Bekendtgørelse om optagelse og uddannelse af kliniske diætister på Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet
BEK nr 314 af 21/05/1987
§ 1
Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemgået en økonomauddannelse eller bestået husholdningslærereksamen og kan dokumentere kundskaber i engelsk og matematik, som svarer til hf-fællesfagsniveau, og i kemi, som svarer til hf-tilvalgsfagsniveau.
Specialkursus i Husholdning kan ved særlig tilladelse give adgang for ansøgere, som ikke opfylder de adgangsbetingelser, der nævnes i stk. 1, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen til klinisk diætist.
§ 2
Undervisningsministeren fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser efter indstilling fra Specialkursus i Husholdning.
Hvis antallet af ansøgere overstiger antallet af optagelsespladser, vil der ved udvælgelse blandt ansøgerne bl.a. blive lagt vægt på opnået praktisk erhvervserfaring efter endt uddannelse inden for uddannelsens fagområder. Uddannelsens struktur og indhold
§ 3
Uddannelsen varer 1 år.
Nærmere regler om uddannelsens fordeling mellem teoretisk undervisning og praktik fastsættes i studieordningen, jf. § 10.
§ 4
Uddannelsen omfatter en ernæringsenhed og en klinisk enhed.
Ernæringsenheden omfatter teoretisk undervisning i: anatomi/fysiologi, biokemi, ernærings- og kostlære, hospitals- og levnedsmiddelhygiejne, biostatistik og datalære, levnedsmiddelkemi og pædagogik/psykologi.
Den kliniske enhed omfatter teoretisk undervisning i: sygdomslære, diætetik, medicinsk terminologi, laboratorie- og røntgenundersøgelser, diætplanlægning og kostberegning, hospitalsorganisation og klinisk praktik. Eksamensbestemmelser
§ 5
Den studerende skal i løbet af undervisningsåret bestå en skriftlig prøve i forbindelse med afslutningen af første og anden praktikperiode, jf. § 3, stk. 2.
Prøverne tager udgangspunkt i de emneområder, der behandles i de respektive praktikperioder.
Ved bedømmelse af praktikopgaverne anvendes bestået/ikke bestået.
§ 6
Uddannelsen afsluttes med en tværfaglig prøve.
Den afsluttende tværfaglige prøve består af en skriftlig opgave i et hovedemne inden for klinisk diætetik og en mundtlig eksamination i opgaven.
Ved bedømmelse af den afsluttende tværfaglige prøve anvendes 13-skalaen. Der gives een samlet karakter for den skriftlige og mundtlige del. For at bestå prøven kræves mindst 6.
§ 7
Ved den afsluttende tværfaglige prøve medvirker een eller flere censorer, som beskikkes af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser for 3 år ad gangen efter indstilling fra Specialkursus i Husholdning.
§ 8
For at kunne indstille sig til den afsluttende tværfaglige prøve skal den studerende have bestået prøverne efter § 5, stk. 1.
En studerende kan højst indstille sig 2 gange til samme prøve. Specialkursus i Husholdning kan tillade indstilling en tredje gang, hvis dette er begrundet i særlige forhold.
Beståede prøver kan ikke tages om.
§ 9
Til studerende, der har bestået prøverne i §§ 5 og 6, udsteder Specialkursus i Husholdning et bevis for, at uddannelsen er gennemført i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat herfor. Andre bestemmelser
§ 10
Specialkursus i Husholdning fastsætter nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, som skal godkendes af Direktoratet for de Videregående Uddannelser.
§ 11
Udover hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde:
- Mål og indhold for de enkelte fag.
- Angivelse af normeret og maksimal studietid.
- Redegørelse for hvilke fag studiet omfatter, den rækkefølge hvori de gennemføres og deres tidsmæssige fordeling på undervisningsåret.
- Evt. særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer.
- Bestemmelser om reeksamination og sygeeksamen.
Studieordningen og ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse.
§ 12
Direktoratet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
§ 13
Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
Direktoratet kan tillade Specialkursus i Husholdning at dispensere fra bekendtgørelsen indenfor nærmere angivne rammer.
§ 14
Klager over Specialkursus' afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til Specialkursus i Husholdning. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender Specialkursus klagen, - bilagt en udtalelse - til direktoratet.
Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren.
Direktoratets afgørelse efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 15
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. juni 1987.
Bekendtgørelse nr. 50 af 3. februar 1983 ophæves. Specialkursus i Husholdning fastsætter overgangsregler for studerende, der har begyndt uddannelsen inden 1. juni 1987, herunder hvornår der sidste gang holdes prøve efter bekendtgørelse nr. 50 af 3. februar 1983.
pre_paragraph I henhold til § 39 i lov nr. 217 af 23. april 1986 og §§ 2 og 3a i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 31 okt. 1986 fastsættes: Adgangs- og optagelsesbetingelser
Undervisningsministeriet, den 21. maj 1987, den 21. maj 1987
/BERTEL HAARDER Inge Rostrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987