Bekendtgørelse om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi
BEK nr 315 af 22/05/1987
§ 1
Ved indgivelse af ansøgning om godkendelse efter miljø og genteknologilovens §§ 10, 11, 12 og 13 samt i tilfælde, hvor der med hjemmel i lovens § 9, stk. 2, ansøges om særskilt tilladelse til udledning, betales et gebyr.
Undtaget fra stk. 1 er
- ansøgning om godkendelse af produktion, jf. lovens § 10, der foregår i laboratorier klassificeret med hjemmel i arbejdsmiljøloven i volumener på mindre end 30 liter kulturvæske.
- salg og lignende af genteknologisk fremstillede organismer og celler til forskningsbrug, såfremt salg og lignende foregår indbyrdes mellem de i nr. 1 nævnte laboratorier.
- import af genteknologisk fremstillede organismer og celler til forskningsbrug til de i nr. 1 nævnte laboratorier.
Gebyret erlægges, uanset om godkendelse kan gives eller ej.
Gebyret udgør 100.000 kroner.
Gebyret omfatter udgifter til sagsbehandling med et tillæg til dækning af administrative omkostninger forbundet med godkendelsen.
Godkendelsesmyndigheden kan bestemme, at en virksomhed kan erlægge et gebyr, der er mindre end det i stk. 4 fastsatte, såfremt virksomheden kan dokumentere et væsentligt sammenfald med hensyn til sagsindhold i forhold til en tidligere ansøgning, for hvilken der allerede er betalt gebyr i henhold til denne bekendtgørelse. Gebyr for undersøgelser
§ 2
Undersøgelser, der gennemføres i forbindelse med ansøgninger om godkendelse, jf. § 1, stk. 1, betales af ansøgeren.
Foretager godkendelsesmyndigheden selv undersøgelser, opkræves de ved undersøgelsen påløbne udgifter efterfølgende hos ansøgeren. Gebyrer for tilsyn
§ 3
Tilsynsmyndigheden, jf. miljø og genteknologilovens § 18, opkræver et gebyr for udøvelse af tilsynet.
Tilsynsgebyret omfatter lønudgifter for tilsynsmedarbejderen i forbindelse med den enkelte tilsynsopgave, samt et tillæg på 80 pct. af denne lønudgift til dækning af de administrative omkostninger forbundet med tilsynet.
Tilsynsgebyret afregnes halvårligt.
Undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med den enkelte tilsynsopgave kan iværksættes efter underretning af virksomheden, og udgifterne hertil afregnes separat ud fra de til den enkelte undersøgelse eller konsulentopgave påløbne udgifter. Øvrige bestemmelser og ikrafttræden
§ 4
Levnedsmiddelstyrelsen kan efter forhandling med de i miljø og genteknologilovens § 7 nævnte parter ændre gebyrstørrelsen, jf. § 1, stk. 4, ligesom beregning og afregning af tilsynsgebyr, jf. § 3, stk. 2 og 3 kan ændres.
§ 5
Betales de i §§ 1-3 nævnte gebyrer ikke rettidigt, påløber rente i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 og § 8 i lov nr. 638 af 21. december 1977 om rente ved forsinket betaling.
§ 6
Den, der er ansvarlig for virksomhed, der omfattes af denne bekendtgørelse, skal efter anmodning fra godkendelses- eller tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, herunder om økonomiske forhold, som har betydning for administrationen af bekendtgørelsen.
§ 7
Afgørelser efter denne bekendtgørelse er endelige. Dog kan afgørelser efter § 1, stk. 6, truffet af et amtsråd eller af Hovedstadsrådet indbringes for Levnedsmiddelstyrelsen.
§ 8
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 8. juni 1987.
pre_paragraph I medfør af § 15, stk. 1, § 22 og § 23 i lov nr. 228 af 4. juni 1986 om miljø og genteknologi fastsættes følgende bestemmelser om gebyrer for godkendelse, undersøgelser og tilsyn, der udøves i henhold til denne lov. Gebyr for godkendelse
Miljøministeriet, den 22. maj 1987, den 22. maj 1987
/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987