TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland (* 1) (Meldetjeneste på Grønland)

BEK nr 250 af 28/04/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Til betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland er der etableret skibsrapporteringssystemer med det formål at overvåge skibes sejlads i disse farvande samt om nødvendigt at foranledige eftersøgnings- og redningsforanstaltninger iværksat.

Stk. 2

Der er etableret to systemer, et - benævnt GREENPOS - for skibe på rejse til og fra grønlandske farvande og et - benævnt KYSTKONTROL - for skibe i kystfart mellem grønlandske havne og anløbspladser.

Stk. 3

GREENPOS- og KYSTKONTROL-meldinger er afgiftsfrie for skibene. På rejse til og fra grønlandske farvande

§ 2

Ethvert dansk skib, med undtagelse af søværnets skibe, på rejse til eller fra grønlandske farvande, og som befinder sig i området nord for 57 grader nordlig bredde inden for en afstand af 250 sømil fra den grønlandske kyst, skal afgive GREENPOS-meldinger til Grønlands Kommando i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1.

Stk. 2

Såfremt et skibs melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet, påhviler det Grønlands Kommando at iværksætte eftersøgning af skibet efter de for eftersøgnings- og redningstjenesten gældende regler. I kystfart mellem grønlandske havne og anløbspladser

§ 3

Ethvert dansk skib på 20 BRT og derover med undtagelse af søværnets skibe og fiskeskibe, på rejse mellem grønlandske havne og anløbspladser, skal afgive KYSTKONTROL-meldinger til bestemmelsesstedets skibskontrolstation i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2.

Stk. 2

Skibe i atlantfart kan under sejlads mellem grønlandske pladser forblive i GREENPOS-systemet efter aftale med Grønlands Kommando.

Stk. 3

Følgende kystradiostationer fungerer som skibskontrolstationer for skibe under KYSTKONTROL: Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Ammassalik, Qaqortoq (Julianehåb), Nuuk (Godthåb), Aasiaat (Egedesminde) og Qaanaaq (Thule).

Stk. 4

Det påhviler skibskontrolstationen for det område, hvor det påtænkte bestemmelsessted er beliggende, at holde kontrol med, om skibet afgiver melding som foreskrevet.

Stk. 5

Såfremt en melding udebliver, og det ikke er muligt at etablere forbindelse med skibet, underrettes politiet på bestemmelsesstedet. Det påhviler herefter politiet at iværksætte eftersøgning lokalt efter de for eftersøgnings- og redningstjenesten gældende regler.

§ 4

Ikke-rapporteringspligtige skibe - herunder udenlandske - vil ved afgivelse af GREENPOS- eller KYSTKONTROL-melding blive omfattet af vedkommende skibsrapporteringssystem.

§ 5

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i medfør af § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse med bøde.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1987.

Stk. 2

Anordning nr. 171 af 26. maj 1961 om betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland samt bekendtgørelse nr. 174 af 31. maj 1961 om betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland ophæves.

pre_paragraph (Meldetjeneste på Grønland) I medfør af § 5 i lov om skibsfartens betryggelse, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 44 af 10. februar 1986 fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Ministeriet for Grønland:


Industriministeriet, den 28. april 1987, den 28. april 1987

/NILS WILHJELM John Hessing/

Bilag 1

Grønlands positions rapporteringssystem (GREENPOS)

Bestemmelser for udfærdigelse af meldinger

  1. Meldinger afgives af skibe, som på rejse til eller fra grønlandske farvande befinder sig i området nord for 57 grader nordlig bredde inden for en afstand af 250 sømil fra den grønlandske kyst. Meldingerne afgives fire gange i døgnet mellem 0000-0030, 0600-0630, 1200-1230 og 1800-1830 UTC.
  1. Meldingerne sendes som telegram direkte til Grønlands Kommando, Flåderadio Grønnedal (OVC), der opretholder konstant lyttevagt på 500 kHz eller 2182 kHz, eller via en kystradiostation.
  1. Enhver melding indledes med ordet GREENPOS plus en 2-bogstavsforkortelse til identifikation af meldingen. Telegrammer, der indledes således, ekspederes afgiftsfrit som havende prioritet URGENT.
  1. Meldingerne udfærdiges i overensstemmelse med nedenstående skema. De ikke-obligatoriske punkter medtages efter behov.
  1. Sejlplan (»SP«) sendes som første melding

a. Ved indpassage i meldeområdet

b. Ved sidste afgang fra grønlandsk havn

c. Når et ikke-rapporteringspligtigt skib ønsker at blive omfattet af GREENPOS-systemet.

Eksempel:

GLK GRØNNEDAL

GREENPOS - SP

A. NONAME/NKFG

B: 071310Z

C: 5720N04510W

E: 330

F: 15

I. NUUK 080200Z

L. UDENSKÆRS DIREKTE

S. OVERSKYET - SYDVEST 5 - INGEN

IS.

  1. Positionsmelding (PR) sendes fire gange i døgnet, nemlig

0000-0030Z, 0600-0630Z, 1200-1230Z og 1800-1830Z.

Eksempel:

GLK GRØNNEDAL

GREENPOS - PR

A: NONAME/NKFG

B. 122310Z

C. 6024N05005W

E. 125

F. 10

S. KLART - NORDVEST 5 - STORIS 1/10.

  1. Sidste melding (FR) sendes

a. Ved udpassage af meldeområdet

b. Ved ankomst til grønlandsk bestemmelsessted

c. Når et ikke-rapporteringspligtigt skib ønsker at udgå af skibsrapporteringssystemet.

Eksempel:

GLK GRØNNEDAL

GREENPOS - FR

A. NONAME/NKFG

B. 131700Z

C. 5705N03840W

S. ØST 6 - INGEN IS.

  1. Ændringsmelding (DR) sendes:

Når skibets position er eller vil blive ændret væsentligt i forhold til den position, hvor skibet på grundlag af tidligere afgivne meldinger må forventes at befinde sig.

Eksempel:

GLK GRØNNEDAL

GREENPOS - DR

A. NONAME/NKFG

B. 130800Z

C. 6005N04952W

L. MOD ARSUKFJORD I STEDET FOR NUUK PÅ GRUND AF AF MASKINSKADE.

Bilag 2

Bestemmelser for udfærdigelse af KYSTKONTROL-meldinger

  1. Meldinger, som afgives i henhold til § 3 i bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i farvandene ved Grønland, adresseres for hver rejse til den kystradiostation, som er beliggende i samme kontrolområde, som det planlagte bestemmelsessted, jævnfør underbilag A. Denne kystradiostation, benævnt skibskontrolstation, har ansvaret for at overvåge rejsen fra modtagelse af afgangsmelding til modtagelse af den derefter følgende ankomstmelding.

Meldingerne kan afgives direkte til skibskontrolstationen eller via en hvilken som helst kystradiostation ved telefonisk, telegrafisk eller personlig henvendelse.

  1. Meldingerne adresseres SKIBSKONTROL plus navnet på vedkommende skibskontrolstation og indledes med betegnelsen »KYSTKONTROL«.

Meldinger, der indledes sådan, ekspederes afgiftsfrit som havende prioritet URGENT.

  1. Afgangsmelding afgives ved afgang fra havn eller anløbsplads.

En afgangsmelding skal indeholde følgende oplysninger i den anførte rækkefølge:

Skibets navn og kaldesignal (hvis tildelt)

AFGÅR/AFGÅET KL. . . . . . (lokal tid)

FRA . . . . .

MOD . . . . .

RUTE . . . . .

FORVENTET ANKOMSTTIDSPUNKT (ETA) . . . . . (lokaltid).

Eksempel:

SKIBSKONTROL NUUK

KYSTKONTROL

AGNETHE NIELSEN/OULH

AFGÅR KL. 1800

FRA NARSSAQ

MOD PAAMIUT

RUTE BREDEFJORD - INDENSKÆRS

ETA DEN 20 KL. 1700.

Bemærkninger til eksempel.

AGNETHE NIELSEN er som fiskeskib ikke rapporteringspligtig, men har på denne tur valgt at blive omfattet af KYSTKONTROL-tjenesten.

Telegrammet kan afgives til Qaqortoq radio, der straks videreekspederer det til Nuuk, i hvis område bestemmelsesstedet er beliggende.

  1. Ankomstmelding afgives straks ved ankomst til den kontrolstation, som var adressat på afgangsmeldingen.

Ankomstmelding skal indeholde:

  • Skibets navn og kaldesignal (hvis tildelt)
  • ANKOMMET . . . . .
  • KL. . . . . . (lokaltid).

Eksempel:

SKIBSKONTROL NUUK

KYSTKONTROL

AGNETHE NIELSEN/OULH

ANKOMMET PAAMIUT

KL. 1710.

  1. Ændringsmelding. Såfremt der efter afgang sker ændringer i forhold til det i afgangsmeldingen oplyste, skal kontrolstationen snarest underrettes. Ændringsmelding skal afsendes, såfremt det opgivne ankomsttidspunkt overskrides med mere end 1 time.

Eksempel:

SKIBSKONTROL NUUK

KYSTKONTROL

AGNETHE NIELSEN/OULH

ANKOMST FORSINKET 4 TIMER PÅ GRUND AF TÅGE.

Eksempel:

SKIBSKONTROL NUUK

KYSTKONTROL

AGNETHE NIELSEN/OULH

ANKOMMET IVITTUUT

KL. 1500

AFVENTER VEJRBEDRING FØR VI FORTSÆTTR MOD PAAMIUT NY AFGANGSMELDING VIL BLIVE SENDT.

  1. Positionsmelding

Såfremt en rejse er af længere varighed end 1 døgn, og skibet er forsynet med radio, skal det yderligere, mindst een gang i døgnet, afgive en positionsmelding.

En positionsmelding skal indeholde:

  • Skibets navn og kaldesignal (hvis tildelt)
  • POSITION KL. . . . . . (lokaltid)
  • Positionen som enten
  1. Bredde og længde
  1. Stednavn
  1. Retvisende pejling og afstand fra velkendt punkt.
  • KURS og FART.

Eksempel:

SKIBSKONTROL NUUK

KYSTKONTROL

AGNETHE NIELSEN/OULH

POSITION KL. 2300

UDFOR ARSUK

KURS 310 FART 8.

Underbilag A.

+++KORTSKITSE+++

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987