TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om hjortehold (* 1) (Hjorteloven)

DanmarkdocType.LOVH1987

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LOV nr 224 af 22/04/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Loven omfatter alle indhegninger med hjortedyr. Stk. 2. Hjortedyr i zoologiske haver, dyreparker og lignende, der kræver politiets tilladelse efter lov om værn for dyr, er ikke omfattet af loven.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En indhegning med hjortedyr skal af ejeren anmeldes til registrering senest 2 måneder efter, at dyrene er indsat i indhegningen. Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om registrering, herunder om gebyr for registreringen.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. En indhegning med hjortedyr kan registreres som hjortefarm, hvis

  1. hjortedyrene udelukkende holdes med henblik på erhvervsmæssig kødproduktion eller salg af avlsdyr,
  2. det indhegnede areal er på mindst 1 ha,
  3. alle dyrene er mærket ved ejerens foranstaltning,
  4. dyrene er forsvarligt indhegnet og
  5. indhegningen er indrettet med en godkendt aflivningsfold. Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om mærkning af hjortedyr og om hegning. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om indberetning af undslupne hjortedyr.
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. I indhegninger med hjortedyr må kun indsættes og holdes krondyr og dådyr. Stk. 2. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde tillade hold af hjortedyr af andre arter end krondyr og dådyr og af krydsninger af krondyr med andre arter. Stk. 3. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel af krondyr, herunder også sæd og embryoer, af stammer, der genetisk afviger fra den danske stamme.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Hjortedyr i en hjortefarm betragtes som husdyr. Stk. 2. Hjortedyr, der undslipper fra en hjortefarm, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Stk. 3. Hjortedyr, der undslipper fra andre indhegninger, betragtes som vildtlevende. Stk. 4. Afkom, der følger et undsluppet moderdyr, er underkastet de bestemmelser, der gælder for moderdyret.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. På en ejendom, hvor der findes en indhegning med hjortedyr, må vildtlevende individer af den art hjortedyr, der holdes i indhegningen, ikke jages inden for en afstand af 300 m fra indhegningen. Stk. 2. Hjortedyr i en hjortefarm må alene aflives af ejeren, dennes personale eller af en dertil af Landbrugsministeriet autoriseret eller bemyndiget person.

§ 7

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte vilkår for udførsel af hjortedyr fra indhegninger.

§ 8

§ 8. Til kontrol med overholdelsen af loven og regler fastsat efter loven har tilsynsmyndigheden, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentligt og privat ejede indhegninger med hjortedyr.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 4, stk. 1, § 6 og § 11, stk. 1 og 2, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

selskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. ( 1) Stk. 2. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget senest 3 år efter denne lovs ikrafttræden.

regnskab
§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Indhegninger, hvori hjortedyr er indsat før lovens ikrafttræden, skal af ejeren anmeldes til registrering inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Indhegninger, hvori der ved lovens ikrafttræden holdes hjortedyr af andre arter end krondyr og dådyr eller krydsninger af krondyr med andre arter, skal anmeldes til registrering inden 4 uger efter lovens ikrafttræden. Dyrene skal aflives, sælges eller udføres inden et år efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 2.

§ 12

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph (Hjorteloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 22. april 1987, den 22. april 1987 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
18. april 2007