TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af dispensationsbeføjelser i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger til Civilforsvarsstyrelsen

BEK nr 39 af 19/01/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Civilforsvarsstyrelsen udøver de dispensationsbeføjelser, der er tillagt indenrigsministeren i § 9, stk. 4, § 23 og § 25, stk. 1 i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984.

§ 2

Ansøgning om dispensation fra de bestemmelser i loven, der er nævnt i § 1, indsendes til Civilforsvarsstyrelsen gennem vedkommende bygningsmyndighed.

§ 3

De afgørelser, som Civilforsvarsstyrelsen træffer i medfør af § 1, kan indbringes for Indenrigsministeriet.

Stk. 2

Klagen indsendes til Civilforsvarsstyrelsen, der videresender den med en udtalelse til Indenrigsministeriet.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 352 af 11. oktober 1966 om dispensation fra lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.


INDENRIGSMINISTERIET, DEN 19. JANUAR 1987

/KNUD ENGGAARD Johs. Qwist/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987
Bekendtgørelse om henlæggelse af dispensationsbeføjelser i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger til Civilforsvarsstyrelsen | TheLawyer.sh