Bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring

Den modværdi i danske kroner, der skal anvendes for en ERE (Europæisk Regningsenhed) i §§ 2 og 3, er modværdien på den sidste dag i oktober måned. Denne modværdi gælder for regnskabsår, der afsluttes 31. december samme år eller senere.

Forsikringstilsynet udsender hvert år inden udgangen af november måned meddelelse om den pr. 31. oktober fastsatte modværdi i danske kroner.

Ved fastsættelse af beløbene i danske kroner anvendes følgende mindstebeløb: D. Særlige bestemmelser

1. for de under § 3, stk. 2, litra a), nævnte risici 3 mill. kr. for aktieselskaber og 2,25 mill. kr. for gensidige selskaber;

1. for de under § 3, stk. 2, litra b), nævnte risici 2,25 mill. kr. for aktieselskaber og 1,6875 mill. kr. for gensidige selskaber;

1. for de under § 3, stk. 2, litra c), nævnte risici 1,5 mill. kr. for aktieselskaber og 1,125 mill. kr. for gensidige selskaber.

Et forsikringsselskab, som ansøger om koncession til en udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser, dele af forsikringsklasser eller til et udvidet geografisk område, skal indsende en driftsplan i overensstemmelse med § 1 for den del af selskabets virksomhed, der ikke allerede er omfattet af koncessionen. Selskabet skal i denne driftsplan sandsynliggøre, at det råder over tilstrækkelig basiskapital til den samlede påtænkte virksomhed såvel ved begyndelsen af virksomheden som ved udløbet af driftsplanens periode.

Forsikringstilsynet kan kræve, at selskabet indsender en driftsplan for den samlede virksomhed, såfremt tilsynet finder det påkrævet for at kunne tage stilling til spørgsmålet om udvidelse af koncessionen. Forsikringstilsynet kan tillade, at selskabet undlader at indsende den i § 1, stk. 2, nr. 1, foreskrevne åbningsstatus, såfremt de fornødne oplysninger fremgår af allerede indsendte regnskaber. Skal der udarbejdes en driftsplan for den samlede virksomhed, kan Forsikringstilsynet endvidere fritage selskabet for at afgive de under § 1, stk. 2, nr. 2, litra a), b), c) og d) nævnte oplysninger.

Finder Forsikringstilsynet ikke, at det ved de i henhold til §§ 1 og 6 indsendte oplysninger er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, må koncession ikke udstedes.

Et selskab skal sammen med indsendelsen af årsregnskab m.v. til Forsikringstilsynet, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 148, vedlægge en beregning af selskabets solvensmargen og en redegørelse for basiskapitalens størrelse og sammensætning.

Har et forsikringsselskab forelagt en driftsplan for Forsikringstilsynet, skal tilsynet sammenholde driftsplanens indhold med de årsregnskaber, der afsluttes inden for driftsplanens periode. Er der sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan Forsikringstilsynet træffe bestemmelse om en revision af planen eller om udarbejdelse af en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 249, stk. 3.

Er et forsikringsselskabs økonomiske stilling således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare, kan Forsikringstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en driftsplan, såfremt dette er nødvendigt til bedømmelse af, hvilke foranstaltninger der er påkrævet, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 251, stk. 1.

Forsikringstilsynet kan endvidere kræve udarbejdet en driftsplan i forbindelse med den i lov om forsikringsvirksomhed § 249, stk. 1 og 2, omhandlede

Forsikringstilsynet kan i forbindelse med den i § 9 nævnte driftsplan og den i § 10 nævnte genoprettelsesplan foreskrive henlæggelse til en sikkerhedsfond i overensstemmelse med reglerne i lov om forsikringsvirksomhed § 139.

Den virksomhed, der af et her i landet hjemmehørende forsikringsselskab drives i udlandet ved en forretningsafdeling eller tilsvarende form for etablering eller i form af tjenesteydelser, omfattes af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Forsikringsselskabet skal give oplysning til Forsikringstilsynet om udøvelse af den i stk. 1 omhandlede virksomhed. Ved oprettelse af en forretningsafdeling eller tilsvarende virksomhed i andre stater, der er medlem af De europæiske Fællesskaber, skal der, såfremt virksomheden i den pågældende stat omfatter direkte skadesforsikring, indsendes ansøgning til Forsikringstilsynet om udstedelse af solvenscertifikat.

Et forsikringsselskab, der vil udøve direkte forsikringsvirksomhed i udlandet, skal udarbejde en driftsplan for denne virksomhed efter samme regler, som gælder for udenlandske selskabers oprettelse af en forretningsafdeling her i landet, jfr. §§ 14 og 15. Driftsplanen indsendes til Forsikringstilsynet samt, ved oprettelse af en forretningsafdeling i et andet medlemsland, til tilsynsmyndigheden i det land, hvor virksomheden skal udøves. Anmoder denne myndighed om en udtalelse fra Forsikringstilsynet, skal tilsynet afgive udtalelsen inden 3 måneder derefter. Har Forsikringstilsynet ikke afgivet udtalelse inden udløbet af denne frist, anses dette for en positiv stillingtagen.

Bestemmelser

Bestemmelser

Et selskabs ansøgning om koncession til at drive anden forsikringsvirksomhed end livsforsikringsvirksomhed (skadesforsikringsvirksomhed) skal til beregning af selskabets solvensmargen, jfr. § 2, være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 følgende regnskabsår.

Driftsplanen skal omfatte:

1. en åbningsstatus for selskabet, således som den efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive. I forbindelse hermed udarbejdes en opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af selskabets administration i løbet af driftsplanens periode;

1. for det tidsrum, driftsplanen omfatter, oplysning om: a) arten af de risici (forsikringsklasser), som virksomheden har til hensigt at dække; b) de almindelige og specielle forsikringsbetingelser i de policer, som selskabet har til hensigt at benytte; dette gælder ikke forsikringsbetingelser for forsikringsklasserne under nr. 4, 5, 6, 7, 11 og 12; c) de tariffer, som selskabet har til hensigt at anvende for de enkelte kategorier af forsikringer; dette gælder ikke for de under litra b) nævnte forsikringsklasser og for forsikringsklasserne 14 og 15; d) grundprincipperne for genforsikring; e) de forventede regnskabsmæssige resultater med angivelse af såvel driftsresultatet som den forventede status efter hver regnskabsperiodes udløb; regnskabsopstillingerne skal indeholde en angivelse af administrationsomkostninger og andre sædvanlige omkostninger, herunder provisioner og andet vederlag i forbindelse med forsikringernes tegning eller overtagelse af en forsikringsbestand; endvidere skal regnskaberne angive de anslåede præmieindtægter og de anslåede erstatningsudgifter; der skal herunder afsættes tekniske reserver; f) det udstyr, som selskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18.

1. en afsluttende status, som angiver selskabets sandsynlige finansielle stilling ved udløbet af driftsplanens periode, herunder de aktiver, som forventes at være til rådighed til dækning af tekniske reserver og andre forpligtelser samt til dækning af selskabets nødvendige basiskapital, jfr. § 3.

Forsikringstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der måtte være nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i et selskabs driftsplan må anses for sandsynlige, herunder om de efter udløbet af driftsplanens periode vil udvise balance mellem indtægter og udgifter.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved sammensmeltning af forsikringsselskaber eller ved stiftelse af et forsikringsselskab, som har til formål at overtage en del af et andet selskabs forsikringsbestand. Ansøges der om koncession med henblik på en udvidelse af i forhold til de hidtidige selskabers virksomhed, finder bestemmelserne dog anvendelse i det omfang, som følger af § 6. B. Beregning af solvensmargen

Forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital, jfr. lov om forsikringsvirksomhed §§ 34 og 73. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen.

Solvensmargenen beregnes på grundlag af enten præmieindtægten for det sidste regnskabsår (1. resultat) eller på grundlag af gennemsnittet af erstatningsudbetalingerne i de 3 sidste regnskabsår (2. resultat). Dækker et selskab hovedsagelig kun storm-, hagl- frostrisici, foretages beregningen dog for så vidt angår 2. resultat som et gennemsnit af erstatningsudbetalingerne for de 7 sidste regnskabsår. Dækker et selskab risici, omfattet af forsikringsklasse 18, foretages beregningen for så vidt angår 2. resultat, således at dette er lig med de omkostninger, som ydet assistance har påført selskabet.

For selskaber under stiftelse foretages beregningen af solvensmargenen på grundlag af den af selskabet udarbejdede driftsplan. Giver en revision af driftsplanen anledning til ændringer heri, sker beregningen på grundlag af den således ændrede driftsplan.

Ved sammensmeltning af selskaber beregnes solvensmargenen for det nystiftede selskab på grundlag af selskabernes samlede virksomhed. Tilsvarende gælder, såfremt et forsikringsselskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab, eller et selskab overdrager en del af sin forsikringsbestand til et i forbindelse hermed stiftet forsikringsselskab.

Den beregnede solvensmargen udgør det største beløb, der fremkommer som resultat af de i stk. 2 nævnte beregningsmetoder.

Beregningen af solvensmargenen på grundlag af præmieindtægten (1. resultat) foretages på følgende måde:

a) Præmieindtægten som indgår i beregningen, bestemmes som summen af præmier eller dermed ligestillede bidrag for direkte tegnede forsikringer af enhver art inden for det sidste regnskabsår. Hertil lægges summen af præmier for overtagne genforsikringer inden for samme periode.

b) I det således fremkomne beløb fradrages det samlede beløb af de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller dermed ligestillede bidrag og det samlede beløb for skatter og afgifter, som måtte være indeholdt i de præmier og bidrag, der er medregnet i den under litra a) omhandlede præmieindtægt.

c) Af det fremkomne beløb beregnes 18 pct. af præmieindtægter op til 10 mill. Europæiske Regningsenheder (ERE) og 16 pct. af præmieindtægter ud over dette beløb.

d) Det første resultat fremkommer ved multiplikation af summen af de i henhold til litra c) udregnede beløb med den brøk, der bestemmes af forholdet mellem størrelsen af de erstatningsydelser, der påhviler virksomheden i det sidste regnskabsår efter afgivelse til genforsikring og erstatningsydelsernes bruttobeløb. Denne brøk må ikke være under 1:2.

Beregning af solvensmargenen i forhold til erstatningsudbetalingerne (2. resultat) foretages på grundlag af: B. Basiskapital

a) 1. Summen af erstatningsudbetalinger for direkte tegnede forsikringer for de 3 eller de 7 sidste regnskabsår, jfr. stk. 2. Der foretages ikke fradrag for genforsikringens andel i erstatningsudbetalingerne. 2. Summen af erstatningsudbetalinger for de under nr. 1 nævnte regnskabsår i henhold til overtagne genforsikringer. 3. Henlæggelser til erstatningsreserven ved slutningen af sidste regnskabsår for såvel direkte forsikringer som for overtagne genforsikringer. 4. Regresbeløb, der er indgået i løbet af de perioder, på grundlag af hvilke summen af erstatningsudbetalingerne er beregnet. 5. Henlæggelser til erstatningsreserven afsat ved begyndelsen af den periode, for hvilken summen af erstatningsudbetalingerne er beregnet. Henlæggelserne omfatter erstatningsreserven for såvel direkte tegnede forsikringer som for genforsikringer.

Basiskapitalen skal mindst udgøre det samme beløb som den i henhold til § 2 beregnede solvensmargen.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 gælder efter virksomhedens art følgende mindstebeløb for solvensmargenen og for basiskapitalen: Ved fastsættelsen af basiskapitalens størrelse skal Forsikringstilsynet navnlig tage hensyn til:

a) For de risici eller en del af de risici, der hører under en af forsikringsselsklasserne under numrene 10, 11, 12, 13, 14 og 15: for aktieselskaber 400.000 ERE og for gensidige selskaber 300.000 ERE;

b) for de risici eller en del af de risici, der hører under en af forsikringsklasserne under numrene 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 16 og 18: for aktieselskaber 300.000 ERE og for gensidige selskaber 225.000 ERE;

c) for de risici eller en del af de risici, der hører under en af forsikringsklasserne under numrene 9 og 17: for aktieselskaber 200.000 ERE og for gensidige selskaber 150.000 ERE;

d) for gensidige forsikringsselskaber, der er undtaget fra Rådsdirektiv nr. 73/239/EØF, jfr. direktivets artikel 3, finder de under litra a), b) og c) nævnte mindstebeløb anvendelse, men Forsikringstilsynet kan under hensyntagen til den enkelte virksomheds art og omfang fastsætte et lavere beløb eller bestemme, at en basiskapital ikke skal foreligge, såfremt det er forsikringsteknisk forsvarligt.

1. medlemskredsens størrelse og antallet af forsikringer;

1. forsikringernes art;

1. de enkelte forsikringers størrelse med henblik på den fornødne risikoudligning; samt

1. hensynet til tredjemands interesse i de tegnede forsikringer.

Omfatter selskabets virksomhed flere klasser eller flere risici, tages ved fastsættelsen af de i stk. 2 nævnte mindstebeløb kun den klasse eller risiko i betragtning, der kræver det højeste beløb.

En tredjedel af den beregnede solvensmargen, dog mindst de i stk. 2, litra a)-c), nævnte beløb, udgør garantifonden, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 249, stk. 1 og 2.

Selskabets basiskapital består af dets egenkapital, efter at enhver påregnelig forpligtelse er fradraget og uden immaterielle værdier. Basiskapitalen omfatter navnlig: 1. I et aktieselskab aktiekapitalen og i et gensidigt selskab garantikapitalen. Ikke indbetalte beløb på aktiekapital eller garantikapital kan ikke medregnes, jfr. dog nr. 2. 2. Halvdelen af ikke indbetalt aktiekapital eller garantikapital, hvis den indbetalte del udgør mindst 25 pct. af aktiekapital eller garantikapital. 3. Selskabets reserver, herunder grundfond, lovmæssig reservefond, sikkerhedsfond og andre reserver, der ikke modsvarer forpligtelser. 4. Overført overskud.

I gensidige selskaber, hvis præmier er variable i henhold til de indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan ved et regnskabsårs udløb medregnes til basiskapitalen den tillægspræmie, som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af regnskabsåret. Beløbet kan, medmindre adgangen til opkrævning af tillægspræmien er ubegrænset, dog ikke udgøre mere end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må ikke udgøre mere end halvdelen af den i henhold til §§ 2 og 3 bestemte solvensmargen.

Forsikringstilsynet kan tillade, at beløb, som hidrører fra undervurdering af aktiver eller overvurdering af passiver, medregnes i basiskapitalen. Driver selskabet virksomhed i andre stater, der er medlem af De europæiske Fællesskaber, skal der forinden indhentes en udtalelse fra tilsynsmyndigheden i de pågældende stater. For denne tilladelse gælder følgende begrænsninger: a) Tilladelsen må ikke gives i det omfang, for lav ansættelse af aktiver eller for høj ansættelse af passiver har karakter af undtagelsestilfælde. b) For lovpligtig arbejdsskadeforsikring kan til basiskapitalen medregnes de i rentereserven indeholdte sikkerhedstillæg efter samme principper, som kan finde anvendelse for livsforsikring.

Bestemmelser vedrørende udenlandske forsikringsselskaber

Bestemmelser vedrørende udenlandske forsikringsselskaber

Kontrollen med beregningen af solvensmargenen og konstateringen af, om den nødvendige basiskapital er til stede, henhører under tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit hjemsted, og omfatter selskabets samlede virksomhed, herunder dets virksomhed her i landet.

Et selskab, der ansøger om koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed her i landet, skal fremlægge en driftsplan for forretningsafdelingens 3 første regnskabsår. Aflægges selskabets første regnskab efter en periode på mindre end eet år, skal forretningsafdelingens driftsplan omfatte denne periode og de 3 følgende regnskabsår. Driftsplanen skal indeholde oplysninger om:

a) arten af de risici (forsikringsklasser), som selskabet har til hensigt at dække her i landet;

b) de almindelige og specielle forsikringsbetingelser i de policer, som selskabet har til hensigt at benytte under udøvelsen af dets virksomhed her i landet; dette gælder ikke forsikringsbetingelserne for forsikringsklasser under nr. 4, 5, 6, 7, 11 og 12;

c) de tariffer, som selskabet har til hensigt at anvende for de enkelte kategorier af forsikringer, der tegnes her i landet; dette gælder ikke for de under litra b) nævnte forsikringsklasser og for forsikringsklasserne under nr. 14 og 15;

d) grundprincipperne for genforsikring;

e) de forventede regnskabsmæssige resultater med angivelse af såvel driftsresultatet som den forventede status efter hver regnskabsperiodes udløb. Regnskabsopstillingerne skal indeholde en angivelse af administrationsomkostninger og andre sædvanlige omkostninger, herunder provisioner og andet vederlag i forbindelse med forsikringernes tegning eller overtagelse af en forsikringsbestand. Endvidere skal regnskaberne angive de anslåede erstatningsudgifter. Der skal herunder afsættes tekniske reserver;

f) forretningsafdelingens sandsynlige finansielle stilling ved udløbet af driftsplanens periode, herunder de aktiver, som forventes at være til rådighed til dækning af tekniske reserver og andre forpligtelser her i landet;

g) en oversigt over forsikringsselskabets solvensmargen og dets basiskapital;

h) de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af forretningsafdelingens administration i løbet af driftsplanens periode;

i) det udstyr, som forretningsafdelingen råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18.

Som bilag til driftsplanen skal vedlægges årsregnskab (driftsregnskab og status) for selskabets 3 sidste regnskabsår eller, såfremt forsikringsselskabet endnu ikke har aflagt regnskab for 3 år, årsregnskaber for de forløbne regnskabsår. Er det udenlandske forsikringsselskab stiftet som led i en sammensmeltning af forsikringsselskaber, vedlægges regnskaberne for de sammensmeltede selskaber, såfremt sammensmeltning har fundet sted inden for de 3 sidste regnskabsår.

Forsikringstilsynet fremsender driftsplanen til udtalelse hos hjemlandets tilsynsmyndighed.

Selskabet skal, forinden koncession kan udstedes, til Forsikringstilsynet indsende et solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed.

Ansøger et selskab om koncession til en udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser, dele af forsikringsklasser eller til et større geografisk område, skal selskabet fremlægge en driftsplan i overensstemmelse med § 14, dog kun for så vidt angår den del af forretningsafdelingens virksomhed, der ikke allerede er omfattet af afdelingens koncession. Selskabet skal endvidere indsende et solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed.

Har et forsikringsselskab forelagt en driftsplan for Forsikringstilsynet, skal Forsikringstilsynet sammenholde driftsplanens indhold med de årlige indberetninger om forretningsafdelingens virksomhed. Er der sket en forringelse af forretningsafdelingens økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan Forsikringstilsynet træffe bestemmelse om en revision af planen eller om udarbejdelse af en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 226, stk. 2.

Er selskabets eller forretningsafdelingens økonomiske stilling således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare, kan Forsikringstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en driftsplan for forretningsafdelingen, såfremt dette er nødvendigt til bedømmelse af, hvilke foranstaltninger der er påkrævet, jfr. lov om forsikringsvirksomhed § 226, stk. 1. B. Forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for De europæiske Fællesskaber

Et selskab, som agter at drive skadesforsikringsvirksomhed her i landet, skal fremlægge en driftsplan for den virksomhed, som forretningsafdelingen skal drive. Bestemmelserne i § 1 finder tilsvarende anvendelse. Dog skal oplysningerne udelukkende vedrøre forretningsafdelingens virksomhed, og oplysninger om tekniske reserver og kapitalgrundlag skal alene vedrøre denne virksomhed og den del af selskabets kapital, som skal henhøre under forretningsafdelingen.

Ved forretningsafdelingens kapitalgrundlag forstås værdien af de under afdelingen hørende aktiver med fradrag af de tilsvarende tekniske reserver og andre forpligtelser her i landet.

Ved beregningen af solvensmargenen for den af forretningsafdelingen påtænkte virksomhed finder § 2 tilsvarende anvendelse.

Som grundlag for forretningsafdelingens virksomhed skal der foreligge et kapitalgrundlag, som mindst svarer til den beregnede solvensmargen, jfr. § 3, og som mindst udgør de i § 3, stk. 2, litra a), b) og c), jfr. § 5, stk. 2, foreskrevne mindstebeløb for beregning af solvensmargen for et indenlandsk selskab, medmindre mindstebeløbet nedsættes i henhold til § 5, stk. 1, i Industriministeriets bekendtgørelse om udenlandske forsikringsselskaber. Bestemmelserne i nærværende bekendtgørelses § 4, stk. 2, samt i §§ 7-9, § 10, stk. 1 og § 11 finder tilsvarende anvendelse.

De under forretningsafdelingens hørende aktiver skal være til stede her i landet og skal deponeres i det omfang, som er bestemt ved Industriministeriets bekendtgørelse om udenlandske forsikringsselskaber § 5, stk. 2.

Ansøger et selskab om koncession til en udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser, dele af forsikringsklasser eller til et større geografisk område, skal det fremlægge en driftsplan i overensstemmelse med § 15, dog kun for så vidt angår den del af forretningsafdelingens virksomhed, der ikke allerede er omfattet af dens koncession. Bestemmelserne i §§ 19 og 20 finder tilsvarende anvendelse.

Almindelige bestemmelser og ikrafttrædelses

Almindelige bestemmelser og ikrafttrædelses

Ved udarbejdelsen af de i §§ 1, 14 og 18 omhandlede regnskabsmæssige resultater anvendes blanketter, der udarbejdes af Forsikringstilsynet.

Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de i Industriministeriets bekendtgørelse om koncession til forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring, § 8, stk. 1, omhandlede klasser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1987.

Industriministeriet, den 12. juni 1987, den 12. juni 1987

/NILS WILHJELM M. Rasmussen/