Bekendtgørelse om de pædagogiske kandidatuddannelser

Uddannelserne afsluttes med den pædagogiske kandidateksamen, der holdes ved Danmarks Lærerhøjskole. Den, der har bestået pædagogisk kandidateksamen, betegnes som candidatus(a) pædagogiæ (cand.pæd.).

Den pædagogiske kandidateksamen består af to deleksaminer, 1. og 2. del, normeret til henholdsvis 1 og 2 år. Hver deleksamen omfatter et antal eksamensenheder. Ved 2. del består een af eksamensenhederne af en skriftlig opgave, § 3-opgaven, som udformes direkte på grundlag af uddannelsens almene formål, og hvis besvarelse forudsætter selvstændige studier.

En eksamensenhed er en problemstilling eller et samlet afgrænset stof fra een eller flere discipliner.

Den pædagogiske kandidateksamen forudsætter, at øvelser, praktik og lignende gennemføres i overensstemmelse med studieplanerne.

Enhver, der i et fremmed land, med hvilket Danmark har aftalt gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, har bestået en eksamen, som i det pågældende land giver adgang til optagelse på tilsvarende uddannelser, kan optages på de pædagogiske kandidatuddannelser, forudsat at kravet i § 4, nr. 2 er opfyldt.

Hvis undervisningskapaciteten kræver det, kan optagelse efter stk. 1 begrænses til ikke at omfatte alle uddannelser.

Højskolen kan fastsætte særlige faglige krav, der skal være opfyldt før påbegyndelsen af de enkelte kandidatuddannelser.

Højskolen kan i det enkelte tilfælde under hensyn til den adgangsgivende eksamen og den valgte uddannelse fastsætte krav om prøver efter gymnasiale suppleringskursus eller eventuelt om andre prøver.

Højskolen kan optage ansøgere, der ikke opfylder de i §§ 4 og 5 anførte krav, men som skønnes at have tilsvarende forudsætninger.

Optagelsen bortfalder, hvis en studerende ikke har deltaget i nogen eksamen inden for en periode af 4 undervisningsår.

I undtagelsestilfælde kan højskolen opretholde optagelsen uanset bestemmelsen i stk. 1.

Ved godkendelse af studieplaner skal det påses,

Et eksamensresultat forældes, medmindre den pågældende deleksamen bestås inden udgangen af den eksamenstermin, der ligger 5 år efter, at bedømmelsen er givet, eller hvis denne ikke er givet i en tilsvarende termin, nærmest efter 5-års dagen for bedømmelsen.

1. del forældes, medmindre 2. del er bestået inden udgangen af den eksamenstermin, der ligger 6 år efter, at 1. del er bestået, eller nærmest efter 6 års dagen, jf. stk. 1.

I undtagelsestilfælde kan højskolen fravige reglerne i stk. 1 og stk. 2.

Højskolen udsteder bevis for bestået pædagogisk kandidateksamen. Beviset skal bl.a. omfatte:

Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Der skal foreligge en indstilling fra lærerhøjskolen, inden der træffes afgørelse.

Direktoratet kan tillade Danmarks Lærerhøjskole at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Klage over Danmarks Lærerhøjskoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse, indgives til højskolen senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender Danmarks Lærerhøjskole klagen - bilagt en udtalelse - til direktoratet.

Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Uddannelsernes formål og struktur

Uddannelsernes formål og struktur

De pædagogiske kandidatuddannelser på Danmarks Lærerhøjskole er: 1. Den psykologisk-pædagogiske uddannelse. 2. Den pædagogiske uddannelse. 3. Den faglig-pædagogiske uddannelse. Uddannelsestiden er 3 år.

Formålet med den psykologisk-pædagogiske uddannelse er at videreuddanne folkeskolens lærere, således at de når til at forbinde forståelse af videnskabelig metode med psykologisk og pædagogisk indsigt.

Formålet med den pædagogiske uddannelse er at videreuddanne folkeskolens lærere, således at de når til at forbinde forståelse af videnskabelig metode med indsigt i teoretisk og anvendt pædagogik.

Formålet med den faglig-pædagogiske uddannelse er at videreuddanne folkeskolens lærere, således at de når til at forbinde forståelse af videnskabelig metode med faglig og pædagogisk indsigt. Den faglig-pædagogiske uddannelse består af studiet af et fag kombineret med studiet af psykologiske og pædagogiske discipliner. Højskolen meddeler hvert år, for hvilke fag der er etableret uddannelse, og i hvilke discipliner der gives undervisning, samt til hvilke fag der det enkelte år optages nye studerende.

Optagelse m.v.

Optagelse m.v.

Optagelse på de pædagogiske kandidatuddannelser er betinget af, at ansøgeren 1. er uddannet som lærer i folkeskolen, og 2. efter afslutningen af sin læreruddannelse har undervist i et omfang, der svarer til mindst 2 års fuld beskæftigelse.

Studieplaner

Studieplaner

Den nærmere udformning af de enkelte kandidatuddannelser fastlægges i studieplaner. For de faglig-pædagogiske uddannelser udarbejdes en studieplan for hvert fag.

Ved væsentlig ændring af en studieplan fastsættes der i ændringsplanen en frist for de studerende til at afslutte en påbegyndt deleksamen efter de tidligere regler. Er en overgangsordning nødvendig, fastlægges den i ændringsplanen.

Godkendte studieplaner og ændringsplaner bekendtgøres af studiekontoret.

Studieplaner for en uddannelse - ved de faglig-pædagogiske uddannelser i de enkelte fag - udformes i overensstemmelse med uddannelsens formål og således, at en studerende uden erhvervsarbejde normalt vil kunne tage 1. del på 1 år og 2. del på 2 år, jf. § 3, stk. 1.

Planen for studiets 1. del udformes således, at de studerende får et sådant kendskab til karakteristiske emner og metoder i studiet, at de bliver i stand til at vurdere deres muligheder for at gennemføre uddannelsen.

Studieplanen skal indeholde: 1. Angivelse af det faglige grundlag for uddannelsen (indgangsniveauet), herunder fastsættelse af, i hvilket omfang studerende, der ikke har dokumenteret tilstrækkelige kundskaber i særlige for uddannelsen relevante fag, skal aflægge suppleringsprøver heri, samt fastsættelse af på hvilket tidspunkt af studieforløbet sådanne suppleringsprøver senest skal være bestået, jf. § 6. 2. Angivelse af studiets discipliner og begrundelse for, at de indgår i uddannelsen. Målbeskrivelse for studiet af den enkelte disciplin og oplysning om dets hovedindhold. Oplysning om eventuelle muligheder for valg mellem discipliner og inden for den enkelte disciplin og om eventuelle krav om speciale m.v. 3. Eventuel afgrænsning af det stof, hvori der kan skrives § 3-opgave, og eventuelle andre særlige retningslinjer for indhold og udformning ved den enkelte uddannelse. 4. Fastlæggelse af de enkelte eksamensenheder (ud over § 3-opgaven) og enhedernes fordeling på 1. og 2. del, oplysning om eventuelle muligheder for valg mellem eksamensenheder og angivelse af, hvilken vægt de enkelte prøvers resultater tillægges i den samlede vurdering, samt af hvad eksamensbeviset skal oplyse om den enkelte enhed. Tilsammen skal eksamensenhederne dække uddannelsens hovedindhold. 1. del omfatter normalt 3 eksamensenheder; ved 1. del på de faglig-pædagogiske uddannelser er een af eksamensenhederne psykologisk-pædagogisk. Eksamensenhederne i den enkelte deleksamen kan ikke bindes til en bestemt rækkefølge. 5. Oplysning om eksamensformen ved den enkelte eksamensenhed, herunder om antallet af prøver, om den enkelte prøves form og om eventuelle muligheder for valg mellem flere prøveformer. Eksamensformen fastlægges i overensstemmelse med målet for studiet af de berørte discipliner og skal sikre, dels at kravene til de studerende bliver mest muligt ligelige, dels at den enkelte studerendes selvstændige eksamenspræstation ved hver prøve fremtræder klart til bedømmelse. Det kan ved studieplan bestemmes, at studerende, der ønsker det, kan vælge at aflægge gruppeeksamen, dog kun hvis bedømmelsen er individuel. Adgangen til at vælge gruppeeksamen kan begrænses til en eller flere bestemte eksamensenheder, og det skal altid være muligt for den enkelte studerende at blive eksamineret individuelt. Medfører eksamensformen uforholdsmæssige vanskeligheder for studerende, der tager en eksamensenhed om, kan der gives en særregel om geneksamen. 6. Begrundelse for eventuelle obligatoriske øvelser, praktik og lignende, som ikke indgår i eksamensenhederne, og regler om deltagelsen deri. 7. Redegørelse for en eventuel intern vurderingsordning. 8. Oplysning om discipliners og eksamensenheders indbyrdes sammenhæng og om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.

I studieplanen kan der optages hjemmel til at fravige reglerne efter ansøgning fra en studerende, hvis der foreligger særlige forhold, som ikke kan tilgodeses ved studieplanens valgmuligheder. Sådan dispensationshjemmel optages i forbindelse med den regel, den vedrører, og kan ikke gå ud over, hvad der kan fastsættes ved studieplan. Dispensationsmyndigheden angives. 1. at planerne opfylder de stillede krav inden for de i bekendtgørelsen fastlagte rammer, 2. at kravene ved den pædagogiske kandidateksamen ligger på samme niveau ved samtlige uddannelser, og at der er en under hensyn til uddannelsernes forskellighed rimelig ligelighed i antallet af eksamensenheder.

Der holdes eksamen i slutningen af hvert semester (juni-eksamen og januar-eksamen).

Højskolen kan tillade, at eksamen undtagelsesvis holdes på et andet tidspunkt, når der anføres væsentlige grunde herfor. I så fald bevarer den enkelte studerende sin ret til at aflægge eksamen til sædvanlig tid.

I øvrigt kan der kun holdes eksamen uden for eksamensterminerne, hvis det er nødvendigt for at afværge uforudsete og store vanskeligheder for en studerende.

§ 3-opgaven er ikke bundet til eksamensterminerne. For andre eksamensenheder, der forudsætter længere tids arbejde med en eksamensopgave, kan tilsvarende bestemmes ved studieplan.

Indstilling til eksamen sker til studiekontoret inden en af højskolen fastsat frist.

Indstilling til eksamen i sidste eksamensenhed i en deleksamen er betinget af, at den studerende har gennemført øvelser, praktik og lignende i overensstemmelse med studieplanens krav. Er øvelserne m.m. knyttet til en bestemt eksamensenhed, kan det bestemmes ved studieplan, at gennemførelse er en betingelse for indstilling til denne enhed. Indstilling til eksamensenheder ved 2. del er betinget af, at 1. del er bestået.

Indstilling til § 3-opgaven sker ved meddelelse til studiekontoret om, at opgaven vil blive afleveret i vedkommende semester. For andre eksamensenheder, der forudsætter længere tids arbejde med eksamensopgaven, kan tilsvarende bestemmes ved studieplan.

Indstillingen til en eksamensenhed bortfalder ved afmelding inden begyndelsen af den første prøve i enheden. Begynder prøven ikke på bestemt tid, regnes dens begyndelse fra det tidspunkt, hvor eksamensopgaven (opgaverne) er kommet frem til den studerende. Formulerer den studerende selv eksamensopgaven, regnes eksamens begyndelse fra det tidspunkt, hvor lærerne har afsluttet en eventuel vejledning om eller givet den studerende deres bemærkninger til opgaveformuleringen. Tidspunktet meddeles den studerende.

En studerende kan i alt 3 gange indstille sig til eksamen i den enkelte eksamensenhed. Indstilling, der er bortfaldet efter stk. 4, medregnes ikke. Højskolen kan dog tillade indstilling en 4. gang.

Indstilling til geneksamen er betinget af, at den studerende ikke har bestået eksamen i den pågældende eksamensenhed. Højskolen kan dog dispensere fra denne bestemmelse.

Der holdes eksamen i den enkelte eksamensenhed i overensstemmelse med studieplanernes regler om eksamensform m.v.

§ 3-opgaven formuleres af den studerende inden for et af den studerende valgt område. Med henblik på opfyldelse af kravene i § 3 skal opgaveformuleringen godkendes af 2 lærere, der udpeges af pågældende institutråd.

Ved geneksamen kan den studerende forlange at blive eksamineret på grundlag af sine tidligere pensumopgivelser, ligesom § 3-opgaven kan formuleres inden for det af den studerende tidligere valgte område.

Eksamenspræstationerne bedømmes af een eller flere lærere og een eller flere censorer. Ved prøver, hvor der medvirker to censorer, kan det ved en censors uforudsete forfald tillades, at der kun medvirker een censor, hvis bedømmelsen ikke udsættes, eller hvis samlet bedømmelse efter § 17 ellers vanskeliggøres.

En studerende har ret til efter voteringen at få en begrundelse for den fastsatte karakter.

Der gives eet eksamensresultat for hver eksamensenhed.Er der flere prøver i en eksamensenhed, fastsættes resultatet på grundlag af en samlet vurdering af eksamenspræstationerne.

Hver eksamensenhed skal bestås for sig.

Om bedømmelsen og om kravene for at bestå gælder de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, dog at der ved 1. del anvendes bedømmelsen »bestået - ikke bestået«.

En studerende, der ved en anden uddannelsesinstitution har aflagt en eksamen (prøve), som indholdsmæssigt svarer til en eksamensenhed i en pædagogisk kandidateksamen, kan overføre det fremmede eksamensresultat til lærerhøjskolen på følgende betingelser: 1. Den fremmede eksamen skal stort set have prøvet samme viden og metode som eksamen på højskolen på overførelsestidspunktet. 2. Den fremmede eksamen skal enten være bestået efter reglerne om denne eksamen, eller dens resultat skal svare til bedømmelsen »bestået«. 3. Eksamensresultatet må ikke være forældet efter § 19. Betingelserne skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den studerende tidligst ville kunne indstille sig til den tilsvarende eksamen på højskolen.

Den studerende fremlægger dokumentation for eksamensresultatet. Højskolen afgør, om betingelserne er opfyldt.

Det fremmede eksamensresultat overføres uændret. Der gives den studerende attestation for overførslen.

Er eksamen aflagt i udlandet, kan højskolen om nødvendigt pålægge den studerende at skaffe materiale til nærmere belysning af den fremmede eksamen. 1. Angivelse af den pågældende uddannelse. 2. Angivelse af eksamensenhederne, med oplysninger efter forskrift i studieplanen. 3. Oplysning om eksamensresultatet for hver enhed. 4. Oplysning om eventuel overførsel af eksamensresultatet i henhold til § 18, med angivelse af den insitution, hvor resultatet er opnået. 5. Redegørelse for eventuel fravigelse, herunder ved forsøgsplan, af de almindelige bestemmelser om studiet og eksamen, hvis fravigelsen har indflydelse på bevisets oplysninger.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

For ethvert pædagogisk forsøg, som indebærer fravigelse af en studieplan, udarbejdes der en forsøgsplan, som 1. beskriver forsøget og dets formål, 2. fastsætter et tidsrum for forsøget og eventuelt afgrænser bestemte grupper studerende, som omfattes af dette og 3. angiver de punkter, på hvilke studieplanen fraviges. En forsøgsplan binder kun studerende, der har tilsluttet sig planen.

Ved forsøgets slutning udarbejdes der en rapport, og det overvejes, om forsøget bør føre til ændringer af studieplanen. Ændres studieplanen ikke, er forsøgsordningen bortfaldet.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1987.

Bekendtgørelse nr. 369 af 16. juli 1975 om de pædagogiske kandidatuddannelser ophæves.

Undervisningsministeriet, den 24. april 1987., den 24. april 1987

/BERTEL HAARDER Karen Plessing/