TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om boliger for ældre og personer med handicap

DanmarkdocType.LOVH1987

Social- og Boligministeriet

LOV nr 378 af 10/06/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Ældreboliger

Ældreboliger

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes boliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger (ældreboliger). Stk. 2. Boligerne kan tilvejebringes som ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger. Stk. 3. Med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet finder § 1 i lov om boligbyggeri anvendelse.

Boligernes indretning

Boligernes indretning

leje
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ældreboliger skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende og skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammer, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige. Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

leje
§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Boligen skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Stk. 3. Fra hver bolig skal kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet. Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade, at der ikke installeres elevator. Stk. 5. Det gennemsnitlige bruttoetageareal, inkl. fælles boligareal, for boliger efter denne lov må ikke overstige 67 m2 for boliger i samme bebyggelse opført samtidig af samme bygherre. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at reglen i 1. pkt. fraviges, såfremt ejendommens indretning gør det nødvendigt. Stk. 6. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger.

§ 4

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 3, stk. 2, i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

Kommunal støtte, finansiering

Kommunal støtte, finansiering

§ 5

§ 5. Ældreboliger kan opføres og drives af kommuner, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner samt af pensionskasser.

selskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om lån, rentebidrag, afdragsbidrag og garanti for lån til opførelse af ældreboliger, hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån. Til ældreboliger, der opføres og drives af kommuner, kan der ydes lån af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Ved kommunalt ejede ejendomme, der ombygges til ældreboliger, beregnes støtte efter stk. 1 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12. Stk. 3. Støtte som nævnt i stk. 1 kan endvidere ydes til ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5.

ansættelse
§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, kan gives på indtil 13 pct. af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 3, kan gives på indtil 13 pct. af ombygningens værdi. Stk. 2. Kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, skal have oprykkende panteret efter indekslån. Summen af kommunelån og indekslån skal udgøre 98 pct. af ejendommens værdi. Stk. 3. Ved ombygning af bebyggede ejendomme efter § 6, stk. 3, skal kommunelån have oprykkende prioritet efter indestående lån, herunder indekslånet. Summen af indekslånet og kommunelån må ikke overstige 98 pct. af ombygningens værdi. Stk. 4. Kommunelån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter kommunalbestyrelsens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling. Afdragsvilkår fastsættes af kommunalbestyrelsen.

leje
§ 8

§ 8. Kommunelån udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb og byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder for almennyttigt byggeri efter § 33 i lov om boligbyggeri.

§ 9

(Stk. 6)

§ 9. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. Rentebidrag til lån som nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., beregnes, som om indekslån var optaget efter § 7, stk. 2, 1. pkt., eller § 7, stk. 3, 1. pkt. Stk. 2. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 75 pct. af det fulde rentebidrag. Stk. 3. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 25 pct. af det fulde rentebidrag. Stk. 4. Afdragsbidrag for boliger efter § 6, stk. 1 og 2, udgør et beløb, der svarer til afdraget på den del af indekslånet, der ved lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 75 pct. af ejendommens værdi. For boliger efter § 6, stk. 3, svarer afdragsbidraget til afdraget på den del af indekslånet, der tilsvarende har pantesikkerhed ud over 75 pct. af ombygningens værdi. Afdragsbidrag til lån som nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., beregnes, som om indekslån var optaget efter § 7, stk. 2, 1. pkt., eller § 7, stk. 3, 1. pkt. Stk. 5. Rentebidrag og afdragsbidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag og afdragsbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau. En beslutning om delvist ophør skal fortrinsvis omfatte afdragsbidrag.

leje
§ 10

§ 10. Kommunegaranti efter § 6 for indekslån ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelle forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 11

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte svarende til den tidligere støtte, der efter § 86, stk. 4, i lov om boligbyggeri bortfalder ved tilvejebringelse af ældreboliger.

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Inden der indgås bindende aftale om erhvervelse af en eksisterende ejendom med henblik på ombygning til ældreboliger, skal ejendommen vurderes. Stk. 2. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand og prisforholdene på vurderingstidspunktet til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 3. Overdragelsessummen, omregnet til kontantværdi, må ikke overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi. Stk. 4. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen, sælgeren og kommunen påklages efter de regler, der er fastsat i lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m.

ansættelseskat
§ 13

§ 13. Såfremt ældreboliger opføres eller indrettes af en kommune, indskydes det i § 7, stk. 1, nævnte beløb som kommunal grundkapital.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån ydet med garanti efter § 10 og grundkapital efter § 13 rykker for lån, der optages til ejendommens forbedring eller opretning. Stk. 2. Pantebreve, der udstedes med hjemmel i § 3, stk. 6, i lov om boligbyggeri kan dog uden kommunalbestyrelsens tilladelse udstedes med pantesikkerhed forud for lån, hvortil der i medfør af denne lov er ydet kommunegaranti.

§ 15

§ 15. Støtte kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Indtil 2 pct. af ejendommens eller ombygningens værdi tilvejebringes ved indskud fra lejeren. Når en lejers rettigheder vedrørende en ældrebolig ophører, kan udlejeren foretage modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse. Stk. 2. Udlejeren kan stille tilbagebetaling af indskud efter stk. 1 helt eller delvis i bero, indtil der er modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden. Stk. 3. Er en lejer indflyttet i en bolig, forinden boligen ombygges til ældrebolig efter § 6, stk. 2 eller stk. 3, betales indskuddet efter stk. 1, 1. pkt., for denne beboer af kommunen.

Udlejning, lejefastsættelse

Udlejning, lejefastsættelse

leje
§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse. Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet.

opsigelseleje
§ 18

(Stk. 7)

§ 18. Den samlede leje i en ældreboligbebyggelse skal være fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og til prioritetsydelser vedrørende lån som nævnt i §§ 7, 13 og 14. I de i § 6, stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde beregnes lejernes bidrag til prioritetsydelser, som om indekslån var optaget efter § 7, stk. 2, 1. pkt., eller § 7, stk. 3, 1. pkt. Stk. 2. Lejen for en bebyggelses boliger fastsættes efter disses indbyrdes værdi. Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. Stk. 5. Gør forholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. A conto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

opsigelseleje
§ 19

(Stk. 4)

§ 19. Uanset reglerne i § 18 kan lejen for boliger efter § 4 ikke overstige 15 pct. af lejerens husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på 45.200 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Stk. 2. En eventuel difference mellem lejen efter stk. 1 og lejen efter § 18 betales af kommunen. Staten refunderer kommunens udgifter efter 1. pkt. med 75 pct. Stk. 3. Indkomstgrænsen i stk. 1 reguleres een gang årligt med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Stk. 4. De regulerede beløb har gyldighed fra den følgende 1. januar, første gang 1. januar 1989.

leje
§ 20

§ 20. Ombygning efter § 6, stk. 2 og 3, betragtes som forbedring.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med indretning, anvendelse og drift af boliger for ældre og personer med handicap kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de i denne lov fastsatte bestemmelser fraviges. Anskaffelsesudgifterne for sådant byggeri skal dog holdes inden for de rammer, der er fastsat efter § 2, stk. 2, som vilkår for at opnå støtte. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan yde indekslån til foranstaltninger som nævnt i stk. 1 efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for tilvejebringelse af boliger efter denne lovs § 6.

§ 22

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bebyggelser, der er opført eller indrettet af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

selskab
§ 23

(Stk. 6)

§ 23. Regnskabsaflæggelse for hver ældreboligbebyggelse samt revisionen af regnskaberne sker efter regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Revisors bemærkninger indføres i en revisionsprotokol. For kommunalt ejede ældreboliger gælder dog de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed. Stk. 3. Bebyggelsens årsregnskab tillige med revisors beretning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til kommunalbestyrelsens godkendelse. Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder § 13 i lov om boligbyggeri anvendelse for ældreboliger i afdelinger af almennyttige boligselskaber. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 6. Udlejeren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske forhold.

Anvendelse, salg

Anvendelse, salg

selskabregnskableje
§ 24

§ 24. Ældreboliger, hvortil støtte er ydet efter denne lov, og som ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse, kan ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse anvendes til andet formål. Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår for en sådan tilladelse.

selskab
§ 25

§ 25. Ejendomme, hvori der er ældreboliger, kan ikke overdrages til andre end de i § 5 nævnte driftsherrer.

§ 26

§ 26. Begrænsningen i adgangen til at anvende og overdrage boliger og ejendomme efter §§ 24 og 25, der skal respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres ved en deklaration, der tinglyses på ejendommen.

§ 27

§ 27. Ejeren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen til en pris svarende til restgælden på de i §§ 7, 13 og 14 nævnte lån ydet med pantesikkerhed i ejendommen, såfremt ejendommen ikke kan afhændes til anden side for et beløb, der mindst svarer hertil.

§ 28

(Stk. 9)

§ 28. Ejendomme, hvori der er ældreboliger, skal tilbydes kommunen, før de overdrages til andre. Stk. 2. Tilbudspligten gælder, når ejendommen eller en del heraf overdrages ved salg, gave eller mageskifte. Stk. 3. Tilbudspligten kommer dog ikke til anvendelse, når erhververen er medejer eller ægtefælle. Stk. 4. Tilbudspligten respekteres af indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse rettigheder er stiftet. Stk. 5. Tilbud i henhold til stk. 1 og 2 skal angive salgssummen, den kontante udbetaling og de øvrige vilkår, der skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes af kommunen. Acceptfristen skal være mindst 8 uger. § 12 om vurdering m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overdrages til andre ved salg på de tilbudte vilkår eller ved gave eller mageskifte, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til kommunen. Stk. 7. Ved tvangsauktion over ejendomme, der er omfattet af tilbudspligten, skal fogden give kommunalbestyrelsen underretning i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Stk. 8. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren. Stk. 9. Boligministeren kan fastsætte regler om tilbudspligtens nærmere omfang og administration.

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser

leje
§ 29

(Stk. 3)

§ 29. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov. Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1 og 3. Stk. 3. Den enkelte kommunalbestyrelse indberetter hvert år i oktober måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunen i henhold til det vedtagne budget påtænker at iværksætte det følgende år. Kommunen kan ikke påbegynde flere ældreboliger, end der er indberettet.

§ 30

§ 30. Boligministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommunerne, de almennyttige boligselskaber, repræsentanter for grundejerne, beboerne samt sociale organisationer med tilknytning til området. Ældreboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap.

selskab
§ 31

§ 31. Bemyndiger boligministeren en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 32

§ 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsstøtten udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

regnskab
§ 33

§ 33. Nærmere regler om administrationen af denne lov fastsættes af boligministeren.

§ 34

§ 34. Loven træder i kraft 1. juli 1987.

§ 35

§ 35. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget af boligministeren i folketingsåret 1992-93.

regnskab
§ 36

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2001