Lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) (Beskatning ved fraflytning m.v.)
Skatteministeriet
LOV nr 307 af 25/05/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og lov nr. 928 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »realiseres«: », jfr. dog § 8 B«. 2. Efter § 8 A indsættes: »§ 8 B. Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller gæld, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 8 og 9, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som anskaffelsessum ved senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten til Danmark på ny indtræder. Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat, i det omfang den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer eller gæld, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende. Stk. 4. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af fordringer mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
(Stk. 2)
§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for ophør af skattepligt, flytning af skattemæssigt hjemsted eller overdragelse af fordringer mellem ægtefæller, der sker den 18. februar 1987 eller senere. pre_paragraph (Beskatning ved fraflytning m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 22. maj 1987, den 22. maj 1987 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. august 1999