TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld

DanmarkdocType.LOVH1987

Finansministeriet

LOV nr 371 af 10/06/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. Staten yder efter ansøgning tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån i pengeinstituttet og til indfriede statsgaranterede studielån, der administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, samt eftergivelse af studiegæld.

Tilskud til studielån i pengeinstitutterne

Tilskud til studielån i pengeinstitutterne

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Tilskud ydes for eet år ad gangen til den del af låntagers studiegæld, der overstiger halvdelen af den beregnede årsindkomst, jf. stk. 2 og § 4. Tilskudsåret gør fra 1. april til 31. marts. Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er socialindkomsten for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder, med tillæg af de renteudgifter m.v., der er nævnt i lov om socialindkomst § 2, stk. 2, nr. 2, og med fradrag af formuetillæg i henhold til samme lovs § 4. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund for socialindkomsten, og der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der overstiger 44.300 kr. Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af 75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 44.300 kr. Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres på grundlag af reguleringspristallet for juli forud for hvert tilskudsår. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 155,1. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb.

skatfradrag
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Studiegælden opgøres pr. 31. december året forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Har låntager studiegæld i flere pengeinstitutter, foretages en samlet opgørelse. Opgørelsen omfatter studiegæld, som låntager efter aftale med pengeinstituttet skal begynde at afvikle senest ved tilskudsårets begyndelse, medmindre låntager har fået udsættelse med afviklingen på grund af arbejdsløshed, sygdom eller andre særlige grunde. Stk. 2. Ved beregning af tilskud for det enkelte tilskudsår tages der ikke hensyn til ydelser, der betales i tidsrummet fra opgørelsen efter stk. 1 og til tilskudsårets udløb.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tilskud beregnes for eet tilskudsår ad gangen som en procent (tilskudsprocent), jf. stk. 2, af den del af låntagers tilskudsberettigende studiegæld, der overstiger halvdelen af den beregnede årsindkomst, jf. § 2. Stk. 2. Tilskudsprocenter er den til enhver tid fastsatte officielle diskonto pr. 1. januar forud for det pågældende tilskudsårs begyndelse med tillæg af højst 7 point, afhængig af den beregnede årsindkomst efter følgende skala: --------------------------------------------------- Beregnet årsindkomst tillægs- point --------------------------------------------------- lig dagpengeårsindkomst (§ 2, stk. 3) 7,0 over dagpengeårsindkomst - 129.999 6,0 130.000 - 172.999 5,0 173.000 - 216.999 4,0 217.000 - 259.999 3,0 260.000 og derover 0 --------------------------------------------------- Stk. 3. Den i stk. 2 fastsatte indkomstskala, bortset fra dagpengeårsindkomsten efter § 2, stk. 3, reguleres på grundlag af reguleringspristallet for juli 21 måneder forud for tilskudsårets begyndelse. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 155,1. Reguleringen beregnes med een decimal, og de fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste 100-kronebeløb.

§ 5

§ 5. Tilsagn om tilskud kan kun gives, hvis låntager ved ansøgningsfristens udløb har afsluttet eller afbrudt sin senest påbegyndte uddannelse, eller hvis tilbagebetalingspligten er indtrådt efter reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Administrationen af tilskud til statsgaranterede studielån i pengeinstitutter varetages af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen). Stk. 2. Anvisningen sker kvartalsvis forud til låntagers studielånskonto hos långiver. Har en låntager studielånskonti i forskellige pengeinstitutter, fordeles tilskuddet forholdsmæssigt.

§ 7

§ 7. Hvis styrelsen på statens vegne indfrier studielånet, bortfalder udbetalingen af tilskud fra indfrielsestidspunktet.

§ 8

§ 8. Pengeinstitutterne skal give styrelsen oplysning om den statsgaranterede studiegæld for alle låntagere, opgjort pr. 31. december i det nærmest forudgående kalenderår, herunder oplysning om låntagers personnummer, pengeinstituttets registreringsnummer, låntagers kontonummer, samt om låntager har indgået en afviklingsaftale. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder regler om, under hvilken form oplysninger skal gives.

§ 9

§ 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

  1. ansøgningsfrist,
  2. ansøgningens indhold,
  3. grundlaget for beregning af tilskud, herunder om indtægts- og formuegrundlaget for låntagere bosat i udlandet og dokumentation herfor,
  4. udbetaling af tilskud, og
  5. tilskuddets ophør.
§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Klager over afgørelser om tilskud til statsgaranterede studielån truffet af styrelsen kan indbringes for Ankenævnet for Tilskud til Statsgaranterede Studielån. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klager skal indbringes inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grund er undskyldelig. Stk. 4. Ankennævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og 2 andre medlemmer. Medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for et tidsrum af 4 år. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter forretningsorden for ankenævnet.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. For låntagere, der er indkomstskattepligtige på Færøerne eller i Grønland, bedømmes indkomst- og formueforhold på grundlag af den henholdsvis på Færøerne og i Grønland senest opgjorte skattepligtige indkomst og den opgjorte formue ved udløbet af det dertil svarende indkomstår. Årsindkomsten opgøres i øvrigt efter reglerne i § 2. Stk. 2. Låntagers indkomst- og formueoplysninger skal dokumenteres af skattevæsenet.

Tilskud til studielån i Hypotekbanken

Tilskud til studielån i Hypotekbanken

skat
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. For tilskud til tilbagebetaling af studielån i Hypotekbanken gælder reglerne i kapitel 1. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om bortfald af tilskud, hvis tilbagebetalingsaftalen ikke overholdes. Stk. 2. Administrationen af tilskuddet efter dette kapitel varetages af Hypotekbanken. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler herom, herunder om administrationen i de tilfælde, hvor låntager samtidig har studielån i et pengeinstitut, jf. dog § 9.

Eftergivelse af studiegæld

Eftergivelse af studiegæld

§ 13

§ 13. Hypotekbanken kan efter ansøgning helt eller delvis eftergive studiegæld efter reglerne i §§ 14 og 15. Inden eftergivelse af studiegæld i pengeinstitutter og af statslån, som administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, skal gælden overtages af Hypotekbanken.

§ 14

(Stk. 5)

§ 14. Studiegæld kan eftergives, hvis låntagers erhvervs-, indtjenings- eller tilbagebetalingsevne er væsentligt reduceret. Stk. 2. Opfylder låntager ikke betingelserne efter stk. 1, kan Hypotekbanken eftergive den del af gælden, som låntager må antages ikke at kunne afvikle i passende rater over 15 år, jf. § 15, stk. 4. Stk. 3. Hypotekbanken kan eftergive misligholdt studiegæld, som ikke er omfattet af stk. 1, såfremt gælden er særlig stor eller byrdefuld. Stk. 4. Afgørelse om eftergivelse træffes på grundlag af en vurdering af låntagers tilbagebetalingsvilje, gældens størrelse, størrelsen af det afviklede beløb og låntagers erhvervs-, indtjenings- og tilbagebetalingsevne. Stk. 5. Hypotekbanken kan afslå at eftergive studiegæld, såfremt låntager har anden betydelig gæld end studiegæld.

§ 15

(Stk. 6)

§ 15. Hypotekbanken foretager efter anmodning en bedømmelse af låntagers forhold med henblik på eftergivelse efter § 14. Bedømmelse kan tidligst ske 12 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt eller tilbagebetalingspligten er indtrådt efter reglerne i lov om Statens Uddannelsesstøtte. Udsættelse af tilbagebetalingen på grund af sygdom, arbejdsløshed eller lignende forhold medfører ikke forlængelse af 12 års perioden. Stk. 2. Hvis der er tilkendt låntager førtidspension eller invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, eller hvis låntagers situation på anden måde er tilsvarende håbløs, finder den i stk. 1 fastsatte frist ikke anvendelse. Stk. 3. Hypotekbanken kan genoptage bedømmelsen med henblik på eftergivelse, hvis låntagers erhvervs-, indtjenings- eller tilbagebetalingsevne i løbet af afviklingsperioden forringes væsentligt. Stk. 4. Træffer Hypotekbanken afgørelse om helt at eftergive den del af studiegælden, som låntager må antages ikke at kunne afvikle i passende rater over 15 år, jf. § 14, stk. 2, tilbagebetales den del af gælden, som ikke eftergives, over højst 3 år. Stk. 5. Finansministeren kan fastsætte regler om ordningen, herunder om tilbagebetaling af studiegæld, som ikke eftergives, og om, hvilke oplysninger pengeinstitut og låntager skal fremskaffe til brug for bedømmelsen af en ansøgning om eftergivelse af studiegæld. Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser, Hypotekbanken har truffet i henhold til bestemmelserne i dette kapitel, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Har låntager forgæves søgt gældssanering efter konkurslovens regler herom, kan anmodning om eftergivelse af studielån efter denne lov tidligst indgives til Hypotekbanken 2 år efter, at gældssaneringssagen er sluttet. Stk. 2. Har låntager fået gælden nedsat efter konkurslovens regler om gældssanering, og er låntagers studiegæld omfattet af nedsættelsen, kan der ikke ske yderligere eftergivelse af studiegælden efter denne lovs regler.

Eftergivelse af studiegæld, der administreres af Styrelsen for

Eftergivelse af studiegæld, der administreres af Styrelsen for

§ 17

§ 17. Styrelsen kan i tilfælde, hvor låntager er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, eftergive for meget udbetalt uddannelsesstøtte efter reglerne i kapitel 3.

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. , stk. 1, har virkning fra den 1. oktober 1988. Stk. 2. Lov nr. 292 af 9. juni 1982 om gældssanering af statsgaranterede studielån ophæves. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på rentetilskud for tilskudsåret 1987-88 og tidligere tilskudsår.

§ 18

§ 18. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987 og finder tilsvarende anvendelse på studiegæld, som er overtaget af Hypotekbanken før denne dato. Kapitel 1 og 2 har virkning fra tilskudsåret 1988-89.

Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1987, den 10. juni 1987 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
23. april 2003
Lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld | TheLawyer.sh