TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget

DanmarkdocType.LOVH1987

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

LOV nr 364 af 10/06/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Landbrugsministeren kan i årene 1987-1989, jf. dog stk. 2, inden for en beløbsramme på 48 mill. kr. efter ansøgning give tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære jordbrug, hvis formål er:

  1. videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og produktionsprocesser i jordbruget eller
  2. udvikling af nye herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske produktionsmetoder for velkendte jordbrugsprodukter eller for alternative jordbrugsprodukter eller
  3. udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den jordbrugsmæssige udnyttelse af en jordbrugsbedrift. Stk. 2. Udnyttes en beløbsramme som nævnt i stk. 1 ikke fuldt ud i finansåret, kan det resterende rammebeløb overføres til senere finansår, dog ikke ud over finansåret 1990. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 31. december 1989. Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der kan opnå tilskud efter denne lov.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere. Stk. 2. Tilskud kan endvidere ydes virksomheder, institutioner eller personer til udviklingsarbejde med formål som nævnt i § 1, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i jordbruget. Stk. 3. Stat og kommune kan ikke opnå tilskud efter denne lov.

§ 3

§ 3. Det er en betingelse for ydelse af tilskud,

  1. at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre projektet,
  2. at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, og
  3. at projektet har en reel nyhedsværdi for jordbruget.
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Tilskud ydes med indtil 40 pct. af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet. Omkostningerne opgøres med fradrag af merværdiafgift. Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 250.000 kr. til hvert projekt. Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 25.000 kr. Stk. 4. Procentgrænsen i stk. 1 og beløbsgrænsen i stk. 2 kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.

momsfradrag
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Projekter skal gennemføres på de vilkår og inden for de tidsfrister, som fastsættes i en tilskudsaftale. Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet. Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om udbetaling af tilskudsbeløb, herunder forskudsbeløb.

§ 6

§ 6. Til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger nedsætter landbrugsministeren et rådgivende udvalg af personer med særligt kendskab til produktudvikling, produktion og markedsføring i jordbruget.

§ 7

§ 7. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis

  1. ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
  2. ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskuddet, eller
  3. vilkårene for tildelingen af tilskuddet ikke opfyldes.
§ 8

§ 8. Ansøgeren har efter anmodning pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de vilkår, der er fastsat i tilskudsaftalen, opfyldes. Til brug ved bedømmelse af dette spørgsmål har landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til de bedrifter m.m., hvortil der er ydet tilskud, for at foretage eftersyn af bedriften m.m. samt regnskaber og forretningsbøger m.m.

regnskab
§ 9

§ 9. Inden for det i § 1 nævnte rammebeløb afholdes udgifter til administration og oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed i forbindelse med denne lov.

§ 10

§ 10. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter denne lov til et under ministeriet oprettet direktorat, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 11

§ 11. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om lovens administration.

§ 12

§ 12. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 13

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1987, den 10. juni 1987 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
3. august 1999
Lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget | TheLawyer.sh