TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om renavl af honningbier

BEK nr 294 af 14/05/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Statens Bisygdomsnævn kan til sikring af renavl af honningbier godkende parringsstationer beliggende i afgrænsede renavlsområder, hvor uønsket indkrydsning af fremmede arveanlæg kan forebygges.

Stk. 2

Ved afgørelser efter bekendtgørelsen tiltrædes Statens Bisygdomsnævn af en repræsentant for Foreningen af Danske Bidronningavlere som observatør uden stemmeret.

§ 2

Som afgrænsede renavlsområder kan godkendes mindre øer og andre tilstrækkeligt isolerede områder.

Stk. 2

Ved godkendelse af parringsstationer med tilhørende renavlsområder skal Statens Bisygdomsnævn tage hensyn til at sikre en rimelig mulighed for renavl af honningbier af forskellig afstamning.

§ 3

En ansøgning om godkendelse skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Navn og adresse på den for parringsstationen ansvarlige.
  1. Dokumentation for den pågældendes kvalifikationer som bidronningavler.
  1. Placering af parringsstationen.
  1. Afstamningen af det avlsmateriale, som ønskes anvendt.
  1. Afgrænsning af renavlsområdet.
  1. Kendte bigårde i området.
Stk. 2

Ansøgningen skal være vedlagt en udtalelse fra indehaverne af de i stk. 1, nr. 6), nævnte bigårde om, hvorvidt de er indforstået med at anvende bier af samme afstamning som bierne på parringsstationen.

Stk. 3

Statens Bisygdomsnævn kan anmode om supplerende oplysninger.

§ 4

Såfremt Statens Bisygdomsnævn finder de i forbindelse med ansøgningen fremkomne oplysninger tilfredsstillende, herunder at avlsmaterialet tilgodeser det i § 2, stk. 2, nævnte hensyn, annoncerer nævnet for ansøgerens regning herom i den lokale presse eller på anden efter nævnets skøn formålstjenlig måde.

Stk. 2

Eventuelle ubekendte biavlere og planteavlere, som har behov for bibestøvning af deres afgrøder, kan inden for en af nævnet fastsat frist fremsætte bemærkninger til forslaget om oprettelse af renavlsområdet.

Stk. 3

På grundlag af ansøgningen og fremsatte bemærkninger tager Statens Bisygdomsnævn stilling til godkendelsen af parringsstationen med tilhørende renavlsområde og fastsætter nærmere vilkår herfor, herunder at ansøgeren forpligter sig til, hvis driften af parringsstationen ophører eller godkendelsen ikke fornyes, at afhænde sit avlsmateriale til en eventuel efterfølger til sædvanemæssig pris.

Stk. 4

Godkendelsen meddeles for et år ad gangen. En godkendt parringsstation skal inden udgangen af hvert kalenderår til Statens Bisygdomsnævn indsende en redegørelse for arbejdet i den forløbne biavlssæson. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om antallet af producerede bidronninger, om sundhedstilstanden, om foretaget sygdomseftersyn og andre oplysninger, som Statens Bisygdomsnævn måtte anmode om.

Stk. 5

Dersom godkendelsen ønskes fornyet, skal anmodning herom indsendes til Statens Bisygdomsnævn samtidig med den i stk. 4 nævnte redegørelse.

§ 5

I renavlsområder må der kun forefindes honningbier af samme afstamning som bierne på parringsstationen.

§ 6

Efter godkendelse er en parringsstation forpligtet til vederlagsfrit at levere biavlere i renavlsområdet befrugtede brugsdronninger af samme afstamning som det avlsmateriale, der anvendes på parringsstationen.

Stk. 2

En parringsstation i drift skal efter anmodning fra biavlere i renavlsområdet levere brugsdronninger til disse mod et rimeligt vederlag.

Stk. 3

En parringsstation skal efter anmodning fra planteavlere, der har behov for bibestøvning af deres afgrøder, drage omsorg for, at der i renavlsområdet er et tilstrækkeligt antal bifamilier til varetagelse af bestøvningen. For udlejning af bifamilier til bestøvning kan der kræves et rimeligt vederlag.

Stk. 4

Om fornødent kan Statens Bisygdomsnævn afgive en vejledende udtalelse om, hvad der findes at være et rimeligt vederlag i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde.

§ 7

Såfremt en parringsstation finder det ønskeligt, at bigårdene inden for renavlsområdet skifter bidronninger, kan den tilbyde de pågældende biavlere befrugtede bidronninger uden vederlag, og biavlerne er da pligtige at benytte disse dronninger og fjerne alle andre dronninger.

Stk. 2

En parringsstation er pligtig at fortsætte avlen med avlsmateriale af samme afstamning som det, der var omfattet af godkendelsen. Forandringer i avlsmaterialet må kun ske efter Statens Bisygdomsnævns forudgående godkendelse.

§ 8

Det er forbudt uden tilladelse fra Statens Bisygdomsnævn at indføre honningbier i et renavlsområde.

Stk. 2

Parringsstationen har ret og pligt til for egen regning at fjerne eller tilintetgøre bisværme eller vildtlevende honningbifamilier i et renavlsområde, herfra dog undtaget tilfælde, hvor en biavler forfølger bisværme hidrørende fra egen bigård og optager disse inden 12 timer efter, at de har slået sig ned.

Stk. 3

Biavlere inden for et renavlsområde har pligt til over for parringsstationen at anmelde bisværme og vildtlevende honningbifamilier, som de måtte få kendskab til.

§ 9

Statens Bisygdomsnævns afgørelser efter § 1 og § 4 kan påklages til Landbrugsministeriet inden 4 uger.

§ 10

Overtrædelse af § 6, stk. 1, § 7, stk. 2, og § 8 straffes med bøde.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1987.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 422 af 17. oktober 1951 om godkendelse af renavlsstationer og renavlsområder inden for biavl.

pre_paragraph Efter § 14 og § 15, stk. 2, i lov nr. 115 af 31. marts 1982 om biavl fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 14. maj 1987, den 14. maj 1987

/BRITTA SCHALL HOLBERG Henrik Wanscher/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987