Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindhold i brændsel anvendt i olieraffinaderier
BEK nr 344 af 01/06/1987
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter olieraffinaderiers anvendelse af brændsel.
§ 2
Ved et olieraffinaderi forstås i denne bekendtgørelse, et anlæg for raffinering af mineralolie.
§ 3
Et olieraffinaderis anvendelse af forskellige former for brændsel, herunder raffinaderigas, må ikke føre til en samlet større svovldioxidudsendelse end svarende til en anvendelse af fuelolie (residualolie) med et indhold af svovl, der ikke overstiger den til enhver tid fastsatte grænse for svovlindhold i fuelolie.
Den i stk. 1 beskrevne grænse for svovldioxidudsendelsen skal beregnes som det vægtede aritmetiske gennemsnit af samtlige målinger i løbet af et kalenderkvartal.
Raffinaderigas må ikke afbrændes via flaren i større omfang end hvad der er driftsmæssigt påkrævet.
§ 4
Miljøstyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelsen i § 3. Dispensation kan alene meddeles, såfremt ansøgeren dokumenterer at anlægsarbejde skal udføres med henblik på overholdelsen af bestemmelsen i § 3.
Dispensation efter stk. 1 kan højst meddeles for en periode på indtil 3 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Miljøstyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 5
Beregningen af svovldioxidudsendelsen jf. § 3, stk. 1 baseres på de anvendte brændslers nedre brændværdi. Måle- og beregningsmetode i øvrigt aftales mellem raffinaderiet og tilsynsmyndigheden.
§ 6
Ethvert olieraffinaderi har pligt til at føre daglig journal over de anvendte mængder brændsler samt disses svovlindhold. Journalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.
Olieraffinaderiet er ligeledes pligtig til at udføre beregninger med henblik på dokumentation af, at det i § 3 stillede krav er overholdt. Olieraffinaderiet fremsender 1 gang om året denne dokumentation til tilsynsmyndigheden.
§ 7
Amtsrådet påser at reglerne i §§ 3, og 6 overholdes.
§ 8
Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der:
- anvender brændsel i strid med § 3.
- undlader at føre journal, foretage beregninger eller meddele oplysninger efter § 6.
For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1987.
pre_paragraph I medfør af lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindhold m.v. i brændsel, som ændret ved lov nr. 259 af 26. maj 1976 og § 45, stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, fastsættes:
Miljøministeriet, den 1. juni 1987, den 1. juni 1987
/CHRISTIAN CHRISTENSEN Erik Lindegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1987