 2. semester om eller at gå 1. uddannelsesår om. Disse studerende kan ikke senere gå til ny omprøve.

Studerende, som ved prøverne i 2. semester har fået en karaktersum på 24 eller derover, har mulighed for at forbedre karakterer på 5 eller derunder efter reglerne i § 21.

En studerende kan højst følge undervisningen i 1. og 2. semester 3 gange. En studerende, der har været til omprøve i august eller januar/februar, kan dog højst følge undervisningen i 1. og 2. semester 2 gange.

For så vidt angår 3.-7. semester, kan en studerende højst følge undervisningen i et semester 3 gange, og i alt kan højst 4 semestre tages om.

Undervisningens rammer

Undervisningens rammer

Undervisningsåret går fra 1. august - 31. juli. Semestrene går normalt fra 15. august - 31. januar (efterårssemestret) og fra 1. februar - 30. juni (forårssemestret).

Semestrene inddeles i skemauger, studieuger, praktikuger, specialeperiode, periode til praktikantvirksomhed og eksamensuger.

Undervisningstimerne i uddannelsens fag, jf. § 2, nr. 1, ligger i skemaugerne bortset fra pædagogisk praktik, som foregår i praktikugerne, jf. dog § 34, stk. 3, om konvertering af periodepraktik til timepraktik. Fagenes placering i semestrene og deres timetal er følgende: 1. 1. og 2. semester Timer 1.1. Kemi ..................................................... 50 1.2. Biologi................................................... 50 1.3. Mikrobiologi med levnedsmiddelhygiejne ................... 60 1.4. Biokemi................................................... 90 1.5. Ernæringslære............................................. 80 1.6. Levnedsmiddellære......................................... 180 1.7. Kostvurdering og kostplanlægning ......................... 100 1.8. Diætetik ................................................. 60 1.9. Madlavningslære........................................... 70 2. 3. semester 2.1. Konsumentkundskab......................................... 120 2.2. Økonomistyring ........................................... 70 2.3. Samfundsbeskrivelse med nationaløkonomi................... 120 2.4. Sociologi med socialpsykologi............................. 60 3. 4. og 7. semester 3.1. Pædagogik................................................. 140 3.2. Psykologi................................................. 140 3.3. Undervisningslære......................................... 140 4. 5. semester 4.1. Kemi ..................................................... 15 4.2. Bolig- og materialekundskab............................... 170 4.3. Fysik med redskabs- og maskinlære......................... 60 4.4. Arbejdsøkonomi ........................................... 60 4.5. Ergonomi ................................................. 30 4.6. Familiekundskab........................................... 60

Praktikantvirksomhed og specialearbejde foregår i 6. semester.

Pædagogisk praktik foregår i 12 praktikuger, som fordeles mellem 4. og 7. semester, jf. dog § 34, stk. 3, om konvertering af periodepraktik til timepraktik.

Undervisningen i statistik og databehandling foregår i skemauger i de 3 første semestre. Timetallet i statistik er 24. Timetallet i databehandling er 36. Kursus i studieteknik foregår i studieuger efter seminariets bestemmelse. Det samlede timetal er 30. Kursus i audiovisuel undervisningsteknik foregår i to studieuger i henholdsvis 4. og 7. semester. Timetallet er 60. Erhvervs- og uddannelsesorientering foregår i en studieuge i 7. semester. Timetallet er 30. Undervisningen i dansk, skriftlig og mundtlig fremførelse foregår i skemauger i tilknytning til undervisningen i undervisningslære i 4. og 7. semester. Emnets timetal er 24. Undervisningen i kulturorientering foregår i skemauger i 4. og/eller 5. semester. Emnets timetal er 24.

1., 3., 4. og 5. semester indledes med en studieuge, der anvendes til introduktion.

I 1. semester afsættes 1-2 studieuger, i 4. semester 1 studieuge og i 5. semester 1 studieuge, som er til disposition for seminarierne til debatter, seminarer, ekskursioner m.v.

Ud over undervisningstimerne kan der tillægges fagene, jf. § 2, nr. 1, a.-d., vejledningstimer efter nærmere derom fastsatte regler.

I 6. semester yder lærerne de studerende vejledning med hensyn til udarbejdelsen af speciale. Vejledningen foregår årgangs-, hold- og gruppevis samt individuelt. Direktoratet fastsætter antallet af vejledningstimer og fordelingen af dem på de forskellige vejledningsformer.

De enkelte semestres inddeling i skemauger, studieuger, praktikuger og eksamensuger behandles hvert år i fællesudvalget og fastsættes derefter af rektor for samtlige årgange.

For så vidt angår de faggrupper, hvor undervisningen strækker sig over 2 semestre, behandles fordelingen af undervisningstimerne på semestrene i fællesudvalget og fastsættes derefter af rektor.

Anvendelsen af disponible uger og lektioner i henhold til § 9, stk. 6 og 7, drøftes hvert år i fællesudvalget og fastsættes derefter af rektor.

Seminariets fag- og timefordelingsplan fastsættes hvert år af rektor.

Seminariets dispositioner efter stk. 1-4 skal godkendes af direktoratet.

Undervises de studerende i et fag eller emne af flere lærere i samarbejde, bestemmer rektor, hvem der har ansvaret for planlægningen og koordineringen af undervisningen (hovedlæreren). Rektor bestemmer endvidere, hvilken lærer der har ansvaret for koordineringen af undervisningsplanerne i de enkelte fag i de enkelte semestre, jf. § 17 (den koordinerende lærer).

Rektor fordeler de studerende i hver årgang på hold.

I de fag og emner, der er nævnt i § 2, nr. 1 og 2, bortset fra pædagogisk praktik, oprettes der hold for hver påbegyndte 24 studerende.

I pædagogisk praktik oprettes der hold på 2-3 studerende.

Vejledningen i forbindelse med specialearbejde og praktikantvirksomhed foregår efter direktoratets nærmere bestemmelse, enkeltvis eller på hold.

De i stk. 2 omhandlede hold i uddannelsens fag deles i mindre hold i det omfang, gennemførelse af øvelser, som forudsætter anvendelse af laboratoriemateriel og lignende, umuliggør opretholdelse af de almindelige holdstørrelser.

Med hensyn til holdstørrelser i studieuger og disponible lektioner i henhold til § 9, stk. 5-7, finder stk. 2 og 5 tilsvarende anvendelse.

Rektor indsender hvert år inden påbegyndelsen af undervisningen en redegørelse for holdfordelingen og dens grundlag til direktoratet.

De studerende har pligt til at deltage

1. i pædagogisk praktik, herunder de til faget knyttede konferencetimer,

1. i øvelser, som indgår i fagene,

1. i undervisningen i de emner, der er omhandlet i § 2, nr. 2, og

1. i praktikantvirksomhed.

Ved slutningen af undervisningen i emnerne efter § 2, nr. 2, meddeler vedkommende lærer(e) rektor, hvilke studerende der har været til stede i mindst 4/5 af undervisningstimerne. Rektor giver de pågældende studerende attestation for, at undervisningen i emnet er gennemført. Får en studerende ikke en sådan attestation, deltager vedkommende efter rektors anvisning i den pågældende undervisning på et senere tidspunkt.

Rektors afgørelse kan indbringes for direktoratet, jf. § 71.

Almindelige bestemmelser om undervisningen

Almindelige bestemmelser om undervisningen

Om indholdet i de enkelte fag, emner m.v. gælder bestemmelserne i §§ 34-68.

I undervisningen i samtlige fagområder lægges der vægt på, at de studerende får et almindeligt kendskab til fagenes arbejdsmetoder, terminologi og hjælpemidler og øves i at formulere problemstillinger og arbejde selvstændigt med sådanne, herunder i at koordinere deres viden fra forskellige fag. Der redegøres for fagets formål i husholdningslæreruddannelsen, og udvælgelsen af stof og arbejdsformer drøftes. Undervisningen tilrettelægges i øvrigt under videst mulig hensyntagen til uddannelsens anvendelsesmæssige og formidlingsmæssige sigte.

Undervisningen gennemføres i varierede former under hensyntagen til, at hovedvægten i uddannelsen ligger i de studerendes - enkeltvise eller gruppevise - selvstændige arbejde med stoffet.

Inden undervisningen i et fagområde begynder, orienterer lærerne de studerende om fagenes formål og indhold i henhold til vedkommende bestemmelse i §§ 34-68 og om mulighederne med hensyn til valg af stof og arbejdsformer inden for bestemmelsernes rammer. På grundlag af drøftelse med de studerende og under fornøden hensyntagen til fagets sammenhæng med de andre fag inden for fagområdet og til de øvrige fagområder udarbejder læreren en plan for undervisningen i faget, som drøftes med den koordinerende lærer, jf. § 12. Undervisningens løbende tilrettelæggelse og eventuelle justeringer af planen drøftes med de studerende. Ved afslutningen af undervisningen vurderer læreren, den koordinerende lærer og de studerende i fællesskab den fulgte plan og tilrettelæggelsen på baggrund af bestemmelserne om fagets formål og indhold.

Planerne i fagene drøftes i de faglige udvalg, som nedsættes for hvert af de i § 2, under nr. 1, a-d, omhandlede fagområder.

Ud over den i § 10, stk. 2, omhandlede vejledning vedrørende specialearbejdet, vejleder lærerne i de enkelte fag de studerende efter disses anmodning med deres selvstændige arbejde med faget uden for undervisningstiden, herunder med et eventuelt individuelt emne eller med eventuelle individuelle emner i andre fag, der berører det pågældende fag. Er der vejledningstimer i faget, er læreren til rådighed for de studerende i disse timer.

Almindelige bestemmelser om eksamen og prøver

Almindelige bestemmelser om eksamen og prøver

Prøverne afholdes i eksamensterminerne i de semestre, hvori undervisningen i de fag, som prøverne omfatter, afsluttes, jf. § 9, stk. 1 og 3. Direktoratet kan bestemme, at der herudover afholdes prøver i den mellemliggende eksamenstermin.

De studerende deltager i de prøver, som afholdes i de semestre, hvortil de er tilmeldt, jf. dog § 38.

De studerende anses for tilmeldt uddannelsens enkelte semestre, medmindre rektor har givet tilladelse til afbrydelse af uddannelsen i et eller flere semestre.

Deltagelse i prøver i fag, hvori undervisningen helt eller delvis er obligatorisk for de studerende, jf. § 14, kan kun ske, hvis den studerende fremlægger vedkommende lærers attestation for, at den studerende har deltaget i den pågældende obligatoriske undervisning. Direktoratet kan under særlige omstændigheder tillade fravigelser herfra.

Deltagelse i uddannelsens afsluttende prøver er betinget af, at den studerende har fået karakteren bestået i faget familiekundskab og fremlægger vedkommende lærers attestation for sin deltagelse i undervisningen i de emner, der er omhandlet i § 2, nr. 2, samt attestation for, at praktikantvirksomheden er gennemført, jf. § 63. Direktoratet kan under særlige omstændigheder tillade fravigelser herfra.

En studerende kan genindstille sig 2 gange til prøve i et fag, hvis vedkommende Genindstilling sker i begge tilfælde senest 1 år efter, men den studerende kan vælge at genindstille sig 1/2 år efter. Om indstilling til omprøve efter 2. semester gælder reglerne i § 6, stk. 2-4. Om sygeeksamen henvises til § 24, stk. 3 og 4.

a) ikke har gennemført prøve i faget efter indstilling, jf. § 19, eller

b) har fået en eksamenskarakter på 5 eller derunder i faget.

Genindstilling sker normalt inden den 10. november i efterårssemestret og den 15. marts i forårssemestret.

Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade mere end 2 genindstillinger og tillade andre genindstillingstidspunkter.

Rektor meddeler direktoratet det samlede antal indstillede i de enkelte fag i henhold til § 19 og § 21.

Om prøverne i de enkelte fag gælder bestemmelserne i §§ 34-55.

Medmindre andet er bestemt i bestemmelserne om de enkelte fag, er eksamensstoffet det stof, som undervisningen omfatter. Eksamensstoffet skal forelægges direktoratet til godkendelse inden 10. november henholdsvis 15. marts i det semester, der ligger forud for eksamensterminen. Redegørelse for eksamensstoffet udarbejdes af lærerne inden for vedkommende fagområde i samarbejde med den koordinerende lærer efter drøftelse med de studerende.

Direktoratet fastsætter nærmere bestemmelser om afholdelse af eksamen. Direktoratet kan under ganske særlige omstændigheder dispensere fra bestemmelserne om eksamensstof og eksamensform for den enkelte eksaminand.

Eksamensterminerne er december-januar og maj-juni.

Prøverne i 2. semester holdes desuden i august og januar/februar, jf. § 6, stk. 3.

Studerende, som på grund af sygdom eller graviditet, der er dokumenteret ved lægeattest, ikke har gennemført prøverne i 2. semester, kan deltage i prøven i august eller januar/februar i det eller de fag, hvori den studerende ikke har gennemført eksamen. Indstilling til sygeeksamen skal normalt ske inden den 5. juli henholdsvis den 25. januar.

Studerende, der på grund af sygdom eller graviditet, der er dokumenteret ved lægeattest, har været forhindret i at gennemføre andre prøver end de i stk. 3 nævnte, deltager i prøve næste gang, der holdes prøve i faget. Direktoratet kan i særlige tilfælde foranstalte sygeeksamen uden for eksamensterminerne.

Ved eksamen medvirker censorer i alle fag. Hvis der er flere prøver i et fag, skal den studerendes præstationer så vidt muligt bedømmes af samme censor. Der kan medvirke mere end een censor ved samme eksamination.

Censorerne ved husholdningslærereksamen beskikkes for 3 år ad gangen af direktoratet. Direktoratet beskikker formanden for censorerne. Ingen kan beskikkes som censor efter det fyldte 70. år.

Seminariets rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med bestemmelserne og direktoratets forskrifter.

Eksamensspørgsmål og -opgaver ved husholdningslæreruddannelsens prøver besvares skriftligt, mundtligt eller løses praktisk i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 34-55. En prøve kan rumme flere prøveformer.

Eksamensopgaver ved skriftlige og skriftlig/praktiske prøver, der er fælles for alle studerende, gives af direktoratet på grundlag af indstilling fra opgaveudvalg. Opgaveudvalgene afgiver inden for rammerne af bestemmelserne i §§ 34-55 tillige indstilling om varigheden af de enkelte prøver og om, hvilke hjælpemidler de studerende må benytte ved dem.

Der nedsættes et opgaveudvalg for hver af de i § 2, nr. 1, b.-d., omhandlede fagområder. Hvert udvalg har 3-5 medlemmer og beskikkes for 3 år ad gangen af direktoratet. Censorerne skal være repræsenteret i hvert opgaveudvalg. Et eller flere af medlemmerne i de enkelte udvalg skal undervise eller inden for de sidste 5 år have undervist på seminarierne inden for det fagområde, jf. § 2, nr. 1, b.-d., som udvalget skal udarbejde spørgsmål og opgaver indenfor. Direktoratet kan foretage ændringer med hensyn til udvalgenes sammensætning, antal og arbejdsområde.

Eksamensopgaver og -spørgsmål ved andre prøveformer end de i stk. 2 omhandlede stilles af læreren eller lærerne i vedkommende fag eller fagområde. Opgaverne eller spørgsmålene skal dække eksamensstoffet, være i overensstemmelse med undervisningen i faget eller fagene og være godkendt af censor. Opgaver og spørgsmål fordeles ved lodtrækning bortset fra opgaver og spørgsmål i et individuelt emne eller individuelt læst stof.

De mundtlige prøver er offentlige. Dette gælder dog ikke ved karaktergivningen, men censor og eksaminator samt eventuelt den koordinerende lærer kan tilkalde den studerende.

Eksaminanderne kan få udleveret deres besvarelse af stillede opgaver efter afslutning af eksamen. Direktoratet kan give tilladelse til tidligere udlevering. Besvarelser, der ikke udleveres, kan tilintetgøres et semester efter de pågældendes husholdningslærereksamen.

Mundtlig eksamination forestås af læreren (eksaminator). Den former sig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Censor kan stille supplerende spørgsmål.

Har et hold studerende haft flere lærere i et fag, deltager hovedlæreren i eksaminationen.

Omfatter en prøve stof fra flere fag, og er den koordinerende lærer, jf. § 12, ikke eksaminator, er denne lærer til stede ved eksaminationen og kan stille supplerende spørgsmål.

Ved prøver i fag, hvor undervisningen varetages af flere lærere, kan flere lærere deltage i eksaminationen. Ved prøver, der omfatter stof fra flere fag, kan flere lærere deltage i eksaminationen. I disse tilfælde betragtes de lærere, som deltager i eksaminationen, alle som eksaminatorer.

Karaktergivning. Betingelser for at bestå

Karaktergivning. Betingelser for at bestå

Der gives eksamenskarakterer i fagene som anført i §§ 34-55. Ved karaktergivningen anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1-4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner. For de i § 34 omhandlede fag er den opnåede karakter hovedkarakter for de i lovens § 5, stk. 1, nr. 1, omhandlede fag. For de i §§ 35-39 omhandlede fag udregnes der en for de i lovens § 5, stk. 1, nr. 2, omhandlede fag. For de i §§ 41-55 omhandlede fag udregnes der på samme måde en gennemsnitskarakter, der er hovedkarakter for de i lovens § 5, stk. 1, nr. 3, omhandlede fag.

Hvor hovedkarakteren består af en gennemsnitskarakter, beregnes denne sådan: De enkelte karakterer lægges sammen og divideres med antallet af karakterer. Svarer det beregnede tal ikke til et tal i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmest højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmest højere og den nærmest lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmest lavere karakter. Karaktererne 0 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

Der medvirker lærere ved karakterfastsættelsen ved alle prøveformer.

Ved mundtlige prøver og ved den mundtlige del af prøver, der omfatter flere prøveformer, deltager eksaminator eller eksaminatorerne ved karakterfastsættelsen.

Ved skriftlige prøver i enkelte fag deltager den eller de lærere, der har varetaget undervisningen i faget, i karakterfastsættelsen.

Bortset fra de i stk. 4 og 5 omhandlede tilfælde afgør rektor på grundlag af prøvens indhold og form, hvilken eller hvilke lærere der skal deltage ved karakterfastsættelsen.

Karakterfastsættelsen foregår sådan, at censor og den lærer, der medvirker ved karakterfastsættelsen, hver giver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og de forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og lærer ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakterskalaen, bliver karakteren det nærmest lavere tal, hvis censor har givet den laveste karakter, og det nærmest højere tal, hvis censor har givet den højeste karakter. Karaktererne 0 og 13 kan kun gives, hvis censor og lærer er enige herom. Hvis den koordinerende lærer ikke efter § 28, stk. 3-5, er den lærer eller blandt de lærere, der deltager i karakterfastsættelsen, deltager vedkommende i forhandlingen om karakteren, men ikke i selve fastsættelsen.

Ved prøver, hvor der medvirker flere censorer og/eller eksaminatorer, foregår karakterfastsættelsen efter reglerne i stk. 1, idet de i begyndelsen af stykket omtalte censor- henholdsvis lærerkarakterer fremkommer sådan: Hvis censorerne henholdsvis eksaminatorerne ikke indbyrdes kan blive enige om censorkarakteren henholdsvis lærerkarakteren, fastsættes denne som gennemsnitstallet af de af censorerne henholdsvis lærerne givne karakterer, eventuelt afrundet efter beregningsreglen i § 28, stk. 2. Hvis der ikke ved den efterfølgende forhandling mellem censor(er) og lærer(e) opnås enighed om karakteren, bliver denne gennemsnitstallet mellem censor- og lærerkarakteren, eventuelt afrundet opad eller nedad efter reglerne i stk. 1.

Til at bestå husholdningslærereksamen kræves,

1. at hver af de 3 hovedkarakterer, jf. § 28, stk. 1, er mindst 6, og at ingen eksamenskarakter er lavere end 3,

1. at specialet er godkendt.

Har en studerende været til afsluttende prøve mere end een gang i samme fag, gælder den højeste af de opnåede karakterer. For så vidt angår prøverne efter 2. semester, gælder karaktererne ved den senest aflagte prøve i det enkelte fag.

Beregningen af, om husholdningslærereksamen er bestået, foretages af rektor for det seminarium, hvor den studerende har aflagt eksamen i sit sidste fag.

Protokol m.v. Bevis

Protokol m.v. Bevis

Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes data, attestationer, eventuelle fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, de karakterer, som den studerende opnår under studiet, eventuelle indstillinger til eksamen, som ikke sker automatisk i medfør af § 19, emnet for den studerendes speciale med oplysning om, at specialet er godkendt, og oplysning om, hvor den pågældendes praktikantvirksomhed har fundet sted, og hvilken varighed den har haft.

Flytter en studerende til et andet seminarium, oversendes protokolbladet til dettes rektor. En kopi opbevares, til kvittering er modtaget.

Når en studerende har bestået husholdningslærereksamen, sender rektor en kopi af vedkommendes protokolblad til direktoratet.

Rektor udleverer en studiebog til hver studerende. I studiebogen indføres attestationer samt eventuelle fritagelser og andre dispensationer.

Direktoratet bestemmer protokollens, protokolbladets og studiebogens udformning.

Studerende, der har bestået husholdningslærereksamen, får et bevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.

I den individuelle tekst oplyses følgende: Andre oplysninger kan ikke medtages.

1. Den studerendes data, hvor og hvornår vedkommende har aflagt eksamen i sit sidste fag,

1. oplysning om godkendelsen af den studerendes speciale, emnet for dette og en kort beskrivelse af indholdet,

1. oplysning om, hvor den studerendes praktikantvirksomhed har fundet sted, og hvilken varighed den har haft,

1. eksamenskarakteren ved de enkelte prøver og de 3 hovedkarakterer efter § 28, stk. 1,

1. eventuel fritagelse for fag i medfør af § 3. Det oplyses, hvilken eksamen eller undervisning eller anden virksomhed der har begrundet fritagelsen,

1. eventuel fritagelse efter § 5. Det oplyses, hvilken virksomhed der har begrundet fritagelsen.

I standardteksten optages denne bekendtgørelses §§ 2-4 og § 69.

Eksamensbeviset udfærdiges af seminariet på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.

Blanketter til eksamensbevis udfærdiges af direktoratet.

Frivillig undervisning

Frivillig undervisning

Seminariet tilbyder de studerende fri kursus- og studiekredsundervisning (frilæsning) i emner, der har betydning for arbejdet som husholdningslærer, og kan afholde fælles kulturelle arrangementer. Direktoratet fastsætter, hvilke emner der kan gøres til genstand for frilæsning. Der kan ikke etableres frilæsning i emner, hvis indhold i større omfang svarer til indholdet i uddannelsens fag.

De studerendes råd stiller inden for kredsen af godkendte frilæsningsemner forslag til emnerne for frilæsning i undervisningsåret og om de i stk. 1 nævnte arrangementer. Efter at forslaget er behandlet i fællesudvalget, fastsætter rektor, hvilken frilæsning der tilbydes, og afgør, hvilke fælles kulturelle arrangementer der afholdes.

Etablering af frilæsning i et emne forudsætter, at der kan oprettes et hold på mindst 12 studerende, medmindre direktoratet i ganske særlige tilfælde godkender et mindre deltagerantal. Flere hold med samme emne kan kun oprettes med direktoratets godkendelse. Et frilæsningshold kan ikke fortsætte i et følgende semester, hvis det gennemsnitlige antal faktiske deltagere i det første semester bliver mindre end 8. Studerende, der har tilmeldt sig frivillig undervisning, skal deltage regelmæssigt i undervisningen. Studerende, der ikke har deltaget i mindst 4/5 af undervisningstimerne, kan ikke deltage i frivillig undervisning i de følgende 2 semestre.

Frilæsning i et emne kan højst omfatte 2 ugentlige timer i 2 semestre for hvert hold. Direktoratet kan fastsætte et maksimum for det antal timer, et seminarium kan anvende til frilæsning.

Ingen studerende kan samtidig være tilmeldt frilæsning i mere end 2 emner.

Seminarierektoren indsender ved påbegyndelsen af frivillig undervisning i de enkelte undervisningsår meddelelse til direktoratet om emner, timetal og holdstørrelser for den frivillige undervisning, som seminariet tilbyder.

Uddannelsens fag m.v.

Uddannelsens fag m.v.

Pædagogik, psykologi, undervisningslære og pædagogisk praktik. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. forudsætninger for og øvelse i en begrundet vurdering af teoretiske og praktiske anliggender, der vedrører husholdningslærerens undervisnings-, vejlednings- og oplysningsarbejde,

1. pædagogisk/psykologiske forudsætninger for forståelse af menneskers handlinger,

1. forudsætninger for at afpasse deres virksomhed efter skiftende betingelser med hensyn til klientel, formål med stillede opgaver og arbejdsområde,

1. forudsætninger for selvstændigt at kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre husholdningslærerens opgaver vedrørende undervisning, vejledning og oplysning på baggrund af pædagogisk/psykologiske og faglige overvejelser.

Indholdet er temaer, der giver anledning til et alsidigt arbejde med pædagogisk/psykologiske problemstillinger. Som temaer kan nævnes: 1) Selvvirksomhed som mål/middel for pædagogisk påvirkning. 2) Ændring af vaner. 3) Etablering af arbejdsfællesskab. 4) Det pædagogiske miljø. 5) Opdragelse og undervisning under forskellige samfundsforhold. 6) Elevens oplevelse af undervisningssituationen. 7) Skolers/institutioners samarbejdssituation. 8) Individ, grupper og samfund. 9) Personlighedsudvikling og personlighedsafvigelse. Andre temaer, der er egnet til at bidrage til at opfylde formålet i stk. 1, kan tages op. Ved udvælgelsen af og arbejdet med de temaer, der skal indgå som undervisningsstof, må det sikres, at der lægges vægt på såvel de pædagogiske, de psykologiske som de undervisningslæremæssige områder af betydning for husholdningslæreruddannelsen.

1. Skolen/institutionen som socialt system.

1. Pædagogisk forsøgsvirksomhed.

1. Normalitetsbegrebet.

1. Livslang uddannelse/udvikling.

1. Samarbejde: lærere, deltagere, myndigheder m.fl.

1. Teori og praksis.

1. Evalueringsformer.

1. Voksenundervisning.

1. Pædagogiske modeller.

1. Intelligens, arv og miljø.

1. Undervisningsprincipper.

1. Arbejds- og studieformer.

1. Pædagogisk filosofi.

1. Undervisningsmetodologi.

1. Planlægningsmetodik.

1. Læreprocesser.

1. Møde-, forenings- og kursusteknik.

1. Undervisningsplaner.

1. Målformulering og målanalyse.

1. Differientering og integrering.

1. Specialundervisning som ungdoms- og fritidsundervisning.

1. Forskellige syn på opdragelse.

1. Organisationskonsulentens pædagogiske opgaver.

1. Spørgsmål vedrørende rådgivning og vejledning.

1. Uddannelsespolitik.

1. Programmeret undervisning.

1. Muligheder for forbrugeroplysning/forbrugerundervisning.

1. Undervisningsmaterialer.

1. Undervisningsformer og arbejdsmønstre.

Undervisningen i pædagogisk praktik tilrettelægges i nær tilknytning til de valgte temaer som periodepraktik, eventuelt timepraktik, jf. nedenfor, hvoraf mindst 4 uger skal ligge i 4. semester og mindst 4 uger i 7. semester. Det tilstræbes, at de studerendes praktik kommer til at omfatte mere end een aldersgruppe (børn, unge, voksne) og mere end een type virksomhed (undervisning, vejledning, oplysning). Periodepraktikken omfatter normalt 20-24 timer om ugen. Seminarierne kan i stedet tilrettelægge en del af undervisningen som timepraktik, dog højst for så vidt angår halvdelen af den tid, som er afsat til pædagogisk praktik. En uges periodepraktik omregnes i så fald til timepraktik i forholdet: en uges periodepraktik = en ugentlig time i 22 uger. I tilfælde af omregning inddrages praktikugerne i skemaugerne. I undervisningen indgår regelmæssige konferencer mellem lærere og studerende. Direktoratet fastsætter, hvor stor en del af timetallet der anvendes hertil.

Konsumentkundskab. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig indsigt i individers, husholdningers og mindre institutioners forbrugsadfærd i psykologisk og sociologisk sammenhæng samt i de juridiske, institutionelle og samfundsøkonomiske forhold, som er rammerne om denne adfærd,

1. erhverver sig forudsætninger for at kunne vejlede forbrugere og mindre institutioner med hensyn til vurdering og prioritering af behov og orientere om anskaffelse af varer og tjenesteydelser,

1. erhverver sig forudsætninger for at kunne vurdere og udarbejde forbrugerundersøgelser,

1. udvikler evnen til selvstændig og begrundet stillingtagen til forbrugerpolitiske spørgsmål.

Indholdet er

1. Forbrugerlovgivning samt regler om sikkerhedskrav vedrørende bolig, miljø, levnedsmidler m.v.

1. Orientering om institutioner i ind- og udland, der beskæftiger sig med forbrugerspørgsmål.

1. Offentlige tjenesteog sikringsydelser betragtet ud fra et forbrugersynspunkt.

1. Husholdningers, virksomheders og samfundets udnyttelse af naturgivne ressourcer.

1. Virksomhedens tilrettelæggelse af markedsføringen med særlig vægt på produktudvikling.

1. a. Gennemgang af behov, motiver, perception, attituder og indlæring. b. Øvelse i konkrete psykologiske og sociologiske modellers anvendelse i beskrivelsen af konsumenters faktiske indkøbsadfærd. c. Orientering om forbrugsadfærd inden for udvalgte indkomstmæssige, befolkningsmæssige og sociale områder.

1. Analyse og vurdering af forbrugerinformationens indhold og udformning, herunder blandt andet massemediernes rolle.

1. Komparativ forbrugerpolitik med henblik på udvikling af begrundet stillingtagen til forbrugerspørgsmål.

Eksamen består af en skriftlig prøve, der er fælles for seminarierne. Der gives en eller to opgaver, som omfatter flere af de i stk. 2 nævnte emneområder. Der gives 5-7 timer til prøven.

der gives een eksamenskarakter.

Økonomistyring. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. indsigt i mindre enheders økonomiske forhold,

1. forudsætninger for at kunne analysere, vurdere og rådgive mindre enheder med hensyn til budgetlægning, budgetkontrol, regnskabsføring og økonomiske dispositioner.

Indholdet er

1. Drifts- og likviditetsbudgetters opbygning, budgetperiodens afgrænsning og almindelig budgetteknik.

1. Almindelig regnskabsføring, herunder en kortfattet behandling af kontolære, driftsregnskab og status.

1. Sammenhæng mellem budget og regnskab.

1. Husholdningsbudgetters opbygning og analyse af de enkelte indtægts- og udgiftsposter.

1. Øvelse i konsekvensvurdering under ændrede budgetforudsætninger.

1. Øvelse i anvendelse af konkrete beregningsteknikker i forskellige valgsituationer, herunder investeringskalkuler.

Eksamen består af en skriftlig prøve, der er fælles for seminarierne. Der gives en opgave, som omfatter flere af de i stk. 2 nævnte emneområder. Der gives 3-6 timer til prøven.

Der gives een eksamenskarakter.

Samfundsbeskrivelse med nationaløkonomi. Formålet er, at de studerende erhverver sig viden om samfund og nationaløkonomi og forståelse af forholdet mellem ressourcer og produktion, offentlig og privat sektor, planlægning, styring og forvaltning med henblik på at kunne analysere og vurdere samfundsmæssige og nationaløkonomiske problemer af betydning for uddannelsens fagområder.

Indholdet er

1. Demografi. Befolkningsforhold, nationalt og globalt.

1. Ressourcer og produktion. Ressource-allokering, efterspørgselsteori, prisdannelse, forhold til udlandet, multiplikatoreffekt, pengepolitik, økonomisk politik, indkomstfordeling samt vækstmodeller.

1. Offentlig administration specielt med henblik på social-, sundheds- og uddannelsessektorerne, forvaltningsreformer, planlægning og styring.

1. Den private sektor. Erhvervsstruktur og virksomhedsform, strukturændringer, mobilitet og arbejdsmarkedets organisering.

1. Samfundsplanlægning. Planlægnings- og prognosearbejde, styring af en blandingsøkonomi.

Eksamen består af en skriftlig prøve, der er fælles for seminarierne. Der gives en eller to opgaver, som omfatter flere af de i stk. 2 nævnte emneområder. Der gives 5-7 timer til prøven.

Der gives een eksamenskarakter.

Efter tilladelse fra direktoratet kan en studerende i stedet for at gå til eksamen i eet af de i §§ 35-37 omhandlede fag aflevere en afløsningsopgave i et selvvalgt og af læreren godkendt større tværgående emne inden for det stofområde, som undervisningen i vedkommende fag har omfattet. Karakteren for opgaven gælder som eksamenskarakter i faget.

Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indsendes til direktoratet senest den 1. maj eller den 10. november i 3. semester.

Sociologi med socialpsykologi. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om sociologi og socialpsykologi,

1. kendskab til elementær sociologisk metode og forståelse af nogle sociologiske begreber.

Indholdet er

1. Socialisering. Rolle, norm og socialisering.

1. Status. Social stratifikation, magt og indflydelse.

1. Kommunikation. Sprog, tekst, billeder, massemedier m.v.

1. Sociologisk metode. Dataindsamling og -tolkning, interviewteknik og spørgeskemaer.

Eksamen består af en mundtlig prøve. Der lægges ved eksaminationen vægt på fagets sammenhæng med uddannelsens øvrige fag.

Der gives een eksamenskarakter.

Familiekundskab. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om, hvorledes kulturer og samfundsstrukturer påvirker samlivsformer,

1. viden om familien som gruppe og institution,

1. forståelse af samspillet mellem individ, familie og samfund.

Indholdet er

1. Ideologi og familiepolitik.

1. Ægteskab og andre samlivsformer. Den reproduktive og socialiserende funktion. Den seksuelle, sociale, emotionelle og økonomiske funktion samt arbejdsdeling og beslutningsproces.

1. Institutionsproblematik.

1. Enliges problemer.

1. Generations- og kønsrolleproblemer.

1. Bistand og omsorg.

1. Familieret.

Den studerende afleverer inden udgangen af semestret en mindre, skriftlig rapport i et af læreren godkendt velafgrænset emne, der ligger inden for fagområdet, og som skal rumme anvendelse af de færdigheder, der er tilegnet i faget sociologi med socialpsykologi.

Der gives karakteren bestået/ikke bestået. Fag i henhold til lov om uddannelse af husholdningslærere § 5, stk. 1, nr. 3.

Kemi. Formålet er, at de studerende erhverver sig indsigt i de dele af den almene kemi, der har betydning for en dyberegående beskæftigelse med ernæringsfag og husholdningstekniske fag.

Indholdet er

1. Stof- og hydrogenionkoncentration. Titreranalyse.

1. Kemisk ligevægt. Reaktionskinetik.

1. Analytisk organisk kemi. Reaktioner med funktionelle grupper.

1. Kromatografi. Teori og metoder.

1. Kolloid kemi. Flerfasesystemer.

1. Overfladeaktive og komplekse stoffer.

1. Polymerkemi.

1. Metaller og metallegeringers kemi.

1. Glas og keramiske produkters kemi.

Der afholdes ikke selvstændig prøve i faget, men stoffet indgår i prøverne efter § 44, stk. 3, § 45, stk. 3, § 50 og § 55.

Biologi. Formålet er, at de studerende

1. anvender og udbygger allerede erhvervet biologisk viden med henblik på forståelse af elementære økologiske systemers opbygning og vekselvirkning, herunder vurdering af ressourceforbrug,

1. erhverver sig viden om den del af zoologien og botanikken, der er af betydning for forståelse af vegetabilske og animalske levnedsmidlers struktur samt visse materialers struktur og sammensætning.

Indholdet er

1. Økosystemers opbygning og funktion.

1. Plantefysiologi med vægt på stofskifteprocesserne til forståelse af økologien.

1. Plantecytologi, planteanatomi og morfologi med vægt på de for levnedsmiddellæren vigtige strukturer.

1. Anatomi, morfologi og levevis for de dyr, der er af betydning for beskæftigelse med levnedsmiddellæren og økologien.

1. Eksempler på lokale, nationale og globale miljøproblemer.

1. Forurening i økologisk belysning, herunder forurening af fødevarer.

Eksamen består af en mundtlig prøve, der også omfatter faget mikrobiologi med levnedsmiddelhygiejne, jf. § 43. Der gives et eller to spørgsmål. Stof fra begge fag skal indgå i eksaminationen. Der lægges ved denne vægt på sammenhængen med de øvrige fag i faggruppen.

Der gives een eksamenskarakter.

Mikrobiologi med levnedsmiddelhygiejne. Formålet er, at de studerende erhverver sig indsigt i

1. hvorledes mikroorganismer udnyttes ved levnedsmiddelfremstilling,

1. hvorledes mikroorganismer nedbryder og ødelægger levnedsmidler.

Indholdet er

1. Hovedgrupper af mikroorganismer.

1. Levnedsmiddelmikrobiologi, herunder parasitter.

1. Industriel udnyttelse af mikroorganismer.

1. Konserveringsprincipper.

1. Hygiejniske principper vedrørende levnedsmiddelproduktion og -distribution.

1. Metodik ved mikrobiologiske undersøgelser.

Eksamen består af en mundtlig prøve, der også omfatter faget biologi, jf. § 42. Der gives et eller to spørgsmål. Stof fra begge fag skal indgå i eksaminationen. Der lægges ved denne vægt på sammenhængen med de øvrige fag i faggruppen.

Der gives een eksamenskarakter.

Biokemi. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. indsigt i den deskriptive biokemi,

1. forståelse af og indsigt i den del af den dynamiske biokemi, der har betydning for det humane stofskifte, samt dele af fysiologisk kemi, herunder hormonregulering,

1. kendskab til og øvelse i almene analysemetoder af betydning for fagområdet.

Indholdet er

1. Carbohydrater og lipider. Nomenklatur, isomeri og konstitutionsformler. Proteiner og aminosyrer. Struktur, reaktionsgrupper, pK- og IP-værdier. Nucleinsyrer: baser, pentoser og phosphat. RNA og DNA. Genetisk kode.

1. Enzymer. Enzymkinetik, klassificering og enzymatiske processer. Biologiske redoxprocesser. Enzymer og coenzymer i relation hertil. Acetylerings-, decarboxylerings- og transamineringsprocesser.

1. Intermediært stofskifte omfattende: a. Carbohydratstofskifte. Glycolyse og pentosephosphatshunt. b. Citronsyrecyklus. c. Lipidstofskifte. Betaoxidation, thiolyse og ketonstofdannelse. d. Proteinstofskifte. Proteinsyntese. Transaminering, aminosyredehydrogenering og urinstofdannelse. Nogle aminosyrers specielle omsætningsveje.

1. Hormonal regulation af væsentlige stofskifteprocesser.

Eksamen består af en for seminarierne fælles skriftlig prøve, der også omfatter faget ernæringslære, jf. § 45. Der gives to til tre opgaver, der skal omfatte stof fra såvel de i stk. 2 som de i § 45, stk. 2 nævnte emneområder. Endvidere indgår stof fra § 41, stk. 2, i prøven. Der gives 4-6 timer til prøven.

Der gives een eksamenskarakter.

Ernæringslære. Formålet er, at de studerende 1) erhverver sig indsigt i den humane ernæringslæres hovedområder på baggrund af allerede erhvervet viden i kemi, biologi, mikrobiologi med levnedsmiddelhygiejne og biokemi, 2) erhverver sig forudsætninger for og øvelser i at kunne vurdere analyseresultater, 3) erhverver sig kendskab til litteratur og forskningsresultater på det ernæringsvidenskabelige område, 4) udvikler evne til selvstændig og begrundet stillingtagen til ernæringsmæssige spørgsmål på globalt, nationalt og lokalt plan.

Indholdet er 1) Carbohydrater og lipider og deres indflydelse på ernæringstilstanden. 2) Proteiner, deres indflydelse på ernæringstilstanden og deres ernæringsmæssige værdi. 3) Kulhydraters, lipiders og proteiners fordøjelse og absorption. 4) Energiomsætningen. Kaloriemetri og balanceforsøg. 5) Vand- og elektrolytstofskiftet. 6) Mineralstofskiftet. Symptomer ved mangel. 7) Vitaminstofskiftet. Symptomer ved mangel. 8) Fejlernæringssygdomme betragtet ud fra deres særlige biokemiske og fysiologiske karakteristika. 9) Nationale og globale ernæringsproblemer.

1. Orientering om institutioner og organisationer i ind- og udland, der beskæftiger sig med ernæringsspørgsmål.

Eksamen består af en for seminarierne fælles skriftlig prøve, der også omfatter faget biokemi, jf. § 44. Der gives to til tre opgaver, der skal omfatte stof fra såvel de i stk. 2 som de i § 44, stk. 2, nævnte emneområder. Endvidere indgår stof fra § 41, stk. 2, i prøven. Der gives 4-6 timer til prøven.

Der gives een eksamenskarakter.

Levnedsmiddellære. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om levnedsmidler, deres forarbejdning og anvendelse i en biologisk, ernæringsmæssig, økonomisk, geografisk og historisk sammenhæng,

1. forudsætninger for og øvelse i at kunne vurdere levnedsmidlers sammensætning,

1. forudsætninger for og øvelse i kosttilberedning og produktudvikling,

1. forudsætninger for at kunne foretage faglig begrundet vejledning og oplysning om levnedsmidler og kostsammensætning.

Indholdet er

1. Hovedgrupper af levnedsmidler: a. Geografisk/historisk oprindelse. b. Kemisk sammensætning. c. Forarbejdning og distribution, indflydelse på næringsværdi og kvalitet. d. Opbevaring og konservering, indflydelse på næringsværdi og kvalitet. e. Øvelse i kosttilberedning, herunder vurdering af ændringer ved tilberedning. f. Forbrug og ernæringsmæssig betydning, globalt som nationalt.

1. Enkelte og mindre grupper af levnedsmidler: a. Indhold af næringsstoffer. b. Forbrug og ernæringsmæssig betydning. c. Egenskaber, herunder smag. Øvelse i anvendelse.

1. Udvikling af produkter under hensyntagen til ernæringsmæssige, økonomiske og kulinariske krav. Forsøgsplanlægning.

1. Levnedsmiddellovgivning.

Om eksamen henvises der til § 50.

Kostvurdering og kostplanlægning. Formålet er, at de studerende

1. anvender allerede erhvervet viden på ernæringsområdet til at planlægge og organisere indsamling af data om enkeltpersoners og gruppers kost og kostvaner og til at bearbejde og vurdere de indsamlede data,

1. erhverver sig øvelse i selvstændigt at udarbejde kostplaner for private husholdninger og større kostenheder under hensyntagen til ernæringsmæssige, økonomiske, kulinariske, sociologiske og arbejdsøkonomiske krav.

Indholdet er

1. Kostundersøgelsernes metodik og øvelse i anvendelse af udvalgte metoder.

1. Kostberegningsmetoder og øvelse i anvendelse af udvalgte metoder.

1. Kostvurderingsmetodik.

1. Kostplanlægning for privathusholdninger og større kostenheder med praktiske øvelser.

1. Muligheder for ændring og forbedring af kost og kostvaner.

Om eksamen henvises der til § 50.

Diætetik. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om og forståelse af diæters anvendelse i sygdomsbehandlingen,

1. færdighed i diættilberedning,

1. forudsætninger for at kunne vejlede ved diætbehandling.

Indholdet er

1. Sygdomslære, hvor diæt udgør dele af behandlingen.

1. Planlægning og tilberedning af diæter.

1. Principper vedrørende vejledning i forbindelse med diætbehandling.

Om eksamen henvises der til § 50.

Madlavningslære. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. færdigheder i anvendelse af madlavningens grundprincipper,

1. færdighed i sammensætning af kost,

Indholdet er

1. Almindeligt anvendte madlavningsmetoder.

1. Komparativ madlavningsmetodik.

1. Kost- og måltidssammensætning.

Om eksamen henvises der til § 50.

Eksamen i de i §§ 46, 47, 48 og 49 omhandlede fag består af en skriftlig/praktisk prøve, der er fælles for seminarierne, og en mundtlig prøve. Ved den skriftlige del af den skriftlig/praktiske prøve gives der en kostvurderings- og/eller kostplanlægningsopgave. Der gives 2 dage til besvarelsen. Ved den praktiske del af den skriftlig/praktiske prøve udfører den studerende en opgave i tilknytning til den skriftlige kostvurderings- og/eller kostplanlægningsopgave. Der gives 2 timer til denne del af prøven. Ved den mundtlige prøve gives der to spørgsmål inden for de i fagene gennemgåede emneområder. Det tilstræbes i det omfang, det er muligt, at inddrage stof fra den skriftlig/praktiske prøve i eksaminationen. Der lægges ved eksaminationen vægt på, at den studerende dokumenterer dybtgående og alsidig indsigt i kostlære- og levnedsmiddelområdet.

Der gives to eksamenskarakterer, een for den skriftlig/praktiske prøve og en for den mundtlige prøve.

Bolig- og materialekundskab. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. indsigt i boligforhold i miljømæssig, funktionel, økonomisk og hygiejnisk sammenhæng,

1. viden - i funktionel, vedligeholdelsesmæssig og økonomisk sammenhæng - om materialer, herunder textiler, der anvendes i boliger og til beklædning,

1. færdighed i rengøring og vedligeholdelse af materialer og lokaler,

1. forudsætninger for at kunne vejlede husstande og institutioner med hensyn til valg af materialer.

Indholdet er

1. Boligmiljø, bolighygiejne, boligbyggeri og dets organisation samt planer for familieboliger og institutioner.

1. Boligog beklædningsmaterialer. Typer, sammensætninger, egenskaber, funktioner, anvendelsesområder, økonomi ved anskaffelse og brug, vedligeholdelse m.m.

1. Rengørings- og vedligeholdelsesmetoder.

1. Farvelære og belysning.

Om eksamen henvises der til § 55.

Fysik med redskabs- og maskinlære. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. indsigt i de dele af fysikken, der ligger til grund for konstruktion og anvendelse af husholdningsteknisk materiel,

1. færdighed i at anvende husholdningstekniske maskiner og redskaber,

1. forudsætninger for at kunne vurdere husholdningstekniske maskiner og redskaber med henblik på at kunne vejlede ved anskaffelse og brug.

Indholdet er

1. Hovedtyper af husholdningsteknisk materiel: a. Tilhørende varmelære, ellære, mekanik og/eller strålingsteori. b. Konstruktionsprincipper. c. Egenskaber og anvendelse. d. Afprøvningsmetodik, litteratur vedrørende forsknings- og afprøvningsresultater.

1. Øvelse i anvendelse og vurdering af repræsentative maskiner og redskaber.

Om eksamen henvises der til § 55.

Arbejdsøkonomi. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. indsigt i principper for planlægning og rationalisering af arbejdsfunktioner i husholdninger og institutioner,

1. forudsætninger for og færdighed i at kunne organisere praktisk arbejde i husholdninger og institutioner.

Indholdet er

1. Arbejdsprocesser i husholdninger og institutioner og midler til forenkling af arbejdsprocesser.

1. Planlægningsmetodik, herunder ressourceovervejelser og resultatvurderinger.

1. Arbejdsstudieteknik.

1. Investerings- og driftsomkostninger.

1. Arbejdsmiljø, herunder sikkerhed på arbejdspladsen og samarbejde.

Om eksamen henvises der til § 55.

Ergonomi. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. viden om elementære ergonomiske begreber,

1. forståelse af sammenhængen mellem hensigtsmæssige arbejdsfunktioner og fysisk velvære,

1. forudsætninger for at kunne vejlede ved ergonomisk hensigtsmæssig udformning og anvendelse af redskaber, maskiner og arbejdspladser.

Indholdet er

1. Bevægeapparatets opbygning og funktion.

1. Arbejdsstillinger og -bevægelser,

1. Redskabsog maskinudformning.

1. Rumklima, belysning og støj.

1. Arbejdspladsens udformning.

Om eksamen henvises der til § 55.

Eksamen i de i §§ 51, 52, 53 og 54 omhandlede fag består af en skriftlig prøve, der er fælles for seminarierne, og en praktisk/mundtlig prøve. Ved den skriftlige prøve gives en eller to opgaver, der omfatter stof fra de omhandlede fag. Der gives 3-5 dage til den skriftlige besvarelse. Ved den praktiske del af den praktisk/mundtlige prøve viser den studerende anvendelse af den erhvervede viden på fagområdet. Ved den mundtlige del af den praktisk/mundtlige prøve kommenteres og uddybes besvarelsen af den praktiske opgave. Det tilstræbes, i det omfang det er muligt, at inddrage stof fra den skriftlige prøve i den praktisk/mundtlige prøve, hvis varighed er 30-45 minutter.

Der gives en eksamenskarakter for den skriftlige prøve og en eksamenskarakter for den praktisk/mundtlige prøve. Supplerende emner i henhold til lov om uddannelse af husholdningslærere § 5, stk. 1, nr. 4.

Statistik. Formålet er, at de studerende erhverver sig viden om statistikkens grundbegreber med henblik på anvendelse ved undersøgelser af økonomisk og teknisk natur.

Indholdet er følgende afsnit af den beskrivende og analyserende statistik: De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. Niveau- og spredningsmål.

1. Grafiske fremstillingsmetoder.

1. Sandsynlighedsberegninger.

1. Normal- og binomialfordeling.

1. Stikprøveudtagning.

Databehandling. Formålet er, at de studerende erhverver sig elementær viden om databehandling specielt med henblik på anvendelse af eksisterende edb-programmer til forskellige undersøgelser.

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. Fordele og begrænsninger ved databehandling.

1. Datamaskinens opbygning.

1. Problemformulering og algoritmer.

1. Omtale af et enkelt programmeringssprog.

1. Gennemgang af et eksisterende edb-program til forskellige undersøgelser.

1. Demonstration og anvendelse af programmer.

Studieteknik. Formålet er, at de studerende sættes i stand til mest hensigtsmæssigt at udnytte deres studiemuligheder.

Indholdet er Undervisningen tager sit udgangspunkt i de studerendes egen studiesituation. De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. Studiets formål, indhold og arbejdsformer.

1. Studiesituation og arbejdsvaner.

1. Læse- og notatteknik.

1. Indlæringspsykologiske problemer belyst i hovedtræk.

1. Biblioteksorientering.

Audiovisuel undervisningsteknik. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. indsigt i at betjene audiovisuelt apparatur,

1. færdighed i at fremstille materialer til brug ved undervisning, vejledning og oplysning.

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. Orientering om auditiv og visuel optagelse og gengivelse.

1. Opstilling og betjening af forskelligt apparatur.

1. Fremstilling af forskellige materialer til brug ved undervisning, vejledning og oplysning.

1. Orientering om fremskaffelse af materialer til brug ved undervisning, vejledning og oplysning.

Erhvervs- og uddannelsesorientering. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig indsigt i arbejdsmarkeds- og arbejdspladsforhold,

1. orienteres om efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. Almene erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. De vigtigste erhverv og uddannelser. Samfundsudviklingens indflydelse herpå.

1. Husholdningslærerens arbejdsområder og arbejdsforhold.

1. Husholdningslærerens efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Dansk, skriftlig og mundtlig fremførelse. Formålet er, at de studerende erhverver sig 2 færdighed i skriftlig og mundtlig kommunikation.

1. forståelse af værdien af en tilgængelig meddelelsesform,

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne.

1. Taleteknik og stemmebrug.

1. Konference- og mødeledelse.

1. Udarbejdelse af forskelligt skriftligt materiale, herunder blandt andet opskrifter.

Kulturorientering. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. kendskab til forskellige kulturer og samfundsstrukturer,

1. forståelse af kultursystemers betydning for menneskers levevis.

Indholdet er De studerende orienteres om litteratur og andre hjælpemidler, der kan anvendes til uddybning af emneområderne. Praktikantvirksomhed i henhold til lov om uddannelse af husholdningslærere § 5, stk. 1, nr. 5.

1. Kulturhistorie, indføring i forskellige perioder af kulturhistorien.

1. Kulturgeografi med vægt på emner, der vedrører ernæring.

1. Madkultur. Spise- og drikkevaner.

Pratikantvirksomhed. Formålet er, at de studerende erhverver sig

1. praktiske arbejdserfaringer,

1. indsigt i samarbejdsforhold og arbejdstilrettelæggelse i givne arbejdssituationer.

Indholdet er, at de studerende i en periode på ikke over 8 uger følger arbejdet på et eller flere praktikantsteder. Praktikantstederne kan være undervisningsinstitutioner, forskningsinstitutioner, husholdnings- og forbrugerorganisationer, erhvervsvirksomheder, sundheds- og socialinstitutioner m.v. Valg af praktikantsted(er) for de enkelte studerende sker under hensyntagen til, at praktikantstedets virksomhed så vidt muligt skal have betydning for den studerendes specialearbejde.

Hvert praktikantsted giver den studerende attestation for dennes deltagelse i praktikantvirksomheden.

Direktoratet kan fastsætte nærmere regler for praktikantvirksomheden. Det selvstændige speciale i henhold til lov om uddannelse af husholdningslærere § 5, stk. 1, nr. 6.

Det selvstændige speciale. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig dyberegående viden om et selvvalgt emne, en selvvalgt emnekreds eller faglig problemstilling,

1. trænes i at finde og vurdere litteratur af betydning for et selvstændigt større arbejde,

1. viser, at de selvstændigt kan planlægge og gennemføre et arbejde af større omfang,

1. viser, at de gennem metodisk arbejde kan anvende og selvstændigt udbygge den viden, de har tilegnet sig i uddannelsen,

1. trænes i pålideligt at beskrive et arbejdsforløb, at udarbejde rapport med vurdering af arbejdserfaringer og resultater og uddrage konklusion og resumee,

1. trænes i skriftligt og mundtligt at formidle faglige arbejdsresultater på en nøgtern og forståelig måde.

Indholdet er arbejde med et emne, en emnekreds eller en faglig problemstilling med hovedvægt på et af husholdningslæreruddannelsens faglige hovedområder, jf. § 2, nr. 1, b.-d., inden for et af følgende fire specialeområder:

1. Undervisning, jf. § 65.

1. Vejledning og oplysning, jf. § 66.

1. Informationsspredning, jf. § 67.

1. Forsøgs- og undersøgelsesarbejde, jf. § 68.

Inden den 1. november eller den 15. april i 5. semester giver de studerende seminariet oplysning om, hvilket specialeområde der er valgt.

Specialearbejdet kan udføres individuelt eller i mindre grupper. Arbejdet afsluttes med afleveringen af en afhandling af et omfang på normalt 40-60 sider. Afhandlingen afleveres senest den 1. juni eller den 15. december i 6. semester i 5 eksemplarer.

Bedømmelsen af specialeafhandlingen foretages af en lærer i et af de i § 2, nr. 1, a., omhandlede fag og en lærer i det af de i § 2, nr. 1, b.-d., nævnte fag eller fagområder, som den studerende har valgt speciale i. Rektor udpeger de pågældende lærere. Endvidere medvirker en censor i bedømmelsen.

Inden bedømmelsen afgives, drøftes de enkelte studerendes specialer i et møde. I mødet deltager indtil 5 studerende, der har udarbejdet speciale inden for samme område, jf. stk. 2, nr. 1-4, og de lærere og censorer, der deltager i bedømmelsen af de pågældende specialer. På grundlag af samtalen afgør lærere og censor, om bedømmelsen af afhandlingen opretholdes. Bedømmelsen afgives i formen godkendt eller ikke godkendt og ledsages af en skriftlig begrundelse.

En studerende, hvis afhandling ikke godkendes, kan vælge at indlevere en revideret afhandling inden 15. august eller 1. februar i 7. semester eller gå specialesemestret om efter 7. semester. En studerende kan højst få en specialeafhandling bedømt tre gange.

På grundlag af indstilling fra det faglige udvalg vedrørende det selvstændige speciale og praktikantvirksomheden udarbejder seminarierne en vejledning om specialearbejdet indeholdende praktiske oplysninger om arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Speciale i undervisning. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig dyberegående viden om pædagogiske forskningsresultater af betydning for beskæftigelsen med det valgte speciale,

1. supplerer allerede erhvervet viden inden for det pædagogisk/psykologiske fagområde,

1. anvender og udbygger allerede erhvervet viden om det valgte faglige emne,

1. erhverver sig erfaringer i at udvikle og udarbejde undervisningsplaner og/eller undervisningsmidler for valgte elevgrupper.

Indholdet er

1. Studium, vurdering og karakteristik af den/de valgte elevgruppe(r).

1. Undervisningsmål og indlæringsmetodiske overvejelser.

1. Fagdidaktisk bearbejdelse af det valgte emne med henblik på anvendelse i et undervisningsforløb for den/de valgte elevgruppe(r).

1. Didaktisk, metodologisk udarbejdelse af forslag til undervisningsplaner og/eller udarbejdelse af udkast til undervisningsmidler.

Speciale i vejledning og oplysning. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig dyberegående viden om pædagogisk/psykologiske forskningsresultater af betydning for beskæftigelsen med det valgte speciale.

1. anvender og udbygger allerede erhvervet viden om det valgte faglige emne,

1. erhverver sig erfaringer i udvikling og planlægning af vejlednings- og/eller oplysningsvirksomhed under hensyntagen til den valgte gruppes særlige forhold og behov.

Indholdet er

1. Situationsanalyse, studium og vurdering af anvendelige didaktiske metoder, kommunikationsveje og undervisningsmidler.

1. Fagdidaktisk bearbejdelse af det valgte faglige emne med henblik på anvendelse ved vejledning og oplysning over for den valgte gruppe.

1. Udarbejdelse af et eller flere vejlednings- eller oplysningsprogrammer. Detailplanlægning og eventuel gennemførelse af aktivitetsforslag.

Speciale i informationsspredning. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig dyberegående viden om medieforskningens resultater om direkte og indirekte information,

1. udbygger allerede erhvervet viden om det valgte faglige emne,

1. udbygger allerede erhvervet viden om befolkningsgruppers adfærdsmønstre og konsumentadfærdens basisfaktorer,

1. erhverver sig erfaringer i udarbejdelse af fagligt informationsmateriale.

Indholdet er

1. Studium og vurdering af informationsformer, -veje, -midler og -medier anvendelige til bestemte formål enten på befolkningen som helhed eller på udvalgte grupper af konsumenter.

1. Studium og vurdering af begrebet påvirkning ud fra pædagogiske, psykologiske og didaktiske synsvinkler.

1. Bearbejdelse af det valgte faglige emne med henblik på at informere den udvalgte gruppe.

1. Udarbejdelse af forslag til en eller flere former for information om det valgte emne, herunder overvejelser over, hvorledes informationens indhold - kvantitativt og kvalitativt - vil blive modtaget og anerkendt.

Speciale i forsøgs- og undersøgelsesarbejde. Formålet er, at de studerende

1. erhverver sig dyberegående viden om forsøgs- og undersøgelsesmetodik,

1. udbygger og anvender allerede erhvervet faglig viden af betydning for beskæftigelsen med det valgte speciale,

1. erhverver sig erfaringer i at tilrettelægge og gennemføre forsøg eller undersøgelser og formidle de fremkomne resultater.

Indholdet er

1. Studium og vurdering af litteratur om det valgte emne.

1. Forsøgets/undersøgelsens baggrund. Opstilling af detaljeret målbeskrivelse, herunder formulering af hypoteser.

1. Udarbejdelse af forsøgsplan/undersøgelsesplan og metodik.

1. Gennemførelse af forsøget/undersøgelsen.

1. Statistisk behandling af resultaterne, vurdering.

1. Udarbejdelse af rapport med konklusion, herunder vurdering af undersøgelsesresultatets anvendelighed.

1. Forslag til undersøgelsesresultatets eventuelle udbredelse.

Særlige bestemmelser.

Særlige bestemmelser.

Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v. kan tillade midlertidige afvigelser fra nærmere angivne bestemmelser i bekendtgørelsen som led i forsøg med uddannelsen. Sådan tilladelse kan kun gives på grundlag af en samlet forsøgsplan, som anbefales af seminariets fællesudvalg, og hvori forsøgets formål og forventede varighed angives. Der indsendes beretning til direktoratet over samtlige forsøg.

Direktoratet forestår udsendelse og ajourføring af en undervisningsvejledning for seminarierne.

Klage

Klage

Klager over rektors afgørelser efter denne bekendtgørelse indsendes til Undervisningsministeriet, Direktoratet for Folkeskolen og Seminarier m.v., gennem rektor.

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktoratets afgørelser vedrørende denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser om lærernes tjenstlige forpligtelser, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1987.

Bekendtgørelse nr. 488 af 17. september 1974 om uddannelse af husholdningslærere ophæves.

Undervisningsministeriet, den 10. april 1987, den 10. april 1987

/HELGE THOMSEN Ida Dybdal/