TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anmeldelse af træ- og møbelbranchen

BEK nr 422 af 16/06/1987

DanmarkBekendtgørelse1987

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter følgende virksomheder: Savværker, anlæg for fremstilling af fineerplader eller fiberplader, møbelfabrikker og maskinsnedkerier. Bygningssnedkerier med et bruttoareal på mere end 200 m2. Træimprægneringsanstalter. Afsyringsvirksomheder.

Stk. 2

Virksomheder nævnt i stk. 1 som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5, skal meddele de oplysninger om virksomhedens produktions- og forureningsforhold, som rekvireres af tilsynsmyndigheden i det i henhold til § 2 udarbejdede anmeldelsesskema. Anmeldelsesskema udsendes til alle af tilsynsmyndigheden registrerede virksomheder. Tilsynsmyndigheden påfører de oplysninger, man allerede har om virksomhedens produktions- og forureningsforhold m.v. i henhold til det i § 2 udarbejdede skema.

Stk. 3

Hvor en virksomhed har opnået miljøgodkendelse af visse anlæg, gælder pligten til at meddele oplysninger for ikke-godkendte anlæg. Der kan ved anmeldelse desuden kræves oplysninger om virksomhedens forurening som helhed.

§ 2

Fristen for indgivelse af anmeldelser er 1. december 1987.

Stk. 2

Skema til indgivelse af anmeldelse for den enkelte branche udarbejdes af Miljøstyrelsen.

Stk. 3

Ved anmeldelse kan kræves de samme oplysninger som ved godkendelse af en virksomhed efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. I forbindelse med anmeldelsen kan tilsynsmyndigheden kræve nærmere dokumentation for virksomhedens forureningsforhold.

§ 3

Virksomheden har pligt til at indgive anmeldelse på anmeldelsesskemaet, som kan rekvireres hos tilsynsmyndigheden.

Stk. 2

Er anmeldelsesskemaet ufyldestgørende udfyldt, kan tilsynsmyndigheden meddele en supplerende frist til tilvejebringelse af resterende oplysninger.

§ 4

Med bøde straffes den, der undlader at indgive anmeldelsesskema.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1987. Miljøministeriet, den 16. juni 1987 Christian Christensen /Erik Lindegaard

pre_paragraph I medfør af § 56 a og § 83, stk. 1, nr. 7, i lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986, fastsættes følgende:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1987
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1987