Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar
BEK nr 215 af 13/04/1987
§ 1
Efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 1, reguleres de i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb med samme procent, som ugelønnen for april kvartal er steget i forhold til april kvartal 1983. Reguleringen har virkning fra den følgende 1. april. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal, ganget med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Den gennemsnitlige timeløn i april kvartal 1983 var 6.398 øre og april kvartal 1986 7.359 øre, og det sædvanlige ugentlige antal arbejdstimer var 40 i begge kvartaler.
§ 2
Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. april 1987-31. marts 1988, gælder følgende:
- De i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb udgør henholdsvis 120 kr. og 60 kr.
- Det i lovens § 3, 3. pkt., nævnte beløb udgør 17.500 kr.
- Det i lovens § 4 stk. 1, 3. pkt., nævnte beløb udgør 230.000 kr.
- Det i lovens § 4, stk. 1, 5. pkt., nævnte beløb udgør 276.000 kr.
- Det i lovens § 7, stk. 3, nævnte beløb udgør 402.500 kr.
- Det i lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb udgør 259.000 kr.
§ 3
Bekendtgørelse nr. 85 af 23. februar 1987 om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 15, stk. 2, i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, meddeles:
Justitsministeriet, den 13. april 1987, den 13. april 1987
/ERIK NINN-HANSEN Walsted Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987