Bekendtgørelse om handelsfaglærereksamen

Handelsfaglærereksamen afholdes af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Adgang til at indstille sig til handelsfaglærereksamen har den, der har været beskæftiget mindst to år i erhvervsvirksomhed, og som enten har bestået højere handelseksamen, studentereksamen eller højere forberedelseseksamen eller har gennemgået en erhvervsfaglig grunduddannelse og har bestået handelsskolernes statskontrollerede højere fagprøve i matematik og et fremmedsprog og en prøve i dansk som fællesfag ved højere forberedelseseksamen. Højere fagprøve i matematik og et fremmedsprog kan erstattes af prøver i disse fag som fællesfag ved højere forberedelseseksamen.

Den, der har bestået lærereksamen, en kandidateksamen ved en af de højere uddannelsesinstitutioner, en af handelshøjskolernes diplomprøver eller afgangsprøver (HD, HA, ED, EA) eller translatøreksamen, kan indstille sig til handelsfaglærereksamen uden forudgående beskæftigelse i erhvervsvirksomhed. Det samme gælder den, der har taget magisterkonferens.

Hvor særlige forhold taler derfor, kan Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse godkende, at anden eksamen ligestilles med de eksaminer, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Handelsfaglærereksamen omfatter: 1. Et af følgende undervisningsfag: a. regning og matematik b. regnskabslære c. butiksfag d. engelsk e. tysk f. fransk g. spansk h. russisk i. dansk j. edb k. samfundsøkonomi l. driftsøkonomi m. erhvervsret n. historie o. økonomisk geografi. 2. Samfundsøkonomi og handelslære m.v. 3. Pædagogik og praktisk undervisningsfærdighed.

Undervisningsministeriet, Direktoratet for Erhvervsuddannelserne kan bestemme, at andre fag end de i stk. 1, nr. 1, nævnte kan indgå i handelsfaglærereksamen.

Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse afholder ikke handelsfaglærereksamen i de i stk. 1, nr. 1, litra k-o, nævnte fag, men kandidater fra universiteterne og handelshøjskolerne med fornøden uddannelse i de nævnte fag kan med Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelses godkendelse bestå handelsfaglærereksamen ved at bestå eksamen i de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte fag.

Kandidater, der kan dokumentere at have gennemført en uddannelse, hvor kravene kan ligestilles med de krav, der stilles til opnåelse af handelsfaglærereksamen, kan af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse efter ansøgning fritages for en eller flere prøver til handelsfaglærereksamen.

De enkelte fag omfatter: 1. Undervisningsfagene. a. Regning og matematik: Almene begreber fra mængdelære, logik og algebra. Talbegrebet. Regnskabstekniske hjælpemidler. Grundlæggende regnestof. Finansiel regning. Vareregning, kalkulationsprincipper. Grundlæggende funktioner. Infinitesimalregning. Sandsynlighedsberegning. b. Regnskabslære: Regnskabsvæsen: Regnskabet som grundlag for virksomhedens mål, politik og aktiviteter og som internt og eksternt kommunikationsmiddel (uddata). Regnskabsvæsenets arbejdsmateriale (inddata). Regnskabsvæsenets opbygning, teknik, arbejdsopgaver og analyser. Driftsøkonomi: Produktivitetsbegreber. Omkostningslære. Omkostningsanalyse. Kapitalbehov, finansiering. Markedsstruktur og afsætning. Vurderingsproblemer. Internt regnskab. Budgettering. c. Butiksfag: Efterspørgselsforhold. Konkurrenceforhold. Markedsformer. Afsætningens udvikling. Detailhandelens udvikling. Salg af forbrugsvarer. Organisation: Virksomhedens mål og organisatoriske opbygning. Virksomhedens styringssystemer. Virksomhedens organisatoriske analyse-, beskrivelses-, planlægnings- og kontrolmetoder. Driftsøkonomi: Som under b. Regnskabslære. d.-h. Fremmedsprog: Litteratur. Skønlitterære tekster og sagsprosa. Erhvervsfaglige tekster. Oversættelse til og fra det pågældende sprog. Grammatik. Fonetik. Mundtlig udtryksfærdighed. Udtale. i. Dansk: Dansk litteraturhistorie. Norske og svenske litterære tekster. Litteraturfortolkning og metodelære. Ideehistorie og æstetikkens historie. Dansk grammatik. Det danske sprogs historie. j. Edb: Organisation. Matematik. Maskiner - medier. Systembeskrivelses- og systemanalysemetoder. Algoritmebegrebet, programmeringsprincipper. Datamatisk samfundslære. Edb-projekt. Fagets metodik. 2. Samfundsøkonomi og handelslære m.v. Samfundsøkonomi: Samfundsøkonomiske og driftsøkonomiske grundbegreber. Befolkning og erhverv. Pris-, løn- og indkomstdannelse. Udenrigsomsætning. Penge, offentlige finanser. Konjunkturlære og økonomisk vækst. Økonomisk politik. Handelslære m.v.: Statens og kommunernes organisation og funktioner. Retsplejen, herunder især gældsordninger m.v. Lovgivningen vedrørende retsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Kollektiv arbejdsret. Person- og familieret. Obligations- og ejendomsret. Konkurrence- og næringsret. Selskabsret. 3. Pædagogik og praktisk undervisningsfærdighed. Teoretisk pædagogik: Pædagogisk filosofi og ideehistorie. Uddannelsessystemer i Danmark og andre lande. Pædagogisk sociologi. Psykologi. Undervisningslære (didaktik): Målsætning. Planlægning. Vurdering. Fagdidaktik og -metodik. Vejledning i undervisningspraktik.

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter nærmere bestemmelser om fagenes indhold og omfang samt om kursus i undervisningslære og praktisk undervisningsfærdighed.

Der afholdes ordinær eksamen i de teoretiske fag een gang årligt.

De teoretiske prøver til handelsfaglærereksamen kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. Prøverne i undervisningsfaget skal dog være bestået, før uddannelsen i praktisk undervisningsfærdighed påbegyndes, og prøven i teoretisk pædagogik skal være bestået, før prøven i praktisk undervisningsfærdighed aflægges.

Prøverne kan aflægges over et tidsrum af 3 år fra den første beståede delprøve til handelsfaglærereksamen.

Kandidaten kan højst indstille sig 3 gange til de enkelte teoretiske prøver. Hvis en kandidat på ny aflægger prøve i et allerede bestået fag, gælder højeste karakter.

Kandidaten kan højst indstille sig 2 gange til prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Formålet med eksamen i undervisningsfaget er at undersøge, om kandidaten behersker det stof, der undervises i ved handelsskolernes forskellige kursusformer, og desuden har en dyberegående faglig viden inden for faget.

Formålet med eksamen i samfundsøkonomi og handelslære m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 2, er at undersøge, om kandidaten er i besiddelse af den viden om erhvervs- og samfundsmæssige, derunder også økonomiske og retlige forhold, som generelt må anses for nødvendig for at kunne undervise ved handelsskolens forskellige kursusformer.

Formålet med eksamen i pædagogik (teoretisk pædagogik og psykologi) og med prøven i undervisningslære og praktisk undervisningsfærdighed er at undersøge, om kandidaten har erhvervet det kendskab til fagets emneområder og discipliner, som er nødvendigt som grundlag for undervisningsarbejdet ved handelsskolerne.

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne fastsætter nærmere bestemmelser om eksamen.

Der oprettes en eksamenskommission bestående af en af direktoratet udpeget formand og 6 medlemmer, der beskikkes af direktoratet. To af medlemmerne beskikkes efter indstilling af Handelsskolernes Lærerforening, eet efter indstilling af Foreningen af Forstandere og Inspektører ved Danmarks Handelsskoler og to medlemmer efter indstilling af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. To af medlemmerne udpeges af direktoratet. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.

Eksamenskommissionen foranlediger udarbejdet det fornødne antal skriftlige opgaver, udpeger eksaminatorer til de mundtlige prøver og afgiver indstilling til Direktoratet for Erhvervsuddannelserne om beskikkelse af censorer ved de skriftlige og mundtlige prøver.

De skriftlige prøver i de teoretiske fag bedømmes af 2 censorer. De mundtlige prøver bedømmes af eksaminator og 1 censor.

Ved bedømmelse af de teoretiske prøver anvendes karakterskalaen i bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

For at bestå handelsfaglærereksamen kræves, at kandidaten i hver af de teoretiske prøver mindst har opnået karakteren 6.

Ønsker en eksaminand at gøre indsigelse mod bedømmelsen af sin besvarelse i de skriftlige teoretiske prøver, kan den pågældende senest 6 dage efter modtagelsen af karakteren ved henvendelse til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse få kopi af sin besvarelse tilsendt. Eksaminanden må herefter senest 6 dage efter modtagelsen af besvarelsen sende en skriftlig, motiveret redegørelse for sin opfattelse af besvarelsen til eksamenskommissionen.

Eksamenskommissionens formand kan efter at have hørt censorerne foranledige, at besvarelsen forelægges nye censorer til endelig bedømmelse.

Prøven i praktisk undervisningsfærdighed bedømmes af en censurkomitee bestående af praktiklæreren, en repræsentant for ledelsen ved den skole, hvor praktikkursus har fundet sted, samt et af Direktoratet for Erhvervsuddannelserne udpeget medlem.

Ved prøven i praktisk undervisningsfærdighed benyttes bedømmelsen bestået/ikke bestået. Er censurkomiteens medlemmer ikke enige om bedømmelsen, træffes afgørelsen ved stemmeflerhed.

Den, der ikke består prøven i praktisk undervisningsfærdighed ved den første prøve, kan først indstille sig til ny prøve efter yderligere et antal vejledningstimer og er berettiget til at få vejledning af en anden praktiklærer.

Kandidater, der er indstillet til de ordinære eksamensterminer, og som godtgør ved sygdom eller af anden gyldig grund at være blevet forhindret i at møde til en eller flere prøver, kan af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse få tilladelse til at indstille sig til sygeeksamen. Denne eksamen omfatter kun de prøver, som ikke er gennemført ved den ordinære eksamen, og den skal være afsluttet inden udgangen af 6. måned efter afslutningen af den ordinære eksamen.

Den, der har bestået handelsfaglærereksamen, får udleveret et eksamensbevis og er berettiget til at kalde sig handelsfaglærer.

På eksamensbeviset anføres karaktererne for alle eksamens teoretiske prøver og bedømmelsen for prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1987.

Bekendtgørelse nr. 428 af 12. juli 1973 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 10, stk. 1 a, jf. § 3 a, i lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, fastsættes:

Undervisningsministeriet, den 27. april 1987, den 27. april 1987

/HELGE THOMSEN Ida Dybdal/