Bekendtgørelse om regler for valg til de styrende organer ved højere uddannelsesinstitutioner

Rektor drager omsorg for nedsættelse af valgudvalg. Der skal nedsættes et valgudvalg for institutionen som helhed, og der kan yderligere nedsættes valgudvalg for afgrænsede dele af institutionen.

Der skal af rektor stilles fornøden administrativ bistand til rådighed for valgudvalg.

Konsistorium træffer bestemmelse om antallet af valgudvalg og om disses sammensætning og opgaver.

Konsistorium kan inden for rammerne af gældende bestemmelser fastsætte nærmere regler om valgets afholdelse og om fastsættelse af de fornødne frister eller kan helt eller delvis overlade fastsættelsen heraf til valgudvalget.

Valgudvalget forestår valgets tilrettelæggelse og afholdelse og påser, at reglerne herfor overholdes.

Valgudvalget bekendtgør oplysninger om frister og fremgangsmåde ved opslag eller i institutionens officielle meddelelsesblad eller på anden hensigtsmæssig måde.

Valgudvalget udarbejder over de valgberettigede, valglister, som skal fremlægges til eftersyn, således at indsigelse kan fremsættes. Der fastsættes frister for listernes fremlæggelse og for indsigelsesperioden. Fristerne fastsættes således, at det i passende tid før udløbet af den i § 21, stk. 2, omhandlede 30-dages frist er klart, hvor mange valgberettigede der er i hver valggruppe inden for hvert valgområde. Efter udløbet af indsigelsesperioden kan ingen kræve ændringer i listerne, men valgudvalget skal, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl, som man måtte blive opmærksom på.

Anmeldelse af kandidatopstillinger til flertalsvalg og kandidatlister til forholdstalsvalg skal være valgudvalget i hænde inden udløbet af en fastsat frist. Inden 7 hverdage, bortset fra lørdag, efter udløbet af fristen skal valgudvalget bekendtgøre anmeldelserne, herunder navnene på stillerne. Der fastsættes ligeledes en frist for anmeldelse af liste- og valgforbund. Denne frist kan ikke være kortere end 2 hverdage, bortset fra lørdag, efter bekendtgørelsen af de anmeldte lister.

Indsigelse mod anmeldelserne skal fremsættes skriftligt over for valgudvalget inden udløbet af en herfor fastsat frist.

Alle valg er hemmelige og skriftlige. De kan enten foregå som brevstemmevalg eller som valgbordsvalg.

Det kan besluttes, at der forud for valget udsendes valgkort til vælgerne.

Valgudvalget afgør, om stemmesedler er gyldige. En stemmeseddel er ugyldig, 1. når det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken enkeltperson eller kandidatliste den valgberettigede har villet give sin stemme, 2. når beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at den ikke er udleveret af valgudvalget, 3. når der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller det overhovedet ved en behandling, udover den af afstemningen følgende, findes forsætligt af den valgberettigede at være givet stemmesedlen et særpræg, og 4. når ved brevafstemning den returkuvert, der indeholder stemmesedlen, ikke er den af valgudvalget fremsendte, eller den indeholder andet end stemmesedler eller er givet et særpræg.

Såfremt der ved forholdstalsvalg kan være tvivl om, hvilken kandidat en valgberettiget har ønsket at give sin stemme inden for en kandidatliste, betragtes stemmen som afgivet på listen, hvis det er utvivlsomt, at den pågældende har ønsket at lægge sin stemme inden for denne.

Er der af en valggruppe inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater, end der skal vælges, bortfalder afstemningen.

Såfremt alle de opstillede kandidater er opstillet på samme liste, og opstillingen ikke er sideordnet, bortfalder afstemningen ligeledes. De opstillede kandidater betragtes da som valgt i den rækkefølge, de er opført. De ikke-valgte er suppleanter i den anførte rækkefølge.

Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal af heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere eller tekniske og administrative medarbejdere, foranstalter valgudvalget umiddelbart efter valgets afholdelse og inden dets offentliggørelse lodtrækning mellem gruppens ikke-valgte valgberettigede i valgområdet om, hvem der skal indtræde i vedkommende kollegiale organ, samt om hvem der skal være suppleanter, idet valgudvalget træffer bestemmelse om antallet af disse.

Efter valgets afholdelse bekendtgør valgudvalget resultatet heraf.

Valgudvalget drager omsorg for, at oplysninger om de væsentligste forhold vedrørende valget opbevares, herunder oplysninger om: 1. Antallet af indleverede kandidatanmeldelser, 2. navnene på de opstillede, 3. oplysning om liste- og valgforbund, 4. antallet af stemmesedler, der er tilvejebragt til brug for valget, 5. antallet af gyldige stemmer, 6. antallet af ugyldige stemmer med anførelse af de grunde, der førte til ugyldighed, og 7. valgets endelige opgørelse.

Efter valgets afslutning overgiver valgudvalget det materiale, der er nævnt i stk. 1, til rektor.

En valgberettiget, som ønsker at indgive klage i anledning af et afholdt valg, skal inden 6 hverdage, bortset fra lørdag, efter valgresultatets bekendtgørelse indgive klagen skriftligt til valgudvalget. Hvis dette ikke mener at kunne give klageren medhold, sender det klagen til rektor med sine bemærkninger. Hvis heller ikke rektor kan give klageren medhold, indsendes sagen af denne til Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser til afgørelse.

Hvis der gives en klager medhold, og denne afgørelse direkte berører andre valgberettigede, skal disse underrettes om afgørelsen og om, at de kan klage herover inden 6 hverdage, bortset fra lørdag, efter afsendelsen af meddelelsen. Uanset hvilken instans der har truffet afgørelsen, skal klagen indsendes til valgudvalget, der skal drage omsorg for, at den videresendes til den instans, der kan ændre den trufne afgørelse.

Er ingen klage modtaget ved fristens udløb, tilintetgøres stemmesedlerne. Er klage modtaget, må stemmesedlerne ikke tilintetgøres, før sagen er endeligt afgjort. II. Valggrupper og valgberettigelse, valgområder og valgmåder samt valgets opgørelse. a. Valggrupper og valgberettigelse.

Der foretages en opdeling i 4 valggrupper: 1. Lærere og videnskabelige medarbejdere med afsluttet eksamen fra en højere uddannelsesinstitution eller tilsvarende uddannelse, der af institutionen er ansat i heltidsstillinger. 2. Eksterne lektorer. Deltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere i øvrigt med afsluttet eksamen fra en højere uddannelsesinstitution eller tilsvarende uddannelse, for så vidt de er ansat med mindst 100 timer pr. semester. 3. Teknisk og administrativt personale, der af institutionen er ansat med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer. 4. Studerende, der er indskrevet ved institutionen med henblik på et samlet uddannelsesforløb.

Personer, der den første i den måned, hvori der udskrives valg, og tillige på det tidspunkt, hvor valget afholdes, falder ind under en af de i § 14 nævnte grupper, er stemmeberettigede og valgbare, hvis de er optaget på valglisten. De stemmeberettigede og valgbare betegnes nedenfor som valgberettigede.

Til konsistorium og de råd, der er omtalt i styrelseslovens §§ 11 og 12, kan der vælges repræsentanter for alle valggrupper. Opstilles der ingen repræsentanter for valggruppe 2, besættes gruppens mandater af valggruppe 1, jf. § 17.

Til studienævn vælges repræsentanter for valggruppe 1 og 2 under eet. Herudover vælges repræsentanter for valggruppe 4.

Til institutråd vælges repræsentanter for valggruppe 2, 3 og 4 i overensstemmelse med de herom for de enkelte institutter fastsatte bestemmelser.

Til konsistorium og de råd, der er nævnt i styrelseslovens §§ 11 og 12, vælges repræsentanter for valggruppe 1 og 3 for tre år ad gangen. Dog vælges de repræsentanter for valggruppe 1, der indtræder i valggruppe 2's mandater, jf. § 16, stk. 1, kun for eet år. Repræsentanter for valggruppe 2 og 4 vælges for eet år ad gangen.

Ved valg til institutråd vælges repræsentanter for valggruppe 2, 3 og 4 for de i statutten fastsatte perioder.

Ved valg til studienævn vælges repræsentanter for valggruppe 1, 2 og 4 for eet år ad gangen.

Valgberettigelse kan kun gøres gældende inden for een valggruppe. Personer, der opfylder betingelserne for at indgå i flere valggrupper, må inden for en frist og på en måde, der fastsættes af valgudvalget, meddele, inden for hvilken gruppe de vil udøve deres valgberettigelse. Afgives sådan meddelelse ikke, træffer valgudvalget afgørelse. b. Valgområder.

Ved et valgområde forstås et område, inden for hvilket de valgberettigede i hver valggruppe vælger deres repræsentanter til et kollegialt organ.

Medmindre anden beslutning tages, jf. stk. 2, er valgområderne de i statutten eller de i henhold til denne fastlagte områder for de kollegiale organer.

Repræsentanterne for de enkelte valggrupper i konsistorium og de i styrelseslovens §§ 11 og 12 nævnte råd kan for deres område, herunder for studienævn og institutråd, for det enkelte valg træffe beslutning om, at valgområdet skal opdeles i mindre valgområder (repræsentationsområder). Beslutningen træffes på et møde, hvortil alle repræsentanter for valggruppen i det pågældende organ er indkaldt.

Beslutningen meddeles på et lovligt indvarslet møde i vedkommende organ inden en herfor fastsat frist, som skal ligge mindst 60 dage forud for valgets afholdelse. Valgudvalget skal umiddelbart herefter underrettes om beslutningen og skal drage omsorg for, at den offentliggøres senest 50 dage forud for valgets afholdelse.

Er der i henhold til § 20 truffet beslutning om opdeling af valgområdet i flere mindre områder, kan beslutningen kræves ændret af en af repræsentanterne eller et antal valgberettigede svarende til en fjerdedel af antallet af valgberettigede for hvert mandat. Valget skal i så fald afholdes uden opdeling i repræsentationsområder og som forholdstalsvalg, jf. §§ 23 og 24.

Krav i henhold til stk. 1 skal senest 30 dage før valgets afholdelse indgives skriftligt til rektor eller efter dennes bemyndigelse til valgudvalget af enten en af repræsentanterne eller af 5 valgberettigede ledsaget af personlige underskrifter fra det fornødne antal personer.

Valgberettigelse til et kollegialt organ kan kun gøres gældende inden for eet valgområde. Personer, der opfylder betingelserne for at udøve valgberettigelse inden for flere områder, må inden for den frist og på den måde, der er nævnt i § 18, meddele valgudvalget, hvor de vil udøve valgretten. Afgives sådan meddelelse ikke, træffer valgudvalget afgørelse. c. Valgmåder.

Valg til konsistorium foregår altid som forholdstalsvalg. Til de øvrige organer foregår valget ligeledes som forholdstalsvalg; dog kan repræsentanterne for de enkelte valggrupper i de i styrelseslovens §§ 11 og 12 nævnte råd for deres område, herunder studienævn og institutråd, træffe beslutning om, at valget skal afholdes som flertalsvalg mellem enkeltpersoner med personlige suppleanter.

Bestemmelserne i § 20, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på beslutninger om afholdelse af flertalsvalg.

Uanset om der i henhold til § 23 er truffet beslutning om afholdelse af flertalsvalg, afholdes valget som forholdstalsvalg, hvis krav herom fremsættes af een af repræsentanterne, jf. § 23, stk. 1, eller et antal valgberettigede svarende til en fjerdedel af antallet af valgberettigede for hvert mandat. Bestemmelsen i § 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Den, der ønsker at opstille ved flertalsvalg, skal meddele dette til valgudvalget tillige med navnet på mindst een suppleant inden for en af valgudvalget fastsat frist. Opstilles flere suppleanter, skal deres rækkefølge angives.

Anmeldelserne skal foreligge skriftligt og skal være underskrevet af såvel kandidater som suppleant(er), som herved med bindende virkning erklærer sig villige til at modtage valg. Anmeldelser skal ligeledes være bindende underskrevet af et af konsistorium nærmere fastsat antal stillere blandt de øvrige valgberettigede inden for valggruppen og valgområdet. Ingen kan være stiller for mere end een kandidat ved valg til samme kollegiale organ.

Kandidaterne kan til valgudvalget anmelde et fagligt eller andet tilhørsforhold, der anføres på stemmesedlen.

Ingen kan opstille både som kandidat og suppleant ved valg til samme kollegiale organ.

Ved forholdstalsvalg skal kandidatlister indgives til valgudvalget underskrevet af kandidaterne, som herved med bindende virkning erklærer sig villige til at modtage valg. Anmeldelserne skal ligeledes være bindende underskrevet af et af konsistorium fastsat antal stillere blandt de valgberettigede inden for valggruppen og valgområdet. Ingen kan være stiller for mere end een kandidatliste ved valg til samme kollegiale organ. En kandidat kan være stiller for den liste, hvorpå han selv er opstillet.

En liste kan indeholde færre navne end det antal kandidater, der skal vælges, men bør dog så vidt muligt omfatte mere end een kandidat, og det bør i det hele tilstræbes, at der er så mange opstillet på en liste, at listen selv kan stille suppleanter, således at antallet af suppleringsvalg, jf. § 34, begrænses mest muligt. En liste kan ikke indeholde flere navne end det dobbelte af det antal, der skal vælges. Der kan dog altid opstilles indtil 10 kandidater.

Ingen kandidat kan være opstillet på mere end een liste til samme kollegiale organ.

Såfremt det ikke direkte af listen fremgår, at kandidaterne er opstillet sideordnet, betragtes de som opstillet i den rækkefølge, hvori de er opført på listen.

Ved forholdstalsvalg kan der indgås listeforbund mellem lister og valgforbund mellem lister og listeforbund og mellem listeforbund. Indgåelse af liste- og valgforbund forudsætter, at alle de af listerne omfattede kandidater over for valgudvalget skriftligt har tiltrådt dette. d. Valgets opgørelse.

1. Flertalsvalg.

Flertalsvalg mellem enkeltpersoner, jf. § 25, opgøres således, at de kandidater, der har opnået højst stemmetal, erklæres for valgte efter faldende stemmetal, indtil det antal kandidater, der skal vælges, er fundet. Såfremt to eller flere kandidater har opnået samme stemmetal, og ikke begge eller alle kan erklæres for valgte, foretager valgudvalgets formand i et udvalgsmøde lodtrækning mellem disse kandidater.

1. Forholdstalsvalg.

Forholdstalsvalg mellem lister opgøres således, at det først bestemmes, hvor mange mandater der er tilfaldet hver kandidatliste. Har valgforbund eller listeforbund, der ikke er led i valgforbund, været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, imellem hvilke valgforbund, henholdsvis listeforbund er indgået. Det for hver kandidatliste, valgforbund eller listeforbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3, 4, 5 osv., indtil hvert stemmetal er delt så mange gange, som svarer til det antal mandater, der i det højeste kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste, valgforbund eller listeforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgforbund eller listeforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver den liste eller det valgforbund (listeforbund), den er tilfaldet, ret til mandat nr. to og så fremdeles, indtil det antal mandater, der skal besættes, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister og valgforbund (listeforbund). Har flere opnået samme kvotient og kan ikke alle opnå valg, fordeles det eller de resterende mandater ved lodtrækning. Lodtrækningen foretages af valgudvalgets formand i et udvalgsmøde.

Fordelingen af de mandater, som er tilfaldet et valgforbunds kandidatlister og listeforbund, eller som er tilfaldet et listeforbunds kandidatlister, sker efter samme regler som anført i stk. 1.

Ved opgørelse af, hvilke af en listes kandidater der kan anses for valgte, sondres mellem listestemmer og personlige stemmer. Har vælgeren alene sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for listebetegnelsen for den liste, denne tilhører, anses stemmeafgivelsen for personlig.

Såfremt det ikke af listen fremgår, at kandidaterne er opstillet sideordnet, foretages opgørelsen af, hvem der er valgt på listen således: Antallet af personlige stemmer inden for hver liste sammenlægges med antallet af listestemmer, og summen divideres med et tal, der er een højere end det antal mandater, der er tilfaldet listen. Det fremkomne tal forhøjes til det nærmeste hele tal, og dette betegnes som fordelingstallet for den pågældende liste. Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den som nr. et på listen opførte kandidat, lægges herefter et så stort antal af listestemmerne, at fordelingstallet nås. De listestemmer, der bliver tilovers, lægges derpå til de personlige stemmer, som nr. to på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori deres navne er opført på listen. Når alle listestemmer på denne måde er fordelt på listens kandidater, erklæres de kandidater, der har opnået fordelingstallet eller som ved personlige stemmer har opnået et antal, der er lig med eller større end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen.

Opnås det ikke på denne måde at få udpeget alle de medlemmer, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal og kan kun een opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på listen, for valgt.

De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter for de valgte af samme liste i rækkefølge efter reglerne i stk. 2. Er kandidatlisten udtømt, tages suppleanter fra eventuelle listeforbund, men ikke valgforbund, efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 2 eller, hvis vedkommende liste har sideordnet opstilling, efter reglerne i § 32.

Er en kandidatliste anmeldt med sideordnet opstilling, foretages opgørelsen af, hvem der er valgt, kun på grundlag af opnåede personlige stemmer.

Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og kan de ikke begge eller alle opnå valg, afgøres rækkefølgen for de pågældende ved lodtrækning, som foretages af valgudvalgets formand i et udvalgsmøde.

Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandidaterne for valgt i det antal, som listen ifølge § 29 er berettiget til. De ikke-valgte kandidater anses som suppleanter efter samme opgørelsesmetode. Er kandidatlisten udtømt, udtages suppleanter efter reglen i § 31, stk. 3, sidste pkt.

Skal der for en kandidatliste vælges flere medlemmer end det antal kandidater, der findes opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, med hvilken den udtømte liste evt. har anmeldt listeforbund. Hvis den udtømte liste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder overskydende mandater de øvrige lister efter reglerne i § 29. Såfremt den udtømte kandidatliste ikke står i listeforbund med andre lister, overføres overskydende mandater efter tilsvarende regler til den eller de kandidatlister eller listeforbund, med hvilke kandidatlisten evt. står i valgforbund. Såfremt der er tilfaldet et listeforbund flere mandater end det antal kandidater, der findes opført på de til listeforbundet hørende kandidatlister, overføres det eller de overskydende mandater til de listeforbund eller, de kandidatlister, med hvilke det udtømte listeforbund evt. står i valgforbund, efter tilsvarende regler. Såfremt en kandidatliste, et listeforbund eller valgforbund er udtømt efter ovenstående regler, overføres mandaterne til den af de øvrige kandidatlister, listeforbund eller valgforbund, der har nærmest krav herpå efter § 29. III. Suppleringsvalg.

Indtræder der under valgperioden vakance i et kollegialt organ, og er der ikke ved det ordinære valg valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at vedkommende kollegiale organ kan være fuldtalligt, udskrives der suppleringsvalg. Indberetning om vakance, der kræver udskrivning af suppleringsvalg, skal straks indgives til rektor, der drager omsorg for at valget udskrives.

Valget kan udskrives på grundlag af den for sidste ordinære valg udarbejdede valgliste, suppleret med valgberettigede, der inden for en nærmere fastsat frist begærer sig optaget på listen.

Valgområdet og valgmåden er som ved det ordinære valg.

Bekendtgørelsens bestemmelser finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. IV. Ikrafttræden, m.v.

Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen i det omfang, bestemmelserne ikke er fastsat i styrelsesloven.

Afgørelser truffet af Direktoratet for de Videregående Uddannelser vedrørende denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. maj 1987.

Bekendtgørelse nr. 413 af 18. august 1978 om regler for valg til de styrende organer ved højere uddannelsesinstitutioner ophæves.

punkt_1 1. Valgets afholdelse.

Undervisningsministeriet, den 13. april 1987, den 13. april 1987

/BERTEL HAARDER Birgit Andersen/