TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om et forebyggelsesråd og et tobaksskaderåd

DanmarkdocType.LOVH1987

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 398 af 10/06/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Forebyggelsesrådet har til opgave at styrke indsatsen for sundhedsfremme, sygdoms- og ulykkesforebyggelse, såvel i sundhedssektoren som i andre samfundssektorer. Det påhviler herunder rådet:

  1. at rådgive statslige og kommunale myndigheder i forbindelse med sundhedsfremmende, sygdoms- og ulykkesforebyggende indsats,
  2. at styrke den lokale sundhedsfremmende, sygdoms- og ulykkesforebyggende indsats gennem samarbejde med lokale forebyggelsesråd m.v. samt rådgivning og støtte til lokalt forsøgs- og udviklingsarbejde,
  3. at tage initiativ til analyser og udredninger, som bør gennemføres som led i en samlet forebyggelsesindsats eller som led i en vurdering af eksisterende sundhedsfremmende, sygdoms- og ulykkesforebyggende foranstaltninger,
  4. at stimulere forskning og forsøg på det forebyggende område. Stk. 2. Forebyggelsesrådet fremsætter sine forslag over for indenrigsministeren. Stk. 3. Forebyggelsesrådet offentliggør mindst hvert andet år beretning om rådets virksomhed.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Forebyggelsesrådet består af 20 medlemmer, herunder medicinaldirektøren, der beskikkes af indenrigsministeren for 4 år ad gangen. De 12 medlemmer beskikkes efter forhandling med henholdsvis arbejdsministeren, boligministeren, miljøministeren, socialministeren, undervisningsministeren, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening, Planlægningsrådet for Forskningen, Statens Husholdningsråd, Forbrugerrådet og Komiteen for Sundhedsoplysning. De øvrige medlemmer, hvoraf 6 skal have særlig indsigt og erfaring inden for rådets virkefelt, udpeges af indenrigsministeren. Indenrigsministeren udpeger en formand og en næstformand blandt rådets medlemmer. Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Forebyggelsesrådet træffe beslutning om udvidelse af rådets medlemstal eller ændring i rådets sammensætning. Stk. 3. Forebyggelsesrådet nedsætter et forretningsudvalg bestående af rådets formand, rådets næstformand, medicinaldirektøren samt yderligere 2 medlemmer af rådet. Rådets formand er tillige formand for forretningsudvalget.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Indenrigsministeren nedsætter et uafhængigt, sagkyndigt tobaksskaderåd, som har til opgave at styrke indsatsen for begrænsning af tobaksrygningens gener og helbredsskadelige virkninger for såvel aktive som passive rygere. Stk. 2. Tobaksskaderådet består af 9 medlemmer, der udpeges af indenrigsministeren. 2 medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Forebyggelsesrådets forretningsudvalg, og 7 medlemmer udpeges som sagkyndige inden for områderne: lægevidenskab, jura, sociologi, statistik/epidemiologi, pædagogik, psykologi og information. Rådets formand udpeges af indenrigsministeren blandt de 7 sagkyndige medlemmer. Stk. 3. Tobaksskaderådet arbejder uafhængigt af Forebyggelsesrådet med selvstændig sekretariatsfunktion. Stk. 4. Tobaksskaderådet offentliggør hvert år en beretning om dets virksomhed. Beretningen afgives direkte til Folketinget og indenrigsministeren.

§ 4

§ 4. Forebyggelsesrådet kan nedsætte sagkyndige udvalg til bistand ved varetagelsen af rådets opgaver. Til medlemmer af sådanne udvalg kan vælges sagkyndige uden for rådets medlemskreds.

§ 5

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter Forebyggelsesrådets og Tobaksskaderådets forretningsordener.

§ 6

§ 6. Staten afholder udgifterne til Forebyggelsesrådets og Tobaksskaderådets virksomhed.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1987. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 217 af 23. maj 1979 om et forebyggelsesråd. Stk. 3. Forebyggelsesrådet offentliggør første gang sin beretning efter § 1, stk. 3, ved udgangen af 1988.

§ 8

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1987, den 10. juni 1987 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007