Lov om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring, af lov om midlertidig regulering af boligforholdene, af lov om indeksregulerede realkreditlån og af lov om realkreditinstitutter (Valgfrihed mellem indekslån og nominallån m.v.)
Social- og Boligministeriet
LOV nr 377 af 10/06/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer: 1. I § 7 a indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Kommunalbestyrelsen lader beslutningen om afståelse tinglyse på de ejendomme, den vedrører.« 2. I § 8, stk. 3, indsættes efter »§ 52, stk. 3«: », og kan yde garanti efter § 58 a«. 3. I § 8 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Uanset stk. 2 kan kommunalbestyrelsen lade en beslutning efter § 7, stk. 1, træde i kraft for ejendomme, der ejes af en realrenteafgiftspligtig institution, såfremt de godkendte forbedringsudgifter ved gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen for den pågældende ejendom vil udgøre mindst 100 pct. af ejendommens værdi før byfornyelsens gennemførelse og ejeren giver afkald på retten til offentlig støtte efter § 52, stk. 3, og kapitel VII.« 4. I § 14, stk. 6, indsættes som 4. pkt.: »Kommunalbestyrelsen kan ikke forlange, at lånets løbetid skal være kortere end 20 år, og at lånet forrentes med en årlig rente, der på tidspunktet for lånets optagelse overstiger markedsrenten for sædvanlige lån i realkreditinstitutterne til ombygnings- og forbedringsarbejder i udlejningsejendomme.« 5. § 14, stk. 7 og 8, affattes således: »Stk. 7. Foreningen har ret til et tilskud, såfremt den samlede ydelse på overtagne lån, der ikke vedrører byfornyelsesarbejderne, samt på et eventuelt kommunalt lån efter stk. 6 overstiger det kapitalafkast, der før byfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene med tillæg af det kapitalafkast, der skyldes en sådan forhøjelse af lejen, der i henhold til samme lovs § 27 kunne være gennemført for tidligere forbedringer af ejendommen. Tilskuddet udgør forskellen mellem de nævnte ydelser og det beregnede kapitalafkast. Stk. 8. Tilskud efter stk. 7 udbetales af kommunen og refunderes af staten med 50 pct.« 6. I § 15, stk. 4, ændres »stk. 5-10« til: »stk. 5-11«. 7. I § 23, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »det rentebidrag«: »eller ydelsesbidrag«. 8. I § 32, stk. 1, indsættes efter »§ 8«: », stk. 1-3,». 9. I § 39 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Opsigelse af en lejeaftale efter stk. 1 og 2 kan ske med 1 måneds varsel uanset modstående aftale.« 10. § 40, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Et saneringsselskabs afgørelse efter stk. 1-3 kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning. Klage til kommunalbestyrelsen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.« 11. I § 53 indsættes som 4. pkt.: »Boligministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.« 12. I § 57 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Kommunen godtgør husstande som nævnt i § 38, stk. 1, 2. pkt., som har anmodet om at få, men ikke har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales, den del af forhøjelsen, der overstiger 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal.« 13. I § 58, stk. 1, ændres »indekslån« til: »lån som nævnt i § 59, stk. 3 og stk. 4, 1. og 3. pkt.,». 14. Efter § 58 indsættes: »§ 58 a. Til finansiering af udgifter til forbedringsarbejder efter loven yder staten garanti for lån som nævnt i § 59, stk. 4, 2. pkt. Stk. 2. Det er en betingelse for statens påtagelse af garanti efter stk. 1, at kommunalbestyrelsen påtager sig forpligtelse til at godtgøre statskassen halvdelen af statens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.« 15. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »rentebidrag til indeksfinansiering« til: »ydelsesstøtte i form af rentebidrag, afdragsbidrag og ydelsesbidrag til finansiering«. 16. I § 59, stk. 1, 3. pkt., og § 60, stk. 1, ændres »rentebidrag« til: »ydelsesstøtte«. 17. I § 59, stk. 1, 5. pkt., ændres »Rentebidrag« til: »Ydelsesstøtte«. 18. § 59, stk. 3 og 4, affattes således: »Stk. 3. Forbedringsarbejder på ejendomme, der på tilsagnstidspunktet er ejerboliger eller ejes af et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, af institutioner som nævnt i kapitel 11 og 12 i samme lov, af en kommune eller af en privat andelsboligforening, finansieres med indekslån. Det samme gælder ejendomme, som på tilsagnstidspunktet overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte i form af rentebidrag og afdragsbidrag samt erstatning. Stk. 4. I andre ejendomme end de, der er nævnt i stk. 3, kan den del af de støtteberettigede udgifter, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi, efter ejerens valg finansieres med indekslån eller nominallån. Den resterende del af de støtteberettigede udgifter finansieres med indekslån. I ejendomme, som ejes af en kommune, og som inden et år efter tidspunktet for byfornyelsesarbejdernes afslutning overdrages til andre ejere end de i stk. 3 nævnte, kan de i 1. pkt. nævnte udgifter efter erhververens valg ligeledes finansieres med indekslån eller nominallån. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ydelsesstøtte.« 19. I § 59, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »rentebidrag«: »og ydelsesbidrag«. 20. Efter § 59 indsættes: »§ 59 a. Rentebidraget udgør et beløb, der svarer til forrentning af optagne indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. Stk. 2. Rentebidraget ydes med virkning fra optagelsen af indekslånet, der skal optages snarest muligt efter forbedringsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. § 59 b. Ydelsesbidraget udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på optagne nominallån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. af det kontante låneprovenu, jf. stk. 3. Stk. 2. Ydelsesbidraget ydes med virkning fra optagelsen af nominallånet, der skal optages snarest muligt efter forbedringsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 3. Ydelsesbidraget aftrappes hvert år 1. januar og 1. juli, ved at den grundydelse, der er nævnt i stk. 1, reguleres efter 2.-4. pkt. og stk. 4. Reguleringen begynder på tidspunktet for lånets udbetaling. Reguleringen foretages på grundlag af 75 pct. af den halvårlige procentvise ændring i priserne udregnet på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks. Reguleringen pr. 1. januar foretages på grundlag af nettoprisindekset for den foregående maj måned og reguleringen pr. 1. juli på grundlag af nettoprisindekset for den foregående november måned. Stk. 4. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere, reguleres grundydelsen dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks. Reguleringen pr. 1. januar foretages i så fald på grundlag af timelønsindekset for den foregående maj måned og reguleringen pr. 1. juli på grundlag af timelønsindekset for den foregående november måned. Sker der fald i begge indekser, reguleres grundydelsen efter det indeks, der falder mest.« 21. § 60, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »For udlejningsejendomme er det et vilkår for udbetaling af ydelsesstøtte, at der tinglyses deklaration om, at kommunalbestyrelsen, i København magistraten, skal godkende lejen efter forbedringens udførelse samt senere lejeforhøjelser. Dette gælder dog ikke lejeforhøjelser som følge af stigende skatter og afgifter efter bestemmelserne i lov om leje, ordinære stigninger i afdraget på indekslånet eller aftrapning af ydelsesbidrag, jf. § 59 b, stk. 3 og 4.« 22. § 60, stk. 3, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Lejen kan som følge af forbedringen forhøjes efter reglerne i § 58 i lov om leje, idet der ved bestemmelsens anvendelse tages hensyn til finansieringen og den til lånet ydede støtte. Ordinære stigninger i indekslåneydelsen med fradrag af rentebidrag udlignes på lejligheder og lokaler i ejendomme efter reglerne i § 50 i lov om leje. Stigninger i lejernes betaling som følge af reguleringen af grundydelsen efter § 59 b, stk. 3 og 4, udlignes efter de samme regler.« 23. § 60, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Lejen i udlejningsejendomme, der forbedres efter reglerne i denne lov, skal, selv om ejeren ikke ønsker at modtage ydelsesstøtte i form af rentebidrag eller ydelsesbidrag, beregnes, som om nominallån er optaget og ydelsesbidrag ydet. Deklaration som nævnt i stk. 2 skal lyses på ejendommen.« 24. § 60, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. I det omfang rentebidrag og ydelsesbidrag bringes til ophør, jf. § 59, stk. 5, kan stigningen i lejernes betaling efter boligministerens nærmere bestemmelse helt eller delvis udlignes på lejlighederne og lokalerne i ejendommen efter reglerne i § 50 i lov om leje.« 25. I § 62, stk. 1, ændres »en supplerende støtte« til: »ydelsesstøtte i form af afdragsbidrag eller erstatning«. 26. § 62, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »§ 59 a, stk. 2, om udbetaling af rentebidrag finder tilsvarende anvendelse for afdragsbidrag.« 27. I § 64, stk. 2, indsættes efter »rentebidrag«: »eller ydelsesbidrag«. 28. I § 64 a udgår »stk. 2,». 29. I § 66, stk. 3, ændres »§ 57« til: »§ 57, stk. 1 og 2«. 30. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4. Udgiften til ydelsesbidrag afholdes af staten. Stk. 5. Har staten afholdt udgifter til ydelsesbidrag, som omfatter et beløb, der vedrører den del af ydelsen på det i § 59 b nævnte nominallån, der overstiger 8, men ikke 11 pct. af det kontante låneprovenu, kan staten forlange beløbet refunderet af Grundejernes Investeringsfond. Staten kan højst forlange refusion af udgifter til ydelsesbidrag til lån på op til 2,5 mia. kr., såfremt der er givet tilsagn om ydelsesbidrag inden udgangen af 1992. Refusionen nedsættes i samme omfang, som ydelsesbidraget aftrappes efter § 59 b, stk. 3 og 4.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7. 31. I § 66, stk. 4 og 5, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«. 32. § 67, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Beløbet skal for hvert år omfatte udgifter til boligforbedringsarbejder, der ventes finansieret med indekslån med rentebidrag, jf. § 59 a, med afdragsbidrag, jf. § 62, stk. 2, med nominallån med ydelsesbidrag, jf. § 59 b, samt de kommunale udgifter, hvortil der ønskes statsrefusion efter § 66, stk. 3.« 33. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »rente- og afdragsbidrag« til: »rentebidrag, afdragsbidrag og ydelsesbidrag«. 34. I § 67, stk. 3, 4 og 6, ændres »rentebidrag og afdragsbidrag« til: »rentebidrag, afdragsbidrag og ydelsesbidrag«. 35. I § 85 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Boligministeren kan fra kommuner og byfornyelsesselskaber indkalde oplysninger om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført efter reglerne i denne lov. Boligministeren kan i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 36. Efter § 76 indsættes: »Kapitel VIII a Midlertidige boliger til unge § 76 a. Boligministeren bemyndiges til at oprette en fond med det formål at iværksætte forsøg med at tilvejebringe og formidle midlertidige boliger for unge inden for de økonomiske rammer, der stilles til rådighed for fonden. Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af boligministeren. Bestyrelsen kan antage bistand til at forestå den daglige ledelse. Stk. 3. Fondens vedtægter godkendes af boligministeren. Stk. 4. Fonden er underlagt revision efter lov om revision af statens regnskaber. § 76 b. Staten indskyder i finansåret 1987 5 mill. kr. i fonden. Bestyrelsen for fonden skal søge at tilvejebringe yderligere økonomiske bidrag til fonden. § 76 c. Fonden skal tilvejebringe midlertidige boliger til unge i beboelsesejendomme, som fonden lejer, låner eller køber. Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte ejendomme er kondemnerede efter § 73 og ubeboede, kan fonden fremsætte et forbedringsforslag over for kommunalbestyrelsen. Har fonden lejet eller lånt en sådan ejendom, kan forbedringsforslag kun fremsættes efter ejerens forudgående tiltræden. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, såfremt den skønner, at sundheds- og brandfare herved afhjælpes i et sådant omfang, at midlertidig benyttelse som boliger for unge er forsvarlig. Bestemmelsen i § 75, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis ejendommen eller en del af denne også efter forslagets gennemførelse ville vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i bygningslovgivningen, finder ikke anvendelse. § 76 d. Bestemmelserne i §§ 4, 5, 7, 46 a, 47-53, 58-68, 70, 73-74, 87, 100-105 og 113 a-b i lov om leje og bestemmelserne i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på boliger, der er omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Stk. 2. Såfremt en beboer har indgået en tidsbestemt aftale med fonden om benyttelse af en beboelseslejlighed eller et enkeltværelse, kan tidsbegrænsningen ikke tilsidesættes. Stk. 3. Beboere af midlertidige boliger for unge har ikke ret til en erstatningsbolig efter bestemmelserne i denne lovs kapitel IV. § 76 e. Boligministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af forsøg efter bestemmelserne i dette kapitel.« 37. I § 90 indsættes som stk. 12 og 13: »Stk. 12. Er de arbejder, der er nævnt i § 52, stk. 2, i lov om sanering, bestemt i saneringsplaner, som er vedtaget 1. juli 1983 eller senere eller bestemt i senere ændringer i eller tillæg til disse planer, finder §§ 58 a, 59 og 62 tilsvarende anvendelse. Stk. 13. Den godtgørelse, der er nævnt i § 57, stk. 3, indgår ikke i de udgifter, hvortil staten yder støtte efter kapitel X i lov om sanering.«
§ 2. I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 525 af 11. august 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 797 af 3. december 1986, indsættes i § 61 som stk. 2:
§ 3. I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986 og § 1 i lov nr. 931 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer: 1. I § 10, stk. 13, 1. pkt., ændres »kommunal« til: »offentlig«, og efter »realkreditlån« indsættes: », jf. dog stk. 14«. 2. I § 10 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke: »Stk. 14. Ydes der lån efter § 2, stk. 4, i lov om indeksregulerede realkreditlån, kan lån efter stk. 13 dog højst udgøre et beløb, der svarer til de i § 59, stk. 4, 1. pkt., i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte udgifter.« Stk. 14-17 bliver herefter stk. 15-18. 3. I § 10, stk. 17, som bliver stk. 18, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«. 4. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer: Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12. 5. I § 13, stk. 1, nr. 9, som bliver nr. 10, indsættes efter »helårsbeboelse«: »jf. dog nr. 8«.
§ 4. I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 931 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2, stk. 11«. 2. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Panteretten for lån til det i § 2, stk. 4, nævnte formål, hvortil der er ydet eller ydes offentlig garanti, rykker uden særskilt påtegning tilbage for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Indekslån kan ydes til den del af de støtteberettigede udgifter, jf. § 59, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring, der ikke dækkes af lån i private udlejningsejendomme ydet efter § 10, stk. 14, i lov om realkreditinstitutter.« Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11. 4. I § 4, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 7, 9 og 10,» til: »§ 2, stk. 8, 10 og 11,», og »§ 2, stk. 7 og 9,» ændres til: »§ 2, stk. 8 og 10,». 5. I § 4, stk. 3 og 13, ændres »§ 2, stk. 3-6,» til: »§ 2, stk. 3-7,». 6. I § 4, stk. 4 og 10, ændres »§ 2, stk. 8,» til: »§ 2, stk. 9,». 7. I § 5, stk. 4, ændres »§ 2, stk. 10,» til: »§ 2, stk. 11,» og »§ 2, stk. 8 og 9,» til: »§ 2, stk. 9 og 10,». 8. I § 5, stk. 6, ændres »§ 2, stk. 3-6,» til: »§ 2, stk. 3-7,».
(Stk. 4)
§ 5. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1987. Stk. 2. For ejendomme, hvor der før lovens ikrafttræden er meddelt tilsagn om rentebidrag, kan ejeren, medmindre indekslånet er udbetalt, vælge finansiering med ydelsesbidrag, såfremt ejendommen er omfattet af enten § 59, stk. 4, eller § 90, stk. 12, i lov om byfornyelse og boligforbedring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18 og 37. Kommunalbestyrelsen skal senest 1. november 1987 underrette ejeren om de nye finansieringsregler og samtidig fastsætte en frist på mindst 6 uger for ejeren til at ansøge om ydelsesbidrag. Ansøgning skal dog være indgivet senest 31. december 1987. Stk. 3. Er der før denne lovs ikrafttræden truffet beslutninger i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, men ikke givet tilsagn om rentebidrag til ejere af ejendomme omfattet af § 59, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, skal kommunalbestyrelsen underrette de berørte ejere og lejere om de nye finansieringsregler. Dette gælder også, såfremt der ikke før denne lovs ikrafttræden er givet tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om sanering til ejere af ejendomme omfattet af en senest 31. december 1984 vedtaget saneringsplan og omfattet af § 90, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37. Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3. pre_paragraph (Valgfrihed mellem indekslån og nominallån m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1987, den 10. juni 1987 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1987
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. april 2003