TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (bank- og sparekasseloven)

DanmarkLov1987

Erhvervsministeriet

LOV nr 400 af 10/06/1987 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

§ 1. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 15. august 1985, foretages følgende ændringer: 1. § 15 affattes således: »§ 15. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med tantieme, der kun kan beregnes som en andel i årets resultat (årets overskud). For bestyrelsesmedlemmernes vedkommende skal reglerne for tantiemens fastsættelse fremgå af vedtægterne. Stk. 2. De samlede tantiemebeløb må ikke overstige det beløb, der er til rådighed efter, at underskud fra tidligere år er dækket og de i denne lov påbudte henlæggelser har fundet sted. Stk. 3. Går en sparekasse konkurs, skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste fem år før fristdagen har oppebåret som tantieme, forudsat at sparekassen var insolvent, da tantiemen blev fastsat.« 2. I § 35 indsættes som nyt 5. pkt.: »Tantieme til bestyrelsen i et pengeinstitut skal særskilt oplyses.« 3. I § 39 indsættes som nyt 2. pkt.: »Den resterende del af en sparekasses årlige overskud skal henlægges til andre reserver, bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling.«

§ 2

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. pre_paragraph (bank- og sparekasseloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

MARGRETHE R. Giver på Christiansborg slot, den 10. juni 1987 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /NILS WILHJELM

Metadata

Type
Lov
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
30. november 2001